Fra tal og teknik til journalistik

Bjørn Godske har i 18 år arbejdet som journalist, men er oprindeligt uddannet ingeniør. Den faglige viden giver ham en fordel, når han skal formidle teknisk svært stof for Fagbladet Ingeniøren.

Af Caroline Rossmeisl

”Jeg kan bidrage med noget andet. Jeg kan nogen gange se tingene på en anden måde, fordi jeg har en anden faglig baggrund”.

Bjørn Godske er havnet i en ganske anden branche, end den han uddannede sig til. Han burde have siddet og nørklet med tal og teknik, men i stedet har han i 18 år levet af at fatte pen og papir og arbejde som journalist. På sin vante plads på Fagbladet Ingeniøren sidder han og formidler historier om netop det, der interesserer ham. Teknologien.

Det var aldrig planen, at Bjørn Godske skulle ende som journalist. Men efter en opfordring fra sin kone tog han et journalistisk kursus på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og lagde dermed ingeniøren på hylden. Det er ikke en beslutning, som han har fortrudt.

”Det et enormt privilegium at kunne tage ud og tale med nogle af de dygtigste folk indenfor teknik. Det er lidt som at få eneundervisning i alt det, som de ved, og så formidle det videre,” siger Bjørn Godske.

Taler kildernes sprog

Selvom det umiddelbart kan være svært at kæde journalistik og ingeniørkundskab sammen, har det gavnet Bjørn Godskes journalistiske virke, at han dengang valgte at tage sin ingeniøruddannelse på DTU.

Bjørn Godske skriver om teknologi indenfor flere forskellige stofområder blandt andet transport og energi, og her har den viden, han har fået som ingeniør, i den grad kunne bruges. For med uddannelsen som ingeniør i bagagen forstår han nogle af de avancerede og tekniske ting, som kan virke fremmede for hans journalistuddannede kolleger.

”Selvom mine kollegaer er virkelig dygtige og godt inde i deres stof, er der alligevel sommetider små tekniske ting, der kan være avancerede at forstå, hvis ikke man decideret har lært det,” siger Bjørn Godske.

Derudover er det en fordel, at han kan tale det samme tekniske sprog som sine kilder, da han kan stille nogle spørgsmål, som bygger på en forståelse for teknik. Det kunne han for eksempel nyde godt af, da han skulle skrive om en situation, hvor frekvensen i el-nettet havde været for lav i en periode.

“Jeg ved, hvordan el-nettet fungerer og kunne derfor spørge ind til nogle detaljer, som jeg tror, at journalister uden en teknisk forståelse for el-teknik ikke kunne,” siger Bjørn Godske.

Alligevel holder han sommetider titlen som ingeniør for sig selv.

“Nogle gange kan det være en fordel ikke at afsløre det. Så kan jeg nemlig stille nogle spørgsmål, som er teknisk funderede, og som de så skal gøre sig umage for at svare på,” fortæller Bjørn Godske.

Artikler – ikke rapporter

Det var alligevel udfordrende for Bjørn Godske at skifte til en branche, hvor formidling er i højsædet. Som ingeniør havde han i starten af sin journalistiske karriere et akademisk sprog. En vane, der, som var det et skadedyr, måtte aflives uden tøven.

”Jeg var så meget inde i ingeniørverdenen, at jeg troede, det var mine gamle kolleger, der skulle læse det. Jeg troede, at jeg skulle skrive artikler, som jeg tidligere havde skrevet rapporter,” siger Bjørn Godske.

Det var svært for ham at vænne sig til en helt anden læserskare, og at han sprogligt skulle formidle på en anden måde end den akademiske, han havde været vant til som ingeniør.

Anette Brogård Krarup, som er underviser på fagjournalistuddannelsen på DMJX, er også af opfattelsen, at noget af det vigtigste for de spirende fagjournalister er at vænne sig af med det akademiske sprog.

”Det er udfordrende at have siddet på en arbejdsplads i 30 år og skrevet på en bestemt måde og så pludselig få at vide, at man skal vende hele bøtten. Det kræver, at man skriver et par artikler, inden det er faldet på plads”, siger Anette Brogård Krarup.

Historier, som andre ikke kan se

Anette Brogård Kraup mener, at der er brug for både fagjournalister og journalister med en udelukkende journalistisk baggrund. For de kan noget forskelligt.

”Uddannede journalister er skarpere til at være mere generelle, hvorimod fagjournalisterne kan gå i dybden med stoffet. Fagjournalisternes force er, at de har en viden, som gør, at de kan se historier, som journalistuddannede ikke kan se, fordi de ikke er lige så godt inde i stoffet,” siger Anette Brogård Krarup.

Bjørn Godske mener også, at der skal være plads til fagjournalister i branchen. På hans arbejdsplads kan han se, det er en styrke, hvis der både er uddannede journalister og journalister med andre faglige baggrunde.

”På vores blad fungerer det godt, at vi er en blanding af fagfolk og journalister. Men antallet af journalister på Ingeniøren med en anden faglig baggrund er faldet meget de seneste 20 år. Eksempelvis er vi kun tre skrivende ingeniører tilbage. Jeg vil derfor slå et slag for, at der bør være flere journalister med en anden faglig baggrund,” siger Bjørn Godske.

Be the first to comment on "Fra tal og teknik til journalistik"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*