Når DMJX vågner

Foto: Kasper Heden Andersen

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er normalt et travlt sted, med mange mennesker og meget aktivitet. Men ”Bunkeren” er præcis ligesom alle andre – den vågner langsomt.

Af Astrid Kirkeskov Winther

En blålig morgendis omfavner den barske betonbygning. Uret viser halv syv, og rengøringen har netop slået alarmen fra. Solen sover stadig, og ligeså gør de studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Men lige så sikkert, som at solen inden længe strækker sig ud over Olof Palmes Allé, er det, at der allerede arbejdes i Bunkeren.

En håndfyld cykler står henkastet udenfor, og et par biler holder på parkeringspladsen.

Gadelygternes skær viser hovedindgangen til den journalistiske verden. Men endnu er der en verden af gøremål, der skal nås, inden de studerende trækker i døren.

Mumlen og bumlen i Bunkeren

Lyset er tændt i næsten hele bygningen. Det har det været siden klokken fire, hvor rengøringspersonalet mødte ind.

En dør smækker på 100-gangen. Udenlandske stemmer blandes sammen til en mumlen. En konstant støvsugersummen høres i baggrunden. De blå vaskevogne lyder som et gammelt bumletog, når de skubbes hen ad fliserne.

To rengøringsmænd står og prikker til hinanden. De siger noget uforståeligt. Den ene griner højlydt.

Spor af gårsdagens arbejde

Stilheden hersker i radiolokalet. En enkelt hvid væglampe udsender et svagt skær og oplyser en plads, nogen sad ved for mange timer siden. Det eneste andet lys kommer fra den lille røde lampe ved trappen til radiostudiet.

På den bageste væg dominerer det elektroniske vægur i mørket. De grønne og røde lys skriger, at klokken nærmer sig syv.

Nu møder ejendomsservicemedarbejder Thomas Gleerup ind. Han tænder computeren, tjekker help desk indbakken, går en runde på skolen med kollegaen Lasse for at se, om alt fungerer optimalt, og spiser morgenmad.

Det er dejligt og fredeligt at møde ind som den allerførste, synes Thomas.

Én af afdelingens studentermedhjælpere, Nicole, møder ind lidt senere. Hun står med grønne høretelefoner i ørene og fylder mere papir i kopimaskinen. Høretelefonerne matcher den store kasse med genbrugspapir, hun bærer rundt på.

Radioen giver Genlüd

De første studerende ankommer lidt over syv. Kursen går mod det dunkle radiolokale. De skal sende morgenens radioprogram.

Samtidig sker der rumsteringer og skramlen bag de store, røde skydedøre i kantinen. Jespers Torvekøkken er ved at starte dagen.

Lidt efter klokken syv bliver de tunge døre skubbet til side, og kantinebordene bades nu i det skarpe, hvide lys.

Meget skal nås. Der skal fyldes op i kaffeautomaten, brugt service skal rengøres, bollernes bages, kagerne varmes og kantinekaffen brygges. Travlheden begynder ofte lidt i otte, når de første undervisere og studerende sætter deres søvnige fødder i kantinen.

Stilheden er rungende

Bibliotekaren Lisa Kortegård er mødt ind. Lyset skinner ud af det smalle vindue i døren til biblioteket. Hun henter en glohed kop kaffe, mens hun venter på computeren starter.

”Det er lidt forkert uden eleverne. Man hører mærkelige og fjerne lyde. Bygningen skal være fyldt af mennesker og liv,” siger Lisa.

Hun er dog ikke helt alene blandt bøgerne.

En time inden undervisningen starter, kommer studentermedhjælperen og ordner posten, fjerner de gamle aviser og lægger nye på de rigtige hylder.

Nogle gange sidder morgenfriske elever og læser avis i biblioteket. Andre gange sover de videre i sofaerne eller hængekøjen i Pressebiblioteket.

Fra stilhed til travlhed

Søren Boy Skjold er den første underviser, der møder ind. Ikke lang tid efter, kommer flere trissende ind i varmen. To undervisere har en søvnig og forvåget kollegial snak over kaffemaskinen.

Lidt efter klokken otte kommer de næste studerende tøffende. De går som sporhunde mod morgenkaffen. Vandflasken skal også fyldes. Duften af nybagt brød og friskbrygget kaffe breder sig.

I takt med, at viseren på uret nærmer sig ni, ankommer flere og flere studerende til kaffemaskinen og vandautomaten. Der lyder genklang af ”Godmorgen.” og ”Er du frisk?”.

Vandrehallen fyldes med liv, mennesker, genkendelige stemmer og fremfarende skridt, på vej mod endnu en dag i Bunkeren.

Rengøringspersonalet er nu taget hjem. Parkeringspladsen er næsten fyldt, og udenfor er der pakket med cykler, der har trodset den hvide dyne af sne, der ligger over Aarhus og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Vandrehallen tømmes igen. Menneskerne forsvinder ind i klasserne. Stemmerne glider ud. Fodtrinene fordufter. Klokken er ni, og dagen er officielt i gang.

Be the first to comment on "Når DMJX vågner"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*