Skribent: marcus wehage
FOTO: MARgarita ilieva

Udgivet den 20. maj 2021

Uffe Christensen er i dag 67 år og skriver for Jyllands-Posten. Han blev uddannet fra Journalisthøjskolen i 1980, og han husker det som en verden til forskel, da han blev færdiguddannet. Han har oplevet, hvordan medieverdenen og arbejdet som journalist har ændret sig gennem de sidste 40 år, på godt og ondt.

Efter nogle måneder som provinsredaktør på dagbladet Aktuelt startede han sin karriere som lokalredaktør i Billund. På det tidspunkt var man meget tættere på sine kilder, og historierne var ofte mindre ’kødfulde’. Når han tænker tilbage på den tid i dag, er det gået op for ham, hvor meget lavere overlæggeren lå for artiklerne.

 

”Jeg kan huske én bestemt historie, hvor jeg sad i fuld alvor og skrev en lidt lang note om Husmorforeningens rationelle bagedag, der i sin korthed gik ud på, at de ville anvise, hvordan man kunne bage fire brød på én gang,” siger Uffe Christensen.

 

Den slags historier kan du sjældent finde i dag. Folk brugte dengang lokalavisen til at kommunikere, men stort set alle foreninger, store som små, har egne Facebookgrupper til at komme ud med deres budskaber.

Med internettets frembrud begyndte alle de små lokalredaktioner også at dreje nøglen om. De to ting hang uløseligt sammen, og i dag er der næsten ikke nogen lokalredaktioner tilbage.

 

Research uden WWW

Internettets frembrud har været med til at gøre researchfasen en hel del lettere. Uffe Christensen forklarer, at selvom det meste research i dag kan laves hurtigere med Google, gav den dengang bogtunge research ikke journalisterne længere tid til at producere historier, man skulle bare løbe hurtigere.

 

”Hvis vi skulle researche en historie, før nettet for alvor kom til at fungere, havde vi et kæmpe bibliotek på redaktionen med to bibliotekarer. Så tog man et leksikon eller en fagbog og læste sig frem til det, man skulle. Man kunne selvfølgelig også ringe til kilder, historikere og andre eksperter, men det var en meget lang proces.”

 

De fleste myndigheder, skoler og andre offentlige institutioner har alle en officiel hjemmeside med eget arkivmateriale. Men før de blev oprettet, var det svært at finde ud af, hvor man skulle begynde at lede efter materiale. 

 

Mistillid og misinformation

Det, at folk har større mulighed for at dele deres holdninger udenom medierne, og dermed være med til at styre informationsstrømmen, betyder også, at det vrimler det med misinformation på nettet. Ifølge Uffe Christensen er der et stort sammensurium af uredigerede oplysninger. Ordet er frit for alle, og du kan sige hvad som helst. Derfor mener han også, at man skal være ekstremt kildekritisk, når man researcher online. Især fakta skal man være påpasselig med, enhver kan jo starte en privat hjemmeside. 

 

”Jeg har et princip, når jeg researcher på nettet. Hvis jeg finder en central oplysning, skal jeg læse den mindst tre steder, før jeg indarbejder den som en total sandhed,” siger Uffe.

 

’Fake News’ er også et begreb, der er kommet med internetstrømmen. Det har medført en mistillid for pressen, som de ikke altid har været påklistret. Da Uffe startede, var det sådan, at hvis det stod i avisen, så var det nok rigtigt. I hvert fald i den del af pressen, han arbejdede i.

 

”Det der EDB bliver aldrig en del af journalistikken”

Uffe Christensen så hurtigt mulighederne i internettet, da han i 2008 blev fast tilknyttet den digitale formidling. Til gengæld troede mange af hans kollegaer ikke på det. De skelede til Uffe og andre journalister, der arbejdede med internettet. De mente ikke, at det var noget for voksne at sidde med computere. Men Uffe fik jo ret.

Du kan i dag ikke finde en printavis i Danmark, der ikke også har en profil på nettet. Det er en stor udvikling, når man tænker på, at da Uffe startede som journalist, var de mest moderne redaktioners vildeste udstyr en telefax, der kunne sende de skrivemaskineskrevne artikler til trykken.

Selvom meget har ændret sig, har grundpræmissen for god journalistik og gode journalister ikke ændret sig. Så længe man er i stand til at skrive og formidle i et godt sprog, er det ifølge Uffe stadig de gamle dyder, der gælder: Stædighed, nysgerrighed og vedholdenhed.