Tomme tallerkener og dyre dobbeltdækkere – derfor koster journalisternes rustur 700 kroner

Tomme tallerkener og dyre dobbeltdækkere – derfor koster journalisternes rustur 700 kroner

Tomme tallerkener og dyre dobbeltdækkere – derfor koster journalisternes rustur 700 kroner

De nye journaliststuderende kan regne med at punge ud, hvis de vil have en social start på første semester. Hytteturen koster nemlig 700 kroner, og hvis man vil have alkohol, skal der kastes flere penge i puljen.

TEKST: LUCIA ENOLA LOPEZ & SARAH WITTRUP

ILLUSTRATION: MIRJAM MWAKA KAPEMBWA ROED

Udgivet den 12. oktober 2023

Når busserne triller ind i indkørslen til Visby Fritidscenter, er der ikke længere nogen regler, og fløjlshandskerne er smidt. Her skal der kæmpes om det gyldne ringbind.

Straks har russerne kridtet skoene og er suset hen over gruspladsen med soveposer under armene og rygsækken spændt godt fast på ryggen. En kulmination på flere arrangementer, der indeholder alt fra beerpong og brætspil til invishows, insta-løb og rusmester, ender i en stor hyttetur for de mange nye journaliststuderende på DMJX.

Prisen på grisen

Udover mange timers arbejde, en masse kaffe og lange aftener koster det omkring 116.000 kroner at arrangere en rustur. Illustreret Bunker er kommet i besiddelse af budgettet fra sidste rustur i foråret i 2023 og for den forestående tur i efteråret 2023.

Transporten i de store dobbeltdækkerbusser til og fra Visby står alene til at koste 27.000 kroner. Turen er lang, og prisen er høj.

Visby Fritidscenter, der skal huse de mange russere, tager dette semester 57.000 kroner for to overnatninger. Den tunge lugt af vådt træ og ølsjatter danner et sanseligt, jordslået sammensurium, der sætter sig i tøjet mange dage efter turen til Visby.

For dem, der ikke har set Visby Fritidscenter før, kan det være svært at gennemskue, hvad ‘centeret’ har at byde på.

Man havde måske håbet på at kunne få lov til at sove i fred og ro om natten eller være heldig at få et værelse.

I fritidscenteret er der to sovesale, hvoraf den ene er direkte oven over bassen fra dansegulvet. Her vil vi personligt anbefale, at natteravnene holder til. De få værelser, der er, bliver lynhurtigt taget, og allerede der kan man lige så godt opgive alt håb for en god nattesøvn.

Knækket spaghetti til 22.772

Tidligere rusværter står for at kokkerere. De forgangne år har lørdagsmenuen bestået af mad fra et cateringfirma, hvor duften af flødekartofler har gjort russerne bløde i knæene. Den store madbuffet har rusværterne nu valgt at skære fra, fordi de har vurderet, at det er for dyrt.

Noget, russerne kan se frem til på hytteturen, er, at man ikke længere skal prøve at sluge en blå pastaret, hvor man kan mærke spaghettien vride sig hele vejen ned gennem halsen. Før i tiden blev der puttet små fugle-shots i maden, hvorfra den blå farve kom.

På den seneste hyttetur var der rundstykker fra frost med ost eller andet pålæg til morgenmad, som kunne skylles ned med et glas kakao, juice eller en kop kaffe. Frokosten stod på rugbrødsmadder med pålæg, og til aften blev der serveret belugabolo og den populære SU-ret dhal.

Benedicte Christiansen var med på turen i foråret 2023. Hun husker hytteturen som overordnet god, men også dyr og mangelfuld på madområdet.

“I forhold til hvor dyrt det var, syntes jeg ikke, det var godt nok,” siger hun.

En anden, der deltog på hytteturen i foråret, var Andreas Rahbek. Han sad ved det bord, der fik lov til at gå op til aftensmaden som de sidste om lørdagen. Det endte med, at han kun kunne øse en lille portion spaghetti op på sin tallerken. Hans fire sidemakkere måtte gå forgæves op til den tomme buffet.

“Der var ikke nok mad. Der var mange omkring mig, der var ret sultne. Rusværterne var søde og foreslog, de kunne bestille pizzaer til os,” siger han.

Det vil være synd at sige, at de tidligere rusværter i køkkenet kan sammenlignes med professionelle kokke. Selvom det lykkedes Andreas Rahbek at få lidt spaghetti, var den så underkogt, at den knækkede.

Sammenlagt endte prisen for maden med at ligge på 22.772 koner inklusive et leveringsgebyr på 118 kroner, hvilket svarer til 194 kroner per person ud fra en beregning om, at der var omkring 120 studerende afsted.

Arrogante røvhuller?

På den seneste rustur deltog cirka 90 russere, som alle skulle betale 700 kroner for turen, og oven i det beløb kunne de vælge at smide 250 kroner for at købe 3 klippekort med klip til i alt 30 genstande.

DMJX spytter derudover 350 kroner i ruskassen for hver rusvært og russer, der tager med til Visby. Ifølge nuværende forperson, Siv Kjærulff, gør de, hvad de kan for at få priserne ned.

“Hvis vi kunne, havde vi gjort det billigere. Men det kan vi ikke. Det er bare pissedyrt at leje Visby Fritidscenter og busserne,” siger hun.

Benedicte Christiansen var en af de nye studerende, der sidste semester måtte smide penge efter lunkne øl, Harboe-sodavand og sjove shots.

“Nu er jeg selv et privilegeret menneske med en opsparing. Det har dog stadig været for dyrt, især fordi man skulle købe klippekort,” siger hun.

En anden person, der også kender til alt om rusforløbet, er Mads Molina, der var rusvært i efteråret 2022 og foråret 2023.

Han siger, at beløbet for rusturen sættes så lavt som overhovedet muligt og tilføjer.

“I princippet kunne vi godt være nogle arrogante røvhuller, sætte prisen op til 900 kroner og hive hele overskuddet med til vores egen fede weekendtur. Men vi vil jo vildt gerne have, at så mange som muligt har råd til det og kan få en fed rusweekend.”

I budgettet fremgår det også, at der skal bruges 5.000 kroner på dj’s, som spiller om aftenerne. Det er elever, der selv går på skolen.

Lige nu ser der ikke ud til at være plads i budgettet. Derfor regner rusværterne med, at lønnen skal finansieres igennem overskuddet fra turen eller med annoncepenge fra deres intromagasin Startskuddet.

Rusværternes fede tur

På trods af at arbejdet som rusvært er ulønnet, holder rusværterne en evalueringstur i et sommerhus, som finansieres af overskuddet af annoncepengene fra Startskuddet. Hvis beløbet til evalueringsturen overstiger overskuddet, hedder det altså egenbetaling fra rusværternes side.

Alt den alkohol, der er tilovers efter hytteturen, tager rusværterne med på deres evalueringstur.

Evalueringsturen er noget, rusværterne ‘brander’ sig på.

“Se, hvor sjovt, vi har det. Kom og søg som rusværter, for vi har brug for jeres kræfter og jeres frivillighed. Og I får en pissefed weekend ud af det,” siger Mads Molina.

De holder evalueringsturen for at samle op på rusforløbet og for at udvælge de næste rusværter.

Mads Molina foreslår, at skolens andre foreninger kan gøre det samme som dem, hvis de også vil have en fed tur.

“Hvis jeg sad som frivillig i Illustreret Bunker, ville jeg da også tænke, ‘fuck jeg bruger meget tid på det her. I kunne jo også selv hive en masse annoncekroner ind og så tage på en fed tur.”

Tovtrækkeri på DMJX: De studerende kræver at blive hørt, og bestyrelsen forventer at blive spurgt

Tovtrækkeri på DMJX: De studerende kræver at blive hørt, og bestyrelsen forventer at blive spurgt

Tovtrækkeri på DMJX: De studerende kræver at blive hørt, og bestyrelsen forventer at blive spurgt

De Studerendes Råd inviterede til reception som kritik af skolens økonomistyring. Receptionen startede en debat om dårlig kommunikation mellem de studerende og ledelsen på DMJX. Men hvem har det primære ansvar?

TEKST: Lærke Kobberup FOTO: Rasmus Breum ILLUStration: Louise Rix

Udgivet den 12. oktober 2022

”Det har aldrig været vores hensigt, at receptionen skulle være provokerende,” siger Anton Dahl Andersen, næstforperson for De Studerendes Råd. Kort tid efter receptionen som DSR afholdte, erkendte han dog, at DSR ikke har været helt skarpe i deres kommunikation. 

”Der var sgu noget rugbrødsarbejde, som vi fløj lidt for elegant henover,” siger Anton Dahl Andersen

I Radio Genlüds program ‘Interne Affærer,’ prikkede værterne til argumenterne bag receptionen. Efter et kort interview med skolens økonomichef, Jørgen Johannsen, blev det hurtigt etableret at det aldrig havde været planen, at pengene skulle være gået til de studerendes foreninger. En af mærkesagerne bag receptionen var ellers, at pengene blev taget fra de studerende og foreningerne og i stedet brugt på receptioner og et gyldent håndtryk. 

DSR skrev således i deres invitation:

“Vi ville gerne have fejret nye toiletter, flere penge til foreningerne eller et fredagsbarlokale, hvor vi alle sammen kan være. Desværre har skolen brugt svimlende 2,1 millioner på et gyldent håndtryk til den tidligere rektor og 130.000 kroner på receptioner, så det fik vi ikke lov til.”

Internt i DSR udsprang receptionen også af en utilfredshed med skolens forhandlinger af fondsmidler til foreningerne, som er blevet udskudt siden sommerferien. Anton Dahl Andersen oplyser, at ledelsen har givet udtryk for, at der ikke er udsigt til flere penge til foreningerne i den nærmeste fremtid. 

Han uddyber, at antallet af foreninger er vokset, men mængden af fondsmidler ikke er fulgt med og blevet revurderet. De få midler betyder, at nogle foreninger føler sig presset økonomisk.

“Hvis skolen vil skabe et godt foreningsliv, bør man nok overveje at investere mere end 15.000 kroner i os,” siger Kevin Landor Laursen, ansvarshavende chefredaktør for det nystartede Magasinet Tendens. 

Dette blev dog ikke kommunikeret tydeligt i forbindelse med annonceringen af receptionen.

Hør afsnittet om skolens økonomi fra ‘Interne Affærer’ under:

Hvem starter samtalen?

Økonomichefen på DMJX, Jørgen Johannsen, bekræfter, at der ikke havde været nogen forbi for at spørge ind til eller forstå skolens økonomi inden arrangementet. Han havde blot hørt, at receptionen havde noget med økonomi at gøre.

”Der er en pointe i, at vi skulle have rakt ud, men der er også en pointe i, at ledelsen skulle have rakt ud,” siger Anton Dahl Andersen.

Et mentalt billede kan dukke op. To børn siddende overfor hinanden i frustreret stilhed. Begge er for sure til at ville indlede samtalen.

Henrik Berggren, uddannelseschef for journalistuddannelserne på DMJX, forklarede til Radio Genlüd forud for receptionen, at det irriterer ham, at de studerende ikke havde rakt ud til ham. Han var nemlig ikke klar over, at de studerende følte, at der manglede kommunikation.

Han understreger dog, at han blev glædeligt overrasket over synet af den lille bod og de smilende arrangører, da han frygtede noget meget mere demonstrativt. 

 

Jan Dyberg til tasterne
Ingen fra ledelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har sagt, at receptionen var provokerende. Ifølge Anton Dahl Andersen var der rigtig mange, der talte om receptionen. Både elever og ansatte. Det var ikke kun receptionens pointe, der blev diskuteret. En stor del af snakken gik på, om argumenterne i sig selv holdt vand. 

Jan Dyberg Larsen, lektor på DMJX tog sagen i egen hånd og kontaktede arrangørerne. Han var interesseret i, om DSR havde lavet nok research i forhold til emnet, og om de følte, at deres intention var tydelig nok. Underviseren skrev til arrangørerne inden receptionen og påpegede vigtigheden i at researche. Han påpeger også vigtigheden i, at kritikken omhandler den tidligere bestyrelse. 

”Jeg tror godt, at jeg kan sige, at alle ansatte her er utroligt åbne over for at snakke med de studerende om tingene. Man skal bare spørge,” siger Jan Dyberg Larsen.

Den stille bestyrelse

Alle medlemmer af bestyrelsen er underlagt tavshedspligt i sager om ansættelsesretlige forhold. 

Siden bestyrelsesmødet om det gyldne håndtryk i juni 2021 er fem medlemmer blevet skiftet ud. Det skal påpeges, at udskiftningerne omfatter tunge poster som formand, rektor og økonomichef. Det er stadig uvist, hvem der har været til stede under mødet i juni 2021.

Det er blevet bekræftet af Roger Buch, forskningslektor på DMJX og medlem af bestyrelsen, at studenterrepræsentanterne har haft lige så mange informationer, som han selv har haft. Også om det gyldne håndtryk. 

Ifølge Julie Sommerlund, rektor på DMJX, blev det tydeligt meldt ud til hende via mail fra DSR, at kritikken ikke var rettet mod den nye bestyrelse. Hun pointerer dog, at hun ikke helt synes, det var tydeligt i omtalen af receptionen. 

”Samtidig håber jeg, at vi også kan have dialogen mere direkte end gennem happenings,” skriver hun i en mail. 

Denne dialog er Julie Sommerlund ikke den eneste, der efterlyser. 

Var receptionen en succes?

”Hele situationen virker sgu lidt rodet. Og når ting er rodet, bliver vi her på skolen uddannet til at stille spørgsmål. Men hvis der så ikke er nogen, der svarer på spørgsmålene, hvad gør man så?” siger Anton Dahl Andersen.

Man kan ikke stille spørgsmål til folk, man ikke kan finde. Jan Dyberg Larsen mener dog, at skolens ansatte har været let tilgængelige for de studerende. Så er spørgsmålet måske mere, om de studerende har ledt nok efter de relevante ansatte?

”Vi har nok ikke stillet tilstrækkeligt med spørgsmål, men jeg synes stadig, at det er et fælles ansvar,” siger Anton Dahl Andersen.

Han er frustreret over, at ledelsen ikke selv har italesat økonomisagen med de studerende. Selvom der har været tydelige problematikker med receptionen, mener Anton Dahl Andersen stadig, at det til en vis grad var en succes.

”Vi snakker om det nu, og jeg kan høre, at flere andre også gør det. Kommunikationen mellem de studerende og ledelsen er blevet et taleemne,” siger han.

Læs reportagen fra DSR’s reception d. 16. september her

Reception for eleverne – ”Vi vil gerne have lov til at reagere”

Reception for eleverne – ”Vi vil gerne have lov til at reagere”

Reception for eleverne – ”Vi vil gerne have lov til at reagere”

DMJX’s økonomi er kommet i mediernes søgelys, efter fagbladet Journalisten har udtalt kritik af skolens pengehåndtering. Derfor afholdt De Studerendes Råd (DSR) og KaJ et event fredag d. 16. september for at markere deres utilfredshed.

TEKST: Lærke Kobberup
Foto: Rasmus Breum

Udgivet den 24. september 2022

”Alle studerende fortjener et gyldent håndtryk”.

Disse store påmalede bogstaver hænger på det banner som Iben Marie Ryberg, forperson for DSR, og Josephine Marie Lind, medlem af DSR og KaJ, bærer mellem sig, mens de gør klar til eventet. Et lille bord står klar med sit eget banner med teksten ’$KÅL!’.

Her bliver der fyldt champagne i glas og fremlagt småkager af Anton Dahl Andersen, næstperson for DSR, og Emil Vogelius, forperson for KaJ. På et tilstødende bord bliver håndflader malet med guldmaling. For udover lidt godt til ganen, kan elever og undervisere også få sig et gyldent håndtryk på vej til undervisning.

”Vi har valgt at starte allerede klokken 8, så vi kan nå at fange nogle af de ansatte,” siger Anton Dahl, som er en af hovedplanlæggerne bag receptionen.

Men det er ikke kun de ansatte, de fanger. Flere elever møder tidligere ind end normalt.

”Jeg valgte at møde ind tidligt, så jeg kunne fornemme, hvad det handler om”, siger Emilie Lindahl-Jessen, journaliststuderende på 1. semester.

Mange af de nyankomne får et glas champagne og en småkage, stiller sig ind til siden og venter på en uddybning af arrangementet. Dette sker dog ikke, og de vender sig i stedet til hinanden og begynder at småsnakke. Idet andre nyankomne spørger ind til arrangementet, forklarer arrangørerne ivrigt hvorfor eventet afholdes. Anton Dahl Andersen fortæller, at formålet med receptionen ikke primært er at oplyse eleverne:

”Vi har mere et behov for at markere, at vi ikke synes, skolens håndtering af pengene var i orden. Der ligger en stor provokation i at bruge så mange penge på receptioner og ikke på eleverne,” siger han.

Hvad er der sket med pengene?

Hen over de sidste par måneder har blandt andre fagbladet Journalisten skrevet om det ’gyldne håndtryk’ som DMJX’s tidligere rektor Trine Nielsen fik, da hun forlod posten efter 2,5 år. Det er her kommet frem, at hun fik en fratrædelsesgodtgørelse på 2.1 mio. Dette skete efter en sparingsunde på 3.5 mio., og fratrædelser af fire undervisere.

Derudover er det også kommet frem, at der er blevet brugt over 130.000 kroner på receptioner for ledelsen i 2019.

Disse informationer gjorde skolens elever nysgerrige på økonomien. Resultatet blev en festinvitation slået op på Facebook, hvor DSR og KaJ inviterede alle til reception for de studerende:

”Kom og nyd et køligt glas for os selv, når nu ingen andre gør det.”

Selvom artiklerne omhandler sager behandlet af skolens tidligere bestyrelse, mener Anton Dahl Andersen, at det stadig er vigtigt, at skolens elever markerer deres utilfredshed:

”Vi har skrevet til Julie Sommerlund, rektor på DMJX, og understreget, at eventet i dag ikke handler om den nuværende bestyrelse. Pointen i dag er primært at snakke med de studerende om situationen. Og så selvfølgelig at få lov til at reagere,” siger han.

Tiden går og flaskerne bliver tømt

En del elever og ansatte kommer forbi receptionen inden undervisning. Der bliver joket om gyldne håndtryk og yndlingssmag inden for børnechampagne. Selvom mange frabeder sig champagnen, da de lige har børstet tænder, bliver der tømt over ni flasker og givet så mange gyldne håndtryk, at den påmalede guldmaling begynder at krakelere på hænderne. Også Anton Dahl Andersen mener, at eventet er gået godt:

”Vi fik markeret os på en måde som er hyggelig, sjov og rar, men stadig med en pointe i, at vi er her og går op i, hvad der foregår. Det har dog aldrig været meningen, at det skulle være en demonstration. Der er det blevet blæst op af medierne. Men det kan vi jo ikke styre,” siger han med et glimt i øjet.

Tidligere chefredaktør: Journalister skal vide meget mere om økonomi

Tidligere chefredaktør: Journalister skal vide meget mere om økonomi

Almindelige mennesker forstår ikke, hvad økonomi handler om, og journalister er for dårligt klædt på til at formidle det. Folk bliver til passive iagttagere af, hvordan deres egne penge bliver forvaltet, og det skader demokratiet, mener forfatter og tidligere chefredaktør på Dagbladet Information, Jørgen Steen Nielsen.

Skribent: Rasmus Schultz

Udgivet den 09. juli 2019

Samfundsøkonomien er blevet så uforståelig for almindelige danskere, at de ikke kan være med til at træffe beslutninger om den. Samtidigt står mange journalister som passive mikrofonholdere, fordi de heller ikke forstår, hvad økonomiske vismænd eller ministre taler om. Det er et demokratisk problem, mener Jørgen Steen Nielsen, forfatter og forhenværende chefredaktør på Dagbladet Information.

”Det, der tit går galt i dialogen mellem økonomer og almindelige mennesker, er, at de har hvert sit sprog. Økonomer prøver efter bedste evne og bedste vilje at forklare nogle ting, men i et sprog som mange mennesker ikke forstår,” siger Jørgen Steen Nielsen.

Her er det journalistikkens opgave at stille sig midt imellem og forsøge at forstå og formidle økonomernes budskaber videre på et letforståeligt hverdagssprog. Det stiller store krav til journalisterne. Krav som ikke altid bliver tilfredsstillende indfriet.

”Generelt karakteriserer det ikke journalistikken, at vi har en grundforståelse af økonomiske mekanismer og sammenhænge,” siger Jørgen Steen Nielsen.

30 portrætter og et lynkursus

Jørgen Steen Nielsen har sammen med to andre journalister fra Dagbladet Information, Sebastian Gjerding og Nikola Nedeljkovic Gøttsche, skrevet bogen ”Først lærer vi økonomerne at kende … så tager vi økonomien tilbage”.

Bogen består af 30 portrætter af økonomer lige fra den økonomiske videnskabs fødsel og frem til nutidens toneangivende økonomer. Læseren bliver guidet fra klassiske tænkere som Adam Smith og Karl Marx videre over Keynes’ idéer om statslig indblanding i markedet til Thomas Pikettys tanker om ulighed i vores egen tid.

Teksterne blev udgivet som en del af en længere serie i Information i efteråret 2018 ved navn ”Vi tager økonomien tilbage”. Det er dele af denne serie, der nu er udgivet som bog

Et demokratisk problem

Projektet handler først og fremmest om, at vi skal genlære, hvad økonomi handler om. Det gælder både almindelige mennesker og journalister.

For udover at journalister går glip af en masse spændende problemstillinger og historier, så er der et dybere problem i deres manglende forståelse for økonomi.

”Vi skal forstå og have mod på at kaste os ind i den økonomiske substans. Ellers kan vi ikke formidle diskussioner omkring, hvad der er den rette økonomiske politik, som det ellers hører sig til i et demokrati,” siger han.

Mange journalister er nemlig ikke i stand til at tage kampen op med fagøkonomer og andre højtuddannede beslutningstagere på området. Langt hen ad vejen får disse frit løb til at beslutte, hvordan vores fælles pengekasse skal forvaltes, uden at journalister stiller kritiske spørgsmål, eller folket siger til eller fra.

Og så er det, at de økonomiske beslutninger er i fare for at bevæge sig for langt væk fra folkets ønsker.

”Det er det, vi blandt andet ser i Frankrig med de gule veste, hvor uligheden er blevet for stor. Desuden presser en økonomi som vores planeten på en lang række faktorer, hvilket munder ud i stadig alvorligere klimaproblemer,” siger han.

Uddannelserne skal blive bedre

Ifølge Jørgen Steen Nielsen er journalisternes manglende forståelse for økonomi et problem, som de journalistiske uddannelser skal være med til at løse. Det er hans indtryk, at de i øjeblikket ikke gør nok for at klæde nye journalister på til at forstå både nationaløkonomi og virksomhedsøkonomi. Noget der ellers er en del af den almene journalistiske dannelse.

”Fordi økonomi er blevet så indviklet, og økonomiske transaktioner er så vigtige for samfundets gang, er det afgørende, at vi som journalister forstår de her ting. Vi skal være i stand til ikke bare at holde mikrofoner, men også spørge kritisk til økonomiske ministre og den økonomiske fagkundskab,” siger han.

Jørgen Steen Nielsen ser gerne, at den økonomiske grundforståelse blandt nye journalister for fremtiden blev bedre, så de kan være med til at løfte en fagets essentielle byrder, som er at sætte sig ind i komplicerede ting, så befolkningen ikke behøver at gøre det.

En journalistisk opgave

Det er også derfor, at det ifølge Jørgen Steen Nielsen giver god mening, at det er journalister og ikke økonomer, der skal skrive en bog som denne, og som skal lære mennesker om økonomi. I princippet er der nemlig ikke meget, som journalister ikke kan. Det kommer alt sammen an på, hvor meget de har sat sig ind i substansen.

”Det ligger et ansvar på journalistikken for at være med til at formidle dagens økonomiske problemstillinger. Det skal gøres på en måde, som gør folk i stand til at være aktører omkring, hvordan vi forvalter samfundsøkonomien, frem for at være lammede iagttagere af noget, de ikke forstår,” siger han.

Uddannelserne skal blive bedre

Ifølge Jørgen Steen Nielsen er journalisternes manglende forståelse for økonomi et problem, som de journalistiske uddannelser skal være med til at løse. Det er hans indtryk, at de i øjeblikket ikke gør nok for at klæde nye journalister på til at forstå både nationaløkonomi og virksomhedsøkonomi. Noget der ellers er en del af den almene journalistiske dannelse.

”Fordi økonomi er blevet så indviklet, og økonomiske transaktioner er så vigtige for samfundets gang, er det afgørende, at vi som journalister forstår de her ting. Vi skal være i stand til ikke bare at holde mikrofoner, men også spørge kritisk til økonomiske ministre og den økonomiske fagkundskab,” siger han.

Jørgen Steen Nielsen ser gerne, at den økonomiske grundforståelse blandt nye journalister for fremtiden blev bedre, så de kan være med til at løfte en fagets essentielle byrder, som er at sætte sig ind i komplicerede ting, så befolkningen ikke behøver at gøre det.

En journalistisk opgave

Det er også derfor, at det ifølge Jørgen Steen Nielsen giver god mening, at det er journalister og ikke økonomer, der skal skrive en bog som denne, og som skal lære mennesker om økonomi. I princippet er der nemlig ikke meget, som journalister ikke kan. Det kommer alt sammen an på, hvor meget de har sat sig ind i substansen.

”Det ligger et ansvar på journalistikken for at være med til at formidle dagens økonomiske problemstillinger. Det skal gøres på en måde, som gør folk i stand til at være aktører omkring, hvordan vi forvalter samfundsøkonomien, frem for at være lammede iagttagere af noget, de ikke forstår,” siger han.