Fra Bunkeren til Skyen

Fra Bunkeren til Skyen

Fra Bunkeren til Skyen

Den nye skole strækker sig mod himlen og byder solskinnet ind. Store glaspartier og lysegule nuancer skaber en stærk kontrast til Bunkerens beton. Men Skyen mangler også den patina, man måtte efterlade i flytningsprocessen.

Skribent: Amanda Frisk
FOTO: Hannah Vasconcellos Andresen

Udgivet den 22. juni 2020

Solen skinner, mens første semester trodser COVID-19 og bevæger sig ind i den nybyggede skole, hvor kun få DMJX’ere før har trådt.

Bygningen har et fundament af gule mursten og derefter tre etagers tårn af glas og metal, designet til at ligne en sky. Den eneste på himlen denne dag. 

 Et swush lyder, da hovedindgangens automatiserede skydedøre åbner. Forenden af rummet trænger solstrålerne igennem de lettere støvede vinduer og lægger sig dovent på kantinegulvet.

Et mennesketomt rum fyldt med borde og små træer med løv, der oplyses af strålerne. Et levn fra Bunkerens mørke, og nu står de her, badet i solskin.

Bunkerens kolde, hårde betonvægge er skiftet ud med glasfacader, ovenlysvinduer og trætrapper. Lyst træ og sarte, lysegule nuancer går igen på alle etager og kaster solstrålerne ud i klasseværelser og grupperum. 

På en solskinsdag som i dag er hele den nye skole lyst op.

Frøberts og TV-audi er blevet forladt til fordel for nye, lysere auditorier med så inspirerende navne som blåt auditorium og gult auditorium. Men man må sige, at de lever op til deres navne. Især sidstnævntes farvetema er i den grad et levn fra dengang, hvor trompetbukser og hjemmestrik hærgede. 

Man kan tage DMJX ud af 70’er bygningen, men man kan ikke tage 70’er stilen ud af DMJX.

Det blå auditorium giver derimod lidt en følelse af togkupe. De mørkeblå, sæde-lignende stole kan drejes, således at man kan sidde i grupper og debattere under forelæsninger.

Det kan vist bedst beskrives som et samtaleauditorium og er bestemt Lars Bjerg værdigt.

Selv fra de stejle auditorier fortsætter skolen opad. I de splinternye elevatorer, som desværre er forbudte for eleverne, tælles fire etager op og to kælderetager ned.

Det bliver god træning for dem, der ikke har set skyggen af deres fitnesscentre siden marts.

Trods højden føles bygningen mindre end Bunkeren, og man kan ikke undgå at overveje, om alle skolens personligheder, store som større, kan passe i denne bygning, taget COVID-19-venlig distancering i betragtning.

 Et bibliotek, der er på størrelse med et kollegiekøkken, huser nu alle skolens bøger. Omkring seks reoler står tilbage. Rummet er gult med gult på, som at blive stoppet ned i en citronmarengs.

To etager længere oppe og til højre finder man hjørne-klasseværelset 3.20, der ikke blot huser en skøn udsigt over midtbyen, men også de famøse første semester-stole med klapbord, som Mette Mørk enerådigt gjorde krav på i flytningsprocessen.

Bestiger man alle trapperne, kan man på femte og sidste etage finde en terrasse med udsigt over industrihavnen og vandet. Man kan sågar ane et Mærsk Line containerskib, der langsomt bliver lastet i horisonten.

I alt pryder to terrasser skolens tage. Man kan allerede forstille sig de kæderygende journalistspirer med kantinekaffen i hånden og kampgejst i øjnene, stå på taget og spejde efter den næste regeringsvæltende historie. Dog uden en smøg, for områderne er røgfrie. 

Når så dagen er slut, skal man hele vejen ned igen. Lige før hovedindgangen kan man finde alle de studerendes nye yndlingssted.

Den nye fredagsbar er det eneste sted på skolen, der udstråler, at det bevidst er blevet gjort dunkelt. Vægge, lofter og gulve er mørkegrå. Man kan ikke undlade at tænke, at stedet mangler den sjæl, der kommer efter år med fyraftensøl og beerpong-turneringer.

Ingen journalistveteraner er malet på væggene. Måske bliver det de studerende, der hele foråret har siddet bag computeren til zoomfester og teamsforelæsninger, der en dag kommer til at pryde dem.

Måske er den æra slut. Alt, man nu kan sige med sikkerhed, er, at en ny er begyndt.

Og hvis du en dag savner Bunkeren, så frygt ej. Find blot den nærmeste brandtrappe. Her er der rig mulighed for nostalgi og følelsen af underjordisk beton-hygge.

Patient 0: Da TV2 News blev Danmarks centrum for tidens største nyhed

Patient 0: Da TV2 News blev Danmarks centrum for tidens største nyhed

Patient 0: Da TV2 News blev Danmarks centrum for tidens største nyhed

COVID-19 vendte op og ned på hverdagen for TV2 News-redaktør Jakob Ramlyng og resten af redaktionen. Hør, hvordan han og chefredaktør Ulla Pors tacklede forløbet.

Tekst: Peter Brøndsted

Foto: Walther Bølge

Udgivet den 21. juni 2020

Klokken var lidt over 24.00 natten til torsdag den 27. februar. Jakob Ramlyng, der til daglig er redaktør på TV2 News, sad derhjemme ved familien i Roskilde og ventede på en vigtig besked. Han havde fået lovning på, at testresultatet ville komme inden midnat. Det gjorde det ikke, og nu holdt det ham vågen.

”Ventetiden var en underlig form for limbo. Jeg havde jo fortalt min chef, at jeg var blevet testet, så det var ikke kun min familie og mig, der ventede, der var også flere på arbejdet, som sad og ventede,” siger han.

Blandt de ventende var chefredaktør på TV2 News, Ulla Pors. Hun var begyndt at blive bekymret, da beskeden ikke dukkede op inden midnat:

”Da klokken slog 24.00, og vi stadigvæk ikke havde fået noget svar, fik jeg en sms-besked om, at testresultatet var blevet udsat, men at det ikke nødvendigvis var noget tegn på, at Jakob Ramlyng var smittet. Jeg må indrømme, at jeg alligevel selv tolkede det som et dårligt signal, og derfor sov jeg heller ikke særligt godt,” siger Ulla Pors.

Derhjemme i Roskilde sad den søvnløse Jakob Ramlyng og blev mere rastløs, som timerne gik. Blot en uge før havde han sammen med familien været på vinterferie i Italien. Han havde også arbejdet og rapporteret hjem til Danmark om, hvordan region efter region i Norditalien lukkede ned grundet COVID-19. Da de kom hjem, havde hans kone følt sig lidt syg, men hun var testet negativ for COVID-19. Han havde haft det fint. Nu sad han selv og ventede på, at hans egen test ville være negativ, så han kunne komme tilbage på arbejde. Omkring kl. 02.30 var der endelig svar. Testresultat for COVID-19: Positiv.

En svær og surrealistisk situation at være patient 0
Det positive testresultat satte flere mekanismer i gang. Først og fremmest skulle Jakob Ramlyng selv tage nye forholdsregler til sin familie. De blev nødt til at aflyse hans søns fødselsdag, og Jakob skulle gå i karantæne. Senere skulle hans familie også i karantæne. Situationen var helt ny, og derfor siger han også, at det var svært at være patient i en tid, hvor mange ting blev opdaget undervejs:

”Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og de andre institutter havde jo haft forskellige planer i skuffen, men nu skulle det lige pludselig konkretiseres, og det var ret intenst at stå midt i. Min egen opfattelse var, for at sige det mildt, at de var på meget dybt vand,” siger han.

Midt i dette kaos var der et andet aspekt af situationen: TV2 stod med en meget stor nyhed, da de jo havde den første og eneste kilde i Danmark. Spørgsmålet var, om de ville bruge ham. Jakob Ramlyng syntes ikke selv, at det gav mening at holde det hemmeligt og valgte derfor at stå frem. Den første dag udtalte han sig kun til TV2. Dagen efter var han i TV Avisen på DR og begyndte at udtale sig til andre medier, senere også på TV4 i Sverige. Normalt sidder han selv og bestemmer, hvor længe folk skal være på, eller skærer interviews fra, hvis der dukker noget andet op. Nu var det omvendt. Rent fagligt syntes han, at det var en spændende proces at stå på den anden side af kameraet, men også lidt surrealistisk:

”Nu prøvede jeg selv at være på tv både i meget kort tid og i meget lang tid. Det var mærkeligt kun at være på i halvandet minut. Andre gange var jeg på i sytten minutter, hvor man til sidst tænker, at nu kan de ikke have mere at spørge om, og så bliver de ved, ” siger han og præciserer, at det ikke var spørgsmålenes karakter, der gjorde det underligt, men tiden.

En mediestorm uden lige
For Jakob Ramlyng blev rollerne byttet rundt på et øjeblik. Med historien fulgte en enorm interesse og en mediestorm uden lige. Så stor, at en af TV2’s kommunikationsmedarbejdere blev sat til at tage sig af alle henvendelser til Jakob Ramlyng, for at undgå at han blev overvældet. Generelt synes Jakob, at folk har været dygtige, men han har også lagt mærke til fejl, der blev trykt i pressen:

”Der var nogle ting, som blev ved med at være forkert. Det var lidt irriterende, for jeg kunne jo ikke være mediemonitor på alt, der blev trykt. Det fik mig til at tænke over, hvordan andre, der ikke har samme adgang til at komme i kontakt med medierne og rette fejl, må have det,” siger han.

Ulla Pors fortæller, at det har været Jakob Ramlyngs ønske at stille op i medierne, også på trods af konsekvenserne:

”Mange gange har jeg da forsøgt at trække lidt i den modsatte retning, så han kunne få en pause fra det hele. Jeg var jo meget bevidst om, at i det sekund, man lukker døren op, gør man også sig selv og sin familie sårbar,” siger hun.

Jakob Ramlyng siger selv, at han flere gange har måttet holde tungen lige i munden under interviews for ikke at ryge ud på dybt vand:

”Mange gange blev jeg spurgt om lægefaglige ting, som jeg jo ikke kan svare på. Der var det enormt vigtigt, at man husker at deklarere sig selv. Altså at forklare, hvordan man selv har oplevet det, uden at fremstå som en corona-ekspert. ”

Skal man lukke ned for News-redaktionen på Teglholmen?
Da TV2-redaktionen fik at vide, at Jakob Ramlyng var testet positiv, blev 16 andre TV2-medarbejdere også sendt i karantæne, dog uden at vide om de var smittet. På TV2 begyndte man samtidig at tage stilling til, hvad man skulle gøre med News-redaktionen på Teglholmen. Ulla Pors fortæller, at en af hovedprioriteterne var at finde ud af, hvorvidt man skulle lukke Teglholmen ned:

”Vi havde på forhånd forberedt os på, hvis han var smittet, at vi havde en mulighed for at flytte til Odense. Vi havde et helt hold, der ikke havde været på arbejde, mens han var, som kunne køre til Odense og producere nyheder,” siger Ulla Pors.

I samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed blev TV2 enige om ikke at lukke ned for redaktionen på Teglholmen. Senere skulle det også vise sig, at ingen af de 16 hjemsendte var smittet, blandt andet fordi Jakob Ramlyng havde været meget opmærksom på forholdsregler for smitte, inden han blev erklæret smittet.

Ulla Pors fortæller, at det har været hårdt at leve med den uvidenhed, der har eksisteret, siden Jakob Ramlyng blev smittet, og hun ønsker ikke, at nogen skal opleve en lignende situation. De har ikke vidst, hvor alvorlig Jakobs helbred eller hans familie ville blive ramt og de har ikke vidst, om andre TV2-medarbejdere var smittet. Spørgsmålet om, hvorvidt Teglholmen skulle lukkes ned, har hængt som en evig regnvejrssky over produktionsholdet siden dag ét. Som et lille lys midt i kaosset stod det dog ret tidligt klart for Ulla Pors, at myndighederne ville få svært ved at holde noget hemmeligt, når patient 0 var en redaktør fra TV2 News:

”På et tidspunkt midt om natten sad vi og kiggede på hinanden og sagde: Hold da ferie, er myndighederne overhovedet klar over, hvor svært det bliver for dem. Vi kommer jo til at vide alt, hvad der foregår, og hvordan de griber det an,” siger hun.

Adspurgt, om hun har prøvet noget lignende før, svarer hun:

 ”Jeg har været chef i 22 år, så jeg har stået i mange vilde situationer før, men jeg tror aldrig, at jeg har prøvet noget lignende. Det er jo begyndelsen på den værste krise i Danmark siden 2. Verdenskrig,” siger Ulla Pors.

Nekrolog: Kurt er død

Nekrolog: Kurt er død

Vores elskede ven i medgang og i modgang

Kurt Strandbar

 Født 2013  Død 2020

Kurt, en kær ven gennem lange tider, har forladt os. Alle os, der kendte ham, har jo nok set det komme. Ja, nærmest planlagt, har det jo været. Men stadig alt for tidligt.

Uden muligheden for et ømt, hjertevarmt farvel som fortjent. Uden muligheden for en sidste tur i manegen med en fjer i hatten. Inden vi kunne nå at udbringe en sidste skål, må vi, med fugtige øjne og bævrende hænder, lægge kæmpen til hvile.

Med tanke på den senere tids fysiske forfatning, ja, så kommer det jo ikke som et chok. Hvorfor så også trække pinen i langdrag, kan man sige?

Alle har vi vores minder med Kurt. Vilde historier. Vovede Historier. Pinlige historier.

Enkelte af de særligt nærmeste, er blevet præget ind i selve materien. Blevet en del af DNA’en.

Med spænding, skuer vi nu mod fremtiden. Tilbage har vi kun minderne, og med dem i vores hjerter, må vi buldre og brage ind i det, der snart bliver nutiden.

Med essensen af Kurts væsen i tankerne, er der kun tilbage at dvæle ved Dylan Thomas, der så rammende skriver:

”Gå ikke stilfærdigt ind i den gode nat,
Alderdom skal gnistre og rase, når dagen svinder;
Ras, ras imod det lys, der bliver mat.”

Tak for alt, Kurt Strandbar.

Tekst og billeder af Tobias Stidsen

Lokale medier i Zimbabwe, Filippinerne og Egypten viser, hvor vigtig journalistik er

Lokale medier i Zimbabwe, Filippinerne og Egypten viser, hvor vigtig journalistik er

Lokale medier i Zimbabwe, Filippinerne og Egypten viser, hvor vigtig journalistik er

Danske journalister og medier kan lære noget om, hvor vigtig journalistikken er, og hvor den er vigtig, hvis de kigger mod lokale medier rundt omkring i verden. Det mener direktør i International Media Support, Jesper Højberg.

Skribent: Jeppe Schropp

Udgivet den 13. juni 2020

Pludselig bølgede coronakrisen hen over de danske medier, og kampen om at nå først til fadet var sat i gang. I al dens hast har krisen for alvor sat journalistfaget på prøve. For hvilke informationer kan vi stole på? Hvilke informationer baseres de politiske beslutningerne på? Og hvilke myndigheder skal vi lytte til? Det er ikke fremmede spørgsmål, men krisen har vist, hvor vigtigt det er at stille dem.

Og måske glemmer vi nogle gange at forholde os til disse spørgsmål. De steder i verden, hvor adgangen til informationer ikke er givet, står journalister over for spørgsmålene hver eneste dag. I de lande, hvor man som hovedregel ikke tager myndighedernes informationer for gode varer, kom det da heller ikke som nogen stor overraskelse, da corona viste sig værre, end man først havde troet.

Men kan danske journalister lære noget af lokaljournalister i Jordan, Afghanistan og Myanmar? Og interesserer journaliststanden i Danmark sig i det hele taget nok for faget rundt omkring i verden?

Ifølge Jesper Højberg, som er direktør i International Media Support (IMS), kan danske journalister og medier lære noget om journalistikkens betydning af deres kollegaer rundt omkring i verden – og ovenikøbet drage nytte af at arbejde sammen med dem.

Retten til at rapportere
Da IMS blev etableret for snart 20 år siden, var det som en modreaktion på konflikterne i Rwanda og på Balkan, hvor medierne blev brugt til at opildne til krig. Organisationen skulle arbejde for at fremme princippet om, at befolkningens beslutninger skal hvile på et faktuelt grundlag. Og her er det journalisternes rolle at formidle korrekte informationer.

Udfordringen var, at regeringer i Egypten, Zimbabwe og Filippinerne, bare for at nævne nogle eksempler, til stadighed forsøgte at kontrollere strømmen af (mis)informationer og fysisk lagde bånd på journalisterne.

Opgaven og udfordringen er den samme i dag. Journalister risikerer stadig fængsling, og nogle søger endda eksil i andre lande, men små, uafhængige og ofte lokale medier skyder fortsat op og kæmper for at formidle de informationer, som befolkningen behøver.

Ifølge Jesper Højberg bliver det især tydeligt i krisesituationer, hvor vigtig journalistik er, og at folk i stigende grad efterspørger informationer, som de kan stole på.

”Det ses endnu mere tydeligt i en krise, fordi befolkningen ønsker information og begynder derfor også i højere grad at stille spørgsmål ved det røgslør, som regeringer lægger ud over deres manglende evne til at levere den service, som befolkningen har ret til og behov for,” siger han.

I lande som Tunesien og Filippinerne har flere medier faktisk oplevet en massiv fremgang i deres læser- og lyttertal i løbet af de sidste par måneder.

I andre lande har det dog haft store konsekvenser, og under coronakrisen har der været flere eksempler på journalister, som er blevet fængslet som konsekvens af deres dækning af krisen.

I Zimbabwe blev fem lokale journalister anholdt i april, mens de forsøgte at rapportere om nedlukningen i det land i Afrika, som har slået hårdest ned på journalister under coronakrisen, ifølge Reporters Without Borders.

Men det er især de små lokale medier, der er vigtige for befolkningen, uanset om der er krise eller ej, mener Jesper Højberg.

”Nogle af de journalister, vi arbejder med, er lige så meget engagerede medborgere, som de er journalister. Det er, fordi der er mere på spil, og i og med at man er engageret medborger, ser man også konsekvenserne af de politiske handlinger,” siger han.

Journalistikkens almengyldighed
IMS forsøger på forskellige måder at styrke de lokale medier. Organisationen har ansatte i Mellemøsten, Afrika og Asien, som arbejder regionalt, og som aktivt hjælper medierne gennem journalistisk uddannelse, medieudvikling, og så har de en hotline, som gør, at advokater kan rykke ud, når det brænder på.

Danske journalister kan også udstationeres. Nogle hjælper journalister i konfliktområder, andre laver journalistik med tilknytning til et lokalt medie.

”De journalister, som har gjort det, har fået en øjenåbner på mange måder. De har dels lært noget om samfundsforholdene i landene, men de har også skærpet deres egen forståelse af, hvor vigtig journalistikken er. Det viser, hvor vigtigt det er, at man tager faget alvorligt i alle dets dimensioner,” siger Jesper Højberg.

Derfor appellerer Jesper Højberg til, at flere danske journalister og medier orienterer sig mod deres kollegaer rundt omkring i verden. Han mener ikke nødvendigvis, at man skal udstationeres, men at man ved at rette blikket mod faget i andre dele af verden kan kvalificere sin egen journalistik.

Det kan måske synes svært at sammenligne danske og zimbabwiske journalister, men Jesper Højbergs mener alligevel, at kollegaer i det sydlige Afrika eller Mellemøsten kan fortælle noget om fagets natur.

”Det handler om at forstå væsentligheden af journalistikken, for nogle af de problematikker, vi har i yderområderne i Danmark, kræver journalistisk dækning, ligesom krisen i Zimbabwe kræver det,” siger han.

En del af appellen går nemlig på, at ligesom lokale journalister er afgørende i de lande, hvor IMS arbejder, er de det i Danmark.

”Hvis man har en journalist, som tager fat i problemstillinger, der er relevante for lokalbefolkningen, vil man kunne finde nogle meget interessante historier. Og jeg tror, at den perspektivering, du får, når du kommer ud i verden, kan bruges herhjemme.”

Perspektivering er, ifølge Jesper Højberg, at journalistik er vigtig for alle – alle steder. Derfor ærgrer han sig, når nichemedier og lokalaviser må lukke ned på Djursland, i Nordsjælland eller i Nordjylland. Det betyder i sidste ende, at nogle områder af Danmark slet ikke dækkes journalistisk. Men hvis ansvar er det så at holde liv i lokaljournalistikken?

Jesper Højberg mener, at det starter hos journalisterne og de journaliststuderende.

“Der, hvor vi arbejder, vil mange journalister faktisk hellere være på det lokale medie, fordi de kan se, at de kan få indflydelse der. Og så bliver man nødt til at forstå, at det er virkelig vigtigt, om der er nogen, der dækker lokalpolitikken i for eksempel Holstebro eller Nordjylland,” siger han.

Fordel at samarbejde med lokale medier
I øjeblikket arbejder IMS for at styrke forholdet mellem medier i Vesteuropa og medier i blandt andet Afrika og Mellemøsten. Ved hjælp af en digital platform kan vesteuropæiske medier få adgang til lokale historier og kildenetværk fra lande, som ellers er uden for rækkevidde.

På den måde kan lokale mediers historier blive et væsentligt bidrag til den internationale journalistik.

”Når nu man ikke kan rejse, er det endnu mere vigtigt, at de kontakter, vi har, er interessante for vesteuropæiske medier, og vi prøver at skabe en kontakt mellem vesteuropæiske og danske medier og medier ude i verden. Og så viser det sig faktisk, at man får nogle bedre historier ud af det, hvis man opbygger en tillid til et medie i for eksempel Zimbabwe,” siger Jesper Højberg.

Antallet af korrespondenter er da også styrtdykket i løbet af de seneste de seneste 20 år. I 2015 kunne Journalisten fortælle, at der blot var tre danske korrespondenter til at dække Afrika.

Vi bliver derfor, ifølge Jesper Højberg, i stigende grad afhængige af at kunne få oplysninger fra lokale medier. Men det kræver, at der skabes forhold, som sikrer, at journalisterne kan indsamle informationer uden at risikere forfølgelse og fængsling. Det kan dels sikres ved hjælp af IMS’ arbejde og dels af de vesteuropæiske medier.

”Det kan hjælpe journalisterne ude i verden, men det kan også hjælpe vesteuropæiske journalister. Det giver grundlæggende ammunition til en forståelse af os som en del af verden, og at Danmark altid har engageret sig i den internationale verden,” siger han.

 

Alle billeder er tilsendt af IMS. Fotograf: Reza Mohabbati Faryab

Panikdag

Panikdag

Video: Sara Hodzic, Tobias Stidsen, Walther Bølge og Kasper Heden Andersen

Udgivet den 30. april 2020

‘De studerende har magten, når de om få uger går ind til den digitale panikdag,’ sådan lyder det fra Journalisten d. 24 april i år. 

Der er en ny panikdag lige rundt om hjørnet. Her skal de journaliststuderende fra 4. semester klare den ultimative test om en kommende praktikplads. Panikdagen er ofte forbundet med en nervøsitet, man måske har undertrykt, siden man bestod optagelsesprøven. Men for knap 100 elever er det nu en realitet, som de skal forholde sig til om små to uger. Ifølge artiklen fra Journalisten og udtalelser fra praktikkoordinator, Martin Vestergaard, vil der igen i år være pladser nok til de studerende. 

Illustreret Bunker var med til panikdag d. 6 november sidste år. Dagen var forbundet med næsten alt andet end panik, hvor glade studerende jublede og krammede, mens de poppede champagne og knappede bajere op. Her var der nemlig også pladser nok, og den frygtindgydende dag, der ellers varsler om panik og gråd, viste sig at være en del mere fredelig end forventet. Man kan håbe, at sidste års glæde smitter af på begivenheden i år, nu hvor det ser ud til, at der igen er et overskud af pladser. Billedet vil dog langt fra være det samme. I stedet for den velkendte Bunker som ramme, er det nu en computerskærm hjemme i stuerne. 

Det digitale system skal døbes, og vi på Illustreret Bunker håber, at det er køreklart. Her kan du gense panikdagen fra sidste år. Den er særlig, for det er den sidste af sin slags. Ikke mere grå beton Bunker, og måske heller ikke mere panik.. 

Først på Breaking

Først på Breaking

Først på Breaking

Danmarks mest læste nyhedssite vil også være de bedste på breaking. Ekstra Bladet vil være avisen, du klikker dig ind på, når du skal have de hurtigste opdateringer. Bag de mange artikler, der hver dag bliver sendt ud som breaking news, sidder Ekstra Bladets nye breakingcenter. En flok journalister, der hele tiden holder et vågent øje med det, der sker lige nu.

Skribent: Charlotte Kowal

Foto: Johanne Teglgård

Udgivet den 03. april 2020

”Vi har jo nemt ved at finde nyheder i de her dage,” fortæller Kim Vangkilde, mens han går gennem nyhedsredaktionen på Ekstra Bladet.

Kim Vangkilde er nyhedschef på Ekstra Bladet, og han har travlt i de her dage. Det er tirsdag den 10. marts, og coronavirussen fylder alt i medierne, efter at faren for smitte har lagt gader tomme i Danmark og det meste af Europa. Klokken er kvart over otte, og de fleste journalister er mødt ind på redaktionen ved Rådhuspladsen. Foran flere af computerskærmene står der papkrus med filterkaffe fra 7-eleven. En tallerken med krummer og æggeskaller vidner om, at nogen har spist sin morgenmad på redaktionen, mens de blev opdateret om dagens nyheder.

I oktober sidste år etablerede Ekstra Bladet et nyt breakingcenter. Det skal blandt andet gøre eb.dk stærkere på at være den hjemmeside, som danskerne klikker ind på, når de skal opdateres på, hvad der sker lige nu.

Breakingredaktionen på Ekstra Bladet har et mål. De vil være de første, de bedste og de rigtigste. Men hvordan sørger man for at være de hurtigste, der er ude med en nyhed og samtidig sikre, at historien er tjekket helt igennem for fejl i fakta? Det er en balance, som Kim Vangskilde er opmærksom på.

”Vi vil hellere være 5 min. senere ude med en historie for at være 200 procent sikker,” siger han.

Kim Vangkilde har arbejdet 9 år for Ekstra Bladet. De seneste to år som nyhedschef.

Ejerskab på breaking

Ved breakingbordene i midten af det store lokale, hvor mange af Ekstra Bladets redaktioner er samlet, sidder avisens forsideredaktør, Peter Roelsgaard, og opdaterer forsiden. Rykker historierne op og ned. Tilføjer gule baggrunde til de historier, som kræver ekstra opmærksomhed. Foran ham lyser computerskærmen gult med forsidens breakingbjælker.

”Nu præsenteres nye coronavirustiltag” står lige nu øverst hjemmesiden.

En anden af skærmene foran Peter Roelsgaard viser, hvor mange besøgende der har været på eb.dk, og hvor mange der klikker ind på de forskellige historier på forsiden. I går slog avisen sine rekorder for besøgende. Coronavirussen får danskerne til at klikke sig oftere ind på hjemmesiden for at få de nyeste opdateringer. Skaber en historie ikke nok aktivitet, bliver den hurtigt rykket længere ned. Det samme gælder, når den har ligget øverst for længe. Så skal der nye historier på forsiden. Andre historier bliver prioriteret højere oppe, for at skabe mix i historierne eller hvis de er særligt væsentlige. Det hele skal ikke være coronavirus.

I midten af bordene kører TV2 News. Lyden er skruet ned, mens skærmen viser billeder af den igangværende kandidatkamp mellem Bernie Sanders og Joe Biden, som næsten er glemt med coronavirussens udbrud.

Ved siden af Peter Roelsgaard sidder Jakob Hansen. Han er avisens nyhedsjæger. Foran er en skærm, hvor han kan overvåge opdateringer og pressemeddelelser, der kommer ud på Twitter. Lige nu tjekker han rigspolitiets hjemmeside for, hvor stor smittespredningen er i Danmark. Coronatallene opdateres åbenbart i smug på hjemmesiden, så Jacob griber telefonen for at ringe til tech-afdelingen: ”Kan man ikke få en alarm på, hver gang der kommer nye tal?”

Jakob Hansen har været med til at opstille de nye kriterier, som gør en nyhedshistorie til breaking.

”En historie må køre breaking, når det er noget, der ikke sker for tit. Det er det, der er vigtigst lige nu. Vi har nogle rettesnore for, hvornår vi kører breaking på nyheder. Men det handler selvfølgelig stadig meget om mavefornemmelse,” siger han.

Og på breakingredaktionen har de høje ambitioner for, hvor meget breakingnyhederne skal fylde på Ekstra Bladet.

”Vi vil gerne tage mere ejerskab på breakingnyheder. Det må gerne blive en del af vores brand, på samme måde som TV2 også vil være kendt for at være hurtige på breaking,” forklarer Jakob Hansen.

Ren corona

”Så lad os tage ren Corona,” ender Kim Vangkilde med at sige til redaktionsmødet, der starter 09:45. Her er der samlet repræsentanter fra hver af avisens redaktioner for at idéudvikle og diskutere dagens historier. De står alle med enten notesbøger eller telefonen fremme. Chefredaktør Poul Madsen er ude af huset, så det er Kim Vangkilde, der styrer mødet.

Han havde ellers startet redaktionsmødet ud med at spørge efter historier, der ikke var relateret til corona. Selvom virussen fylder næsten alt, og læserne hele tiden gerne vil opdateres på situationen, er der stadig andre nyheder, som også skal ud. På sportsredaktionen er de fleste idéer præget af corona, som er skyld i flere aflyste sportsbegivenheder. Ekstra Bladets graverredaktion, ’Dagsorden’, er i gang med at undersøge, hvad det har kostet statskassen at ændre navnet på moderniseringsstyrrelsen. Krim-redaktionen venter på nyt omkring et skeletfund, mens underholdningsredaktionen Flash! undersøger plagiatanklagerne mod weekendens vinder af Melodi Grand Prix. Det ender dog alligevel med, at historierne hurtigt drejer sig over mod at handle om corona, som fylder stort set alt i nyhedsbilledet.

”Er der nogen, der ryger i karantæne igen?” bliver der spurgt.

Rundt omkring bordet bliver det diskuteret om man kan ryge i 14 dages karantæne ad flere omgange. Der bliver allerede snakket om eventuelle overskrifter, hvis sådan en historie bliver en realitet. ”Forårets mest uheldige mand?” er der en, der foreslår.

Snart holder Mette Frederiksen pressemøde om regeringens nye tiltag, og Ekstra Bladet har allerede sendt to journalister afsted for at dække det og stille spørgsmål til statsministeren. Kim Vangkilde vil gerne have nogle kritiske spørgsmål til Mette Frederiksen og foreslår, at de sender Brian Weichardt afsted mod Christiansborg også.

Efterhånden som der ikke er flere idéer tilbage, går de fleste tilbage på redaktionerne, for at arbejde videre med de artikler, der bliver diskuteret til mødet. Andre bliver stående og diskuterer videre på, hvordan den nye coronasituation skal dækkes. 

 

Ingen løftede pegefingre

På Ekstra Bladet er det netop vigtigt, at læserne hele tiden kan finde et mix af historier på hjemmesiden. Selvom artiklerne om coronavirussen fylder det meste på hjemmesiden, kan man også læse artiklen ”Hjemløs hund har fået nyt hjem”. Men hvorfor skal nyheder om hjemløse hunde sidestilles med påbud om at undgå myldretiden i den offentlige transport?

”Forsiden skal være for alle. Der skal hele tiden være et mix af historier, der underholder eller oplyser. Hvis du kommer for at læse en artikel om Paradise Hotel, kan det måske være, du bliver hængende på hjemmesiden og får mere samfundsoplysning fra nogle andre artikler. Det handler om fingerspidsfornemmelse. Er denne her historie relevant for tilstrækkelig mange mennesker?” siger Kim Vangkilde.  

Som eksempel nævner han nyheden om, at de tidligere skuespillere fra den populære tv-serie ’Friends’, bliver samlet igen for at indspille et nyt afsnit. Nyheden havde måske ikke stor samfundsrelevans, men alligevel var der en masse læsere, der klikkede sig ind for at læse mere om genforeningen.

Kim Vangkilde bekymrer sig heller ikke om, hvorvidt læserne kan miste blik for de vigtigste historier, som må vige forsidepladsen, for nye artikler der hele tiden bliver sendt ud på eb.dk.

”Vi vil ikke være en løftet pegefinger for vores læsere og fortælle dem, hvad der er vigtigst at læse,” siger Kim Vangkilde.

Lynhurtige rubrikker

Kl 11:00 holder Mette Frederiksen pressemøde om regeringens nye tiltag mod coronavirussen, der for alvor er ved at sprede sig i Danmark. Der bliver skruet op for lyden på fjernsynet, så alle kan følge med i statsministerens ord. Journalisterne på nyhedsredaktionen holder pause med historier, de er i gang med, for at vende kontorstolene om og rette sig mod skærmen, hvor pressemødet bliver streamet direkte fra TV2 News. Nogle af dem, der sidder længere væk, har sat sig i vindueskarmene ved breakingafdelingen for at kunne følge med i pressemødet.

”Da jeg stod her i går var 157 danskere smittede med corona. I dag har vi 514 smittede,” starter Mette Frederiksen.

Hun når knapt nok at afslutte sin sætning, før Jakob Hansen har sendt den første overskift afsted til eb.dk. Den bliver med det samme rykket øverst op på hjemmesiden og får den velkendte gule breakingbaggrund. Længere nede i lokalet sender SoMe-afdelingen med det samme nyheden direkte ud på Facebook, så den når ud til endnu flere mennesker. Lyden af fingre, der taster hurtigt på tastaturet, er det eneste, der forstyrrer lyden fra pressemødet.

”Jeg har allerede opdateret grafikken,” er der en der siger højt.

Ved siden af Peter Roelsgaards skærm hænger en iPad, hvor der løbende tikker breakingnyheder ind fra danske nyhedsmedier. Med få minutters mellemrum lyser skærmen med overskrifter fra DR og TV2.

I takt med Mette Frederiksens pressemøde kommer der endnu flere breakingnyheder op på eb.dk:

”Coronavirus LIVE: Nu præsenteres nye corona tiltag”

”Alle fly fra Norditalien til Danmark indstilles”

”UM: Flere danskere kan strande i udlandet”

De tre blinkende prikker viser, at nyhederne stadig er ved at blive opdateret. Livebloggen bliver opdateret hele tiden af Ekstra Bladets journalister, så læserne kan følge med i pressemødet minut for minut.

Da Mette Frederiksen når til spørgerunden, begynder de fleste på redaktionerne at rette blikket mod deres egne computere igen. Nu skal der skrives videre på de forskellige overskrifter, som er blevet sendt ud den seneste time. Jakob Hansen er allerede i gang med at finde citater fra pressemødet, som skal bruges i de artikler, der allerede ligger på eb.dk.

 

Nyt på forsiden

Der står flere tomme stole på redaktionen, mens folk er gået ned for at holde frokostpause. Andre sidder med tallerkener foran computeren. En telefon i den ene hånd og en gaffel i den anden.

I breakingafdelingen bliver Kim Vangkildes frokost hele tiden afbrudt af telefonopkald og andre på redaktionen, der skal høre hans mening om noget, de arbejder på eller skal i gang med. Der er en strøm af mennesker fra de andre redaktioner, der kommer ind på breakingafdelingen for at diskutere Mette Frederiksens ord. 

Coronavirussen fylder det meste af forsiden på eb.dk, hvor sidevisningerne allerede ligger over målet, men der går ikke længe før artiklen ”Undgå bus og tog i myldretiden” allerede er blevet rykkere længere ned på hjemmesiden, for at gøre plads til nye artikler der fortjener en forsideplads.