“Der er ikke nogen, som har lært mig, hvordan man er selvstændig”
Med personlige erfaringer og generelle råd vil Anika Thorø Weber og Stine Daugaard gøre dig klogere på en tilværelse som momsregistreret. For Anika har det ikke bare betydet mere frihed og fleksibilitet, men også en svingende økonomi, administrative spørgsmål og nye udfordringer.TEKST: MARIA SVEHAG OG SIGNE DUEDAHL NØRGAARD
FOTO: BRAGE BORUP
Som studerende på DMJX hører vi ofte, at mediebranchen er konkurrencepræget og uden job. Man skal være dygtig, hvis man skal ende med det job, man virkelig drømmer om. Hvis ikke må man nøjes med et, der ligger længere nede på prioriteringslisten – måske i en tilværelse som freelancer uden fast løn og kollegaer.
Det gjorde Anika Thorø Weber. Men for hende skyldtes det ikke, at hun ikke kunne få det job, hun drømte om. Det skyldtes, at det job, hun drømte om, var at være freelancer.
Fra fastansat til freelancer
Da Anika Thorø Weber afslutter journalistuddannelsen i sommeren 2018, dimitterer hun ikke ud i arbejdsløshed og en tilværelse på dagpenge. Nordiske Medier vil gerne ansætte hende, og hun har derfor fast arbejde fra september samme år.
Anika Thorø Weber er glad for jobbet. Men alligevel er der noget, som ikke passer ind i hendes liv. Pendlerturen fra Aarhus til Aalborg er lang, og de faste deadlines klokken 11 gør rutinen tyk og trykkende.
”Jeg havde ikke nok frihed og fleksibilitet, og det lærte jeg, at jeg havde et stort behov for – måske større, end de fleste andre” siger hun.
I foråret 2019 bliver hun sygemeldt med en længerevarende hjernerystelse, og fratræder sin stilling ved Nordiske Medier om efteråret. Under hendes sygemelding, går det op for hende, at hun skal starte op som selvstændig.
”Da jeg var syg, gik det op for mig, at det var vigtigt for mig at have et arbejde, jeg kunne forme efter det liv, jeg gerne ville leve. Og det indebar, at det ikke primært var formet efter mit arbejde”.
“Man skal tænker over, om man kan tage sig selv i nakken. Man skal tænke på, om man selv kan holde gang i forretningen, og holde sig selv op på, at der skal laves noget,” siger Anika Thorø Weber om at starte op som selvstændig.
En hård opstart
Når man starter en virksomhed, skal man lave alt fra bunden – og man gør det alene. Man skal forstå tallene og praktikken i moms, og hvordan man udskriver løn til sig selv. Man skal lære, hvordan man er en god konsulent og forstå, hvordan man rammer sine kunder. Og så skal man lære at sælge sig selv.
Det er ikke noget, Anika Thorø Weber har fået med fra journalistuddannelsen, og opstarten som freelancer er derfor ikke helt lige til. Mens landet er i lockdown, og flere og flere jobs bliver aflyst, begynder hun derfor fra en ende af for at stable sit virke på benene.
”Det var enormt svært at komme i gang i starten, og jeg lavede ikke ret meget. Der er jo ikke nogen, som har lært mig, hvordan man er selvstændig” siger Anika.
Råd #1 Hold fast i dit professionelle jeg
At starte op som selvstændig eller freelancer er ikke altid lige nemt. Det kan være svært at komme i gang med den rigtige rutine. Karrierekonsulent i Dansk Journalistforbund Stine Daugaard råder til, at man fra første dag tænker sig selv som en forretning, Man skal forholde sig til, hvad man er, hvad man vil levere, hvem ens kunder er, og hvordan økonomien skal se ud.
”Forbered dig på dagen ligesom, hvis du skulle på et hvilket som helst andet arbejde. Man sidder ikke i pyjamas eller med uglet hår, hvis en kunde kommer ind ad døren. Sørg i stedet for at holde fast i dit professionelle jeg.”
Stine Daugaard understreger, at det er vigtigt at få lavet de gode rammer, for også at kunne give sig selv lov til at holde fri, når arbejdsdagen er ovre.
At udskrive sin egen løn
Med hjælp fra venner, bekendte, familie og et kursus ved Dansk Journalistforbund får Anika styr på de ting, hun ikke vidste noget om, da hun gik i gang.
Sommeren 2020 bruger hun på at bygge sin hjemmeside og andre kanaler op, samtidig med at hun har været ude og hive med arme og ben efter det berømte netværk. I august 2020 får hun gang i virksomheden. Der kommer opgaver, historier bliver solgt, og Anika udskriver løn til sig selv.
”Selvom jeg ikke er begejstret for at vise mig frem på instagram, er det virkelig vigtigt for mig. Så husker venner og bekendte mig, når de taler med folk, og de har noget at give videre. Det er et vigtigt redskab at have nogle gode kanaler og et godt netværk,” siger Anika.
Råd #2 Etabler et netværk
Ifølge karrierekonsulent Stine Daugaard er det essentielt at have et godt netværk som selvstændig eller freelancer. Det er vigtigt at have nogen, man kan hive fat i, hvis man vil vide, hvordan man pitcher sin ide til deres arbejdsplads, eller nogle, der kan gøre en opmærksom på potentielle nye opgaver og kunder.
”Går man ud og ser på, hvad kunder i udgangspunktet vil have, når de skal købe en ydelse ind fra en ekstern leverandør, er det tryghed. Derfor er det afgørende at have et godt netværk, som kan sige go’ for en. Netværket kan hjælpe en med at åbne døre, og det betyder rigtig meget,” siger Stine Daugaard.
”Og så vil der straks være nogle, som læser med nu og går helt i panik, fordi de tænker, at de ikke har noget netværk. Men det vil jeg gerne udfordre og sige, at ALLE har et netværk, nogle har bare brug for at sætte sig ned og bruge tid på at kortlægge det og finde ud af, hvem de kender og hvor de arbejder i dag.”
Stine Daugaard anbefaler at bruge LinkedIn som et redskab til at kortlægge sit netværk. Her kan man holde styr på, hvem man kender, og hvor de får arbejde. Samtidig kan man gøre opmærksom på sig selv og sin forretning.
Rugbrødsarbejdet og den berømte middelvej
At være freelancer er ikke ensbetydende med, at Anika laver alle de opgaver, hun går og drømmer om. Rugbrødsopgaverne er nødvendige, fordi der kan være penge i. Hvis opgaven er et kommunikationsarbejde for en stor virksomhed, er der nemlig flere penge at få, end hvis man producerer en podcast for en lille NGO. Det er nok også grunden til, at økonomien som freelancer for Anika er svingende med en løn på et par tusind den ene måned og 40.000 den næste.
Derudover er muligheden for at få sit navn ud i verden og muligheden for at tjene penge en balance, man skal lære at navigere i. For selvom de større firmaer, der tilbyder kommunikationsopgaver, betaler godt, er det ikke der, man får sit navn trykt i spalterne.
”Selvfølgelig vil jeg gerne have mit navn ud, men pengene kommer, når man kan få en opgave ved en af de større private virksomheder – og der får man ikke nødvendigvis sit navn ud på den klassiske måde,” siger Anika.
For Anika handler det om at forsøge at finde den berømte middelvej, hvor der både er plads til hjerteprojekterne, de projekter, der giver én et mere kendt navn, og de projekter, der betaler godt.
Råd #3 Den gode forhandling starter altid med et nej
En klassisk fejl, Stine Daugaard ofte hører, er, at man vil starte lavt, for så kan man jo altid hæve sine priser, når man får flere opgaver ind. Stine Daugaard kan afsløre, at det ikke kommer til at ske. Starter man lavt, forbliver man lavt – for hvordan argumenterer man overfor en kunde, at man pludselig er blevet meget mere værd, selvom det er det samme stykke arbejde, man laver?
”Hvis man kommer direkte fra studiet med en SU og et studiejob ved siden af, kan man have vænnet sig til at have en meget begrænset økonomi. Derfor kan man nemt falde i den fælde, der hedder, at man ikke behøver at have så meget, hvis bare man kan få en fod indenfor. Og gør man det, kan man meget hurtigt komme til at skyde både sig selv og branchen i foden,” siger Stine Daugaard.
Alene om opgaverne
”Man kan godt føle sig lidt alene,” siger Anika.
Oftest arbejder hun alene på opgaverne, og det gør, at hun sommetider kan savne de tætte kollegaer. Kun hvis der skal laves større produktioner med foto- eller videomateriale, arbejder hun sammen med en fotograf.
”Det kan være svært, fordi jeg selv skal stå for at udvikle mig fagligt,” siger hun.
Men når man ikke er omgivet af fagfolk som på en normal redaktion, må man selv ud og finde sine kollegaer, forklarer Anika, der i stedet taler med andre freelancejournalister og bruger dem til sparring. Dog understreger hun, at det at være selvstændig, ikke er for dem, der skal motiveres af andre for at få opgaverne løst.
”Man skal tænke over, om man kan tage sig selv i nakken. Man skal tænke på, om man selv kan holde gang i forretningen, og holde sig selv op på, at der skal laves noget,” siger Anika.
Råd #4 Sæt dit hold
Som karrierekonsulent oplever Stine Daugaard sommetider, at folk ikke får sat sig ind i de praktiske rammer, når de skal starte op. De får ikke sat sig ind i, hvilken type freelancer de skal være, hvad de gør med moms, og hvordan de betaler SKAT.
Stine Daugaard slår fast, at når hverdagen bliver svær at komme igennem, og de administrative opgaver tynger, er det vigtigt at række ud.
”En af de udfordringer jeg oplever, at freelancere og selvstændige ofte står med, er fornemmelsen af at være alene. Det er der, hvor det kan være svært, og derfor er det afgørende at række ud til folk, der kan hjælpe. Det handler om at få sat sit hold – hvem har man omkring sig af kloge, dygtige og relevante mennesker, som man kan trække på i forskellige sammenhænge. Det er vigtigt at få skabt et fundament,” siger hun.
Friheden
Det manglende fællesskab trækker dog ikke så meget i Anika Thorø Weber, at det vejer op for den frihed, hun manglede på sit gamle job. Friheden i at træde ud af hamsterhjulet og selv bestemme, hvor og hvornår hun arbejder.
”Selvom jeg laver opgaver, der kan føles som rugbrødsarbejde, giver det mig plads til at lave de projekter, som jeg synes er enormt fede. På en arbejdsplads kunne man godt ende med bare at producere det, der skulle produceres,” siger hun.
Og for Anika Thorø Weber kan hverken den soloagtige arbejdsstil, de praktiske besværligheder eller den svingende indkomst måle sig med den føromtalte frihed, hun får ud af at være freelancer.
”Jeg regner med, at jeg skal være selvstændig i lang tid,” siger hun.