Etniske minoritetskilder er en mangelvare

Etniske minoriteter er underrepræsenterede som kilder i de danske medier. Tilliden til journalisterne skal genopbygges, og så er der brug for en forståelse for, at etniske minoriteter kan tale om andet end deres etnicitet.

Af Jacob Lund Madsen
Illustration af Emma J. Kjær

Som så mange andre artikler før den, adresserer den her artikel etniske minoriteter. Til gengæld er den særlig, fordi den etniske minoritet, der adresseres, faktisk optræder som en kilde i selve artiklen. Og det er ikke hver gang, minoriteter får lov til det.

Etniske minoriteter udgør 12,3 procent af den danske befolkning, men optræder kun som nyhedskilder i 4 procent af indlandshistorierne i det danske medielandskab. Det kan Ansvarlig Presse dokumentere i en rapport, de udgav i februar 2017, der vidner om en underrepræsentation af indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Men hvad kan man gøre for at modarbejde denne tendens og sørge for, at etniske minoriteter retvisende kan optræde som kilder i de danske medier?

Ingen tillid til journalisten
Abdirahman Mohamud Iidle er medlem af Rådet for Etniske Minoriteter, og han mener, at der ingen tillid er til journalister og medier blandt indvandrere og efterkommere:

“Der er rigtig mange med anden etnisk baggrund, der er bange for at udtale sig, og som er tilbageholdende overfor pressen. De er meget skeptiske, de er meget bange for at blive fejlciterede og for, at det, de siger, bliver misbrugt.” udtaler han.

Det er en skam, mener Abdirahman Mohamud Iidle, da der er mange folk med anden etnisk baggrund, der har meget at bidrage med til de danske medier. Ifølge ham, er der mange positive historier at hente, men desværre er det de negative historier, der sælger hos medierne. Frygten for at blive en del af de negative historier overgår troen på, at man kan blive hørt ordentligt.

Der er brug for et andet syn på etniske minoriteter
Etniske minoriteter er mennesker, vi snakker om og ikke mennesker, vi snakker med. Sådan mener Rikke Andreassen, der er forsker på Roskilde Universitet i kommunikation med særlig fokus på etnisk og kønslig ligestilling. Ifølge hende er der brug for, at vi som samfund tænker på etniske minoriteter på en anden og ny måde. Rikke Andreassen forklarer, at vi fortsat er på vej ud af en tid, hvor hvide, veluddannede mænd sad på magten, og selvom vi på mange måder er ved at udligne den fordeling, har vi et stadigt tilstedeværende levn fra denne tid:

“Noget af det efterslæb kommer til udtryk i, hvem vi tænker som gode eller oplagte kilder. Jeg tror ikke, at man som journalist bevidst tænker, at etniske minoriteter ikke er gode kilder, men vi har et tankesæt, hvor man eksempelvis tænker på en overlæge og ser en eller anden hvid mand for sig,” udtaler hun.

Dem, vi taler om, kan andet end at tale om sig selv
Rikke Andreassen mener også, det er et problem, at etniske minoriteter primært er kilder i historier, der handler om etniske minoriteter, mener Rikke Andreassen. Hun forklarer, at det skaber et nyhedsbillede, hvor etniske minoriteter portrætteres og indgår i historier i kræft af deres etnicitet og ikke på grund af deres færdigheder eller ekspertise.

“Det gør, at vi, som danske, hvide avislæsere, tænker etniske minoriteter som nogen, der ikke er som os, fordi de ikke optræder som kilder, der er eksperter på miljøet eller som mødre, der udtaler sig om nedskæringer. De bliver ved med at være i roller, der handler om at være etniske minoriteter, og ikke som almindelige repræsentanter for Danmark,” siger hun.

Marie Ulrikkeholm, der er kommunikationschef hos Integrationsnet, deler det synspunkt. Hun mener, at ’danskhedsdebatten’ er med til at skabe en opdeling af befolkningen. Ifølge hende er der brug for en forståelse af, at etniske minoriteter også kan snakke om emner og bidrage til debatter om andet end indvandrere og integration.

Marie Ulrikkeholm mener derudover, at journalisterne og de danske medier kan modarbejde opdelingen af den danske befolkning med en klarere bevidsthed om, at problematikken er til stede. For at ændre på underrepræsentationen af etniske minoritetskilder, må medierne tage et aktivt valg om at inddrage disse mennesker som kilder og give dem muligheden for at repræsentere sig selv, mener Marie Ulrikkeholm.

1 Kommentar på "Etniske minoritetskilder er en mangelvare"

  1. Kirsten Petersen | apr 15, 2017 ved 12:10 |

    Fin artikel, men husk lige at læse korrektur inden I trykker. Det er uklædeligt med sproglige fejl, såvel stavefejl som formuleringsfejl.
    God påske

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*