Praktikjagten er ikke gratis

Praktiksøgningen kan gå hen og blive dyr for de journaliststuderende på tredje semester. Men hvad bruger de egentlig penge på, når praktikpladsen skal i hus?

 Af Mette Sigrun Nielsen

Panikdagen bliver til en panikuge, som bliver til et helt panikforløb. Nogle af de praktiksøgende får mindre søvn og overskud. Men hvad må de betale i kolde kontanter for at sikre sig en god plads?

Laura Grønbæk var en af dem, der i ugerne op til Panikdagen havde hovedet fyldt op med praktiksteder, ansøgninger og de helt rigtige praktikbilleder. Hun går på tredje semester på DMJX. Praktikken venter forude, og det har krævet mange dyre forberedelser. Dyrere, end hun havde forventet.

”Det var ikke gået op for mig, at jeg skulle bruge så mange penge. Det kom bag på mig, at ens liv sejler i den periode. Du har ingen struktur i din hverdag, og du er på farten hele tiden,” siger hun.

Praktik- og karrierevejleder på DMJX, Pia Færing, mener ikke, der er grund til at forberede de studerende på, at de sandsynligvis kommer til at bruge penge i praktiksøgningen. Hun forklarer, at det må være op til dem selv, om de vil investere i dyre visitkort og hjemmesideprogrammer.

Transporten ser hun derimod som en nødvendig post, idet mødet med medierne i Åbent hus-ugen optimerer chancerne for at få en praktikplads. Det er dog ikke skolens ansvar at advare om, at det koster penge.

”Jeg ved ikke, hvad jeg skulle sige til dem. ’Husk nu at regne med, at I skal rejse’? Det tænker jeg, de studerende er voksne nok til selv at kunne se i programmet,” siger hun.

 

De røde tal

Knap 2000 kroner er, hvad praktikforløbet alt i alt kom til at koste Laura Grønbæks pengepung. Visitkort, billeder, hjemmeside, domæne og transport er på listen over udgifterne.

For at skabe den rigtige profil udadtil vælger mange af de praktiksøgende at få lavet visitkort. Her valgte hun ikke den billigste løsning, mener hun selv. Hun måtte af med 440 kroner for dem. Kortene blev uddelt til medierne, så de hurtigt kunne komme i kontakt med hende. Men der var også praktiksøgende, som ikke havde visitkort.

En anden vigtig del af hendes praktiksøgning var hjemmesiden. Det er et krav, at de studerende skal lave et produkt, hvor medierne får indblik i, hvem deres potentielt kommende praktikant er. Laura Grønbæks hjemmeside blev en personlig platform, der viser hvem hun er, hendes tidligere produktioner og CV. Det kostede hende 350 kroner for domænet www.lauragroenbaek.com samt programmet, hun lavede hjemmesiden i.

For at toppe det professionelle ydre skulle hun bruge billeder til sin hjemmeside. Mange vælger at få taget praktikbillederne af en af de fotojournaliststuderende, som indbyrdes har aftalt at tage 500 kroner for det. Det, synes Laura Grønbæk, er helt fair, så det blev hendes løsning.

”Transporten var den udgift, der overraskede mig mest. Jeg synes godt nok, det er mange penge for at skulle tage frem og tilbage,” siger hun.

Fra Aarhus til Odense til København til Roskilde og hjem igen. I Åbent hus-ugen skulle de praktiksøgende vidt omkring i Danmark, hvor de skal besøge medierne og til samtaler. Hun benyttede sig blandt andet af busselskabet Rute1000, biludlejning på GoMore og samkørsel med andre studerende. Hun har betalt 600 kroner for transport på de lange strækninger. Samtidig har hun finansieret bus- og metroture rundt i København.

En konfirmand behøver ikke en kjole

Skolen har ifølge Laura Grønbæk gang på gang givet udtryk for, at visitkort og en fancy hjemmeside ikke er nødvendigt for at få en praktikplads. Det stemmer da også overens med Pia Færings betragtning. Hun mener, at det er indholdet og ikke formen, medierne fokuserer på, når de skal vælge deres fremtidige praktikant. Visitkort og hjemmeside er altså ifølge hende ikke det, der gør forskellen.

”Det er lidt ligesom at tro, at man bliver et bedre menneske, fordi man tager pænt tøj på. Det gør man ikke,” siger Pia Færing.

Laura Grønbæk mener, det er let at have den holdning til det, når man ikke selv står med fødderne placeret midt i praktikræset.

”Det er lidt det samme som at sige til en konfirmand, at ’du behøver ikke tage en fin kjole på’. Og det er også rigtigt. Men det er en proces, hvor man er sårbar og ikke ved, hvad der skal ske. Så gør man det, de andre gør. Det koster bare, ” forklarer hun.

Derudover erindrer hun, at der blev spurgt om visitkort på alle de messer, hun besøgte. Hun så det derfor ikke som en valgmulighed at skippe dem.

De studerende er underlagt et stort pres i perioden. Laura Grønbæk forklarer, at hun i forløbet vurderede og dømte sig selv. Hun stillede hele tiden spørgsmål ved, om hun gjorde det rigtige. Det er med til, at de studerende tilkøber sig hjælpemidler, som viser, at de i det mindste udadtil fremstår professionelle og som den perfekte praktikant.

”Du kan have tænkt nok så mange fine tanker og have planlagt nok så meget inden, men det er bare et game, hvor du ikke ved, om du er købt eller solgt,” siger hun.

Laura Grønbæk fik sin drømmeplads på DR Ultra Nyt. Det er svært at sige, om det var de dyre visitkort, den smarte hjemmeside eller egentlig bare hendes personlighed, der gjorde forskellen. Men til februar starter hun på den praktikplads, hun havde listet som sin førsteprioritet. Noget har hun i hvert fald gjort rigtigt.

Be the first to comment on "Praktikjagten er ikke gratis"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*