I år blev optagelsesprøven til journalistuddannelsen på DMJX afholdt digitalt, og det er efter sigende gået så godt, at en digital optagelsesprøve kan blive normen. En overvejelse, der både vækker begejstring og betænkning blandt ansøgere.
Skribent: Emma Katrine Bjerre Christiansen
Illustration: Andreas Vinther
Igen i år sad forventningsfulde journalistdrømmere bag skærmen til den årlige optagelsesprøve på DMJX, men for første gang nogensinde var omgivelserne ikke de vanlige. Klasselokalerne og automatkaffen var byttet ud med spisebordet og hjemmeskoene, og de i alt 865 aspiranter skulle i år blot klikke sig ind på et link fra deres egne stuer for at deltage i prøven.
En af dem er 21-årige Mikkel Langerhuus. I år var det anden gang, han deltog i optagelsesprøven. En noget anderledes oplevelse end sidste år:
”Sidste år var jeg væsentligt mere nervøs, da jeg skulle køre turen op på journalisthøjskolen. I år kunne jeg bare tage kaffen med fra køkkenet og sætte mig ind i stuen, helt for mig selv,” siger Mikkel Langerhuus.
Netop nervøsiteten forblev langt væk i år, hvor Mikkel Langerhuus derimod var bange for, at han ikke ville tage prøven seriøst nok:
”Jeg frygtede, at jeg ville tage for let på det hele, nu hvor formaliteten ikke var tilstede,” siger han.
Trods hans egne overvejelser, var han yderst tilfreds med selve optagelsesprøven, fordi det gav ham ro at kunne sidde med opgaverne alene derhjemme.
En ekstra delprøve
Optagelsesprøven indeholdt i år fem forskellige delprøver. Det er én mere end sidste år, så der er tænkt nyt i tilpasningen af den nye optagelsesprøve.
Ifølge uddannelseschef på DMJX, Henrik Berggren, måtte de, der står for optagelsesprøven på skolen på rekordtid overveje, hvordan de kunne gentænke prøven og tilpasse den bedst muligt til hjemmeformatet. Særligt ét emne blev vendt:
”Det er klart, at vi var bange for snyd. Et af de nye tiltag for blandt andet at mindske snyd var at give ansøgerne kortere tid til videnstesten,” siger Henrik Berggren.
Netop videnstestens tidsramme faldt da også fra de normalt 25 minutter til bare 15 minutter.
”Jeg blev stresset i starten, da jeg så, vi kun havde 15 minutter Det er jo 16 sekunder til både at læse og svare på hvert spørgsmål. En af mine venner, der også deltog i prøven, manglede at svare på 10. Og det er jo mega ærgerligt,” siger Mikkel Langerhuus.
Den kortere tid til videnstesten er ikke kun til for at mindske snyd. Henrik Berggren mener også, at det på sin vis er positivt at kunne få frasorteret en gruppe ansøgere tidligt i processen. Det vil dog betyde, at de, der ikke læser hurtigt nok, vil falde fra allerede ved videnstesten:
”Så kan vi jo spørge os selv, om der er nogen, der bare skal bruge lidt mere tid til at tænke sig om, men som i virkeligheden, hvis de får den tid, tænker meget bedre?” siger Henrik Berggren.
Det er ikke noget, Henrik Berggren frygter, men han understreger, at det er en af de ting, der skal evalueres grundigt. Han er positiv over for et digitalt optagelsesforløb, da processen også kan bidrage positivt for de kommende studerende på uddannelsen.
Det vil blandt andet sikre, at de, der hvert år ikke er i landet, når der er optagelsesprøve, også har mulighed for at deltage. Det vil samtidig spare ansøgerne for transporttid- og udgifter.
Et ønske om samtale til alle
En anden ting, der er helt ny i år, er, at alle ansøgere skal igennem en optagelsessamtale med en underviser. Det har ifølge Henrik Berggren længe været et ønske fra DMJX:
”Vi kan se, at de, der har været til en samtale forud for optagelse, faktisk har større chance for at gennemføre studiet,” siger Henrik Berggren.
Det har været og er fortsat et ressourcespørgsmål, at alle ansøgere ikke normalvis kommer til en samtale. Måske kan årets digitale afholdelse af være med til at sætte skub i den drøm. Ifølge Mikkel Langerhuus er ideen om at få alle til en samtale ikke helt ved siden af. Han mener samtidig, at DMJX burde overveje, hvorvidt den skal foregå online eller ej:
”Jeg følte ikke, at jeg kunne give et indtryk på samme måde, som da jeg var til samtalen sidste år. De lægger jo vægt på, om man kan være nærværende og holde øjenkontakt, og det er svært at vise gennem computerens kamera,” siger Mikkel Langerhuus.
Henrik Berggren forstår frustrationen, men siger også, at lærernes oplevelse med at vurdere ansøgerne generelt har været god. Han ser også en mulighed i at afholde prøven digitalt og samtalerne fysisk. Han understreger, at det er noget, der skal tages op til den endelige evaluering af forløbet, når hele dette års ansøgningsproces er ovre.
En anden udfordring, der skal vurderes er, at der hvert år kan opstå en række tekniske problemer undervejs i prøven. I de foregående år har ansøgerne haft tekniske hjælpere til stede til at guide undervejs. I år var det derimod bare ærgerligt, hvis internettet brød sammen, eller programmet ikke ville virke. Der var ingen mulighed for at tage prøven om.
Der er registreret lige omkring 25 tekniske klager fra ansøgere, hvis forbindelse røg.
”Den fysiske hjælp kan vi ikke tilbyde dem, når vi laver prøven digitalt, så det er jo også noget af det på minussiden, vi skal se på. Det hele er en afvejning,” siger Henrik Berggren.
Nu hvor samtlige 400 samtaler er afholdt, kan den store evaluering gå i gang. Årets optagelsesprøve har været en blandet fornøjelse, men overordnet mener ledelsen på DMJX, at det er gået godt. Om det er gået så godt, at prøven i år er den første i en digitaliseret fremtid, ved ingen helt endnu.