24 Kommentarer på "Decemberudgave af Bunkeren"

  1. Illustreret Bunker | dec 14, 2011 ved 15:22 |

    Rettelse: På side 9 skriver vi, at Anne Lea Landsted er studieleder på SDU. Det passer ikke, hun er journalistisk lektor. Vi beklager

  2. Nikolaj Søndergaard | dec 14, 2011 ved 17:30 |

    Kære Ill. Bunker

    Der kan sagtens være noget om, at KaJs bestyrelse skal blive bedre til at spørge medlemmerne, hvad de synes om diverse emner. Vi skal altid arbejde på at forbedre kommunikationen med vores medlemmer, og vores nye kommunikationsudvalg arbejder også på højtryk på det. Jeg synes dog, at jeres kritik af KaJ i lederen i december-udgaven i nogen grad er forfejlet.
    Jeg kan ikke forstå, at I ikke nævner, at panikdagen var debatemnet ved KaJs sidste generalforsamling i oktober måned, hvor 140 mennesker deltog? – og alle KaJ-medlemmer havde mulighed for at deltage. Vi havde blandt andet besøg af praktikudvalgets formand. Der var selvfølgelig mange, der på grund at tiden og den store interesse ikke fik mulighed for at komme med deres mening, hvilket vi burde have fulgt op på, men det skal alligevel nævnes, når I nu rejser debatten.
    Der ud over har jeg svært ved at forstå, at I kommer med denne kritik uden at kontakte os i KaJ og høre, hvordan vi forholder os til den. Normalt udtaler en leder sig i en allerede eksisterende debat, hvor de forskellige parter allerede er på banen, hvor lederen så kommer med mediets mening. Her kommer I med en ny kritik uden at høre den angrebne part.
    For så lige at give jer lidt af det, I efterlyser: KaJ vil meget gerne være med til at forandre panikdagen, hvis der kan findes en bedre løsning. Panikdagen, som den er i dag, har mange fejl og mangler. Ved sidste møde i praktikudvalget gjorde KaJs repræsentant blandt andet opmærksom på nogle af de eksempler på snyd, som medlemmer af KaJs bestyrelse har indsamlet for at udstille en af manglerne ved det nuværende system.
    Det hører dog også med til historien, at KaJ har én repræsentant, og at medierne (desværre) synes, at panikdagen fungerer ret godt, som den er i dag. Dette gør det selvsagt svært at ændre noget – der skal i hvert fald gode argumenter til.
    Og her skal det stå helt klart: KaJ vil altid gerne have inputs fra medlemmerne i forhold til at komme med disse argumenter. Eller i forhold til en hvilken som helst anden del af KaJs arbejde. Det gælder i forhold til skolen, DJ, praktikken, panikdagen, hvad som helst. Man kan skrive til KaJ på kaj@mail.dmjx.dk, og man er selvfølgelig også velkommen til at kontakte formanden eller andre bestyrelsesmedlemmer direkte – man kan finde kontaktoplysninger på KaJs hjemmeside på djstud.dk/kaj. Kom frisk.

    Venlig hilsen

    Nikolaj Søndergaard, næstformand, KaJ

  3. Peter Larsen | dec 14, 2011 ved 18:10 |

    Vedr. artikel om sprogeksamen for første semester.

    Det er pudsigt, at en artikel af journalister, for journalister og om journalister kun forholder sig til den ene part i sagen – de studerende. Hvad med DMJX, som fremstår i et magtfulkomment helgenlys? Som jeg ser det, har skoler med en høj dumpeprocent fejlet fatalt, fordi de ikke har formået at løfte deres elever op på det faglige niveau, som havde medført at de havde bestået. Mon ikke der var brug for mere selvransagelse end kritik af de studerende i denne sag.

  4. Asger Gørup Nielsen | dec 16, 2011 ved 00:00 |

    @Nikolaj Søndergaard

    Som jeg indleder et hvert svar til en kommentar, der kommer på baggrund af noget, jeg har været med til at skrive, vil jeg begynde med at sige tak. Tak, fordi du læser, hvad vi skriver.

    Lad mig gøre det klart at det her svar udelukkende står for min egen regning og ikke kan tolkes som Ill. Bunkers holdning.

    Du skriver, belærende eller ej, at ledere ofte kommenterer på allerede eksisterende debatter, og ikke selv skal begynde på nye emner. Nikolaj, det er en fin pointe, og det er også ganske rigtigt, men lige præcis her er det sagens kerne. Det er netop ikke en eksisterende debat, og vores spørgsmål er derfor: Hvorfor er det ikke det? Og ja, den bold spiller vi videre til KaJ, fordi I sidder på vores plads i Praktikudvalget.

    Som studerende på tredje semester har jeg ikke hørt fra KaJ, siden jeg spiste jeres ganske udmærkede snegle på Panikdagen. Det lægger ikke ligefrem op til debat. Derfor spørger vi nu mere end en måned efter Panikdagen: Hvorfor bliver der ikke arrangeret en form for feedback? Så må vi beklage, at I føler jer trådt over tæerne af vores indlæg, men det fik jer i det mindste på banen.

    Endelig vil jeg sige, at det er rigtig fint, at Panikdagen bliver diskuteret til generalforsamlingen, men dem der i oktober måned sidder i panik-saksen, de har næppe noget konstruktivt at byde ind med på det tidspunkt. De sidder begravet i hjemmesider, visitkort og tøjkriser over åbent hus-ugen. En måned før Panikdagen har man på tredje semester kun ét fokus. Derfor skal debatten, hvis tredje semester skal inddrages, begynde umiddelbart Panikdagen.
    Debatten skal køre hele året, men logisk set er der flest, der har noget at sige kort tid efter dagens afvikling – og det bør KaJ udnytte.

    Jeg håber virkelig, at det er noget, I vil overveje efter næste Panikdag.

    Mvh.
    Asger Gørup Nielsen, 3. semester

  5. Nikolaj Søndergaard | dec 16, 2011 ved 01:46 |

    Kære Asger

    Jeg vil starte med at skrive, at jeg også vil tillade mig at at svare på egne vegne og ikke KaJs.

    Selvfølgelig læser jeg, hvad I skriver i Illustreret Bunker. Illustreret Bunker er avisen om DMJX – for alle studerende på DMJX. Dette pålægger også Bunkeren et ansvar, hvilket jeg vender tilbage til.

    Jeg synes, det er fint, at du rejser en kritik af KaJ her. Som du selv siger, resulterer det da i, at jeg reagerer, og hvis det gør nogen klogere i forhold til KaJs arbejde, er det kun godt.

    For lige at slå det fast én gang til. KaJ skal altid arbejde på at gøre kommunikationen med medlemmerne bedre. Det optimale ville være, hvis alle medlemmer af KaJ følte, at de altid havde fuld indsigt i, hvad der foregik i KaJ. KaJ skal arbejde på at komme så tæt på dette, som det nu er muligt med de ressourcer, KaJ har.

    Lad os ikke i den forbindelse glemme, at KaJ – ligesom Illustreret Bunker – er båret af frivillige, der også går til panikdage, skriver førsteårsopgaver, er i praktik osv. ligesom alle andre.

    Det skal ikke være en undskyldning, hvis der er noget, KaJ ikke gør godt nok, men man kan heller ikke få alt serveret. Dette vender jeg også tilbage til.

    Du skriver igen, at KaJ ikke har rejst en debat – for så selv efterfølgende at nævne debatten til generalforsamlingen (KaJs formand udtalte sig også om emnet i året praktikavis forud for panikdagen, hvis jeg ikke husker helt galt).

    Der kan jeg så forstå, at du synes timingen var forkert, fordi dem fra tredje semester ikke havde været til panikdagen endnu? Nej, men det havde dem fra 4., 5., 6., 7. oh 8. semester. Og det var absolut ikke fordi, der manglede folk, der gerne ville give deres besyv med – heller ikke fra 3. semester.

    Jeg er ked af, hvis du efterfølgende ikke føler dig hørt, men de bestyrelsesmedlemmer, der går på skolens førstedel har ellers forsøgt at samle erfaringerne. Kunne det have været gjort bedre. Ja, selvfølgelig.

    Når du savner, at KaJ sørger for en panikdebat glemmer du – ud over, at vi som beskrevet oven for også har rejst den – to ting:

    For det første er Panikdagen ikke det eneste, KaJ har med at gøre. Der er også overenskomst, Kravling, medielejr, praktikantvejlederdage osv. Du skriver som om, panikdagen er alt, KaJ har at se til. Her er vi så tilbage ved den frivillige arbejdskraft og ressourcer.

    For nylig har DJs formand for eksempel rejst en debat om praktiklængden på 18 måneder, som han vil have ned til 12. Det er en debat, som KaJ har kastet sig fuldt ind i, og som er (mindst) lige så vigtig som panikdagsdiskussionen. Vi har kommenteret det på Journalisten.dk og kommer også med et indlæg til Bunkeren (Hvis I da ikke allerede har modtaget det?)

    Jeg forsøger at sige, at vi i KaJ derfor også har brug for, at medlemmerne kommer til os, hvis der er ting, der skal vendes. Du har ikke hørt noget fra KaJ siden panikdagen, siger du, men KaJ har heller ikke hørt noget fra dig.

    For det andet, har du oven i købet som redaktør på skolens avis en ekstra god grund til at ringe til KaJ og høre, hvad der sker på den front – og her er vi tilbage ved det med ansvaret.

    Når jeg i min første kommentar skrev, at en leder normalt skriver ind i en eksisterende debat, er det ikke for at være belærende, men egentlig for at vende den om og spørge, hvorfor Illustreret Bunker ikke selv har taget fat i den debat, når I nu finder den så vigtig?

    Du efterlyser svar på nogle spørgsmål, som det medie, du skriver i, ikke selv har forsøgt at finde svar på.

    For er det ikke her, Illustreret Bunker har sin eksistensberettigelse, ved at stille de spørgsmål, som de studerende ikke selv får stillet?

    Og så for at slutte af, hvor jeg startede: KaJ skal altid bestræbe sig på, at kommunikere bedst muligt med medlemmerne. Men måske ligger fejlen faktisk der, at vi ikke har fået ordentligt fortalt, at vi også har brug for, at medlemmerne kommunikerer med KaJ.

    Mvh Nikolaj

  6. Søren B. Toft | dec 16, 2011 ved 13:22 |

    Kære Nikolaj

    Ligesom Asger og dig selv, giver jeg også kun udtryk for mine egne holdninger og ikke for redaktionens.

    Du skriver, at vi fra Illustreret Bunker ikke har rejst selv har debatten, som vi selv synes er så vigtig. Det er jeg ikke enig i. Hvis du bladrer de sidste otte udgaver af avisen igennem, vil du se, at vi faktisk har givet Panikdagen ret meget spalteplads. Du vil også se, at vi flere gange stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor der ikke er nogen, der taler de studerendes sag.

    Når vi har skrevet det, er det simpelthen fordi, vi ikke har været klar over, at KaJ har en repræsentant i Praktikudvalget. Det har de af mine medstuderende, som jeg har talt med, i øvrigt heller ikke været klar over. Det virker helt bagvendt for mig, at vi som studerende, skal spørge Pia Færing af alle personer for at finde ud af, at vi er repræsenteret i udvalget.

    Forstå mig ret, jeg synes, at KaJ som organisation gør det rigtig godt, og jeg har stor respekt for jeres arbejde på frivillig basis, men derfor er det stadig vores pligt at påpege, når noget ikke fungerer, som det burde.

    Jeg kunne desværre ikke selv være til generalforsamlingen, men jeg har kun hørt godt om den. Men var det det?
    Meningen med lederen var at stille spørgsmålstegn ved det paradoksale i, at I sidder i praktikudvalget for at tale de studerendes sag. Men jeg er ikke blevet spurgt, det er resten af redaktionen heller ikke, det er de af mine medstuderende, som jeg har talt med om emnet heller. Sådan var det også sidste gang, og lur mig, om det ikke også var sådan gangen før.
    I dit første indlæg skriver du, at det er svært, eller i hvert fald kræver gode argumenter, at ændre noget, da I kun har én repræsentant i udvalget. Måske ville den ene repræsentant stå bedre, hvis vedkommende kunne komme med underskrifter/statistik/udtalelser fra de godt og vel 1.000 studerende, der har deres daglige gang inden for murene. Hvem ved, måske er der ligefrem nogen, for hvem det betyder noget, hvordan vi har det.

    Du skriver, at I er afhængige af, de studerende selv henvender sig, men for at det kan ske, er de studerende afhængige af at vide, at de har mulighed for at henvende sig, og hvor de i så fald skal gøre det.
    Det vidste jeg personligt ikke, før Pia Færing fortalte mig det.

    Jeg kan forstå, at der netop har været møde i Praktikudvalget. Hvor kan jeg læse, hvordan det møde forløb, og hvad KaJ forsøgte at komme igennem med?

    Venlig hilsen
    Søren B. Toft, 3. sem.

  7. Mette Albæk | dec 16, 2011 ved 13:49 |

    Kære Søren og Asger

    Jeg er ikke selv aktiv i KaJ, men jeg kaster mig ind i debatten som tidligere næstformand i DSR og redaktør på Ill.Bunker. Først og fremmest stor tak til både Nikolaj + KaJ og hele redaktionen på Ill.Bunker; det er altså rart, når folk giver en frivillig skalle, som kommer alle os andre studerende til gode.

    Det virker dog desværre som om, at redaktionen på Ill.Bunker ikke har undersøgt særlig grundigt, hvad der sker i Praktikudvalget, og hvem der sidder med.

    Søren skriver, at I simpelthen ikke har været klar over, at KaJ har en repræsentant i Praktikudvalget. Det er altså ikke hemmeligt, og I kunne have googlet Jer frem til det på to minutter. I havde ikke behøvet at spørge Pia Færing.
    Søren refererer også til en medstuderende, der heller ikke vidste, at KaJ har et medlem i udvalget. Til det kan jeg kun sige, at det ikke virker som om, man er særlig engageret i sin fagforening, når man ikke sætter sig ind i, hvad foreningen kan.

    Alle referater fra møderne ligger offentligt, eksempelvis her:

    http://domsrv01.dmjx.dk/appl/djh/blogs/Praktik.nsf/dx/01282011093640AMLSAC4Y.htm

    Jeg er enig med Jer begge i, at Ill.Bunker er god til at sætte fokus på panikdagen. Men det er KaJ altså også. Det fremgår blandt andet af referaterne fra Praktikudvalget. Måske kunne I starte med at læse dem og evt. lave journalistik ud fra, hvad der er sket eller ikke sket de seneste år.
    Eksempelvis er der jo kommet læsevindue, hvilket de fleste ser som et stort skridt i den rigtige retning.

    Glædelig jul og fortsæt det gode arbejde – hele vejen rundt.

    Venlige hilsner
    Mette Albæk, 7.sem

  8. Nikolaj Søndergaard | dec 16, 2011 ved 14:10 |

    Hej igen.

    Ja, I har da skrevet om panikdagen, Søren. Men I har jo åbenbart ikke researchet så meget på det, at I før nu – som Mette er inde på – har fundet ud af, at KaJ har en repræsentant i panikudvalget.

    Eller fundet referaterne fra møderne (som KaJ da – indrømmet – burde sørge for, at der også linkes til på KaJs egen hjemmeside).

    Når jeg skriver, at I også kunne rejse debatten, er det jo fordi, I i jeres leder selv efterlyser en.

    Endnu en gang: KaJ skal blive bedre til at kommunikere med medlemmerne. Altid. Og der arbejdes på det. Der skal ikke være nogen undskyldninger. Og ideen om at lave et spørgeskema er god.

    (KaJ har for øvrigt lige sendt et spørgeskema ud om praktiktiden som forberedelse til de kommende overenskomstforhandlinger med DMA – Det kunne være fedt, hvis Bunkeren kunne hjælpe KaJ med at få udbredt, hvad der sker i de forhandlinger. KaJ har tidligere forsøgt at få Bunkeren til at dække ok-forhandlinger uden det store held (Dette har ikke noget med den nuværende redaktion at gøre, siger det blot for at understrege, at vi gerne vil have, at medlemmerne kan følge med)).

    Jeg forstår bare ikke, at et medie på lederpladsen efterlyser svar på nogle spørgsmål, som mediet tilsyneladende ikke en gang har forsøgt at stille. Det er sådan set min eneste kritik.

    – Nikolaj

  9. Mette Høyer Eriksen | dec 16, 2011 ved 15:18 |

    I bund og grund er I vel – på trods af kritikken af hinanden – så godt som enige om dels ønsket om en ændring af panikdagen, dels lysten til at inddrage de studerende (endnu mere) i denne og andre debatter.
    Som tidligere Bunker-redaktør og aktiv i DSR, ved jeg desværre godt, hvor utroligt dårlige vi er til at kommunikere med og bruge hinanden organisationerne på tværs. Sikkert på grund af den mangel på tid og kræfter, som I begge henviser til.
    Men: der er ofte ret gode historier i både DSR og KaJ og referater fra de møder, de deltager i. Og omvendt er Bunkeren en ganske effektiv måde at få et budskab ud på.
    – Af frygt for at opfordre til øget brug af spin inden for skolens mure tillad mig alligevel at foreslå, at den kommende inde- eller debatredaktør på Bunkeren udveksler mailadresse med en kommunikatør fra KaJ og en tilsvarende fra DSR og på den måde får etableret et samarbejde, der selvfølgelig ikke skal foregå på bekostning af nogle af organernes uafhængighed, men som kan bidrage til at ‘tjene’ resten af skolens studerende endnu bedre end det lige nu er tilfældet.

    /Mette Høyer Eriksen, 4. sem

  10. Asbjørn Andersen | dec 16, 2011 ved 17:22 |

    Hej til alle

    Jeg bakker op om Nikolajs syn på fra det KaJs side. Jeg vil nævne nogle flere af de ting som vi vil arbejde, og som vi har arbejdet med.

    Jeg kan selvfølgelig kun svare på egne vegne. Men jeg vil også lige pointere, at en rigtig stor del af den beretning, som jeg fremlagde på KaJ’s generalforsamling, lagde vægt på, at vi ville gøre en ekstra indsats i praktikudvalget, så hvis Ill. Bunker havde taget fat noget af det dengang, så ville det da også have været rart.

    Nå men det lyder som om tuder lidt, og det er jeg ked af, men jeg bliver altså også nødt til få frem, at vi ved panikdagen i foråret, gik ud med en pressemeddelelse, der satte nogle af de medier, som snød på plads. Det skabte en stor debat på journalisten.dk, også her tog vi sagen op i praktikudvalget.

    Jeg vil bare sige, at hvis Bunkeren har noget, som de gerne vil have en kommentar til, så vil jeg med glæde stille op. Jeg vil gerne have et syneligt KaJ, men jeg vil også have et KaJ, der varetager medlemmernes interesser, og det er den vigtigste del.

    Vi er i KaJ i gang med rigtig mange gode projekter, hvor foråret både byder på overenskomstaftaler og ikke mindst fagligt Forum, hvor vi studerende virkelig får muligheden for at fortælle forbundet, hvad vi ønsker af fremtidens DJ.

    Pointen med det jeg skriver er, at I skal yderst velkomn til ringe og høre nærmere om nogle af de her ting.

    Med Venlig Hilsen

    Asbjørn Andersen, formand for KaJ

  11. Troels Gadegaard Frølich | dec 17, 2011 ved 16:02 |

    Det er åbenbart på mode at indlede sine indlæg i den her tråd med en lille disclaimer, så jeg kan da også godt understrege, at jeg skriver på egne vegne. Og nu til det:

    Hvis der er et eneste fornuftigt menneske i den nuværende Bunker-redaktion, må vedkommende meget gerne træde i karakter, for det her kan snart ikke blive mere pinligt. Der er én rigtig ting at gøre nu, og det er at lægge sig fladt ned og erkende, at den leder var resultatet af uvidenhed og sløvhed, inkompetence og ansvarsforflygtigelse i kombination med en grænseløs arrogance over for det frivillige arbejde, redaktionens medstuderende i KaJ forsøger at udføre til gavn for samtlige studerende på Journalisthøjskolen.

    Der er tale om et kæmpe selvmål – og jeg skal nok komme tilbage til hvorfor – men samtidig er det også en fin anledning til at kigge lidt på, hvad Bunkeren rent faktisk bidrager med:

    – Illustreret Bunker fungerer som sandkasse for en gruppe studerende på 1. delen, der får erfaring som skribent. Godt for dem, men ikke nødvendigvis noget, der kommer den brede del af skolens studerende til gode.

    – Redaktørerne har statistisk set gode chancer for at få en god praktikplads. Igen, godt for dem, men heller ikke noget, vi andre har glæde af.

    – Bunkeren dækker mediebranchen bredt set. Nu begynder det at blive interessant for alle os, som ikke er med til at producere avisen. Men for det første er det ikke ligefrem fordi, UDE-stoffet er præget af kæmpestor opfindsomhed – jeg behøver fx personligt ikke flere temaer om udenrigskorrespondenter, for den ide går igen på noget nær hvert eneste semester – og dernæst er det ikke ligefrem fordi, der ikke er andre medier, som dækker de emner. Både Lixen og Journalisten holder mig også fint underrettet på den front.

    – Og så er der INDE-stoffet. Det burde være her, Illustreret Bunker viste sin berettigelse. INDE burde være den suverænt største sektion og fylde mindst halvdelen af avisen.

    Men det gør den ikke. Okay, I skriver om panikdagen. Men ellers har Bunkeren vist sig at være indeligt uinteresseret i at skrive om skolestoffet. Og tro mig, jeg har en mailudbakke, der kan bevise, at det i hvert fald ikke er fordi, der ikke er nogen, der fortæller jeg om, hvad der foregår af ting og sager rundt omkring..

    I den sammenhæng får det mig heller ikke til at klappe i hænderne, at Bunkeren har dækket panikdagen: Den er jo nærmest det eneste, folk tænker på på førstedelen. Det fortæller nærmere en historie om, hvor langt ud over egen næsetip man er i stand til at se.

    Og hvad angår den nedslående præstation i det her helt konkrete tilfælde:

    Først og fremmest er det værd at lægge mærke til, at Illustreret Bunker er en skoleAVIS. På en avis er der normalt journalister, og de laver research. Okay, Bunkeren er lavet af studerende, så måske skal vi sætte forventningerne derefter. Men når I, nuværende Bunker-redaktion, lige om lidt skal i praktik, vil jeg tro, at jeres kommende arbejdsgivere håber at se lidt mere energiske arbejdsformer end at sidde med benene oppe på bordet og hænderne foldet bag nakken, mens der bliver råbt højlydt ud i redaktionslokalet om, hvor irriterende det er, at kilderne ikke selv ringer ind og gør jeres arbejde for jer. For det er lige præcis det, I har gjort i den her situation.

    KaJ har rigeligt at gøre med at forsøge at varetage deres medlemmers interesser, og det er et ansvar, de bestræber sig på at leve op til. Og det ville I vide, hvis I gjorde lige så meget for at leve op til JERES ansvar om at formidle viden i journalistisk form til Journalisthøjskolens studerende. Det er nemlig ikke KaJ’s opgave at fylde Bunkeren, men jeres. Men undervejs i det her imponerende selvmål, I har præsteret, går det galt indtil flere gange:

    I kunne have startet med at researche lidt på egen hånd. Gribe telefonen og ringe til KaJ. Lave interviews. Skrive en artikel om KaJ’s arbejde i Praktikudvalget. Dét havde været den naturlige reaktion, hvis man vil kalde sig journalist. I stedet tror I tilsyneladende, at I er Groft Sagt-skribenter (og det er ikke ment som en ros). Og når I samtidig skriver, at ”Vi har flere gange beklaget, at der ikke er nogen, der taler de studerendes sag i Praktikudvalget”, vidner det om, hvor lidt grundige I har været i jeres dækning af panikdagen indtil nu. Hvor længe har I egentlig kendt til Praktikudvalget uden at undersøge, hvem der sidder i det?

    Dertil kommer, at I nærmest får det til at lyde som om, at KaJ har holdt deres arbejde hemmeligt. Nu har Mette Albæk allerede demonstreret, hvor lidt der egentlig skal til at finde de mest basale oplysninger, hvis man har adgang til Google. Hvis I havde researchet bare en lille smule, kunne I også have fundet rigeligt med folk, som ville kunne fortælle, at en surveyundersøgelse i nogle sammenhænge kan være rigtig gavnlig – man at det lige i det her tilfælde vil være nogenlunde lige så opfindsomt og effektivt som at jage en udligning ved at smide Marc Rieper op i modstanderens målfelt de sidste ti minutter. Og hvis I derudover gerne vil give indtryk af, at I tager INDE-stoffet seriøst, kunne I passende lægge ud med at dække KaJ’s generalforsamling.

    Jeg troede i første omgang, at I bare var blevet væk fra arrangementet og derfor ikke kendte til paneldebatten. Men når I rent faktisk har hørt om den, er det simpelthen for tåkrummende latterligt, at I kan lave en leder, der påstår, at I selv gør en masse for at sætte fokus på Panikdagen, mens KaJ gør for lidt. KaJ arrangerede oveni sit øvrige arbejde en debat om Panikdagen. I bragte en reportage fra festen om aftenen. Ser man bort fra debatstof kan Bunkerens samlede omtale af generalforsamlingen i en forening, der har en omsætning på 400.000 kroner årligt, og som er finansieret af kontingenterne fra ca. 96 procent af alle studerende på skolen, findes i én sætning: ”Traditionen tro blev KaJ’s halvårlige generalforsamling efterfulgt af en fest.” Hvem har egentlig svigtet deres ansvar her?

    Havde I dækket generalforsamlingen, havde I måske også lagt mærke til, at formanden, som det hører sig til ved sådan nogle arrangementer, afgav en beretning. Og at han her nævnte arbejdet i Praktikudvalget…

    Så for at opsummere: I KaJ bruger en flok frivillige deres fritid på blandt andet at arbejde for at påvirke Panikdagen i en bedre retning. Bunkeren har ikke hørt efter, da KaJ fortalte om arbejdet. Bunkeren har ikke magtet den mest grundlægggende research. Bunkeren forsøger at skyde skylden for egne fejl og mangler på KaJ i form af et udokumenteret, usagligt og faktuelt forkert angreb – hvor I endda har undladt at høre dem.

    Det er svært at tænke ret meget andet, end at det vist er på tide, I tager jer lidt sammen. I har alle muligheder – KaJ står til rådighed, DSR står til rådighed, og jeg står også selv til rådighed, hvis det er. Og det behøver ikke engang være i forbindelse med specifikke sager. I kan bare ringe og spørge, om der sker noget for tiden. Så skal vi nok hjælpe jer med at få fyldt avisen.

    Med venlig hilsen

    Troels Gadegaard Frølich
    8. semester
    Tidligere formand for KaJ
    Medlem af DSR
    Medlem af DMJX’ bestyrelse
    Medlem af DJ’s hovedbestyrelse
    Statholder i Syrien, Kongelig Undersøger og Stormufti af Skåne, Halland og Blekinge.

  12. I inflationens navn bringer jeg samme disclaimer – indlægget her er for en sjælden gangs skyld mit eget synspunkt.

    Som flere andre her i debatten, så mener jeg, at kritikken af KAJ er skudt forbi målet. Den rejser til gengæld et vigtigt principielt spørgsmål, som det er endnu vigtigere at få afklaret. Hvor meget skal KAJ og DSR selv opsøge de studerende for at få en holdning til alt, når de studerende ikke selv udviser interesse?

    Til en hvis grad er det også de studerendes ansvar at engagere sig i, hvad det er, som henholdsvis KAJ og DSR kæmper for. Kritikken af en gruppe frivillige er urimelig, når det er de få, som har valgt at kæmpe andres sag.

    Her i efteråret har vi i DSR appelleret til, at Ill. Bunker rent faktisk griber knoglen og ringer til os, når de har noget INDEstof, som har behov for en kommentar. Det er opsøgende arbejde, men er det rimeligt, at vi i DSR (og KAJ) konstant skal være opsøgende?
    I øvrigt kunne man da håbe, at debatten snart flød over i andet end snak om panikdagen. Hvor er Bunkeren i kampen om indholdet af praktikken?
    Et naivt håb må være, at de kommende redaktører ser udover panikdagen og indser, at den her uddannelse har andre udfordringer end én enkelt dag på 3. semester. Ellers bliver de kommende udgaver af skoleavisen blot en kopi af de forrige.

    Og så for lige at følge Mette Høyer Eriksens glimrende anbefaling: Den kommende chefredaktør og inderedaktør kan altid kontakte DSR. Det er lykkedes KAJ hele semestret og har givet grobund for et tæt samarbejde, så det må også kunne lykkedes i samspillet med Illustreret Bunker.

    Mvh.
    Nicolas Stig Nielsen, 2.sem
    Næstformand i DSR

  13. Asger Gørup Nielsen | dec 18, 2011 ved 00:27 |

    Indlægget kommer her i to dele. 1) Den konstruktive. 2) Det overskydende galde.

    1) Diskussionen begyndte med lederen. Så er der blevet skrevet lidt om research, dårlig kommunikation og til sidst en gang galde blandet med Marc Rieper. Lad mig begynde med formuleringen af lederen, og så kan vi tage den med kommunikationen længere nede.

    Tråden her har efterhånden udviklet sig til lidt af en skyttegravskrig, og diskussionen går nu mere på at Ill. Bunker aldrig ringer, end hvad indholdet oprindeligt var. At diskussionen er kuldsejlet, er til dels avisens skyld. Bum, det medgiver jeg gerne. Årsagen til stormvejret er helt klart formuleringen af lederen. Vi havde sagtens kunnet finde svar på de fleste af vores spørgsmål, og også have læst de sidste mange referater, selvom der ikke står noget nævneværdigt i dem. Lederen er dårligt formuleret, har mange feje formuleringer, og den kunne sagtens have været lavet mere elegant. Det vil jeg gerne beklage.
    Den, håber jeg, er godtaget.

    Essensen af lederen står dog uændret: Der har ikke været nogen aktiv kontakt mellem KaJ og de studerende på tredje semester efter Panikdagen og før sidste møde i Praktikudvalget den 6. december. Det er et synspunkt set fra ’gulvet’, hvis man kan kalde det det. Det er udtryk for, at der på skolen, for alle dem der ikke engagerer sig i skolens politiske organer og ved hvad der foregår, ikke har været nogen opsamling. Den kritik står, og der er ikke nogen, der kommer til at lægge sig fladt ned.

    Hvis skyld det så er, er så det store spørgsmål. Skal de studerende være mere opsøgende, eller skal de tages i hånden og høres hen til debatten? Et godt eksempel er jo den her tråd. Der er øjensynligt ikke nogen, der mener noget. Alle i den her tråd har jo en eller anden tilknytning til organisationerne. Det er faktisk en smule tragisk.

    Når alt det er sagt, så er jeg faktisk glad for udviklingen de sidste par dage. Jeg har det sidste semester haft svært ved at fylde debatsiderne i avisen ud. Jeg har faktisk kun fået ét ikke-bestilt læserbrev. For mig vidner det om, at de studerende på DMJX ikke har en holdning til noget, med mindre man spørger dem, fører dem til tasterne eller sparker dem over skinnebenet. Den sidste mulighed var så været tilfældet med vores seneste lede leder, for nu er debatten jo virkelig blomstret – i hvert fald blandt organisationerne. At det så er på baggrund af en lidt for høj tackling, det er så beklageligt.

    Det, der skal tages med fra tråden, er, at kommunikationen organisationerne imellem skal blive bedre. Set fra Bunkerens perspektiv er der ikke nogen, der klarer den disciplin særligt godt. Det, håber jeg virkelig, bliver ændret allerede fra næste semester, og jeg skal gøre mit til, at det også kommer til at ske for Ill. Bunker. Mettes forslag med at med at udveksle telefonnumre er bestemt brugbart. Lavpraktisk, men brugbart. Det skal bare arrangeres.

    2) Til sidst vil jeg tillade mig at svare igen på den forrige kommentar: Nicolas, din kritik lægger sig helt i slipstrømmen af alle de andre, og du har bestemt ingen grund til at pudse nogen glorie. Kommunikationen fra DSR har de sidste to semestre været lige så mangelfuld som Bunkerens idérigdom. Og det siger ikke så lidt!
    Du skriver, at I har appelleret til, at vi ringer til jer. Hvis der endelig var noget, du ville sige, så skulle du have gjort det, de utallige gange vi har talt sammen over telefonen det her semester. Der har du haft rig mulighed til at komme med kommentarer og gode idéer til, hvad avisen burde tage fat i. For nej, vi ved overhovedet ikke alt, hvad der foregår på skolen (indrømmet), men du har fandme haft mulighed for at give et pip, når vi har talt sammen. Der kunne du have kommet med dine glimrende forslag, men nu må jeg stille dig videre til næste semester. Og hvis avisen endelig skulle tage fat i andre emner end Panikdagen, så er du hermed inviteret til næste idéudvikling – for der synes jeg heller ikke, jeg har set dig i år. Og jeg lover dig, vi skal både fortælle og annoncere hvor og hvornår vi mødes. Det kunne du også lære lidt af.
    Fej for egen dør næste gang.

    Mvh.
    Asger Gørup Nielsen

  14. Hej Asger

    Du har ret – tråden har taget en diskurs, og derfor gør jeg mit indlæg relativt kort -og ja, du har ret – kommunikationen i DSR kunne selvfølgelig også være bedre. Og det bliver den også.

    Når det så er sagt, så mener jeg at din kritik er baseret på noget faktuelt forkert. I har fået utallige mails fra Troels omkring forhold på skolen – alt koordineret med DSR. Om der så står Troels, Nicolas, DSR eller noget helt fjerde som afsender? Tjah, jeg har svært ved at følge det rationale. Men lad mig da blot nævne, at dit eneste uopfordret læserbrev var afsendt herfra, ligesom historien om de manglende UVM’er også kom fra DSR.

    Men jeg tager – som nævnt – også gerne kritikken til mig, og dukker personligt op til næste idéudvikling.

    Glædelig jul, god praktik, osv.

    Bedst hilsner,
    Nicolas Stig Nielsen

  15. Asbjørn Andersen | dec 18, 2011 ved 17:35 |

    Jeg ved ikke, hvad du (Asger) havde forventet, at vi skulle gøre umiddelbart efter panikdagen og før det sidste møde. Når det handler om Panikdagen, så er det klart, at vi kæmper for en bedre panikdag for de studerende.

    På sidste GF havde vi det, som sagt til debat, hvor de studerende kunne frem med nogle af de tiltag, som de ønsker KaJ tager med til møderne. Jeg mener, at debatten er vigtig, for så kan vi få sat problemet på dagsordenen. Men jeg må ærlig talt sige, at det ikke er vores opgave at være ude at tale med alle studerende efter hver panikdag. Her har KaJ simpelthen ikke ressourcer nok.

    Det, som vi gør i KaJ er, at tage de problematikker som vi hører om, når folk henvender sig til os med overvejelser, tanker eller problemer. Her kan vi måske gøre en ekstra indsats for at kommunikere ud, at vi vil lytte til de ting, som medlemmerne kommer med til KaJ, for vi er medlemmernes organisation.

    Jeg forstår stadig ikke, hvorfor at kritikken skulle behandles på den måde, som den er. Jeg forstår ikke, hvorfor Bunkeren ikke valgte at skrive en journalistisk arktikel om KaJs indsats for ay forbedre panikdagen for de studerende. Her vil kunne Bunkeren så have spurgt os i KaJ om, hvorfor vi ikke har snakket med alle studerende.

    Jeg vil dog sige, at denne debat har været til gavn for at slå flere ting fast. Blandt andet, hvad KaJs rolle er.

    Og for at slå det fast en gang for alle, så er KaJ en fagforening, der kæmper for medlemmerne. Derfor er vi altid parate til at lytte til medlemmerne.

    Med Julehilsner fra

    Asbjørn Andersen, formand for KaJ.

  16. Mette Høyer Eriksen | dec 18, 2011 ved 23:02 |

    Denne her debat er blevet en debat om flere forskellige ting af mere eller mindre væsentlig karakter. Jeg tillader mig at fokusere på debatten om Panikdagen, fordi den er en personlig kæphest.

    Oplys mig endelig, hvis jeg har overset nogle dokumenter, men det her er hvad jeg har kunnet finde på DJstud og Praktikudvalgets hjemmeside om Panikdagen:

    Praktikudvalgsmøde d. 6 dec. 2011: “Markedet har taget meget positivt imod samtalemulighederne i åbent-hus-ugen – men dette rejser to nye problemer: De studerende bruger megen tid på dette – og når derfor at besøge færre praktiksteder. Og nogle gange fortsætter dialogen også efter aflevering af ansøgninger. Det sidste understreger udvalget endnu engang er forbudt – og de studerende forsøger gennem deres organisationer at bremse de praktiksøgendes initiativer på dette område.
    Praktikudvalget vil næste gang kigge på, om der kan skaffes
    mere tid til åbent-hus-besøgene. Og branchen henstiller under
    alle omstændigheder til, at efterårets åbent-hus-uge ikke bliver
    i skolernes efterårsferie (uge 42).”

    Bestyrelsesmøde 16. okt, 2011: “Mette og Lærke har snakket om at lave et Paniksite på djstud.dk/kaj. Vi skal bruge vores egne medlemmer til at fortælle, hvordan de oplevede panikdagen.
    Vi skal sætte et eksempel, bruge humor, skabe ro og styrke vores medlemmer. Panikdagen er gået hen og blevet en dag, ingen tør at lave sjov med. Vi skal tale dagen ned på jorden. Det er ikke liv eller død, det handler om.”

    Generalforsamling, 8. okt. 2011: “Fremadrettet vil vi arbejde for at forbedre panikdagen, så det ikke bliver en dag de studerende frygter, men en dag, som alle, både arbejdsgivere og praktikanter, får en god oplevelse ud af.”

    Jeg forstår fuldt ud, at I i KaJ ikke kan bruge al jeres tid på at ændre “en enkelt dag på 3. semester”, men jeg mener heller ikke, det er det, der efterspørges. Men hvor er den kritiske røst i Praktikudvalget, som I hævder Bunker-redaktionen overser pga. dårlig reearch? Den fremgår så vidt jeg kan se ikke af ovenstående referater.

  17. Asger Gørup Nielsen | dec 18, 2011 ved 23:09 |

    @Asbjørn.
    Det er en helt fair melding, at KaJ ikke har kapacitet til at gå ud at spørge samtlige elever efter hver Panikdag. Det kan sidestilles med, at Bunkeren heller ikke kan skrive om alle emner, fordi vi ligeledes kun består af frivillige.
    Men der er nu en hel række ting, KaJ kunne have gjort, som ikke kræver ret meget arbejde. For spørgsmålet er jo som altid, hvordan man får folk i tale? Et sted at starte er, at fortælle dem, at man lytter. Ja, jeg ved godt, at der er generalforsamlingen, men folk glemmer. Også journaliststuderende. Min erfaring er, at for at budskabet skal ud, så må man fortælle det mange gange og hele tiden.

    En ganske lavpraktisk mulighed er facebook-opdateringer. KaJ har lige nu 595 likes. Altså ryger jeres budskab, hver eneste gang I skriver noget, ud til 595 mennesker. Lur mig om en eller to af dem havde glemt, at man kan sende en mail til jer med kommentarer til Panikdagen. Men der var ikke nogen facebook-opdatering efter Panikdagen.
    Ligeledes var der heller ikke en eneste plakat på gangene på DMJX med nogen reminder om, at hvis man havde nogen kommentarer, så ville det være fedt at skrive inden den 6. december. Det kræver ikke meget manpower, at printe 20 plakater ud og hænge dem op. Det kan én person faktisk godt klare på under en time.

    Lige for at understrege nødvendigheden af den her debat, så lad mig igen henvise til de referater Mette Albæk linkede til. Der er nemlig i sidste referat ikke ét eneste kritikpunkt af dagens udformning. I stedet står der, at KaJ, KaJo og JR vil arbejde for, at de studerende følger reglerne. Det er i hvert fald ikke et tegn på, at der bliver arbejdet, på at systemet skal laves om. Tværtimod.

    Lad det ikke være en undskyldning, at vi ’kun’ er studerende, og derfor ikke har så meget at skulle have sagt mod medierne. Jeg er sikker på, at hvis der blev lagt 100 underskrifter på bordet, eller på anden måde blev gjort opmærksomt på, at vores repræsentant i udvalget har vægt bag sine ord, så vil udvalget lytte.
    Underskrifter eller ej, det er nødt til at begynde med, at de studerende bliver spurgt. Især efter Panikdagen, hvor alle har en holdning, og de fleste er lettede over stadig at være i live.
    Det er det eneste, jeg efterspørger.

    Med venlig hilsen
    Asger Gørup Nielsen

  18. Søren B. Toft | dec 19, 2011 ved 00:55 |

    Så er debatten kommet ned på niveau, hvor vi kan få noget ud af den, og det klæder den.

    Jeg kan kun bakke op om Asgers og Mettes indlæg. Det, vi efterspørger i lederen, er, at KaJ får samlet op på de studerendes erfaringer, mens de stadig er friske i erindringen. Om det gøres gennem opfordringer via Facebook, plakater eller spørgeskemaer er for så vidt underordnet. Det essentielle er for mig, at I kan fremvise for Praktikudvalget, at I har de studerende i ryggen. Det vil, tror jeg, gøre det betydeligt nemmere at få ført nogle ting igennem, som kan tilgodese de studerendes behov. Hvis det da er det, man ønsker.

    Flere af jer nævner, at de studerende altid har mulighed for selv at henvende sig. Det ved jeg, for jeg har selv gjort det tidligere. Jeg fik kyndig vejledning, og var taknemmelig for det.

    Men som vi også skriver i lederen, så tror jeg simpelthen ikke på, at de studerende selv henvender sig, medmindre de har direkte brug for hjælp. Det tror jeg til gengæld, at de ville gøre, hvis de blev opfordret til det. Det er i hvert fald et forsøg værd.
    Jeg synes, det er ærgerligt, at den så hurtigt blev fejet af banen med en kommentar om, at det tager to minutter at google sig frem til, hvem man skal kontakte.

    Hvis man googler sig frem til det mundrette link: http://domsrv01.dmjx.dk/appl/djh/blogs/Praktik.nsf/dx/01282011093640AMLSAC4Y.htm, hvor man finder informationer om Praktikudvalget, så finder man Mette Schmidt Rasmussens navn. Jeg kender hende ikke personligt og vidste ikke, at hun sad i Praktikudvalget. Herefter kan man så google sig ind på hendes praktikside, hvor der står, at hun er bestyrelsesmedlem i KaJ og sidder i Praktikudvalget. Det er forholdsvis hurtigt klaret, men som studerende skal man virkelig have meget på hjerte for at lave det arbejde. Det er i hvert fald min påstand.

    Nicolas nævner tidligere i tråden et spørgsmål, som han mener ‘er endnu vigtigere at få afklaret’, nemlig: ‘hvor meget arbejde skal KaJ og DSR lægge i at opsøge de studerende for en holdning til alt, når de nu ikke selv udviser interesse’.
    Jeg er helt enig i, at at det er et enormt vigtigt spørgsmål, og jeg mener, at på lige netop dette punkt, skal det opsøgende arbejde være større.

    Alt godt
    /Søren B. Toft

    PS: Hvis jeg lige må træde et skridt ud af debatten: Nikolaj nævner tidligere, at det kunne være fedt, hvis Bunkere ville hjælpe med udbrede kendskabet til KaJ’s forhandlinger med DMA. Til det kan jeg kun sige, at mails med idéer til historier, læserbreve og andet godt er mere end velkommen på illbunker@mail.dmjx.dk. Jeg er helt enig i, at kommunikationen mellem Illustreret bunker, KaJ og DSR både kan og bør være bedre, og at Illustreret Bunker også bærer en del af ansvaret her.

  19. David Wedege | dec 19, 2011 ved 15:17 |

    Man kan altså ikke konkludere på baggrund af referaterne fra praktiudvalgsmøderne, om KaJs repræsentant er en kritisk stemme eller ej, for det er langt fra alt, der føres til referat. Dt gør næsten kun vedtagelser og konklusioner. I kan tro, den kritiske stemme er der. Jeg har siddet i udvalget og var til tider skånselsløs i min kritik af visse forhold, men det fremgår altså ikke af ét eneste referat.

    Men til Bunkerens ros synes jeg, det er et skridt i den rigtige retning at forholde sig til arbejdet i de studerendes organisationer. Fortsæt endelig i det spor og forsøg at sætte dagsorden. Misforstået kritik er bedre end ingen kritik overhovedet.

    For langt hen ad vejen er jeg tindrende enig med Troels Frølichs kritik, men i stedet for at lange lussinger ud, vil jeg give nogle velmente råd:
    1. Hold op med at tro, det er relevant for jer og læserne, at I bruger halvdelen af avisen på at skrive om Ulla Terkelsen og hendes venner samt fester og studentikose jokes, kun afsender synes er sjove.
    2. Bliv d æ k k e n d e for, hvad der foregår inden for bunkeren. I er alt for sporadiske i jeres nedslag af valgte vinkler. Tag for fanden de historier, folk disker op med. De er tit langt bedre end dem, I finder på til idéudvikling.
    3. Illustreret Bunker er ikke 2. semester. Lad være med at tro, det gælder om at gøre Lars Bjerg og Jan Dyberg stolt i valg af metoder og etik.

    Mvh David Wedege
    8. semester
    Tidl. fmd, KaJ
    Tldl. medl. Praktikudvalget
    Nuværende bestyrelsesmedlem, DSR

  20. Søren B. Toft | dec 20, 2011 ved 13:19 |

    Jeg synes, det er ærgerligt, at der ikke er nogen, der ønsker at kommentere på det, som var vores egentlige kritik. Både Asger og jeg har forsøgt at skyde den her ‘os mod jer’-mentalitet ned flere gange (og ja, jeg ved godt, at vi startede den med den hårde retorik i lederen, men det var tilsyneladende det, der skulle til at for at få jeg op af stolene), men desværre er der kræfter der ønsker at det skal blive en decideret kamp mellem Ill bunker og KaJ/DSR. Det har jeg personligt ingen interesse i.

    Jeg håber meget, at det næste indlæg fra en (tidl.) repræsentant fra KaJ eller DSR bliver et reelt svar på, hvorfor I synes, at idéen om at samle reaktioner ind fra de studerende umiddelbart efter Panikdagen er fuldstændig hul i hovedet. Indtil videre sidder jeg bare tilbage med det indtryk, at I ikke er interesserede i at lytte til jeres medlemmer, medmindre de er rørende enige med jer.

    @David: Jeg er glad for at høre, at du har talt med kritisk røst i Praktikudvalget, for det er der brug for. Men hvis der alligevel ikke rigtigt fremgår noget af referaterne, er der så et andet sted, hvor jeg kan læse om det? Jeg er ret interesseret i, at kunne holde mig opdateret på området.

    @Troels og David: Det er da ærgerligt, at I ikke har brudt jer om indholdet i Bunkeren. Konstruktiv(!) kritik er altid velkommen på illbunker@mail.dmjx.dk.
    Jeg er, som jeg har sagt et par gange, rørende enig i, at Illustreret Bunker skal være bedre til at dække, hvad der sker på skolen, og at vi skal være bedre til at holde kontakt med både KaJ og DSR. Her bærer vi helt klart en stor del af ansvaret, men kommunikationen skal altså gå begge veje. Derfor støtter jeg op om Mettes forslag med at udveksle mailadresse. Det burde kunne fungere. Lad mig dog sige, at hvis nogen skulle være af det indtryk, at Illustreret Bunker skal fungere som talerør for KaJ og DSR, så tager de fejl.

    Glædelig jul
    /Søren

  21. Mette Achmidt Rasmussen | dec 20, 2011 ved 15:41 |

    Hej, jeg hedder Mette Schmidt Rasmussen, og det er mig, der er KaJ’s repræsentant i Praktikudvalget.

    Tada… 🙂

    Ej, spøg til side. Det er med stor interesse, at jeg nu har læst hele debatten.

    Det skal siges, at da jeg for første gang læste Bunkerens leder, så blev jeg delvist fornærmet og sur, og delvist ked og træt af det hele, fordi… Jeg bruger faktisk rigtig meget af min fritid (og til tider arbejdstid) på at tale min og mine medstuderendes sag i praktikudvalget, og den leder var ligesom en spand koldt vand i hovedet.

    Jeg var selv til panikdag i år. For anden gang. Og jeg var opmærksom på at holde øjne og ører åbne og tage oplevelser fra dagen med videre til praktikudvalget.

    Da Pia Færing sendte dagsordenen ud til praktikudvalgsmødet d. 6. december, så skrev hun i oplægget, at dagen var forløbet godt, og at der ikke var nogen meldinger om snyd andet end et mindre tilfælde. Det var tilgengæld ikke, hvad jeg havde hørt, og derfor bad jeg mine “med-KaJ’er” om at sende mig de eksempler på snyd, som de studerende på 3. semester snakkede om.

    Jeg kunne på mødet d. 6. december præsentere otte eksempler, og jeg sagde, at havde jeg spurgt alle medlemmer, så havde jeg kunne få ti eksempler til.

    Og ja, i den situation ærgede jeg mig over, at KaJ ikke havde været bedre til at kontakte medlemmerne lige efter panikdagen eller taget kontakt til jer på Ill. Bunker, men… mit arbejde i KaJ er frivilligt og samtidig med min praktik, julestress, alt det andet KaJ-arbejde, jeg laver, og den daglig motion, så fik jeg det ikke gjort, for jeg kan ikke nå det hele.

    På mødet gjorde både jeg og JR’s repræsentant, Signe Alvang, desuden opmærksom på problematikken med forsamtalerne på DR. Mange studerende turde simpelthen ikke tage til Åbent Hus andre steder i landet i tilfælde af, at de skulle blive kaldte til forsamtale på DR.
    Derudover meldte jeg mig også ind i det udvalg, som skal planlægge den praktikvejlederdag, der kommer til at ligge dagen op til næste panikdag. Jeg skal sammen med en repræsentant fra KaJO byde ind med, hvad de studerende ønsker af deres praktikvejledere på baggrund af den undersøgelse Danske Journaliststuderende lige har lavet.

    Jeg forstår, hvad det er, I på Ill. Bunker efterlyser og kritiserer mangelen af, og som både Nikolaj og Asbjørn skriver, så skal vi i KaJ blive bedre til at kommunikere om, hvad vi laver, og inddrage vores medlemmer. Det er en proces, og vi er i fuld gang.

    Jeg ærger mig over, at ikke I tog kontakt til mig, inden I skrev den leder. Praktikudvalget er et udvalg bestående af arbejdsgivere. De er nogle tunge drenge, som gerne vil have de studerendes mening, men store revolutionerende ændringer får vi altså ikke fra den ene dag til den anden.
    Det er små skridt af gangen, og de skridt vil jeg gerne tage i samarbejde med jer, og for fremtiden så ved I jo, hvor I kan finde mig;-)

    Jeg vil desuden tydeliggøre det på KaJ’s hjemmeside i løbet af denne uge, så ingen er i tvivl: JEG ER KAJS REPRÆSENTANT I PRAKTIKUDVALDET – MUHAHAHA 🙂

    God jul og alt godt.
    /Mette

    Kære Søren og Asger (og alle de andre deltagende i bebatten)

  22. Troels Gadegaard Frølich | dec 20, 2011 ved 15:41 |

    Der er sket en del, siden jeg forlod den her tråd for at gøre min eksamensaflevering færdig, og tak for det.

    Først og fremmest er det fedt, at formuleringerne i lederen er blevet beklaget. Jeg vil også gerne beklage mængden af dumsmarte bemærkninger i mit eget indlæg, for det bar i den grad præg af, at jeg lod mig rive for meget med.

    I den forbindelse er det også rigtig fornuftigt, at der bliver lagt op til lidt mere kommunikation mellem Bunkeren, DSR og KaJ. Og selvom retorikken i Asgers afsluttende bemærkninger til Nicolas i indlægget fra den 18. kl. 00.31 heller ikke ligefrem signalerer stor kærlighed, vil jeg give Asger ret i, at det er positivt, at vi rent faktisk har en dialog.

    Men når jeg i første omgang blev provokeret af Bunkerens leder, skyldes det to ting: Den ene var, at jeg ligesom Asger kom til at tænke på det gamle ordsprog om at feje for egen dør. Jeg valgte at inddrage diskussionen om, hvad Bunkeren skriver om, fordi det for mig at se var en urimelig moralsk overlegenhed, som lederen er blevet til på baggrund af. Bunkeren har traditionelt set bragt mindre “INDE-stof”, end jeg selv kunne ønske, og det er sådan set en legitim disposition fra skiftende redaktioners side. Men når man som jeg fra lidt forskellige poster har forsøgt at holde Bunkeren orienteret om, hvad der foregår rundt omkring og har dermed løbende har kunnet se, hvordan INDE-stoffet generelt bare ikke er blevet prioriteret særlig højt, så er det svært at tænke andet, end at lederens kritik klinger lidt hult.

    Dertil kommer så, at jeg som sagt er uenig i selve indholdet. Kritikken fra Bunkeren mod KaJ retter sig mod to forhold:

    1) KaJ har ikke gjort opmærksom på, at man har en repræsentant i praktikudvalget.

    2) KaJ gør ikke nok for at samle folks erfaringer ind.

    Der har allerede været en del (mig selv inklusive), som har argumenteret for, hvorfor pkt. 1 er en urimelig kritik. Så det vil jeg ikke bruge mere tid på.

    Men kritikken i punkt 2 er for mig at se også helt urimelig. Nej, der er ikke blevet sendt et spørgeskema ud. Men hvorfor skulle det være nødvendigt?

    Hele kritikken bygger på en grundantagelse om, at der er et modsætningsforhold mellem “KaJ’s bestyrelse” og “de studerende”. Og at der derfor ikke flyder informationer fra de studerende til KaJ.

    Hvordan er den ide opstået? Hverken KaJ, DSR eller Bunkeren er enheder, som er løsrevet fra de studerende. Alle tre er studenteraktiviteter og dermed en del af mængden. Det gælder selvfølgelig på Journalisthøjskolen som alle andre steder, at det er de samme fem procent, som engagerer sig alle steder – læg fx mærke til, hvor mange gengangere der er i Bunker-redaktionen, fredagsbaren, hos Citat, rusværterne, KaJ og DSR – men vi er stadig studerende. Og vi omgås også de resterende 95 procent.

    Pointen er, at fordi der ikke er lavet en spørgeskemaundersøgelse, så betyder det ikke, at KaJ ikke er i stand til at repræsentere Journalisthøjskolens studerende i Praktikudvalget.

    En spørgeskemaundersøgelse kan bidrage med to ting: Den kan afdække nye tendenser, og den kan bruges til at styrke eksisterende argumenter. KaJ skal være velkommen til at sende et survey ud, men jeg tror bare ikke på, at det kommer til at få afgørende betydning. Jeg har selv i rigtig mange forskellige sammenhænge haft fornøjelsen af at få at vide, at den nuværende ordning er aldeles fremragende, og hvis vi er utilfredse, så er løsningen kiks og Kleenex. De andre parter i praktikudvalget kender godt de studerendes opfattelse af forløbet, og de anerkender den også. De er desværre bare rigtig ligeglade.

    Det betyder ikke, at kampen ikke skal fortsættes. Og i det videre forløb kan spørgeskemaundersøgelser sagtens vise sig at være noget, der bliver taget i brug. Men fraværet af en undersøgelse hos det nuværende 3. semester er bare ikke grundlag for at ville kritisere KaJ for ikke at gøre nok ved panikdagen.

    Og som en allersidste detalje er der en anden præmis, som har irriteret mig i den her sag – nemlig omtalen af de studerende, som ikke har engageret sig i studenteraktiviteter:

    Hvorfor skal de italesættes, så man får tanke på stakkels, lidende masser, som driver omkring uden en stemme?

    I selve lederen står der, at Panikdagen kun er interessant i månederne op til, “derefter ryger den i glemmebogen”. Asger skriver, at “dem der i oktober måned sidder i panik-saksen, de har næppe noget konstruktivt at byde ind med på det tidspunkt (ved KaJ’s GF)”. Og der bliver brugt udtrykket “et synspunkt set fra ‘gulvet’.”

    Men de studerende, som ikke er med i KaJ, Bunkeren, DSR osv., er ikke på nogen måde mere på gulvet end os, der sidder med rundt omkring. De har præcis de samme muligheder for at engagere sig, og de ville blive budt velkommen med åbne arme. De gør det bare ikke. Og det er 100 procent deres egen beslutning.

    Hvis jeg skal bruge mig selv som eksempel, så er min panikdag rigtig langt væk, men jeg har valgt stadig at interessere mig for den. Og mens jeg selv sad i panik-saksen (godt udtryk), skulle jeg også være med til at arrangere KaJ’s GF og KaJ’s deltagelse på DJ’s delegeretmøde (som lå oveni selve panikdagen), fordi jeg var formand på daværende tidspunkt. Og da jeg hverken har eller havde mere tid til rådighed end alle andre på skolen, så har jeg lidt svært ved at acceptere, at det lyder som om, at folk er sat helt uden for indflydelse af forhold, som de ikke selv kan styre.

    I den her tråd er der primært repræsentanter fra de fem procent, som vælger at bruge deres aftener og weekender på bestyrelsesmøder og redigeringsweekender. Og ligesom Asger ville jeg virkelig ønske, at gruppen af engagerede studerende var større. Men det er den åbenbart ikke. Og det er som sagt ikke fordi, de ikke er velkomne til at hjælpe med at trække læsset.

    Hvis der er nogen på Journalisthøjskolen, der er på gulvet, sidder bagerst i bussen, eller hvad man ellers kan bruge af metaforer, så sidder de dér, fordi de selv har besluttet det. Og det er fair nok: Jeg forventer ikke, at alle skal engagere sig. Men hvis der går folk rundt derude og føler, at de har vigtige ting at bidrage med – uanset om det handler om panikdagen eller andre emner – så er det deres eget ansvar, at det kommer frem. Det kan ikke være rigtigt, at det også skal gøres til de fem procent engageredes ansvar.

  23. Mette Achmidt Rasmussen | dec 20, 2011 ved 15:43 |

    Hovsa…
    Nederste linje er en forbier.

  24. Asger Gørup Nielsen | dec 20, 2011 ved 21:54 |

    Jeg vil give Troels fuldstændig ret i, at alle er velkomne til at trække det store læs. Selvfølgelig er de det. Men om vi fem procent (eller hvor meget det nu er…) skal gøres ansvarlige, det vil jeg faktisk svare delvist ja til.
    Jeg har lært hjemmefra, at ’fordi de andre er nogle idioter, så behøver du ikke selv være det’. Hvis folk er dybt uengagerede, så lad dem være det, men jeg synes faktisk, at man skal række hånden så meget ud som muligt for at få alle med. Og det er her eksemplet med post-panikdebatten kommer ind.

    Der er generelt en fåret (ja, dyret) attitude på DMJX, når det kommer til Panikdagen. Hvert år ser dem fra tredje semester tilbage på sidste semesters hjemmesider og læser sidste semesters ansøgninger i Praktikavisen – som til forveksling også ligner den fra sidste år.
    Det virker som om, at der er en accept af den form, dagen har taget, og ingen tænker, at dagen overhovedet kan laves om. Det kan godt være, at det ser anderledes ud med KaJ-briller på, men når man ser på hjemmesiderne, så ser jeg kun en ting: Baaaahh! (Eller bææh, afhængigt af fårets dialekt)

    Det er her, de fem procent skal gøre kraftigt opmærksom på, at man altså har noget at skulle have sagt – uanset sprog. Jeg ved ikke, om dem, der ikke engagerer sig, ikke føler sig velkomne i debatten. Det skal jeg ikke kunne sige, men jeg synes virkelig, at det er vores pligt, at spørge dem. Og ikke bare én gang om året. Man glemmer hurtigt som studerende, og der er altid noget der kommer i vejen, men når man endelig har noget, man gerne vil brokke sig over, så skal man med det samme vide, hvor man skal henvende sig. Hvis man først skal til at fortage to-tre google-søgninger, så mister man gejsten og får ikke skrevet noget.

    Jeg vil ønske jer alle en god jul og tak for debatten. Som afgående DEBAT-redaktør vil jeg gå på juleferie med smil på læben. Der var endelig noget, der var værd at diskutere. Vi skulle bare lige stikke lidt til jer. Helt ærligt: No pun intended.

    De bedste julehilsner,
    Asger Gørup Nielsen

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*