“En granat er temmelig ligeglad med, om der står ’Presse’ på ryggen”

Som mor til tre børn derhjemme identificerer Matilde Kimer sig især med de mødre, som hun møder. "Jeg tænker altid; ’fuck hvor er det her bare fuldstændige vanvittige vilkår at have for en mor’. Jeg kigger på hendes barn og sætter mit eget barns ansigt på," siger hun.

På trods af et øget antal overgreb og drab på journalister i hele verden, er Matilde Kimer i sit es, når hun er på arbejde som udenrigskorrespondent i Rusland og Ukraine. Men hun har også hele tiden i baghovedet, at det ikke er hende, der er målet for hadet.

Som mor til tre børn derhjemme identificerer Matilde Kimer sig især med de mødre, som hun møder. "Jeg tænker altid; ’fuck hvor er det her bare fuldstændige vanvittige vilkår at have for en mor’. Jeg kigger på hendes barn og sætter mit eget barns ansigt på," siger hun.

Som mor til tre børn derhjemme identificerer Matilde Kimer sig især med de mødre, som hun møder. “Jeg tænker altid; ’fuck hvor er det her bare fuldstændige vanvittige vilkår at have for en mor’. Jeg kigger på hendes barn og sætter mit eget barns ansigt på,” siger hun.

Tekst: Anne Hedegaard Petersen
Foto: Privatfoto

“I de millisekunder, der går, hvor jeg ligger på gulvet i bilen med hænderne over hovedet, når jeg at tænke ’hold kæft, hvorerduenidiot,atduskaldøherpåen parkeringsplads i Donetsk. Det kan du ikke være bekendt’,” siger Matilde Kimer.

De fleste har set hende på skærmen. Det lyse ansigt med store runde øjne og kamptropper løbende omkring sig. Matilde Kimer er udenrigskorrespondent for DR. Hun har siden 2009 dækket Ukraine og Rusland, som det seneste år har været en kampzone. Men som den 33-årige korrespondent selv siger, så kunne hun ikke gøre for, at krigen ramte det område, som hun dækker og ikke mindst har en dyb kærlighed for.

“Jeg har set lande falde fra hinanden. Rent personligt kan jeg ikke slippe den her konflikt. Jeg har været i Ukraine 18 gange inden for det sidste år, og jeg ved ikke, om jeg er en del af konflikten. Men den er en del af mig,” siger Matilde Kimer.

Sidste år blev over tredive journalister kipnappet i Ukraine, men det er ikke noget, der skræmmer Matilde Kimer. For hende er det vigtigt, at der er nogle neutrale folk til stede til at observere, dokumentere og reportere, hvad der sker i kampzonerne. Hun er dybt fokuseret på at arbejde, for hvis hun konstant går og er bange, kan hun ikke arbejde, og hvorfor så overhovedet være i landet.

“Selvfølgelig er der situationer, hvor jeg er utryg. Men jeg går ikke herhjemme og bider negle, inden jeg skal afsted. Men det ligger hele tiden i baghovedet, at en granat er temmelig ligeglad med, hvilken kittel man har på, eller om man har skrevet ’Presse’ på ryggen,” siger hun.

Sikkerheden i fokus
Ifølge Matilde Kimer er sikkerhed blevet et større emne hos medierne, fordi det nu er muligt at bevæge sig tættere på konflikterne, end hvad der var muligt for bare ti år siden. Flere af disse sikkerhedsmæssige tiltag er sket på baggrund af, at der bliver begået flere overfald på journalister. Hos DR skal korrespondenter, som rejser til krise- og konfliktzoner, snakke med en krisepsykolog efter hver udrejse.

“Krisepsykologen skal efter hver eneste tur vurdere, om man er ved at blive helt gak. Den person er i stand til at se ting, som man ikke selv ser,” siger Matilde Kimer.

Matilde Kimer kan ikke bare lægge oplevelserne på hylden, når hun vender hjem. Hun forsøger at holde fri og komme fysisk ovenpå igen, men erkender også, at hun er et menneske og har et arbejde, som sætter spor og mærker på sjælen.

“En af de ting, som ændrer sig hos mig, i ugerne efter jeg lige er kommet hjem, er drømme. Før Ukraine-krigen havde jeg ikke drømme om, at mine børn blev fanget i et luftangreb, men det har jeg nu. Jeg vågner badet i sved og er nødt til at gå ind og tjekke, at vi stadig er i Hvidovre, og der stadig står en bøgehæk udenfor.”

Et andet led, som viser, at sikkerhedspolitikken er i fokus hos DR, er et forebyggende kursus for journalisten inden første rejse til et udsat område. Alle skal igennem et grundigt forløb, hvor man blandt andet lærer førstehjælp, lærer om adfærd og risiko og forståelse-af-militær-træning. Hele sikkerhedsspørgsmålet er en proces, som gennemgås før hver enkelte rejse mellem journalist, chef og fotograf.

“Jeg oplever ofte – uden at jeg skal lyde som en galning – at det er min chef, som sætter grænserne for mig. Men det er også, fordi ting virker farligere, når man sidder i København, end når man står på jorden midt i det,” siger Matilde Kimer.

Ikke bare en omvandrende mikrofon
I hendes hverdag som korrespondent ser hun grusomme ting og brutale mennesker, som hun synes, ofte er frustrerende bare at fortælle om. Hun vil gerne hjælpe. Hun forsøger at forholde sig neutral og få fortalt historier fra begge sider af grænsen, men hun lægger ikke skjul på, at det er de civile, som har hendes interesse.

“Jeg forsøger at være på hold med de civile. Det er dem, jeg identificerer mig med. Som tommelfingerregel antager jeg, at alle fylder mig med løgn. Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke på nogen,” siger hun.

Når hun er på arbejde i Ukraine og Rusland, så skal hun stå klar til Radioavisen tidlig morgen, derefter i felten og få billeder i kassen, og igen være klar til TV-avisen sen aften. Men Matilde Kimer har hele tiden sin mavefornemmelse med sig.

“Jeg er jo ikke bare en omvandrende mikrofon. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har siddet og flæbet med de mennesker, som jeg møder. Der er idioter på hele kloden, men hvis man oftere møder de smukke, skønne og gode mennesker, så er det jo det hele værd,” siger Matilde Kimer.

Som udenrigskorrespondent i krigszoner bliver man udstyret med en panikknap. Den har Matilde Kimer siddet med en enkelt gang. "Jeg nåede kun at tænke; ’nu tager de os sgu’. Men alt i alt, har jeg aldrig frygtet for mit eget liv som sådan."

Som udenrigskorrespondent i krigszoner bliver man udstyret med en panikknap. Den har Matilde Kimer siddet med en enkelt gang. “Jeg nåede kun at tænke; ’nu tager de os sgu’. Men alt i alt, har jeg aldrig frygtet for mit eget liv som sådan.”

Be the first to comment on "“En granat er temmelig ligeglad med, om der står ’Presse’ på ryggen”"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*