Politiker: ”Nej, jeg har ikke lige 20 minutter…”

Birgitte Josefsen, sundhedsordfører i Venstre. Foto: folketinget.dk.
Birgitte Josefsen, sundhedsordfører i Venstre. Foto: folketinget.dk.

Birgitte Josefsen, sundhedsordfører i Venstre. Foto: folketinget.dk.

Interview med Birgitte Josefsen:

[audio:http://illbunker.dk/wp-content/uploads/2011/05/Dejlige-Birgitte-.mp3|titles=Birgitte Josefsen, Venstre.]

Christiansborgpolitikere oplever i perioder at blive kimet ned af journaliststuderende. Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen, har prøvet at blive ringet op af 47 studerende – på én dag. Det er for meget af det gode, mener hun og lægger ikke skjul på sin irritation.

Af Sofie Synnøve Herschend

”Du skal have tak, fordi du tog dig tid til mig,” siger den journaliststuderende.

”Velbekomme, men nu lukker jeg min telefon. Nu gider jeg simpelthen ikke mere. Nogle gange er det altså bare sådan, at vi er ved at kaste op, når journaliststuderende nummer 47 eller 57 ringer i løbet af en dag og mener, at de skal have et interview på en halv time. Vi har altså andet at lave som folketingspolitikere,” lyder det i den anden ende af røret.

For eleverne på 2. semester står et 1. års-projekt for døren. Det betyder, at flere politikere kan forvente sig et opkald eller to.
Birgitte Josefsen, folketingspolitiker fra Venstre, har arbejdet med politik i mange år, og hun er træt af de mange studerende, der ringer til hende og forventer et interview på 15-20 minutter. Nogle af de studerende forbereder sig ikke godt nok, før de ringer, de bruger politikere som leksika, og de har ikke styr på den almindelige omgangstone, mener hun.

Venstrepolitikeren er efter sigende ikke den eneste ordfører på Christiansborg, der i perioder oplever at blive kimet ned af journaliststuderende.

“Det er ikke bare mig, der finder det problematisk. Vi er mange ordførere på Christiansborg, der taler om det, på tværs af partierne. Jeg forstår ikke, hvorfor journalistuddannelserne laver opgaverne på samme tid,” siger Birgitte Josefsen.

“Flabede ad helvede til”

Men det er ikke bare det faktum, at mange studerende ringer på én gang, der generer Birgitte Josefsen. Også måden interviewene foregår på bliver kritiseret. Og selvom det langt fra er alle  studerende, Birgitte Josefsen savner forståelse fra, så overskygger de negative oplevelser de positive.

“Jeg gider ikke at være et leksikon for de studerende. Hvis ikke de har deres research i orden og ellers bare er flabede ad helvede til, så gider jeg simpelthen ikke at bruge min tid på dem,” siger hun.

Hvordan mener du, at de studerende er flabede?

“Det er langt fra alle, men der er nogen, der ikke præsenterer sig ordentligt og forlanger et svar, selvom jeg er på vej ind i Folketingssalen. De har ingen forståelse for, at jeg har andre arbejdsopgaver,” forklarer Birgitte Josefsen.

Men kan du forstå, at det er nødvendigt for de studerende at få en kommentar fra dig til deres artikler, og at interviews med politikere kan være nyt for dem?

“Det kan jeg sagtens forstå, og de må gerne ringe. Jeg synes, jeg prøver at være sød og behjælpelig, og de fleste er da også forståelige, når jeg fortæller, at jeg har travlt. De skal bare præsentere sig ordentligt og så komme til sagen hurtigere. Nogle gange kan jeg godt undre mig over, hvad man lærer på journalistuddannelserne. Tit stiller de de samme spørgsmål ti gange,” siger hun.

Kollega bakker op

Birgitte Josefsen fortæller, at også en politikerkollega har rettet henvendelse til en af journalistuddannelserne for at belyse problematikken med, at så mange studerende hiver fat i politikerne på én gang.

“Vi er ved at gå op i sømmene. Det er mange af politikerne i Folketinget, der ikke vil belemres med faktuelle spørgsmål, hvis svar kan findes på nettet,” siger Birgitte Josefsen.

1 Kommentar på "Politiker: ”Nej, jeg har ikke lige 20 minutter…”"

  1. Helle Bach-Pedersen | dec 26, 2014 ved 22:00 |

    En god artikel, der belyser en problemstilling. Eller måske flere problemstillinger… For bliver der generelt uddannet for mange journalister, og hvorfor har de ikke researchen i orden?

    Artiklen fik mig til at tænke på et Åbent hus arrangement på DMJX for et par år siden. Jeg er en gammel cirkushest, men uanset alder, højde, drøjde og tøjstil vandrede jeg rundt på Olufs Palmes Allé en mørk martsaften. Pludselig stod de der, to ivrige unge journaliststuderende, med musegrå kæmpemikrofoner, glat hud og spørgeiver som en toptunet formel1 bil.

    De to unge gutter vil gerne lave et, går jeg ud fra, radiointerview. Jeg spottede i hvert fald ingen snurrende kameraer. De unge mænd spurgte pænt, om de måtte lave et interview med mig. Det måtte de da gerne – og her kom de på en opgave. For deres objektivitet røg af fløjten allerede ved første spørgsmål. De unge formidlere: “Hvorfor er du til Åbent Hus – Er du her med din søn/datter?”. Lettere rystet stod jeg nu der. Trak vejret ned i min efterhånden KOL plaget rygerlunger. Så kastede jeg dem til vægs – spurgte pænt om jeg måtte stille et modspørgsmål. For uanset om jeg har ikke har et stykke papir med tal, der henstiller til det politiske lovbestemte 7 trinsskala, så ved jeg dog at en journalist ALDRIG må antage noget.
    At objektivt set skal verden anskues objektivt.

    De unge journalister in spe fik da også en smule røde ører, eller også fik de bare ørerne i maskinen. De rettede hurtigt ind til højre og lavede herefter et fint interview.

    At vores journalister i den danske medieverden så gang på gang håndterer deres geschæft med andet end det tillærte er en anden ting!

    Jeg kan godt forstå ordføreren, der bare ikke har de 20 minutter og spørger sig selv, hvad er det egentlig de lærer deroppe i Århus eller på SDU og RUC. Hvorfor har de unge mennesker ikke researchet, fundet ud af nøjagtigt, hvad de vil vide noget om.
    Tilbage til artiklen, jeg sidder nu tilbage og tænker; Hvem er politikerkollegaerne? Hvorfor sættes der ikke navn på dem og burde Sofie Synnøve Herskend researche, gravet og fundet navnene på disse…

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*