Letbanen rykker ind foran DMJX

’Vi bygger Letbanen til dig.’ Det har de fleste efterhånden lagt mærke til. Men hvordan kommer det til at se ud foran Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og hvornår er projektet færdigt?

Tekst: Camilla Wilhardt Boesen
Foto: Sille Veilmark

Du har kæmpet dig op ad Randersvej på cykel. Klokken nærmer sig to minutter i Frøberts. Du kan ane den grå bunkerbygning forude. Du triller ned ad Nehrus Allé, mens du er ved at samle både kræfter og ilt. Pludselig kan du ikke længere lokalisere cykelstien. Bilerne dytter og drejer i de mærkeligste retninger.

Krydset mellem Nehrus Allé og Oluf Palmes Allé foran Danmarks Medie- og Journalisthøjskole ser ikke ud, som det tidligere har gjort. Grunden til forvirringen og byggeriet er Aarhus Letbane – Danmarks første letbane.

Fra hul i jorden til Letbanestoppested
Lige nu er der et stort hul midt i vejen på Nehrus Allé, som er fyldt med kraner, traktorer, gravemaskiner og arbejdere. Alle transporterer sig på meget mindre plads, end de plejer, og på hver sin side af hullet.

Det er i midten af vejen, hvor hullet lige nu dominerer, at letbanen skal køre i begge retninger. Når byggeriet er færdigt, kommer biler og cyklister til at køre, som de hidtil har gjort, bare med letbanen i midten. Til fodgængerne bliver der også bygget fortov på begge sider af vejen.

Tag Letbanen til DMJX i 2017

Aarhus Letbane får i alt 50 stationer, hvor den mest den mest centrale trækning er mellem Aarhus midtby og Skejby-Lisbjerg, her får Letbanen op til 12 afgange i timen.

Aarhus Letbane får i alt 50 stationer, hvor den mest den mest centrale trækning er mellem Aarhus midtby og Skejby-Lisbjerg, her får Letbanen op til 12 afgange i timen. (Foto: Aarhus Letbane)

Aarhus Letbane har til formål at knytte Aarhus tættere sammen. For næsen af DMJX kommer Letbanen til at køre otte gange i timen med to standsningssteder – et ved Danmarks Radio på Nehrus Allé og et mellem Aarhus Købmandsskole og Aarhus Social- og Sundhedsskole på Oluf Palmes Allé.

2017 er året, hvor letbanen kører sin første tur i Aarhus, men forhåbentlig står byggeriet foran DMJX færdigt allerede i løbet af sommeren 2016.

Skolens umiddelbare planer om at flytte til Katrinebjerg i 2018 betyder dog, at alle DMJX’ere kun får gavn af letbanen på denne strækning i en kort periode, medmindre skolens flytning bliver udsat.

Få en virtuel tur med Letbanen her: https://www.youtube.com/watch?v=l3vNcR82ro0

Be the first to comment on "Letbanen rykker ind foran DMJX"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*