Graverjournalisters opskrift på god aktindsigt

At bruge aktindsigt som journalistisk redskab kan virke uoverskueligt – især hvis man lige er startet på Journalisthøjskolen. Det er dog slet ikke så svært. Her giver to graverjournalister gode råd til det vigtige redskab.

Af Joshua Ursin Hollingdale
Illustration af Emma Tram

At søge aktindsigt er et af de vigtigste værktøjer i en journalists værktøjskasse. Endnu vigtigere er redskabet for graverjournalister, der ofte har brug for at kunne få fat i akter eller dokumenter, der ikke ligger frit og er offentligt tilgængelige.

Men hvordan er det lige, man søger aktindsigt? Og hvad er det vigtigste, man skal huske, når man søger? Det har Illustreret Bunker spurgt to graverjournalister om.

Den konkrete ide

Morten Pihl er graverjournalist på Jyllandsposten og indehaver af to Cavling-priser.

Da Illustreret Bunker ringede til JP for at få et interview med en af gravergruppens journalister sendte graverjournalist Thomas Vibjerg os pænt videre til Morten Pihl med begrundelsen ”I kan jo lige så godt tale med eksperten.”

For Morten Pihl handler det i høj grad om, at vide, hvad man leder efter, når man skal søge aktindsigt.

”Man skal have en konkret ide om, hvad man vil undersøge. Når jeg søger aktindsigt, er det ofte på baggrund af et tip, jeg har fået,” siger han.

”I artikelserien Lægernes store tagselvbord fik jeg et tip om, at jeg skulle kigge på en specifik læges forskningskonto. Så søgte jeg aktindsigt i den, og efterfølgende søgte jeg aktindsigt i forskningskonti tilhørende alle overlæger på afdeling B på Rigshospitalets Hjertecenter,” siger han.

Han mener, at det er ”meget nemmere”, hvis man har noget konkret at gå efter, før man begynder at søge aktindsigt. Det er dog ikke altid nødvendigt – som minimum skal man dog have en generel ide om, hvad man vil søge aktindsigt i.

”Det er vigtigt at bestemme, om man vil søge bredt eller specifikt. Hvis man søger meget specifikt, får man hurtigere svar på aktindsigten, men man skal være sikker på, at man får det hele med, og derfor kan det nogle gange være mere hensigtsmæssigt at søge bredere,” siger han.

Jo tættere, jo bedre 

Graverredaktionen på Ekstra Bladet søger aktindsigt mindst en gang om måneden, forklarer graverchef Thomas Gösta Svensson. Det kan der være mange grunde til, og på EB er der klare retningslinjer for, hvordan man bruger og søger aktindsigt.

”Det er meget sjældent, at den berømte mand med papkassen kommer ind på redaktionen og bare giver os historien. Derfor bruger vi aktindsigt meget. Nogle gange søger vi, fordi vi har fået konkrete tip, nogle gange fordi vi har en fornemmelse, og nogle gange skyder vi jo også med spredehagl,” siger han.

Han forklarer, at hvis det, man søger, ikke er kontroversielt, så er det bedste, man kan gøre, at kommunikere tæt med den myndighed, man søger fra.

”Det kan ofte være en fordel bare at ringe op til myndigheden og finde ud af i fællesskab med personen, du får fat i, præcis hvad du leder efter, og hvordan du får fat i det. Det er også vigtigt at huske på, at der sidder en offentligt ansat i den anden ende og skal behandle aktindsigten. Så jo tættere på, man kan komme på det, man søger, jo bedre. Så skal man ikke vente flere måneder på svar på aktindsigten,” siger Thomas Gösta Svensson.

Ikke for sjov

Thomas Gösta Svensson giver sine praktikanter på Ekstra Bladet en skabelon til at søge aktindsigt, når de starter på graverredaktionen. Den guide giver et meget konkret bud på, hvordan praksis er på Ekstrabladet, når man søger aktindsigt.

”Nogle journalister søger rigtig, rigtig mange aktindsigter, og det er vigtigt at huske på, at det koster ressourcer. Man søger ikke aktindsigt for sjov. Det er rimelig vigtigt, at man gør både sig selv og den, man søger hos, en tjeneste ved at tale med personen om, præcis hvad man leder efter,” siger han.

Han giver derudover en række tips, hvis man ikke er vant til at søge aktindsigt:

Det er vigtigt at huske at have styr på formalia, hvilken lov man søger på baggrund af, hvor mange arbejdsdage man skal have akterne indenfor samt at forklare, præcis hvad man skal bruge, forklarer Thomas Gösta Svensson. Ellers kan man nemlig risikere at stå med en kasse med tusinde dokumenter, hvor man kan skal bruge tyve.

”Endeligt skal man tænke systematisk: hvis man søger akter fra alle 98 kommuner, så skal de jo også organiseres – på den måde skal man huske at tænke forud,” siger han.

Et nej skal ikke være et nej

Thomas Gösta Svensson forklarer endvidere, at man ikke skal lade sig slå ud, hvis processen ikke er helt så ligetil, som man forventede.

”Man skal aldrig tage et nej for et nej. Ofte vil myndigheden sige, at det vil tage lang tid at få udleveret akterne. Men i stedet for at acceptere det, er det bedre at få myndigheden til at give et officielt afslag på aktindsigten, så man kan klage til ombudsmanden,” siger han og fortsætter:

”Det sidste lille frække tip er, at hvis man søger noget om miljø, så er det faktisk en EU-lov, der gælder, og som trumfer den danske lovgivning. Den skal man huske, hvis man søger aktindsigt i noget miljø-relateret.”

Thomas Gösta Svensson giver her et eksempel fra Ekstra Bladet til en aktindsigt:
Ekstra Bladet ønsker med henvisning til lov om offentlighed i forvaltningen aktindsigt i xx…

Anmodningen er af hastende karakter, da aktindsigten skal give os mulighed for en korrekt omtale af sagen i pressen. Derfor skal vi venligst bede om en hurtig reaktion og i samme forbindelse henvise til offentlighedslovens § 16 og justitsministeriets vejledning til offentlighedsloven, hvoraf det fremgår, at der bør vises pressen særlig imødekommenhed.

Ekstra Bladet ønsker i henhold til offentlighedsloven svar på anmodningen inden syv arbejdsdage.

Be the first to comment on "Graverjournalisters opskrift på god aktindsigt"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*