DMJX generobrer pokal til ophedet High Risk

Foto: Frederik Steen Nordhagen

Den 20. maj mødte to fodboldhold fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole to fodboldhold fra Syddansk Universitet i Odense. Alles øjne var rettet mod fodboldbanen, vel vidende at den virkelige kamp foregik på lægterne og varede meget længere end to gange 45 minutter.

Af Rasmus Schulz

Luften var hed og solen stod højt, da omtrent 15 mænd fra fodboldholdet FC Åben Modus først på middagen mødtes ude foran omklædningsrummene på Christiansbjerg Idrætscenter i det nordlige Aarhus. De var alle iklædt enten fuldt jakkesæt eller som minimum sorte bukser og hvid skjorte.

Ingen sagde ret meget, indtil fodboldholdets spillende træner kaldte mændene sammen i en rundkreds for at fortælle dem om dagens planer, udsige, hvad der lød som inspirerende instagramcitater for fodboldspillere, og minde spillerne om, at de skulle huske at drikke vand til pisset var klart og ikke spise for meget i timerne lige før kampen.

”I dag er en festdag,” sagde en fodboldspiller og smilede nervøst til sine sko.

Foto: Frederik Steen Nordhagen

Dø eller luk

Få hundrede meter væk sad et par hundrede journaliststuderende fra DMJX og SDU, hvoraf mange allerede havde drukket øl til pisset var klart. Desuden var en gruppe fra DMJX gået halvvejs over mod omklædningsrummet for at danne en såkaldt æresport, som spillerne en og en skulle gå igennem for at blive hyldet af deres fans, de såkaldte Modus Ultras.

Efterfulgt af et par fotografer og en journalist gik spillerne derover og marcherede gennem æresporten til stor begejstring for omkringstående. De fleste spillere smilede genert, men for enden af æresporten stod en håndfuld elefanthuebeklædte hooligans fra SDU og brølede skældsord, hvilket fik de fleste af holdets ansigter til at vende mod jorden.

”SDU SKAL DØ, SDU SKAL DØ,” råbte flere vrede Modus Ultras, da de traskede væk for atter at sætte kursen mod baren.

”Det er fucking nedern at ødelægge en æresport. Derfor skal SDU lukkes,” sagde en vred mand med bøllehat. Fodboldspillerne i jakkesæt fordelte sig ud i mængden af fans.

Foto: Frederik Steen Nordhagen

Piger og journalistiske referencer

Enhver sætning, som pigefodboldholdet Ulla Uniteds mandlige træner sagde til dem under taktikmødet, sluttede med tiltalen ”…piger.” De tiltalte piger løb ud på banen og spillede fodbold, der sikkert var udmærket, men desværre ikke godt nok til at slå pigeholdet fra SDU. Ulla United tabte desværre kampen med et par mål.

Interessant var det dog på sidelinjerne, hvorfra tilhængere fra hvert deres hold på nærmest manisk vis råbte sexistiske kampråb efter hinanden samt modstanderholdets spillere. Alt sammen mens de fleste var ganske klare over, hvilken shitstorm de selv ville være knivførere i, hvis de en dag skulle fange en fremtrædende politiker i at gøre det samme.

Jakob og Oliver, journaliststuderende på SDU, stod efter kampen sammen med deres medstuderende og fejrede den første sejr med pilsnere fra Albani. De lignede modstandernes svar på DMJX’ Modus Ultras, men var alligevel både afdæmpede og snakkesalige.

”Det handler om fodbold i 90 minutter i dag,” sagde den ene.

”Og det handler om æren. Spillerne har trænet intenst og spillet mange kampe, og går ind til kampen med målet om, at den skal vindes,” supplerede den anden, og insisterede urokkeligt på at SDU var hans førsteprioritet, da han søgte ind på journalistuddannelserne. Det var den første enig i.

Blandt den gruppe DMJX-tilskuere, hvor stemmerne var hæsest, og testosteronet flød tykkest gennem den varme luft, stod en Modus Ultra ved navn Rune og påstod, at hele dagen handlede om alt andet end fodbold og sportslig snilde.

”De journalistiske referencer er til stede over alt,” fortsatte han. Det gav de tilstedeværende bannere og størstedelen af kampråbene ham ret i.
Men hvad handlede det så om? På en eller anden måde virkede det betryggende, at et par middelmådige fodboldkampe ikke i sig selv kunne få nogle hundreder af fremtidens journalister og mediechefer, hvoraf de fleste givetvis var vokset op i den pæne halvdel af middelklassen, til at drikke sig fulde og råbe forfærdelige ting ad hinanden.

Foto: Frederik Steen Nordhagen

Fysisk overlegenhed og tackling af dommer

Fodboldspillerne, der tidligere havde trasket rundt i jakkesæt, var nu iklædt fodboldtrøjer i de næsten berømte lyseblå farver, som også de fremmødte Modus Ultras havde benyttet sig af til deres flage og bannere.

Kampen blev skudt i gang, og til stor nytte for de af tilskuerne, der var for berusede eller travle til at følge ordentligt med i kampen, blev hvert mål tæt efterfulgt af et kollektivt fuldemandsbrøl af bibelske proportioner.

Først halvleg startede med 1 – 0 til FC Åben Modus, men ekstasen på DMJX’ lægter blev hurtigt afløst af en udligning fra SDU’s FC Jourventus, og således skulle det være indtil pausen mellem de to halvlege.

”Vi er fysisk overlegne. Det her foregår rent oppe i hovedet,” sagde en af de spillende trænere til de andre massivt svedende mænd i rundkredsen.

Anden halvleg gik i gang, og efter at holdene skiftevis havde driblet rundt med bolden i det meste af halvlegens spilletid, lykkedes det en spiller fra FC Åben Modus at losse bolden ind i modstandernes mål.

Efter et nanosekunds stilhed, idet bolden begravede sig i målets net, havde enhver tilstedeværende Modus Ultra trukket nok luft ind i lungerne til atter at tømme lungerne i et øredøvende brøl, mens alle stormede ind på banen. Midt i tumulten blev kampens dommer (ved et uheld) overrendt og tacklet, men gudskelov fik FC Åben Modus ikke frataget sig sin sejr på den konto.

Foto: Frederik Steen Nordhagen

Forsoningspilsnere og håneret

Endnu fuldere og nu med champagne-stænk på tøjet, bevægede spillere og fans fra begge sider af banen sig i samlet flok ned i Kurt Strandbar, hvor alle pludseligt krammede og drak øl i stride strømme sammen.

Således gav det mening, at fodboldens eneste rolle til begivenheden var at konkretisere den evige rivalisering, der alle dage har været mellem skoler, som sender elever i samme retning. Der skulle være noget, som kunne vindes eller tabes.

Journalister synes generelt at vide mange ting, men i løbet af dagen kunne ingen rigtigt svare på, hvorfor High Risk er så vigtig at vinde. Måske drejer det sig bare om, at have en dag, som er fuldstændigt undtaget for argumentanalyse og politisk korrekthed. I hvert fald synes ingen at være i tvivl om, hvorfor de var mødt op til arrangementet.

Nu står High Risk-pokalen atter på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvis elever vandt håneretten. En ret, som man ifølge en af fodboldholdets repræsentanter godt kunne forestille sig ville blive brugt på at ringe til SDU en gang ugentligt for at minde dem om kampens udfald.

Be the first to comment on "DMJX generobrer pokal til ophedet High Risk"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*