Flere danske medier klager over Københavns Politis pressehåndtering

Illustration: Emma Kjær

Da Københavns Politis brugte mediet YouTube til videreformidling af nye detaljer i ubådssagen, fik det flere danske medier til at underskrive et fælles klagebrev med Rigspolitiet som modtager.

af Mikael Bruun Rasmussen

Københavns Politi informerede den 22. august om fundet af en kvindetorso på Amagers kyst via YouTube og ikke ved en pressebriefing som almindeligvis. Pludselig blussede bekymringer op på flere danske nyhedsredaktioner om fremtidens mediebillede midt i den mystiske sag. DR, Berlingske, Jyllands-Posten, Jysk Fynske Medier, Politiken og TV2 råbte vagt i gevær og sendte en fælles klage til Rigspolitiet.

Efter så opsigtsvækkende en nyhed var nyhedsmedierne ikke tilfredse med kun at have en YouTubevideo til disposition, da det var tid til aftenens nyheder. De var splittede i deres håndtering. TV2 valgte at bruge Politiets materiale, men under protest. DR ville slet ikke bruge det.

”Et eksempel på envejskommunikation, som i realiteten begrænser vores redaktionelle råderum, og som er uforeneligt med det danske demokrati.”

I så dramatiske vendinger blev Politiets beslutning beskrevet i brevet. Thomas Falbe, programchef på DR Nyheder, er en af modstanderne af politiets færdigredigerede produktion.

”Det var en høflig henvendelse til Rigspolitiet om at lade være at benytte sig af den metode fremadrettet. Det er helt afgørende, at vi har mulighed for at kunne lave vores egen redigering, vinkling og opfølgning på alt, hvad der bliver sagt, siger Thomas Falbe.”

 

En uønsket gestus

Anders Frandsen, kommunikationsdirektør i Rigspolitiet, er positiv i sin evaluering af, hvordan politiets brug af forskellige nye platforme på sociale medier har fungeret.

”Vi synes egentlig, at det gik rigtig godt, og vi har tænkt os at gøre det igen. Vi overvejer altid, hvilke ressourcer vi skal bruge på kommunikation. Det er ligesom, da Twitter kom, og det viste sig at være et godt medie, når man skal kommunikere hurtigt. Det havde jo heller ikke noget at gøre med, at vi ønskede at skærme os for pressen,” siger Anders Frandsen.

Når det kommer til anklagerne om envejskommunikation, er han uforstående.

”Jeg tror, vi er den mest kommunikerende myndighed i Danmark. Politiet holdt tre pressemøder om ubådssagen i løbet af én uge. Men med så intensiv medieinteresse bliver vi nødt til at overveje, hvordan vi selv kan kommunikere nogle budskaber ud. Med videoer som den her får medierne ikke blot en pressemeddelelse at citere fra, men også klip, de kan bruge,” siger Anders Frandsen.

Men den gestus bliver ikke modtaget med kyshånd. Tværtimod ser Thomas Falbe et tydeligt problem med politiets handling.

”Der er i dag ikke et politisk parti eller en virksomhed med respekt for sig selv, som ikke har deres eget tv-studie, hvor de kan lave professionelle produktioner. Det kan gøre det sværere for den almene borger at skille det ene fra det andet,” siger Thomas Falbe.

En ny medievirkelighed

Selvom Anders Frandsen ikke mener, at kritikken i det her tilfælde er berettiget, forstår han godt, at nyhedsmedierne har visse betænkeligheder i forhold til den generelle udvikling.

”Man kan godt have en principiel bekymring om, hvorvidt YouTube-videoerne eller forskellige former for egenproduktioner potentielt kan forhindre medierne i at stille spørgsmål og redigere, som de vil. Men jeg synes, medierne skal vurdere det indhold, der bliver lagt frem, fremfor at lade det komme an på noget principielt,” siger Anders Frandsen.

På det punkt er Anders Frandsen og Thomas Falbe enige. De sociale medier kommer ikke til at fylde mindre, og de utallige muligheder for eksponering vil ikke blive mindre populære. Thomas Falbe vil da heller ikke afvise, at de kan blive nødsaget til at gå på kompromis med princippet om ikke at bruge færdigredigeret materiale i fremtiden.

”Det er en del af en ny medievirkelighed. Sådan er det, og det kommer til at tage fart. Så vi kan ikke lægge et snit ned over det hele og sige, at hvis ikke vi selv har mulighed for at stille opfølgende spørgsmål, bruger vi det ikke. Historien kan være så vigtig, at vi er nødt til at bruge det materiale, der er tilstede i stedet for at holde os til et princip,” siger han.

Frem med værktøjskassen

Nyhedsmedierne kan ikke forhindre folk og myndigheder i at bruge de nye medier og den teknologi, de har til rådighed. Nok vil politiet blive ved med at spille sammen med pressen, men spørgsmålet er, om andre aktører også vil det.

Selv hvis de vil, er det ikke givet, at borgerne vil være interesserede i at blive ved med at benytte pressen som mellemmand, når de via sociale medier kan gå ind og abonnere direkte på bestemte narrativer og budskaber, der er produceret i et nyt og tiltalende format.

Thomas Falbe maner dog til besindighed.

”Hvis især professionelle kilder i højere grad benytter sig af den her type envejskommunikation, så bliver vi bare nødt til at blive endnu skarpere på vores motivforskning, vores kildekritik og vores evne til at bringe tingene ind i den rigtige kontekst,” siger han.

Anders Frandsen gør det klart, at det ikke er af høflighed eller af hensyn til kutyme og uskrevne regler, at politiet vedbliver med at være tilgængelige for pressen. De gør det også af egen interesse, fordi et samspil med medierne fortsat er afgørende for politiets troværdighed som myndighed og dermed bevarelsen af borgernes tillid.

”Husk på, at vi heller ikke har interesse i at være et politi, hvortil der ikke kan stilles kritiske spørgsmål. Vi lever af, at vi har en stor grad af tillid i befolkningen. At have den tillid kræver, at vi er tilgængelige.”

Men hændelsen har i hvert fald fået DR til at overveje, hvordan de skal udfylde deres plads i mediebilledet bedst muligt. Thomas Falbe understreger, at journalisters kompetencer ikke vil blive mindre efterspurgte i fremtidens mediebillede. Men han ener, at der vil ske forandringer, og at det vil komplicere journalisters arbejde.

Dog bliver det ikke et spørgsmål om at opfinde den dybe tallerken. Tværtimod må der blot ruskes op i de klassiske journalistiske dyder.

”Svaret er ikke nødvendigvis noget nyt. Der er rigeligt med fornuftige værktøjer i den allerede eksisterende værktøjskasse. Vi bliver bare nødt til at slibe dem lidt,” siger Thomas Falbe.

Be the first to comment on "Flere danske medier klager over Københavns Politis pressehåndtering"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*