Tæt På Sandheden: ”Om det er journalistik, må nogle andre vurdere”

Tæt På Sandheden: ”Om det er journalistik, må nogle andre vurdere”

Tæt På Sandheden: ”Om det er journalistik, må nogle andre vurdere”

Troværdighed er et vigtigt emne i journalistisk formidling, og derfor arbejder journalister typisk uafhængigt. Men på redaktionen hos Tæt På Sandheden forholder det sig lidt anderledes, for her er man afhængig af, at målgruppen griner.

TEKST: TIKE ALI BELLOUKI CLAUSEN
ILLUSTRATION: KATRINE ÅSLEFF EDVARDSEN

Udgivet den 01. juni 2023

”Jeg bruger nogle af de journalistiske værktøjer, som jeg også brugte på Ekstra Bladet, blandt andet når jeg udvælger vinkler og researcher, men derudover, så er det endelige produkt usammenligneligt,” siger Nina Ahrenkiel. Hun er journalist og har sin daglige gang hos det satiriske program Tæt på Sandheden.

Journalisterne medbringer hver uge to historier, hvor komikerne derimod arbejder med hver deres. De arbejder derefter sammen med komikerne om deres egne historier. En normal dag starter typisk med et morgenmøde, som omfatter redaktionens to journalister, redaktionschefen, instruktøren og fire komikere, og på den måde er dagens start på redaktionen ikke ulig så mange andre redaktioners.

Satirebrillen

Siden Nina Ahrenkiel blev færdiguddannet, har hun beskæftiget sig med satire. Der er stor forskel på arbejdsdagen som praktikant på Ekstra Bladet kontra arbejdsdagen som uddannet journalist. I arbejdet med historierne til Tæt På Sandheden har Nina Ahrenkiel typisk en uge til at fordybe sig i historierne, hvorimod hun på Ekstra Bladet oplevede, at der var en høj forventning til hurtige historier.

”Som skrivende journalist, så husker jeg, at man var meget alene, og historierne skulle hurtigt afsted. Nu har jeg mere tid til fordybelse, og vi arbejder som et hold,” siger Nina Ahrenkiel.

Michael Christiansen, som har været en del af den danske comedyscene siden begyndelsen af 00’erne, er i dag hovedforfatter på Tæt På Sandheden. Han er blandt andet kendt for sin medvirken i Zulu Late Night Live på TV2 Zulu og DR2-programmet, Tjenesten – Nu På TV. Desuden har han lavet materiale til Dybvaaaaad!

Han fortæller, at journalisterne ikke går helt klassisk til værks. De læner sig ikke op ad de gængse nyhedskriterier, og når journalisterne trækker i arbejdstøjet, har de satirebrillen på. Udover det så er der fokus på, at der er en balancegang i indslagene i hvert afsnit, så man kommer gennem forskellige emner og personer.

”Vi kigger på, hvad der rør sig i tiden; hvad der er hyper-aktuelt, og så prøver vi med komiske briller  at lave et alsidigt program. Det ville være ærgerligt, hvis man var efter Mette Frederiksen i et helt program,” siger Michael Christiansen.

Journalisten er rygdækning

Selve programmet er bygget op på en måde, hvor der kan trækkes paralleller til en nyhedsudsendelse. Dog har Jonathan Spang, der er studievært i Tæt På Sandheden, en mere fremtrædende rolle, end hvad en studievært normalt har. Faktatjek er en vigtig opgave for journalisterne, for selvom satire både indeholder elementer af overdrivelse og sketches, tager den udgangspunkt i en virkelig historie. 

”Vi tager kun fra anerkendte medier, eller medier der er tilmeldt pressenævnet, så vi er sikre på, at vores fakta holder,” siger Nina Ahrenkiel.

Dog er det kun en af mange opgaver, som de har på redaktionen. Journalisterne er komikernes rygdækning. De sørger for, at der er styr på fakta, så komikerne kan holde fokus på at være morsomme. I deres research og udvælgelse af historier kigger de gerne efter selvmodsigelser og hykleri, da det er materiale, der kan bruges i satiregenren.

 På redaktionen tager journalisterne udgangspunkt i indenlandske historier, der er aktuelle, hvor man ser en komisk vinkel. Det er ikke journalisternes opgave at være sjove, men de skal i deres research have gjort sig tanker om, hvorfor lige netop denne historie har sin gang i det populære tv-program. 

”Vi står slet ikke for at være sjove, det er 100 procent komikerne, men det er klart, at man skal have et blik for det komiske, men fra et journalistisk standpunkt,” siger Nina Ahrenkiel.

Når Michael Christiansen beskriver journalisternes arbejde, så er det som et fundament for programmet. Ikke alene finder de og arbejder med størstedelen af historierne som bringes i afsnittene, de sørger også for, at der er hold i alt, hvad der bliver sagt. Når programmerne bliver særligt kritiske overfor nogle af de magthavende karakterer, så kan journalisterne få lov at holde journalistikken i udstrakt arm.

”Jeg mener, at det er rigtig journalistik, men vi har ikke ressourcerne til at forelægge kritikken for dem, vi kritiserer, inden vi publicerer. Her kan vi dække os ind under at være et satirisk program,” siger Michael Christiansen.

Leg lidt med uddannelsen

Selvom journalistuddannelsen handler om formidling, så kan den bruges til meget andet end at formidle nyheder på de klassiske medier, og der er ifølge Nina Ahrenkiel heller ingen tvivl om, at journalisterne hos Tæt På Sandheden bruger redskaber fra journalistikken. Der bliver klippet indslag og lavet interviews, som de liner op i samarbejde med redaktionens reporter, Camilla Boraghi. 

For Nina Ahrenkiel har det været et tilfælde, at hun endte i satiregenren, og siden hun blev færdiguddannet journalist, har hun beskæftiget sig med satire. Først som radioproducer på radiokanalen 24/7, hvor hun var assistent på Den Korte Radioavis. 

”Det var nyt for mig, at man kunne være journalist i satiren, men så tog det ene det andet. Og jeg bruger klart journalistiske værktøjer. Om det så er journalistik, det må nogle andre vurdere, men jeg håber at folk ved, at man kan lege lidt med uddannelsen,” siger Nina Ahrenkiel.

I løbet af sin tid på skolen lagde underviserne meget vægt på at fortælle Nina og hendes medstuderende, at den mediebranche, som de blev uddannet til, ville se helt anderledes ud, når de om nogle år var uddannede journalister.

”Vi fik at vide, at de jobs vi kunne få, ville være helt anderledes end dem, vi så i branchen. For mit vedkommende må det siges at være helt sandt,” siger Nina Ahrenkiel.

Mere end bare en sød stemme

Mere end bare en sød stemme

Mere end bare en sød stemme

Bag knapperne på Den Korte Radioavis sad kvinden med den søde stemme, Nina Ahrenkiel. Når hun endelig trådte hen foran mikrofonen var det ofte for at blive skældt ud af Kirsten Birgit for sine fejl, men med sin flydende rolle var hun en stor del af programmet både ved mikrofonen og i maskinrummet.

Tekst og foto: Magnus Mio Slott Nielsen

Udgivet den 18. december 2019

Vejen til jobbet som producer på Radio24syv var atypisk for Nina Ahrenkiel, som forinden havde været i praktik på Ekstra Bladet. Hun havde i sit arbejdsliv udelukkende skrevet og arbejdet sporadisk på filmproduktioner, så et job indenfor radio lå ikke i kortene.  

En veninde, der arbejdede på 24syv, taggede hende i et link til en DBA-annonce fra Kirsten Birgit, hvor den efterspurgte vare var en ny Zissel.

”Jeg sad i bussen på vej til Aarhus, og så skrev jeg en ansøgning.. eller, jeg skrev faktisk også et DBA-opslag. De søgte en ny Zissel. Jeg søgte en mentor,” siger hun.

Samtalen foregik i to runder. En klassisk jobsamtale og en jobsamtale, hvor seks forskellige piger skulle til samtale live i radioen.

”De kommer ind en efter en, og så bombarderer jeg dem med spørgsmål om deres privatliv og om deres arbejdsliv, og så finder vi i fællesskab ud af, hvem jeg synes skal være den nye Zissel,” startede Kirsten Birgit programmet med at sige.

Nina, der på daværende tidspunkt ikke var ellevild med ideen om en jobsamtale live i radioen, kom ind i programmet, lige efter den første deltager havde været igennem. Hun blev hurtigt bedt om at beskrive sig selv og point of no return i hendes liv.

”Jeg kommer fra en nordjysk kernefamilie, hvor der aldrig nogensinde er gået mig noget imod. Jeg har på en eller anden måde båret rundt på denne her naive idealist, lige indtil jeg kom på Ekstra Bladet,” svarede hun Kirsten Birgit.

Emnet skiftede hurtigt til, at Poul Madsen var en ”pikspiller”, og styrkeprøven var bestået. Nina blev kort tid efter ringet op med spørgsmålet, om hun kunne starte mandag morgen.

”Det var en periode, hvor jeg tilbragte rigtig meget tid inde på 24syv. Jeg kom til at kalde det hjem et par gange,” siger 28-årige journalist Nina Ahrenkiel.

Ikke hvilket som helst job

Nina fandt hurtigt ud af, at der ligger mere i rollen som producer end blot at få programmet til at køre, når der sendes.

”Den første opgave, jeg fik, da jeg mødte ind på min første dag, var, at jeg skulle finde en mongol, som Kirsten Birgit kaldte det, og så skulle jeg arrangere en sejltur rundt om Lindholm med noget snaps,” siger hun. 

At arrangere sejlture om Lindholm og søge tilladelser, når der skulle hænges en Martin Rossen ballon op, hørte til den mere praktiske del af jobbet, men det var kun en af mange roller.

Jobbet var en blæksprutterolle, hvor den vigtigste funktion var at afvikle programmet, mens de sendte. En stor del af arbejdet lå i teknikken, i at klippe lyde sammen og i at være en del af tilrettelægningen af programmet, men specielt ved Ninas rolle var, at hun også blev en del af den satire, som Rasmus Bruun og Frederik Cilius byggede programmet op omkring. Hun beskriver selv, at de dyrkede at have forskellige personligheder at spille op ad rent satirisk.

”Der var en ting med, at jeg lavede fejl, og Kirsten så blev sur på mig over, at jeg lavede fejl. Det gjorde det faktisk mindre angstprovokerende, fordi jeg måtte godt lave fejl. Det var i virkeligheden sjovt, at jeg lavede fejl,” siger hun.

Det var ikke kun fejl, som hun bidrog med rent satirisk. Da kampagnen ”Bryd tabuet” kørte, tog Kirsten Birgit del i den. Det skabte forargelse, da mange mente, at kampagnen blev latterliggjort. Det førte til en aften sammen med en kollega, hvor Nina tweetede: ”Jeg har haft forstoppelse i otte år, fordi jeg ikke har kunnet skide, når min kæreste er hjemme. Sæt lorten fri for skam, kvinder! #brydtabuet #sejdame #godtbrøltsøster”. Kvindekampen fik en drejning, og det blev omdrejningspunktet for radioprogrammet på daværende tidspunkt.

Omdrejningspunkt blev Nina også, da diskussionen faldt på Henrik Sass Larsen. I et program blev det diskuteret, hvad han lavede, da de på redaktionen ikke mente, at han varetog sit arbejde på Christiansborg. 

”I den forbindelse fortalte jeg, at det kunne være, at han ikke var at finde på Christiansborg, fordi han på Fyn og have sex med sin elsker, som var tidligere DSU-formand. Det var der virkelig ramaskrig over,” siger hun.

Hun beskriver, at det i perioden efter var interessant at være i midten af en ophedet debat. Reaktionerne, og hvem der blev taget i forsvar, var forskellige og nødvendigheden af at nævne den tidligere DSU-formand, Alexander Grandt, ved navn er hun til dels blevet i tvivl om.  

”Men om jeg decideret fortryder det? Nej, det tror jeg ikke jeg gør. Det er også en af de ting, der var helt unikt ved 24syv. Jeg har aldrig følt, at nogen kiggede mig over skulderen, eller at der ikke var plads til at begå fejl,” siger hun.

Faldet ind i det rigtige

Selvom vejen til radioen ikke var oplagt, så har mediet altid trukket i Nina. Både som lytter og producent beskriver hun, at der er noget helt særligt ved det. Måske var det det, der fik hende til at tage springet ud i et job som producer på en landsdækkende kanal med kun en smule erfaring fra valgfag og frivillige programmer på Journalisthøjskolens radiokanal Genlüd.

”Det er ligesom om, at det først er, da jeg får jobbet som radioproducer, at jeg tænker: Gud, jeg ved jo slet ikke, hvordan man gør det her,” siger hun.

Et spring, der betalte og belønnede sig.

”Det gik overraskende hurtigt. Jeg tror ikke nødvendigvis, at man skal føle sig så bundet, af hvad man har lavet før. Hvis der virkelig er noget, man ville synes, det var sjovt at lave, så bare gør det. Man skal nok finde ud af, hvordan man gør det hen ad vejen,” siger hun.

Hen ad vejen blev fejlene mindre, og Kirsten Birgit havde mindre at blive sur over. Da Den Korte Radioavis holdt sommerferie, overtog Nina midlertidigt som producer på Det Lille Mememageri. Det gik så godt, at hun efter sommerferien endte med at sidde som producer på begge programmer sideløbende.

”Det var en periode, hvor jeg tilbragte rigtig meget tid inde på 24syv. Jeg kom til at kalde det hjem et par gange,” siger hun.

Da 24syv drejede nøglen i den 31. oktober, lukkede begge programmer samtidig ned. ”Hjem” var altså forsvundet bort på auktion, hvilket var en svær tanke at vænne sig til for Nina.

”Det er svært at komme tilbage fra 24Syv. Det var et sted som passede rigtig godt til mit temperament, den måde jeg er, og den måde jeg arbejder på.”

Stemplet som radioproducent er dog blevet siddende, og den journalistiske identitet, som 24syv har været med til at forme, skal stadig bruges gennem lydmediet.

”Det skal stadig være radio, og nu må vi se. Der er nogle ting i støbeskeen,” siger hun.