Der blev ikke lagt fingre imellem, da de studerende skulle evaluere efterårets Innovation X-forløb. Underviser Lone Krogsholm vurderer, at genimplementeringen af det oprindelige, tværfaglige Innovation X-forløb vil imødegå kritikken.

For meget tid til opgaver, for lidt information, for flydende rammer og for mange gentagelser. Det er ordene, der går igen, når man læser evalueringen fra de journalist- og fotojournaliststuderende, der i september var igennem Innovation X-forløbet på DMJX i Aarhus.

”Helt overordnet er de studerende ikke tilfredse med forløbet. De studerende anerkender relevansen af at skulle forholde sig til den journalistiske funktion og de journalistiske roller, men er særligt kritiske over for tilrettelæggelsen, de åbne rammer og oplevelsen/fornemmelsen af manglende krav,” lyder det i sammenskrivningen af evalueringsrapporten, der blev sendt videre til skolens kvalitetsteam efter den negative feedback på efterårets Innovation X-forløb.

40 procent af de studerende har svaret i evalueringen, at de i ringe eller meget ringe grad synes, at forløbet har været tilrettelagt på en måde, der har gjort, at de kunne nå målet. 30 procent giver modsat de to højeste karakterer i spørgsmålet, mens resten er splittede og har givet middelkarakteren.

“Idéen bag forløbet er god. Det blev bare ikke afviklet på en god måde,” siger Hjalte Josefsen, journaliststuderende på 4. semester.

Han har som mange andre savnet struktur og klare opgaveformuleringer på et forløb, han oplevede som meget flyvsk.

Anna Weinø Lidsmoes, som også er journaliststuderende på 4. semester, er enig. Hun synes, det er ærgerligt, at ellers vigtige budskaber om journalisters roller i fremtiden druknede i et ustruktureret, dårligt planlagt forløb.

“Der var nogle afklaringsting, som bare ikke var der, og derfor blev mange af os desværre tabt fra starten. Det manglede, at de fortalte os, præcis hvad de ville have, vi skulle have ud af forløbet,” siger hun.

Et engangsforløb

“Ud fra evalueringerne har vi måttet erkende, at det har været for åbent,” siger underviser på forløbet Lone Krogsholm.

Hun tager kritikken til efterretning og forsikrer om, at den bliver imødekommet, når det oprindelige, tværfaglige forløb vender tilbage, næste gang innovation X løber af staben.

“Det her forløb har været et eksperiment. Det er helt anderledes end dem, vi har lavet de andre år. Det er første gang, vi kun kører forløbet med journalist- og fotojournaliststuderende. Alene det gjorde, at vi har måtte lave noget helt nyt,” siger hun.

Forløbet dette semester var bygget op af forelæsninger om fremtidens journalistroller og opgaver, hvor de studerende skulle finde målgrupper, snakke med dem om deres problemstillinger og derefter udarbejde innovative løsningsforslag. Formålet med faget er, som det kommer til udtryk i fagbeskrivelsen, at de studerende skal “udforske og reflektere over præmisserne for det journalistiske fag og ved hjælp af teorier og metoder i innovation og design forsøge at sætte sine kompetencer i spil på en ny måde.”

Normalt kører Innovation X ellers på tværs af alle ni studieretninger på DMJX, hvor den oprindelige vision er, at faget skal samle studerende med forskellige uddannelsesbaggrunde og fagperspektiver. Her arbejder de ud fra konkrete cases med at udvikle løsningsforslag til organisationer og virksomheder, om hvordan de kan håndtere forskellige samfundsproblemer.

Men på grund af en reduceret praktikperiode og en indkøringsfase med et nyt, ekstra semester, stod journalist- og fotojournalistuddannelserne denne gang som de eneste, der skulle have faget. Det gjorde, at underviserne måtte skræddersy et Innovation X-forløb til dem, hvor tværfagligheden ikke har kunnet få samme plads.

“Næste gang – uanset hvem, der deltager – vil forløbet blive mere værktøjsorienteret og case-baseret og dermed også mere konkret,” siger Lone Krogsholm.

Mangel på tidspres

Det er ikke kun konkretisering af opgaver, de studerende har manglet. Størstedelen skriver i evalueringen, at de har haft for meget tid. Her mener underviser Lone Krogsholm, at de studerende kunne have brugt tiden, hvis de gik til opgaverne med større ambitioner.

“Her mener vi jo, at man kunne have udnyttet den tid bedre og brugt den på at forfine projektet. Men vi har lært, at der skal være flere afleveringer og deadlines. Det blev vi overraskede over, men vi tager det til os,” siger hun.

Studerende Anna Weinø Lidsmoes anerkender, at mange sprang over hvor gærdet var lavest, men påpeger, at engagementet fra starten har været begrænset, fordi hele forløbet var for løst. Hun kan godt se pointen i, at de studerende kunne have haft en mere ambitiøs tilgang, men hun mener også, at det er undervisernes opgave at motivere til, at man som studerende ser pointen i at lægge ekstra energi i en opgave.

“Når man bliver bedt om at finde en problemstilling og løse den uden reelt at løse den, men blot fremlægge et abstrakt, hypotetisk løsningsforslag, som man ikke engang ved om er realistisk, tror jeg ikke, at folk gør det,” siger hun.

Studerende Hjalte Josefsen peger på, at det har været svært at forholde sig til ikke at skulle producere et realistisk produkt.

“Det er begrænset, hvor meget man kan arbejde med en opgave, når man ikke har et produkt, som man kan gå og forfine på samme måde, som når man for eksempel arbejder på en artikel,” siger han.

Lone Krogsholm kan godt se, at man kunne have sat større krav til produkt for at gøre det tydeligere, hvilke forventninger der var til arbejdet, men hun understreger, at det ikke længere er relevant, når det nye forløb træder i kraft.

“Det nye, gamle Innovation X med konkrete cases vil opfylde det, man har manglet, som det kommer til udtryk i evalueringerne,” siger hun.