Hvert år i maj uddeles Kravlingprisen, som hylder danske mediestuderende. Men hvad skal der egentlig til for at kunne stå med trofæet? Hvis man snakker med dette års vindere af Kravlingprisen i journalistik, handler det om at turde tage en chance.
Skribent: Caroline Rossmeisl
”En historie, som intet dansk medie ville turde satse en krone på,” lyder det fra talerstolen.
Alles øjne er rettet mod scenen.
Midt i scenelysets blålige skær står journalist på Berlingske Chris Kjær Jessen. Han har en konvolut i hånden. Om få sekunder ved salen, hvem der vinder årets Kravling i journalistik.
Kravlingprisen er en pris, der hædrer de danske mediestuderende. Ikke blot indenfor journalistik, som den gjorde før i tiden. I dag er det en pris, der uddeles i både kommunikation, design, foto og journalistik.
Denne 19. Maj i Bremen Teater er rækkerne fyldt med studerende fra de forskellige medieuddannelser. Stemningen er ekstatisk. Overalt ses brede smil, og øllene skvulper i glassene, når de studerende rejser sig til tonerne fra et af aftenens gæstebands, FOOL.
Et stærkt felt
Udvælgelsen til de Kravling-nominerede bliver foretaget af professionelle indenfor området. I Kravlings journalistkomite i år sidder blandt andet Chris Kjær Jessen, Kristoffer Eriksen og Abdel Aziz Mahmoud. Spørger man dem, har det ikke været en nem opgave at finde de nominerede. Komiteen har i år valgt at nominere ikke bare fire men hele fem til prisen.
”Der er et meget stærkt felt. Der er mange projekter, som kan noget forskelligt. Der er både avis, radio, og tv-projekter blandt de nominerede,” siger Chris Kjær Jessen.
Samtidig påpeger han, at det især er den undersøgende journalistik, der brænder igennem i mange af projekterne.
”Der er en stærk undersøgende journalistik i de indstillede projekter, og de studerende viser generelt et højt niveau,” siger Chris Kjær Jessen.