Psykologen, der blev journalist

Det er sommer. Rigtig sommer, som i en Page Four-sang med høj sol og grønt græs og duften af superligapremiere. Sådan er det i hvert fald i Haderslev i august 2018. Stadionplatter og glade fans, slagsange om Sønderjyllands stolthed og nerver. Masser af nerver. Men ikke kun hos de sæsondebuterende fodboldspillere. Midt i det hele står 27-årige Josefine Høgh. Hun er rystende nervøs. For en gangs skyld er det ikke hende, der skal gå på banen med knæhøje strømper og benskinner. Hun skal på banen med en mikrofon. Foran et kamera. Der kører. Direkte. For første gang nogensinde.

Fynboen er blevet ansat hos Discovery for at dække fodbold sammen med mange andre journalister. Der er bare én lille ting. Josefine Høgh er slet ikke journalist. Hun er psykolog, og så arbejder hun for Arla.

Så hvordan ender en uddannet psykolog, ansat i et mejerifirma, som fodboldreporter og senere som vært på en lang række DR-programmer, helt uden journalistuddannelse?

Svaret er ikke helt lige til. Faktisk er det fyldt med tilfældigheder. De har sammen med en grundlæggende nysgerrighed og lystbetonet tilgang til tilværelsen ført Josefine Høgh til det sted, hun er i dag. På toppen af mediebranchen.

En psykologistuderende med et mediejob
Året er 2010. Josefine Høgh har pakket sit liv sammen og ud igen i en lejlighed langt væk fra Odense. De ikoniske, hældende træningsbaner i Ådalen er byttet ud med Fortuna Hjørrings velplejede græs, og samtidigt er livet som fodboldspiller på fuldtid vekslet til titlen som psykologistuderende på Aarhus Universitet. Men vanerne, disciplinen og interessen for sport holder ved. At valget faldt på lige netop psykologi, er egentlig ikke så væsentligt. Et liv som almindelig psykolog var aldrig drømmen for Josefine Høgh.

”Jeg kunne godt se på studiet, at jeg ikke ville det samme som de andre. Jeg var ikke sikker på, jeg skulle arbejde med psykologi. Men jeg vidste, jeg ville færdiggøre det. Når jeg gør noget, så gør jeg det ordentligt,” siger Josefine Høgh.

Ved siden af studiet og fodboldkarrieren var der ikke mange ledige timer i døgnet, og de, der var, blev effektivt fjernet, da hun efter kort tid på studiet fik et studiejob hos DR. Jobtilbuddet kom gennem en bekendt, og Josefine Høgh takkede udelukkende ja, fordi hun gerne ville tjene lidt ekstra.

”Det var helt tilfældigt, at jeg fik jobbet på DR. Men når man først er inde i sådan et mediehus, hører man hurtigt om en masse andre muligheder, fordi de lige mangler en runner et sted eller en hjælper et andet sted. Jeg har lavet mange skøre produktioner,” siger hun.

Josefine Høgh blev hurtigt glad for DR, der gradvist gav hende mere ansvar for radioudsendelserne på P4. Hun fik forskellige roller på forskellige programmer, og da hun blev færdig med at hjælpe til bag kameraet på en af de tidlige sæsoner af bagedysten, var hun efterhånden blevet varm på idéen om at lave TV. Og den glød blev ikke mindre, da hun sideløbende med specialeskrivning fik et bijob hos TV2 Sport, efter opholdet hos DR var afsluttet.

”Pludselig syntes jeg, at TV var spændende. Jeg kunne godt lide måden at arbejde på. Det var som at være en del af et hold med alle de mennesker bag ved kameraet. Så da jeg blev færdig med specialet, skulle jeg finde ud af, om jeg ville blive i mediebranchen eller gå en mere klassisk vej,” fortæller Josefine Høgh om første gang, mediebranchen åbnede sig som mulig karrierevej.

Et smut forbi Discovery og TV2 Sport
Da maj blev til juni og forårsblæst til sommerregn i 2015, var dagene som psykologistuderende talte. Josefine Høgh sad på sit værelse med to muligheder liggende foran sig. Den ene: muligheden for et job som fodboldreporter hos Discovery, der havde meldt sig på banen med et jobtilbud efter at have set hende på TV2 Sport. Den anden: en sikker karrierevej med lønstiger og hierarki hos Arla som erhvervspsykolog.

Hun valgte det eneste, hun ikke kunne – begge muligheder. Men alligevel lykkedes det. Stillingen hos Arla var et fuldtidsjob, men mejerifirmaet gav hende lov til at lave weekend-indslag for Discovery. Stille og roligt blev én kamp om ugen dog til to og tre. Live-indslag, som det første nervepirrende møde med disciplinen i Haderslev, blev hverdagskost, og Josefine Høgh kunne ikke længere jonglere med to så markante bolde.

”Jeg havde faktisk en aftale med Arla om en ny stilling, stadig på fuldtid, men jeg havde også talt med Discovery om, at jeg egentlig var klar til at gå all in med dem, efter jeg havde været i Sverige for at dække Europa League. Det blev lidt en forhandlingssag,” siger hun.

Forhandlingerne endte som bekendt med, at Josefine Høgh valgte livet som reporter. Men det var ikke Discovery, der løb med den eftertragtede underskrift. Det var i stedet en helt tredje spiller, DR, der havde tilbudt en casting til værtsrollen på DR Sporten til deres tidligere medarbejder. En casting, der gik helt skævt, men som alligevel endte helt rigtigt.

Tømmermænds-casting blev vejen til DR
Dublin, Irland. 14. november 2017. Regnen siler ned, som den kun kan gøre det i Sankt Patricks hjemland, men det stopper ikke 11 hvidklædte danskere i at besejre Irland 5-1, hvilket sender Danmark til VM i Rusland. Det er dagen inden, Josefine Høgh skal til casting hos DR, men hun er taget med Discovery for at dække landskampen.

I modsætning til de tusindvis af danske fans, der efterfølgende er godt på vej til at drikke vodka i Rusland, skal hun sammen med resten af de udsendte journalister med flyveren hjem samme aften – og sammen med et feststemt landshold.

”Normalt sidder journalister og landsholdet hver for sig i flyet, men der var vildt god stemning, og alle havde fået masser af øl. Vi landede først i Kastrup klokken seks næste morgen, og jeg havde både en casting klokken 11 og en sjat øl i kroppen, der gerne skulle soves ud,” fortæller Josefine Høgh, der allernådigst fik lov til at tage en lur på sin fars hotelværelse, inden turen gik til en ny uforglemmelig oplevelse i DR Byen.

Castingen startede egentlig godt, og hun kunne bruge sin skærmerfaring til at improvisere sig halvt igennem de første opgaver, men det blev ikke ved med at gå godt.

”På et tidspunkt skulle vi læse op fra en prompter, og jeg havde fået at vide, at det var ret afgørende. Vi havde fået teksten hjemmefra, men jeg havde ikke læst den. Og jeg sejlede rundt. Jeg stammede og hakkede mig igennem, så efter den lortecasting var jeg sikker på, at det løb var kørt,” siger Josefine Høgh.

Og det var det egentlig også. Efterfølgende blev hun ringet op af DR, der ikke kunne skjule, at præstationen foran prompteren var omtrent lige så dårlig, som det irske landsholds havde været på fodboldbanen få dage forinden. 

Men så skete der noget uventet. For præstationen til trods blev hun tilbudt jobbet. DR havde nemlig valgt at se på potentialet og reportererfaringen fra Discovery i stedet for at fokusere på et enkelt aspekt af castingen. Og Josefine Høgh takkede ja på stedet.

”På det tidspunkt var jeg helt afklaret. Arla var et dejligt sted, men jeg skulle være i mediebranchen. Jeg skulle ikke sidde i et job, jeg kunne have resten af mit liv. Så jeg sagde tusindprocent ja.”

Fra skæve blikke til beundring
Som Josefine Høgh tidligere havde erfaret, kastede én opgave på DR hurtigt ti flere af sig. Pludselig var der nemlig også en dansk astronaut, der skulle se jorden i en ultravid vinkel, og som kunne tage Josefine Høgh med gennem forberedelserne til det. Der var danmarksindsamlinger, der var EM-studier med folkefest i baggrunden og VM-studier i et ørkenland, der var Sara og Monopolet, og der var stjerner med hjerner, der skulle undersøges. Josefine Høgh har været med i det hele, siden det gik galt foran prompteren.

”Der har været gange, hvor det er blevet kommenteret, at jeg ikke har en journalistuddannelse. Men det var mest tidligere. I dag møder jeg det ikke længere. På DR har alle været meget forstående.”

Hun indrømmer dog også, at der er fagspecifikke færdigheder, de uddannede journalister på DR har, som hun ikke besidder endnu. Men måske der også er visse fordele ved ikke at være flasket op på vinkelsætninger, nyhedsuger og Kurt Standbar om fredagen.

”Jeg er ikke psykolog, når jeg interviewer, men der ligger en styrke i at turde lytte og reagere uden at være afhængig af et manuskript. I at turde være med et andet menneske i en sårbar situation. Så der er meget fra min tid på psykologi, jeg trækker på,” slutter Josefine Høgh, inden hun kort teaser for fremtiden.

”En eller anden dag kommer jeg til at arbejde i erhvervsbranchen igen. Jeg kommer til at bruge min uddannelse til noget. Men jeg ved ikke, om det bliver om to år eller om 15 år. Og det giver mig en ro til at nyde det, jeg laver lige nu, fordi det ikke behøver vare evigt,” siger hun.