Genstarts nye stemme: “Det ligger skævt i munden at kalde mig journalist”

“Jeg er lige midt i en speak. Er det okay, hvis jeg gør den færdig? Det tager kun et par minutter.”

Med hastige skridt går hun ind i en elevator i det store DR-hus. Man kan mærke, at der er fart på. Det er fredag, klokken er 15, og de fleste er ved at gå hjem på weekend efter en hård arbejdsuge. Ind kommer hun i et mørkt lydstudie, der bliver lyst op af grønne farver fra lydsporet på skærmen. I et stort vindue kan man se folk, som taster løs på tastaturet i rummet ved siden af. 

“Kan du lukke døren?” spørger hun, mens hun går ind i rummet ved siden af og tager de store høretelefoner på. 

Hun starter en optagelse og begynder sin speak. Stemmen falder over sætningerne. Ord bliver ændret, så de lyder mere naturlige, og hun rømmer sig, så navnene kan blive udtalt korrekt. Men efter få minutter, og en håndfuld forsøg på den perfekte speak, lyder ordene. 

“Og mit navn er Anna Ingrisch.”

Kedsomhed satte kursen

Ser man på journalistbranchen, er de fleste uddannede journalister. Nogle har lyst til at berette om uretfærdigheder, som sker i verden. Andre vil fortælle gribende historier. Nogle vil måske afsætte en minister. Men sådan var det ikke for Anna Ingrisch. Hun er uddannet fra Roskilde Universitet i offentlig forvaltning, og drømmen var at blive embedsmand, diplomat eller erhvervsleder indenfor shipping. Hendes planer faldt også på forfatter, litterat eller skuespiller.

Men en impulsiv beslutning sendte hende i retning af DR.

“Jeg kedede mig frygteligt, så i desperation søgte jeg en praktikantstilling på DR,” fortæller hun.

Hun ringede samme dag, som hun søgte. Hun ville have en samtale den pågældende dag, fordi hun skulle rejse til USA to dage senere. Det var nu eller aldrig. 

Hun kom derud og fik jobbet på stedet. Praktik hos Clement på DR2. Efterfølgende arbejdede hun både som tilrettelægger, redaktionssekretær og vært på DR. Med praktikken kom hun ind i journalistikken – selvom det aldrig var planen.

“Jeg har aldrig tænkt over, at det var en mulighed at uddanne sig til journalist. Jeg havde aldrig mødt en journalist i mit liv, så havde aldrig tænkt den tanke.”

De spæde journalistår

Efter først at have været på Debatten, og sidenhen P1 og P3, kom Anna Ingrisch over på Radio24syv. Hun sad side om side med journalister som Asger Juhl, Kristoffer Eriksen og tidligere Genstartvært Knud Brix. Men selvom hun havde arbejdet en del med journalistikken på DR, var det først på Radio24syv, hun lærte de journalistiske værktøjer, som hun stadig bruger i dag.

“Jeg måtte lære og tilegne mig værktøjerne. Finde ud af, hvordan man laver et godt interview, hvordan man laver et kritisk interview, hvordan man søger aktindsigt, hvordan man afdækker en historie, hvordan får man et tip og følger det til dørs,” siger hun.

Og hun måtte lære om mediejura, etik, og klipning. Hun lærte det, så hun kunne gøre det arbejde, hun nu var ansat til. Og den viden og håndværk medførte, at hun begyndte at føle sig som journalist. Alligevel har hun haft svært ved at tage titlen på sig.

“Det ligger skævt i munden at kalde mig journalist. ​​Jeg har ikke haft den der journalistiske fortælling fra barnsben. Og jeg ville ikke stjæle en identitet fra alle mine gode kolleger på Radio24syv, eller hvor det nu kunne være.”

Hun fortæller, at det har skulle tage hende noget tid at blive bekvemt med titlen som journalist. Og i dag tøver hun stadig med at bruge den, selvom hendes bagkatalog er vokset siden starten på DR. Efter Radio24syv blev hun nemlig vært på TV2 NEWS’ Besserwizzerne, inden hendes stemme den 8. december sidste år kunne høres på Genstart.

Kritiske interviews giver hvilepuls

Anna Ingrisch’ første afsnit på Genstart var med Michael Dyrby. Interviewet skulle handle om den sexistiske kultur på TV2, hvor Dyrby var en af spidserne i de år, hvor krænkelserne fandt sted. I interviewet udstråler Anna Ingrisch et overskud. Et overskud, som udmønter sig i en lang række kritiske og konfrontatoriske spørgsmål. 

Men konfrontationen er netop der, hvor Anna Ingrisch føler sig på hjemmebane.

“Jeg er fuldstændig blottet for konfliktskyhed. Jeg føler ikke en trykken for brystet. Jeg får totalt hvilepuls,” siger hun.

Spørgsmålene er simple, skarpe og præcise. Det er de efter mange års erfaring, og resultatet af mange timers forberedelse. Ifølge den nyudklækkede vært, søger hun alt den viden, som hun kan få inden ethvert Genstart-afsnit. Det gælder søgninger på Infomedia, der strækker sig helt tilbage til 2005, hvor hun læser alt om sagen eller personen.

“Kritiske interviews bliver gode ved hårdt arbejde. Det er den eneste opskrift. Læs, læs, læs. Forbered, forbered, forbered. Kør dine spørgsmål igennem. Tænk, hvad de vil svare. Når man har alt den substans at stå på, så har man overskud. Det kan du kun, hvis du ved alt om sagen.”

På trods af en høj arbejdsmoral føler hun ikke, at overskuddet altid er til stede. Men overskuddet er en prioritet for hende, og dét forsøger hun at få til at skinne igennem i interviews med Michael Dyrby om hans virken i en sexistisk kultur, Morten Messerschmidts modstand internt i DF og Cecilia Lonning-Skovgaards kritiske ledelsesstil. Korte og præcise spørgsmål er det, som fungerer i hendes kritiske interviews.

Det hårde, men meningsfulde arbejde

På Genstart har de gang i tre til fire afsnit ad gangen. Det tager 3,5 dag at lave et afsnit, og det er en produktionstung proces, hvor afsnittene skal laves til perfektion. Nogle gange må de endda sadle om, når verden pludseligt brænder på. Da Rusland invaderede Ukraine, arbejdede redaktionen til kl. 03 om natten. Afsnittet udkom kl. 04.

Det en tempofyldt redaktion med mange bolde i luften, og Anna Ingrisch fortæller selv, at hun er taknemmelig for, at hun bare skal eksekvere. Men arbejdet kan også være hårdt.

“Jeg føler, det er enormt vigtigt at fortælle om, hvad der sker i verden, og om den katastrofe, en hel verdensorden står i lige nu. Det er der, jeg kan mærke, hvor meningsfuldt mit job er, og så gør det ikke noget at lægge de ekstra timer i,” uddyber hun.

Når et afsnit sendes i radioen, lytter 80.000 mennesker, og de ligger nummer et på Podcastindexet. Hun ved, at Genstart er en del af folks rutiner og betyder meget for lytterne. Hun fortæller, at de derfor arbejder hurtigt, så de kan sende et velproduceret afsnit ud til lytterne.

“Jeg er glad for, at folk er så glade for det, for vi knokler som små arbejdsmus. Jeg bliver utrolig glad over at få at vide, at folk kan lide udsendelsen, mit interview, tilrettelæggelsen eller emnet,” fortæller Anna Ingrisch, der er særligt opmærksom på sin rolle som vært på Genstart.

Hun vil gerne fungere som lytternes forlængede arm, og derfor tager hendes spørgsmål i interviews ofte udgangspunkt i de ting, som hun tror, lytterne vil vide, eller hvad de i hvert fald burde vide.

Ingen persona, men den gode interviewer

Da Anna Ingrisch startede i mediebranchen, havde hun opfattelsen af, at man helst skulle være en bestemt type som vært, og det blev nogle steder efterspurgt, om man ikke kunne forstærke visse træk, så man blev en karakter. En karakter, der enten var hård, aggressiv, følende, empatisk, sjov eller ironisk.

Men det er ikke noget, hun ville leve op til, og derfor var det også en befrielse for hende, da hun blev vært på Genstart. Så skulle hun bare være en stemme, der kunne være med til at stille de spørgsmål, som betyder noget.

“Det eneste, som var vigtigt for mig, var bare at vide, at jeg stiller de helt rigtige og mest præcise spørgsmål til de helt rigtige mennesker og til de mennesker, der er bedst til at fortælle en historie, eller forklare den position, de er i.”

Anna Ingrisch stiller kritiske spørgsmål, og det gør hun netop som journalist og vært på Genstart. Når hun ser på, hvor hun er endt, kan hun godt se, at det er en kulmination af alle de interesser, som først lå på tegnebrættet.

“Der er jo ikke et eneste menneske i verden, der er overrasket over, at jeg er endt her. Det giver god mening i forhold til mine andre interesser. De peger samme sted hen. En dyb interesse for verden, samfundet og kulturen. En nysgerrighed og umættelig sult efter at følge med i og være en del af den offentlige debat, der har defineret, hvad jeg skulle være.”

Selvom journalistikken aldrig var planen fra start, er det der, hvor Anna Ingrisch er endt. Og nu på Danmarks største podcast. Som journalist – også selvom det ligger skævt i munden.