”Som freelancer er du din egen lille virksomhed”

Som freelancejournalist er der risiko for, at fokus er på at føre forretning fremfor journalistikken, mener Kirstine Baloti ved Dansk Journalistforbund.

I freelancejobbet er det alles kamp mod alle. Det kræver, at man er fleksibel, opsøgende og har viljen til at gå ind i et økonomisk presset marked.

Tekst: Amalie Abildgaard og Sophie Schou
Foto: Sille Veilmark

“Du skal ikke sælge dig selv for billigt”, lød det i debatindlægget i sidste udgave af Illustreret Bunker. Alligevel oplever freelancejournalist Rasmus Gade Østergaard, at mange journalister tager mindre end de burde for deres arbejde, fordi de enten føler sig presset økonomisk eller frygter, at en anden får opgaven.

”Der er rigtig meget kamp om arbejdet, fordi der er for mange journalister, der siger ja til en lavere løn, end de burde. Hvis ikke man accepterer den tilbudte løn fra arbejdspladsen, så er der ikke meget forhandling, for der er altid en anden bag ved dig,” siger Rasmus Gade Østergaard.

Ifølge Dansk Journalistforbund skal man som freelancejournalist have mindst 825 kr. i timen, hvis ens produkt udgives i et trykt eller digitalt medie. Men Rasmus Gade Østergaard oplever, at det er svært at forhandle sig til en bedre løn, da det er et presset marked. Det skyldes blandet andet, at mange studerende er villige til at blive lavt betalt for deres ting, forklarer han.

Freelancere har ikke et valg
En ud af fem af Dansk Journalistforbunds medlemmer arbejder som freelancere. Alligevel oplever de, at det langt fra er alle, der selv vælger at blive freelancere.

”Mange af dem, der går ud og bliver freelancere i dag, har ikke noget valg. De kan ikke vælge et fast job. Det faste job er der ikke. Så hvis de vil have en beskæftigelse, er de nødt til at stykke dem sammen af flere forskellige kilder,” siger Kirstine Baloti, der er faglig konsulent og rådgiver freelancere hos Dansk Journalistforbund.

Freelancejobbet er en nødløsning, ifølge Dansk Journalistforbund, men sådan var det ikke i Rasmus Gade Østergaards tilfælde. Han blev headhuntet som freelancejournalist ved TV2 Nord, da han næsten var færdiguddannet som journalist ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ikke råd til at fejle
Siden Rasmus Gade Østergaard fik sit bachelorbevis, har han arbejdet som freelancer ved Ritzaus Bureau, TV2-Nord og DR-midt/vest, hvor han skal gøre sig umage.

”Som freelancer er man sin egen lille virksomhed. Man skal levere en indsats og et stykke arbejde, der gør, at arbejdsgiveren vil hyre dig ind til samme opgave igen eller noget mere efterfølgende,” siger Rasmus Gade Østergaard.

På den måde kan det ifølge ham virke som om, han hver dag skal til en lille eksamen. Sammenlignet med at være fastansat, har freelancere heller ikke råd til at fejle for mange gange, mener Rasmus Gade Østergaard.

”Hvis man laver noget lort tre dage i streg på et arbejde, så tror jeg da også på, at det bliver bemærket,” siger Rasmus Gade Østergaard.

Fleksible freelancere
Fleksibilitet hører til titlen som freelancejournalist. Rasmus Gade Østergaard kan blive ringet op klokken kvart i otte om morgen og få at vide, at han skal komme på arbejde. Omvendt så kan der også være uger, hvor han næsten ikke arbejder.

”Mit arbejde har en kalkuleret risiko. Nogle uger kan jeg have mange vagter, andre rigtig få. Det synes jeg, er det gode ved at være freelancer, men også en åbenlys svaghed,” siger Rasmus Gade Østergaard.

Arbejdsgiverne har ingen forpligtelser over for freelancerne. Modsat de fleste fastansatte får Rasmus Gade Østergaard heller ikke pension eller forsikring gennem arbejdspladsen. Det kan tage noget af energien, mener Dansk Journalistforbund.

”Man bliver nødt til at have for øje, at de ting en arbejdsgiver normalt vil sikre, skal man selv sørge for. Såsom forsikringer, pension og løn, hvis du pludselig bliver opsagt. Meget af din energi kommer til at handle om dig som forretning og ikke om journalistikken, hvis det er det, du brænder for,” siger Kirstine Baloti ved Dansk Journalistforbund.

Rasmus Gade Østergaard er heller aldrig sikker på, at han har et job næste måned. Derfor er han ekstra opsøgende for mere arbejde, og hvis han har en idé, sørger han for at være proaktiv og pitche den ved TV2 eller DR.

Råd til studerende
Rasmus Gade Østergaard og Dansk Journalistforbund er enige i, at man skal kaste sig ud i freelancejobbet, hvis man har lyst og mod på det.

”Hvis man kan lide skiftende arbejdstider og får et kick af, at en opgave kan blive anerkendt ved, at man får flere opgaver måneden efter, så er det at være freelancer en rigtig, rigtig fed ting,” siger Rasmus Gade Østergaard.

Det vigtigste er ifølge ham, at man accepterer, at det er en presset branche, at man er god til at forhandle, og at man kan se sig selv i øjnene ved de ting man siger ja til. Ifølge Dansk Journalistforbund er det også vigtigt med den nødvendige rådgivning. Når den er på plads kan freelance være en fin måde at starte sin journalistiske karriere på, mener Kirstine Baloti ved Dansk Journalistforbund.

Be the first to comment on "”Som freelancer er du din egen lille virksomhed”"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*