Tørklæde eller ej

Inaam Nabil er ikke i tvivl om sin position. Hun vil rykke mediebranchen. Foto: Malene Porup

I Altingets gule bygning på Ny Kongensgade sidder en kvinde tildækket af sin rosa hijab. Hun giver hånd til den kvindelige journalist. Manden hilser hun på med hånden over hjertet – ikke, fordi han er drivvåd af et af septembermånedens vådeste regnskyl – men af princip,

Af Amanda Flyvbjerg og Daniel Lingren

”Min store hemmelighed er jo faktisk, at jeg er skaldet under tørklædet…”

Den fynskklingende sang kommer fra kvinden på den anden side af bordet. Kvinden er Inaam Nabil. Hun er 27 år og journalist på Altinget.

Mandag den 28 august skrev hun danmarkshistorie i et eksperiment på Radio24syv, da hun blev Danmarks første kvindelige nyhedsoplæser iklædt hijab – et tørklæde, der dækker hår og skuldre og bæres af nogle kvinder i den muslimske tro.

”Det var som at være til en åben jobsamtale overfor hele Danmark. Jeg skulle gøre alt, hvad jeg kunne for at få et job, som jeg på forhånd ikke må få,” siger Inaam Nabil.

Mediebranchen er fuld af lukkede døre
Inaam Nabil har kæmpet side om side med sine dansk etniske kollegaer i branchen. Hun har søgt diverse stillinger på TV, men uden at det endnu er lykkedes at trænge igennem på skærmen.

”Der foregår en systematisk form for diskrimination. Desværre. Kvinder med tørklæde i mediebranchen er udelukket fra nogle områder, fordi normen ikke tilsiger det. Der er ikke noget galt med mig, og der er ikke noget galt med det, jeg signalerer. Der er noget galt med normen,” siger Inaam Nabil.

Hun har svært ved at forstå, hvorfor tørklædet skal diktere hendes arbejdsopgaver. Mediebranchens problematik begrunder hun med to ting.

”De fleste danskere har ikke mødt en kvinde som mig. En muslim. Den etniske dansker er ikke i kontakt med en af anden etnisk baggrund til hverdag, hverken på arbejdspladsen eller i skolen. Kun i storbyerne. Derfor er den eneste kanal, hvor danskerne kan lære folk som mig at kende gennem medierne. Og medierne har brugt de sidste 20 år på at fortælle danskerne, at mit tørklæde er et symbol på underkastelse og mandsdominans,” siger hun.

Hun har før fundet sig i beskyldningerne om, at diskriminationen kun foregik i hendes eget hoved. Men for Inaam er der taget hul på bylden nu. Tabuet er kommet op til overfladen og kan debatteres i den brede offentlighed.

Alle passer ind
Et arbejde som nyhedsoplæser eller nyhedsvært har ikke været en drøm for hende. Inaam Nabil greb mikrofonen for at vise, at alle slags kvinder – også dem med tørklæde – passer ind.

Hun oplever mediebranchen som en lukket verden, hun vil tage kampen op, så der bliver plads til kvinder med tørklæde. Ved at være nyhedsoplæser vil hun sende et signal, der både kan rykke mediebranchen og verdenen udenfor.

”For år tilbage var det ikke engang muligt for kvinder at læse sporten op i nyhederne. Jeg vil vise alle kvinder, der bliver lukket ude, at alt er muligt. Man kan faktisk blive en del af fællesskabet. Og så vil jeg vise, at vi er dygtige,” siger hun med et grin.

Og humoren er et tydeligt kendetegn ved Inaam Nabil. Det viser sig især, når hun vil gøre en pointe levende. Men det er ikke det eneste fremtrædende træk.

Inaam Nabil er en kvinde, der ikke bare læner sig tilbage og accepterer. Det viste sig allerede dengang, hun stadig havde sin hverdag blandt betonboligerne i Odense-bydelen Vollsmose.

Hun beskriver sig selv som nærmest analfabet i 9.klasse. I 10.klasse kæmpede hun for at få et 10 tal i dansk. Og adgangsbilletten til journalistuddannelsen kom heller ikke i første omgang.

Et nej tak fra Pia Kjærsgaard
Men selvom hun har viljen til at kæmpe, føler hun ikke, det er muligt, at sende et sådant signal der kan rykke mediebranchen og verdenen udenfor. Hun er aldrig blevet valgt til på grund af tørklædet, men hun er til gengæld blevet valgt fra.

Hun har heller aldrig følt sig afvist af kilder, når hun til både skoleopgaver, i praktiktiden og senere på arbejdsmarkedet har skullet interviewe om stort og småt.

”Jeg har oplevet eksklusion fra ledere, kollegaer, mediebranchen i det hele taget, men aldrig fra kilder. Den eneste, der har afvist at lade sig interviewe af mig, det er Pia Kjærsgaard. Hun ville ikke lade sig interviewe af en kvinde med tørklæde på,” siger Inaam Nabil.

Objektivitet eller progressivitet
Tilbage i Radio24Syvs studie bliver det slået fast, at det ikke er den rette tid til nyhedsoplæsere og nyhedsværter med tørklæde, fordi religiøse genstande gør, at de ikke kan være objektive. Men sådan ser Inaam Nabil ikke på det.

”Landets ledere – også i mediebranchen – er ikke progressive nok. De kan ikke se, hvor Danmark er på vej hen. Vi bliver mere mangfoldige. Folk kan godt rumme forskelligheder,” siger hun.

Inaam er vant til at støde på mediebranchens lukkede døre. Hun husker en situation, der endte i råb og skrig over telefonen.

Hun havde søgt om et arbejde som TV-journalist på lige fod med alle andre, men casteren havde bedt hende om at slække på sin blufærdig, hvis hun ville videre i udvælgelsesprocessen. Hvad det helt konkret betød, ville han ikke fortælle hende direkte. Men hun vidste det godt. Tørklædet.

“Mit tørklæde viser, hvem jeg er, og ikke, hvad jeg ønsker for samfundet,” siger hun.

Hvorfor tager hun ikke bare hijabben af?
Inaam Nabil vil ikke acceptere, at det religiøse er en hindring.

”Respekterer jeg det? Nej! Skal jeg finde mig i det? Nej, overhovedet ikke!” lyder det fra hende, mens hun bestemt markerer med hænderne.

Hun er dog enig i, at objektivitet er vigtig for journalisters virke. Men objektiviteten svækkes ikke af, at journalisten giver udtryk for sin religiøse overbevisning, mener Inaam Nabil.

”Det er simpelt at google, hvad Adam Holm mener om Israel-Palæstina konflikten, eller hvad Martin Krasnik mener om omskæring. Dermed også, hvilket jødisk standpunkt, han har. Det er intellektuel dovenskab at sige, at vi per definition skal udvise neutralitet og objektivitet,” siger Inaam Nabil.

Islam på hjernen
Det rosa tørklæde indrammer Inaam Nabils ansigt, så vi ikke kan undgå at bemærke de dybe og intense, brune øjne. Og der bliver det siddende.

”Nu er jeg jo kommet til at barbere mit hår af,” siger hun og fylder endnu engang lokalet med sin latter. Inaam Nabil fortæller, at hun til tider bruger tørklædet som en icebreaker. Inden hun fortsætter:

”Tørklædet er en del af mig, min livsstil og min tro. Ville jeg være et andet menneske, hvis jeg tog det af? Det er jeg sku ikke så sikker på. Og jeg er desuden enormt glad for, den jeg er. I min verden fylder islam slet ikke så meget, som det fylder i alle mulige andres hoveder. Folk har islam på hjernen,” siger Inaam Nabil.

1 Kommentar på "Tørklæde eller ej"

  1. Marianne Hvass | okt 11, 2017 ved 08:55 |

    Er det en ny pris .. Kravlingprisen. ?

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*