Luften var hed og solen stod højt, da omtrent 15 mænd fra fodboldholdet FC Åben Modus først på middagen mødtes ude foran omklædningsrummene på Christiansbjerg Idrætscenter i det nordlige Aarhus. De var alle iklædt enten fuldt jakkesæt eller som minimum sorte bukser og hvid skjorte.

Ingen sagde ret meget, indtil fodboldholdets spillende træner kaldte mændene sammen i en rundkreds for at fortælle dem om dagens planer, udsige, hvad der lød som inspirerende instagramcitater for fodboldspillere, og minde spillerne om, at de skulle huske at drikke vand til pisset var klart og ikke spise for meget i timerne lige før kampen.

”I dag er en festdag,” sagde en fodboldspiller og smilede nervøst til sine sko.

Dø eller luk

Få hundrede meter væk sad et par hundrede journaliststuderende fra DMJX og SDU, hvoraf mange allerede havde drukket øl til pisset var klart. Desuden var en gruppe fra DMJX gået halvvejs over mod omklædningsrummet for at danne en såkaldt æresport, som spillerne en og en skulle gå igennem for at blive hyldet af deres fans, de såkaldte Modus Ultras.

Efterfulgt af et par fotografer og en journalist gik spillerne derover og marcherede gennem æresporten til stor begejstring for omkringstående. De fleste spillere smilede genert, men for enden af æresporten stod en håndfuld elefanthuebeklædte hooligans fra SDU og brølede skældsord, hvilket fik de fleste af holdets ansigter til at vende mod jorden.

”SDU SKAL DØ, SDU SKAL DØ,” råbte flere vrede Modus Ultras, da de traskede væk for atter at sætte kursen mod baren.
”Det er fucking nedern at ødelægge en æresport. Derfor skal SDU lukkes,” sagde en vred mand med bøllehat. Fodboldspillerne i jakkesæt fordelte sig ud i mængden af fans.

Piger og journalistiske referencer

Enhver sætning, som pigefodboldholdet Ulla Uniteds mandlige træner sagde til dem under taktikmødet, sluttede med tiltalen ”…piger.” De tiltalte piger løb ud på banen og spillede fodbold, der sikkert var udmærket, men desværre ikke godt nok til at slå pigeholdet fra SDU. Ulla United tabte desværre kampen med et par mål.

Interessant var det dog på sidelinjerne, hvorfra tilhængere fra hvert deres hold på nærmest manisk vis råbte sexistiske kampråb efter hinanden samt modstanderholdets spillere. Alt sammen mens de fleste var ganske klare over, hvilken shitstorm de selv ville være knivførere i, hvis de en dag skulle fange en fremtrædende politiker i at gøre det samme.

Jakob og Oliver, journaliststuderende på SDU, stod efter kampen sammen med deres medstuderende og fejrede den første sejr med pilsnere fra Albani. De lignede modstandernes svar på DMJX’ Modus Ultras, men var alligevel både afdæmpede og snakkesalige.

”Det handler om fodbold i 90 minutter i dag,” sagde den ene.

”Og det handler om æren. Spillerne har trænet intenst og spillet mange kampe, og går ind til kampen med målet om, at den skal vindes,” supplerede den anden, og insisterede urokkeligt på at SDU var hans førsteprioritet, da han søgte ind på journalistuddannelserne. Det var den første enig i.
Blandt den gruppe DMJX-tilskuere, hvor stemmerne var hæsest, og testosteronet flød tykkest gennem den varme luft, stod en Modus Ultra ved navn Rune og påstod, at hele dagen handlede om alt andet end fodbold og sportslig snilde.

”De journalistiske referencer er til stede over alt,” fortsatte han.

Det gav de tilstedeværende bannere og størstedelen af kampråbene ham ret i. Men hvad handlede det så om? På en eller anden måde virkede det betryggende, at et par middelmådige fodboldkampe ikke i sig selv kunne få nogle hundreder af fremtidens journalister og mediechefer, hvoraf de fleste givetvis var vokset op i den pæne halvdel af middelklassen, til at drikke sig fulde og råbe forfærdelige ting ad hinanden.