Nyt medie skal aktivere de unge i Gellerup
Det nye ungemedie Gellerup Live inviterer ungdommen indenfor. Det er et forsøg på at give danske unge, især unge med anden etnisk baggrund, en stemme i medierne.Skribent: Peter Brøndsted
Foto: Katrine Noer
”Vi flyttede ind første oktober, så det hele er stadig meget nyt.”
Redaktør Inaam Nabil står i et stort kontorlokale for iværksættere i Gellerup. Deres redaktion er et lille firkantet område afgrænset af to skillevægge. Fire Ikea-borde i imiteret bambus står op ad skillevæggene. Der er sorte rullestole, sorte Ikea-reoler og ovenpå en af reolerne en enkelt potteplante. Ved siden af det seks kvadratmeter store område er et lille studie med tre kameraer og en mixerpult.
Inde i studiet snakker journalistpraktikant Sille Klinkby med tre unge fyre fra lokalområdet.
”De er ved at arbejde på en ny programserie om musikvideoer,” siger Inaam Nabil.
Det tredje og sidste medlem af redaktionen Viktor Lykke Reddersen er i øjeblikket hjemme hos sig selv, hvor han bruger en del tid med produktionen af Gellerup Live. Han er efter sigende den, der har bedst styr på lydmixing.
”Viktor har faktisk bygget vores studie. Lokalet var helt tomt, da vi kom. Så han er vores helt egen handyman,” siger Inaam.
”Vi flyttede ind første oktober, så det hele er stadig meget nyt.”
Redaktør Inaam Nabil står i et stort kontorlokale for iværksættere i Gellerup. Deres redaktion er et lille firkantet område afgrænset af to skillevægge. Fire Ikea-borde i imiteret bambus står op ad skillevæggene. Der er sorte rullestole, sorte Ikea-reoler og ovenpå en af reolerne en enkelt potteplante. Ved siden af det seks kvadratmeter store område er et lille studie med tre kameraer og en mixerpult.
Inde i studiet snakker journalistpraktikant Sille Klinkby med tre unge fyre fra lokalområdet.
”De er ved at arbejde på en ny programserie om musikvideoer,” siger Inaam Nabil.
Det tredje og sidste medlem af redaktionen Viktor Lykke Reddersen er i øjeblikket hjemme hos sig selv, hvor han bruger en del tid med produktionen af Gellerup Live. Han er efter sigende den, der har bedst styr på lydmixing.
”Viktor har faktisk bygget vores studie. Lokalet var helt tomt, da vi kom. Så han er vores helt egen handyman,” siger Inaam.
Gellerup skal også i medierne
Gellerup Live er sponsoreret af TV2 Østjylland, men den daglige gang på redaktionen styres fuldt ud af Inaam, Viktor og Sille. Projektet produceres af Frekvens Media, som Viktor ejer. Firmaet producerer film og videofilm.
På redaktionen er der friheden til at bestemme, hvilken journalistik de vil lave, så længe det aktiverer ungdommen i Gellerup og omegn. ”Brought to you by TV2 Østjylland,” kalder Inaam Nabil det.
”Vi skal forsøge at ændre, at den unge lokalbefolkning i Gellerup ikke bruger public service-medier i særlig stor grad. Jeg synes, det er vildt fedt, at TV2 Østjylland har lyst til at sponsorere et projekt, som det her,” siger hun.
Inaam Nabil er af palæstinensisk baggrund. Selvom hun ikke har mødt andre kvinder med tørklæde i branchen, tør hun alligevel ikke udnævne sig selv til den eneste kvindelige journalist med tørklæde. Hun har i mange år boet i Vollsmose og København, men i sommers flyttede hun til Gellerup for at lave Gellerup Live.
At lægge hele sit hjerte i projektet i Gellerup kommer naturligt til Inaam Nabil. I følge hende er der nemlig mere på spil hos Gellerup Live end på mange andre lokalmedier.
”Det handler jo om, hvorvidt vi tør lytte til de mennesker, der bor herude. Tør vi som presse give mikrofonen videre til danskere af anden etnisk baggrund og lade dem tale ud i stedet for at afbryde dem,” siger hun.
De første to måneder har blandt andet budt på interviews med de lokale unge om deres holdning til statsminister Mette Frederiksen og påbegyndelsen af en portrætserie, der skal ende med 100 miniportrætter af beboerne i Gellerup.
”Portrætterne er en mulighed for, at de unge herude kan fortælle deres egne historier. Måske åbner de op for en del af sig selv, som de ikke har fortalt til nogen. Så det er en måde at hylde de personligheder, der er i området, på,” siger Inaam Nabil.
2021 kan blive slutningen
Projektet Gellerup Live er et webmedie og bruger især Facebook og Instagram til at nå ud til de unge. På stående fod har de 255 følgere på sociale medier, men målet er at komme meget længere op.
”Vi har ikke et fastsat mål, men min forhåbning er, at vi kan komme op på 2000-3000 følgere,” siger Inaam Nabil.
Indtil nu har arbejdsugerne været lange, og meget af tiden er gået med at ideudvikle på projekter. Inaam Nabil føler, det har været nemmere at holde den røde tråd i processen end normalt, fordi deres medie henvender sig til en specifik målgruppe. Samtidig mener hun, det er på høje tide, at der bliver produceret journalistik til unge i Gellerup.
”De betaler jo også penge til public service herude, og hvad har de fået ud af det indtil nu?” siger Inaam Nabil.
Den lille lokalredaktion er i første omgang sat til at løbe indtil slutningen af 2021, når der har været kommunalvalg i Aarhus. Derfor er der også et politisk program i støbeskeen, og det glæder Inaam Nabil sig til at offentliggøre.
”Vi har kontakt til nogle lokale, som altså bare er superskarpe, når det kommer til politik. Og vi ved også at de lokale i høj grad interesser sig for international politik, så det skal vi også have på programmet,” siger hun.
Når en fjer bliver til fem høns, eller en vandpibe bliver til en joint
Lidt senere ankommer det tredje medlem af Gellerup Live Viktor Lykke Reddersen i en mørk t-shirt og et par brune cargobukser. Der er stille, da han sætter sig ved et af Ikea-bordene og åbner sin laptop. En ung pige sidder i studiet og snakker med Sille. Hun hedder Sara, men er også kendt som ”pigen med de to ure på”.
Det banker på ruden ude fra vintermørket. Endnu en ung pige træder ind i redaktionen.
”Ihhh! Hej Jasmin!” råber Sara.
Det banker på ruden igen, Viktor lukker sin laptop og går ud for at åbne døren. Han lukker en pige ind, der kommer gående med en bubble tea i hånden. Det er Rim.
Tilsammen danner pigerne Sara, Jasmin og Rim rammen om dagens udgave af 82dobbeltx. Det er en podcast, som forsøger at berøre emner, unge mennesker ikke taler om i offentligheden.
Dagens tema har Sara valgt.
”Når jeg siger bagtalekultur, hvad tænker I så?” spørger hun ud i rummet.
Det er som at trykke på en knap. Rim og Jasmin klapper næsten i hænderne.
”Jeg har nogle rigtig gode eksempler fra mit gymnasium,” siger Jasmin og fortæller, hvordan folk går og spreder falske rygter. Rim bryder ind.
”Hvis jeg går på vandpibecafe, er der altid nogle der kender mig, og så spreder historien sig fra mund til mund.”
Hun slår om sig med nogle arabiske gloser og de to andre piger nikker. Stemningen i rummet er næsten elektrisk. Selv Inaam, Sille og Viktor lader sig rive med. Så fortsætter Rim:
”Min mama har altid sagt at jeg skal passe på mit ry. En vandpibe kan hurtigt blive til en joint, når andre folk fortæller historien.”
Inaam husker pigerne på, at der skal være energi til overs til optagelserne, og forsamlingen lukker ned for briefingen og går ind i studiet. Pigerne fra 82dobbeltx og Viktor sætter sig foran kameraerne. Inaam og Sille placerer sig ved mixerpulten.
”Ser jeg godt ud fra den her vinkel?” spørger Rim og blinker til et af kameraerne.
”Du ser knaldgodt ud,” siger Inaam omme bag ved mixerpulten.
Vi siger det bare, som det er
Podcasten 82dobbeltx startede ved en workshop på Gellerup Filmværksted. Her var det Dalia El Dirawi, et af de nu i alt seks medlemmer af podcasten, der var katalysatoren.
”Vi kendte faktisk ikke Inaam. Jeg havde fået lov til at holde en podcastworkshop, så jeg inviterede fire andre piger med. I starten var det mest for sjovt,” siger hun.
I starten var der fem medlemmer af podcasten. Sara, Jasmin, Rim, Dalia og Anni. På workshoppen mødte de fem Inaam, og deraf blev en podcast om tabubelagte emner til. Mottoet for podcasten lød: Vi siger det bare, som det er.
At udgive podcasten betød, at pigerne skulle vænne sig til at eksponere sig selv, noget som kun Inaam havde erfaring med. For Dalia var det derfor en smule grænseoverskridende at skulle vise sig fra en ny side.
”Jeg gjorde helt klart nogle tanker om, hvordan folk vil reagere, når vi begynder at tale åbent om ting, som folk normalt ikke taler om i offentligheden,” siger Dalia.
De har ikke lagt sig fast på ét tabubelagt emne. Det kan variere fra, hvordan man skal reagere på racistiske bemærkninger til, hvordan det er at blive bagtalt. Pigerne kommer fra forskellige kulturer, men er alle sammen af anden etnisk baggrund, så de prøver at finde emner, der er aktuelle i hinandens kulturer.
”Vores kulturer er jo minoriteter i Danmark, så man bliver en form for gruppe, der oplever en helt anden verden. Det, vi prøver at italesætte, er konsekvensen af at være en minoritet,” siger Dalia.
Målet med podcasten er også at hjælpe med at skabe en samtale. Et sted, hvor man lærer at lytte til hinanden, når folk har noget på hjerte. Indtil videre føler Dalia, at podcasten er faldet i god jord.
”Der er ikke ret mange podcasts for folk i Gellerup, og slet ikke som vores podcast. Nogle unge mænd skrev til os, fordi de var uenige med os. Jeg synes, det er fedt, at vi på den måde får andre synsvinkler på det, vi snakker om,” siger Dalia og fortsætter:
”Vi håber jo på sigt at få en platform, hvor de unge kan få en samtale med os igennem podcasten.”
