Altinget satser på substans frem for personangreb

Jakob Nielsen, chefredaktør for Altinget, har tidligere været ansat som indlandsredaktør samt politisk redaktør på Politiken.

I en tid, hvor mediebranchen er præget af faldende omsætning og abonnenter, har netmediet Altinget skabt en succes. Ifølge medieforsker Peter Bro stammer ­fremgangen fra en specialiseret, nichebaseret nyhedsdækning, der henvender sig til den særligt interesserede læser.

Af Frederik Ravnholdt Damborg

”Vi vil gerne bygge et medie, som folk ville savne, hvis det forsvandt,” siger Jakob Nielsen, chefredaktør for Altinget.dk.

Han overtog så sent som i maj 2017 posten som chefredaktør på det politiske netmedie. Ifølge ham, er der mange andre medier, der fokuserer for meget på klik mens Altinget ønsker at være vigtige for folk, og ikke bare være et klik. Det har givet 2 millioner månedlige sidevisninger og sorte tal på bundlinjen.

”Jeg tror, klik er på vej ud, og loyalitet er den nye supervaluta i medieverden,” siger Jakob Nielsen.

For at opnå læsernes loyalitet, gør Altinget en dyd ud af at være hverdagens neutrale, politiske nyhedsoverblik. En intern undersøgelse Altinget selv lavede sidste år viser, at 88 procent af Altingets læsere opfatter mediet som politisk neutral. Dets ideologiske og politiske neutralitet betyder, at Altinget ikke har nogen holdninger: Redaktøren skriver som hovedregel ingen lederartikler, og journalisterne skriver ingen kommentarer. Altinget mener, at det er en måde at gå i dybden med politik uden at komme med en dagsorden.

”Vi vil virkelig gerne optræde som den gammeldags, nøgne politiske reporter, der rapporterer, hvad der rent faktisk sker,” siger redaktøren.

Med en stab af fagmedarbejdere, som udelukkende fokuserer på ét fagligt område, så har de ifølge Jakob Nielsen en anden tilgang til dækningen. De forstår en dybere sammenhæng, og de finder en række problemer og konflikter, som måske ikke var blevet opdaget af en journalist, der ikke har samme ekspertise inden for området.

”Med vores fagmedarbejdere går vi en smule imod trenden i de brede medier, som i højere grad anvender generalister, der kan lidt af hvert,” siger Jakob Nielsen.

Nichemedier er fremtiden

Altinget er ikke det eneste medie, der forsøger sig på det lukrative nichemarked. Fra 2015 til 2017 skød mere end 20 nye nichemedier op i det danske medielandskab. På grund af den øgede konkurrence, forsøger Altinget sig hele tiden med nye tiltag, der skal sikre deres fortsatte relevans.

De seneste år har Altinget oprettet et gratis nyhedsbrev, der udsendes to gange dagligt, og de laver også en ugentlig EU-podcast. Derudover kan Illustreret Bunker som det første medie reportere, at Altingets nyeste skud på stammen hedder Spektrum. Det er et gratis medie til unge i alderen 13-18 år.

”Med Spektrum vil vi give politiske nyheder til unge ved hjælp af formater og formidling, som vi ved virker. Vi skal være på de sociale medier, vi skal være på YouTube, og så tager vi ud i landet, og inddrager de unge,” siger Jakob Nielsen.

Medieforsker ved Syddansk Universitet Peter Bro forstår godt Altingets succes. Han forklarer, Altingets portaler, der er målrettet til den særligt interesserede læser, altså en læser med en særlig interesse inden for eksempelvis uddannelsessystemet, giver god mening i det nuværende mediebillede.

”En af de store fordele for nichemedier er, at læserne får stimuleret deres faglige og snævre interesse, uden at de skal forstyrres af artikler, der ikke interesserer dem, eller som de ikke finder relevante,” siger Peter Bro.

Forskeren mener, at der er en klar tendens, som tyder på, at de medier, der klarer sig godt, er dem, der formår at skabe og finde nicher, hvor de kan målrette artikler og indslag til særlige persongrupper. Nichemarkedet er et af de få steder, hvor medierne rent faktisk tjener penge.

”Nichemedier er bygget op omkring en smart forretningsmodel, som i mange tilfælde er knyttet op omkring et arbejdsforbrug, hvilket betyder, at arbejdsgiverne har et incitament for at betale for nyhederne til deres ansatte,” siger Peter Bro.

Peter Bro tror ikke, at denne udvikling vil stoppe i den nærmeste fremtid. Udviklingen kan dog også få negative konsekvenser. I dag er omnibuspressen et vigtigt element i den offentlige debat, hvor den almene borger kan få taletid og blive hørt. Hvis der sker et skift fra omnibuspressen til nichemedier, så risikerer man ifølge forskeren, at den fælles samtale bliver for spredt.

”Man risikerer, at befolkningen samler sig i grupper, der mener præcist det samme, og som kun får nyheder, som passer ind i deres opfattelse og dermed ikke bliver udfordret – de såkaldte ekkokamre,” siger Peter Bro.

Konkurrencen handler om tid

Nichemediernes konkurrence er benhård og fra 2015 til 2017 skød mere end 20 nye nichemedier op i det danske medielandskab. Flere af dem udfordrer direkte Altingets kernekompetencer, og producere konkurrerende produkter. Der er kommet flere nichemedier til, og Altinget redaktør Jakob Nielsen er ikke i tvivl om, hvad det er, de konkurrerer om.  

”Den største konkurrence der er i medieverden, er konkurrencen om folks tid,” siger Jakob Nielsen.

Og han er ikke alene om den holdning.Netflix’ administrerende direktør, Reed Hastings, har tidligere udtalt, at Netflix ikke konkurrerer mod de andre streamingtjenester, men derimod folks søvn. For Altinget betyder det, at de er nødt til at udvikle og udgive nyheder, som folk gider bruge deres begrænsede tid på, da de ellers vil finde et andet sted at bruge den.

”Hvis læseren ikke længere synes, at han vil bruge sin tid på Altinget, men derimod et nyt, fedt medie omkring sejlbåde, så har Altinget jo et problem,” tilføjer Jakob Nielsen.

Ifølge Jakob Nielsen, konkurrerer alle i bund og grund med hinanden, selvom deres forretningsområde og fokus ikke nødvendigvis er det samme. Udover den benhårde konkurrence, så bringer den teknologiske udvikling også en række udfordringer med sig.

”Hvad sker der om 20 år, når vi står med en generation, der ikke anvender e-mails, som vores forretning er baserede på lige nu? Det er et kæmpestort spørgsmål, og vi arbejder på at finde alternative løsninger til det,” siger Jakob Nielsen.

Han frygter, at hvis Altinget ikke har ændret sig om 5 eller 10 år, vil det komme til at stå i samme situation som papiraviserne – de ved godt, at de skal omstille sig til noget nyt, men de er ifølge Jakob Nielsen kommet for sent i gang.

”Jeg håber, at Altinget i fremtiden stadig vil være et medie, der er anerkendt for vores overskuelige og substantielle nyhedsoverblik, og jeg tror ærligt, at folk vil savne det, vi tilbyder, hvis vi forsvinder,” siger Jakob Nielsen.

Be the first to comment on "Altinget satser på substans frem for personangreb"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*