Flemming Hvidtfeldt: ”God journalistik handler om mennesker ”

Flemming Hvitfeldt forlod i sidste ende jobbet som chefredaktør, fordi arbejdsdagen ikke handlede nok om journalistik.

Gennem sin karriere har Flemming Hvidtfeldt fokuseret på at lave journalistik, der betyder noget. Det skal vi journalister holde fast i, siger han.

Af Emma Schlægelberger

Flemming Hvitfeldt forlod i sidste ende jobbet som chefredaktør, fordi arbejdsdagen ikke handlede nok om journalistik.

Interessen for faget startede meget tidligt for Flemming Hvidtfeldt, der tidligere har været chefredaktør for Aarhus Stiftstidende. Allerede som lille dreng var han utrolig interesseret i, hvordan verden fungerede. Mens andre drenge på hans alder legede med biler, sad Flemming Hvidtfeldt foran radioen hjemme i Hørsholm. Aften efter aften sad han klar til at høre radioavisen for at følge med i, hvad der foregik ude i den store verden.

En aften kom han løbende ind til sine forældre for at fortælle dem, at Congos præsident, Lumumba, var blevet dræbt. Det havde han hørt i radioavisen. Hans nysgerrighed på verden holdt ved og udviklede sig gennem årene.

Alligevel var det ikke givet på forhånd, at Flemming Hvidtfeldt skulle være journalist. Faktisk skete det ved et tilfælde. Han gik og legede med tanken om at læse jura. Også her kunne han være med til at påvirke omverdenen, som han så gerne ville.

Han fik ikke taget sig sammen til at søge ind, og da hans far igen og igen stillede spørgsmålstegn ved, hvad hans søn egentlig ville med sit liv, tog den unge mand en hurtig beslutning. Ansøgningsfristen for jurastudiet var overskredet, så valget faldt på Journalisthøjskolen. Jurastudiet blev hurtigt glemt, og i 1978 var han færdiguddannet. Allerede året forinden havde han fået arbejde på Vendsyssel Tidende. En lang karriere var startet.

Tilbage til journalistikken
Da Flemming Hvidtfeldt som ung journalistaspirant første gang satte sine ben på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole på Olof Palmes Allé i 1970’erne, var han allerede klar over én ting. Han skulle være med til at påvirke det samfund, han befandt sig i. Ved at være nysgerrig, lytte og fortælle historier.

Siden dengang er det blevet til adskillige redaktørstillinger rundt om i landet på dagblade som Jydske Vestkysten og Dagbladet Ringkøbing. Senest var han chefredaktør for Aarhus Stiftstidende fra 2008 til udgangen af 2012. At han stoppede som chefredaktør, var der en bestemt grund til. Han blev træt af at beskæftige sig med administrationen af avisen og brugte alt for meget tid på at komme ud af den økonomiske krise.

”Journalistikken fyldte for lidt i mit arbejde, og derfor sagde jeg stop,” siger Flemming Hvidtfeldt, der i dag arbejder som freelance journalist, hvor han har mere frihed til at lave det, han vil. Nemlig at arbejde for det bedst mulige samfund og skrive de historier, der er relevante for dét.

Mediebilledet ændrer sig
Siden Flemming Hvidtfeldt startede sin karriere, har mediebilledet ændret sig drastisk, og der er i dag langt flere tilgængelige nyhedsformer end tidligere. Det er kun positivt, hvis man spørger ham, men man skal som journalist være opmærksom på det og arbejde med det i baghovedet.

”Det kan være svært for brugerne at have overblik over den kolossale nyhedsmængde, de i dag har til rådighed. Det er vores ansvar som journalister at sørge for at sortere i indholdet, være konstruktive og forholde os kritisk til de ting, vi får serveret,” siger Flemming Hvidtfeldt.

Ifølge ham er der flere faldgruber, man som journalist i dag skal huske på. Ønsket om at levere nyheder døgnet rundt gør, at virkeligheden bliver skåret op i for mange små bidder, der bliver kommenteret på og vendt og drejet.

”Det er spild af tid, og det er med til at forflade journalistikken. Før i tiden var vi rent faktisk ude og tale med folk i modsætning til nu, hvor vi sidder trygt bag vores skriveborde og ringer. Vi er ikke i samme grad ude og møde mennesker, der hvor de er, og det er sørgeligt for journalistikken.”

Fra by til by
Igennem hele barndommen flyttede Flemming Hvidtfeldt meget rundt i landet. Hans far var sælger og blev tilbudt jobs forskellige steder, og hver gang rykkede familien teltpælene op. Det blev til mange folkeskoler, og det var ikke altid lige sjovt.

”Til sidst blev det lidt træls, når vi igen skulle flytte til et helt nyt sted, hvor jeg ikke kendte nogen. Jeg blev hurtigt nødt til at lære at få nye venner og skifte miljø. Det har hjulpet mig til at være mere omstillingsparat, også senere i livet,” siger Flemming Hvidtfeldt, mens han entusiastisk peger på alle de jyske byer, han har boet i, på et gammelt Danmarkskort og fortæller små historier og anekdoter.

Flemming Hvidtfeldt har gennem sin karriere været tilknyttet mange forskellige aviser i Jylland. Han har levet som en slags nomade, altid klar til at tage videre til næste sted, hvor der skete noget spændende. Han mener selv, at hans rodløse barndom har gjort ham i stand til at opbygge et netværk hurtigt. Han har altid brændt for at lave lokaljournalistik, og netop derfor har han altid sørget for at arbejde på de lokale dagblade.

”Jeg har altid følt, at jeg kunne påvirke modtagerne mere ude i lokalsamfundene, end hvis jeg havde været politisk journalist på Christiansborg. Lokaljournalistik er i mit hoved mere gennemskueligt, mere reelt og med færre dagsordener,” siger Flemming Hvidtfeldt.

Flemming Hvidtfeldt har gennem barndommen øvet sig på at skabe kontakt til nye mennesker, og det blev helt sikkert en fordel for ham i hans arbejdsliv. Da han startede sin karriere på lokalredaktionerne, var der bopælspligt i den kommune, man arbejde i. Det gjorde redaktionerne for at sikre, at deres journalister var aktive og synlige i lokalsamfundet. Flemming Hvidtfeldt mener helt klart, at det gav bedre og mere vedkommende historier, fordi man kendte de mennesker, man skrev om og til.

Ikke længere monopol
Journalisternes rolle har ændret sig i takt med, at teknologien er blevet mere udviklet. Dengang Flemming Hvidtfeldt var ny i faget, var det journalistens og redaktørernes opgave at bestemme indholdet i medierne. Sådan er det ikke længere.

Den største forskel fra dengang til nu er, at andre også kan levere den nyhedsstrøm, som folk hungrer efter. Det er ikke længere kun dagbladene, tv- og radiostationerne, der har monopol på at oplyse folk. De sociale medier og bloggere spiller en større rolle, og laver det samme arbejde. Men Flemming Hvidtfeldt mener, at journalistens rolle stadig er vigtig.

”Vi skal sørge for, at vi skriver historier, der er vigtige for folk. I stedet for at lade politikerne sætte den politiske dagsorden, skal vi i langt højere grad blive bedre til at spørge folk, hvad de gerne vil have svar på. Ved at tage udgangspunkt i dem sørger vi for at få dem inddraget, så de føler sig set. Det er utroligt vigtigt i vores verden i dag,” siger Flemming Hvidtfeldt.

Be the first to comment on "Flemming Hvidtfeldt: ”God journalistik handler om mennesker ”"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*