Medierne i Tiden.

Aldrig har der været så mange Avistitler i Danmark som omkring 1. Verdenskrig, forklarer Hr. Ulrik Lehrmann. 156 forskellige Aviser udgjorde Toppen på Avisbølgen i 1920. Og ikke nok med det, stort set hver Husstand holder en Avis. Det er Massemediet, der binder Samfundet sammen.

På dette Tidspunkt er de fleste Aviser synligt Farvede, politisk.  

Den 15. Marts, 1921, er der Valg til Københavns Borgerrepræsentation. Efter at have fået stukket Politiken i Hånden af Buddrengen kan du åbne op på Side 5, hvor en Tegning af en smilende Sol pryder Sektionen ”Dag til Dag.” Her kan du læse om Gårsdagens Solskinsvejr – mon Meteorologerne oftere ramte plet? – men inden du kommer så langt, vil avisen spørge dig: ”Fruen stemmer vel paa Liste B?”

Med Henrik Cavlings Omlægning af Politiken i 1905 skulle Avisen pludseligt appellere bredt. Den skulle skrive om alt, hvad der rørte sig: Nyheder, Reportager, Analyser og Læserservice. Stigende Annonceindtægter op mod 1920 hos blandt andre Politiken gjorde det muligt, at Avisen ryster den redaktionelle Pose og på den måde tiltrækker flere forskellige Læsere, forklarer Dr. Isak Thorsen, ph.d. i Filmvidenskab, der har beskæftiget sig med Dansk Mediehistorie.

I løbet af 1920erne begynder du at rapportere fra Kulturlivet, Kunstudstillinger, Anmeldelser eller en Dag på Galopbanen. Dr. Thorsen taler om, at man oplever et Skred fra Borgere til Forbrugere.

Saa den bredtfavnende Avis – Omnibussen – er en del af Tidens Billede. Men at Aviserne har været i stand til at fylde Siderne ud med alskens Reportager og Nyheder, skyldes særligt een Ting.

De professionelle Aviser.

Telegramtjenester og Kildenetværk bidrager til, at Avisproduktionen er blevet Professionaliseret. Ritzau havde sikret de danske Aviser Telegramtjenester tilbage i 1866, så du pludselig kunne sende Nyheder Jorden rundt i løbet af 5-6 timer. Nogle kalder det ’Victorianismens internet’, forklarer Hr. Ulrik Lehrmann.

”Før var Journalisterne praktiske Grise, der fisede ud over Kamppladsen. Når der så kom mere styr på Strukturen, har man kunnet organisere sig bedre,” siger Lektor Hr. Ulrik Lehrmann.

Men Telegrammerne kom først virkelig til deres Ret under 1. Verdenskrig. Telegrammernes korte og præcise Form, der skyldes, at de er temmelig dyre at sende, smitter af på Formidlingen af Telegramnyhederne – hvis de da ikke bare bliver trykt i deres oprindelige Form. Og temmelig meget af det redaktionelle Stof i 1921 er Telegram-stof.

Saaledes kan man i Dagens Eksemplar af Politiken fra 4. marts, 1921, se, at Forsiden er éet stort Virvar af Telegrammer fra Verdens Brændpunkter. De bliver typisk indsendt af Avisernes Korrespondenter i Udlandet.

I øvrigt er Avisen jo Fysisk og ikke på Internettet – det siger sig selv. Du kan bladre igennem Artiklens sidste Sider nedenfor. Her kan du læse en helt særlig Sektion i tiden.