Robotter ændrer mediebranchen: Dataforståelse og specialisering kan blive journalistens virkelighed

Robotjournalistik vinder frem i mediebranchen. Hvis journaliststuderende skal være klar på udviklingen, kan det være nødvendigt med dataforståelse, specialisering og etiske overvejelser.

TEKST: Anne JUHL BURGAARD
FOTO: LOUISE RIX

Udgivet den 02. december 2021

Robotter, automatisering og dataforståelse. Det lyder som endnu en science fiction-film. Det er noget af det, journaliststuderende vil møde, når de træder ud i fremtidens mediebranche. I dag bruger nogle redaktioner allerede den såkaldte robotjournalistik, men udviklingen er stadig på fremmarch. 

Der findes programmer på computeren, der kan erstatte menneskelig arbejdskraft og selv producere simpel journalistik eller være en hjælpende hånd. På Ritzau spytter deres ene robot 300-400 historier ud dagligt. Et tempo, hvor ingen mennesker kan følge med. 

”Teknologien kommer til at ændre måden, journalister arbejder på. Alle faser i den journalistiske værdikæde vil blive forandret af automatiseringen. Fra du får en idé til research, produkt, design til du distribuerer det og skal have feedback på det,” siger Andreas Marckmann Andreassen. Han har som fellow undersøgt robotjournalistik ved Syddansk Universitet og er chefredaktør på mediet Markedsføring.

Teknologien forandrer journalistikken

Andreas Marckmann peger på idéfasen. Med de teknologiske fremskridt vil det være muligt for en journalist at møde ind om morgenen, tænde sin computer og få præsenteret nogle historier, som en algoritme har fundet frem til. 

Journalisterne kan så vælge, hvilke historier de vil arbejde videre på. Når artiklen skal produceres, vil algoritmen kunne skrive den første nyhed – inden journalisten går i gang med den opfølgende artikel. Journalisten kan få den hjælp fra algoritmen, når historien bygger på struktureret data, der er et kodesprog stillet op på en måde, så computeren kan læse og forstå det. 

Robotterne kan skrive de hurtige og forholdsvist nemme artikler, der primært bygger på fakta. Men de kan ikke skrive et følsomt interview eller en dybdegående historie, forklarer Andreas Marckmann og bruger et eksempel om fodboldartikler.

”En algoritme kan sagtens sætte struktureret data sammen – som hvem der scorede, hvem der blev skiftet ud, og hvornår de blev det. Der kan man lave nogle relativt avancerede skabeloner, der giver en okay læseoplevelse. Men algoritmen kan ikke skrive en indlevende reportage fra stadion, som fortæller, hvordan trænerens verden faldt sammen, da der blev fløjtet til straffespark i overtid,” siger han. 

Søren Pedersen er dataudvikler på Ekstra Bladet. Han ser ind i en fremtid, hvor teknologien vil forandre journalistikken. Det sker ved, at journalisterne kan få nogle hjælpemidler til at skrive artiklerne hurtigere, samtidig med at algoritmerne kan hjælpe journalisten med at finde meget tidskrævende data frem.

”Først vil journalisterne begynde at få nogle værktøjer, der hjælper dem til at skrive deres artikel. Det er både fascinerende og skræmmende, at du vil få hjælp til at skrive af en kompliceret teknologi, som kigger på, hvad milliarder af andre har skrevet,” siger Søren Pedersen.

I denne artikel kan du finde svar på disse spørgsmål.

“Der er ikke nogen fremtid for let journalistik. Den dør inden for fem år. Altså sådan noget med at skrive vejrudsigt og en simpel sportsreportage.”

– Søren Pedersen, dataudvikler på Ekstra Bladet.

Hvad skal studerende kunne?

Udviklingen medfører, at flere med en teknisk baggrund flytter ind på redaktionerne. Derfor skal journalister hverken kunne kode eller programmere, understreger Andreas Marckmann. Men journalister skal have en grundlæggende dataforståelse, mener han. Det kan være et vidt begreb, men det indebærer at kunne forstå, hvad kodning er, hvordan computere fungerer og grundlæggende logikker på internettet. 

”Studerende bør opsøge viden og spørge deres undervisere, om automatisering kan være en del af det forløb, man sidder og laver. Det kunne være relevant i et forløb om fortællende eller undersøgende journalistik. Det behøver ikke at være begrænset til et datajournalistisk forløb,” siger Andreas Marckmann.

Andreas Marckmann mener, at dataforståelse bør være en del af en journalistuddannelse i dag, da det ifølge ham kommer til at ændre arbejdslivet for alle journalister. 

Den betragtning forstår Henrik Berggren, der er uddannelsesleder for journalistuddannelserne på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

”Alle de teknologier, der griber ind i den journalistiske arbejdsproces, tror jeg løbende, vi kommer til at tænke ind i uddannelsen, hvordan studerende bruger en algoritme eller kunstig intelligens i deres research,” siger han.

Blandt de bedste

Som robotredaktør på Ritzau arbejder Mads Pedersen med robotters muligheder og begrænsninger. Han har været med til at skabe en boligrobot, der skriver om danske bolighandler, og han arbejder med at lave automatiserede tekster. Det foregår sådan, at han hiver noget data gennem et computerprogram, der derefter selv producerer artikler.

Mads Petersen arbejder tæt med teknikken, og han mener, at journalister bør være fortrolige  med teknologi, men han tror også, de tekniske hjælpemidler er til at finde ud af. Der er bedre steder, hvor studerende kan lægge deres kræfter. 

”Som journalist skal man specialisere sig, så man er blandt de bedste til at lave noget om klimateknologi, sundhedspolitik eller børne- og ungestof på kommunalområdet. Jeg tror, man skal mærke efter på et tidspunkt. Hvad er det, jeg godt kan lide at lave? Og hvor er det, der er efterspørgsel efter noget af den slags?” siger Mads Petersen.

Det er også Søren Pedersens bedste råd til unge studerende. Teknologien vil ifølge ham gøre det vigtigere for journalister at være i stand til at skrive om mere komplicerede emner, robotter ikke kan dække.

”Der er ikke nogen fremtid for let journalistik. Den dør ud inden for fem år. Altså sådan noget med at skrive vejrudsigt og en simpel sportsreportage,” siger han.

Uddannelsesleder Henrik Berggren ser det som en fordel, hvis studerende specialiserer sig inden for et bestemt område, men han påpeger, at det i forvejen er kort tid, de studerende har på skolen. Det kræver en afvejning af, hvad der er vigtigst at lære på de to et halvt år, man er på skolen.

”Jeg kan let forestille mig, at vi kommer til at understøtte det på uddannelsen, men det er meget vigtigt, at alle får den basale journalistiske kompetence med. Det ved vi også, at mediebranchen prioriterer højt, så det efterlader ikke meget tid til specialisering,” siger Henrik Berggren.

Etik og kritik

Når teknologien rykker ind, ryger nogle af de menneskelige aspekter ud. Robotter har ikke følelser, et etisk kompas eller en journalistisk uddannelse i ryggen. Robotten ved de ting, som skaberen synes, den skal vide.

”Hvis man læner sig for meget op ad teknologien, kan man godt miste grebet og overblikket. Man kan stole så meget på, at teknologien ordner tingene, at man bliver doven og uopmærksom,” siger Mads Petersen.

Den bekymring deler Andreas Marckmann Andreassen. Han opfordrer journalister til at forholde sig kritisk til teknologien og have styr på etik og journalistiske principper.

”Teknologien kan skabe problemer og begå fejl, som da Ekstra Bladet skrev det forkerte fodboldresultat, eller Altinget kom til at skrive, at Poul Schlüter var Danmarks statsminister. Hvis teknologien fejler eller fremstår utroværdig, så er læserne ligeglade med, om det var en algoritme eller et menneske, der begik fejlen. Det går stadigvæk ud over troværdigheden,” siger han.