Avisen blev begravet med Bunkeren - flere vil have dem tilbage i hænderne

Digitale platforme dominerer den moderne medieverden. På Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles nye adresse bruger studerende flittigt Infomedia, og det er efterhånden et fåtal, der husker den gamle avisordning. Her kunne man følge med i verdens gang uden at vende snuden ned i skærmen. Et ideal om en digitaliseret skole efterlod dog papiraviserne i Bunkeren, men flere studerende og undervisere stiller sig kritisk overfor beslutningen. I sommer var der rokade i ledelsen, med en ny prorektor, Helle Kryger Aggerholm blev ny prorektor. Hun åbner op for en dialog om en ny ordning, der med langt færre aviser vil kunne presses ind på den digitaliserede højskole. 

Aviserne var et vigtigt undervisningsredskab

Før både corona og Katrinebjerg blev aviserne leveret gratis til foyeren på Olof Palmes Allé 11 af mediehusene selv. Herfra bragte studentermedhjælperen dem på plads i biblioteket, hvorfra alt fra lokal- til tabloidaviser kunne læses og inddrages i undervisningen. Det gjorde underviser på journalistuddannelsen Søren Boy Skjold flittigt brug af.

“Vi snakkede for eksempel om rubrikker og vinkling. Jeg skimmede aviserne og lagde dem på bordet. Så ville man se flere rubrikker for den samme historie, men vinklet forskelligt. Det blev brugt som et pædagogisk værktøj og til at følge med. Vi er jo på en journalisthøjskole,” siger Søren Boy Skjold, der gerne greb muligheden for at få de studerende på første semester væk fra skærmene. 

Underviseren fremhæver også, at aviser er nemmere at fordybe sig i og i højere grad tvinger læseren til at læse artikler, man normalt ikke ville opsøge på nettet. 

Selvom Berlingske Media på et tidspunkt hoppede fra, var stort set alle lokale, regionale og nationale aviser til rådighed på skolen, betalt af mediehusene selv. De ansatte på skolen kunne tage aviser til undervisning og som et personalegode inden kl. 14. Her efter blev de frigivet til de studerende. Ud på eftermiddagen blev de placeret ved udgangen, hvor man nemt kunne snuppe dagens nyheder med hjem. Biblioteket anslår, at det typisk tog studentermedhjælperen en halv time om dagen at ordne aviserne, hvilket altså var den eneste udgift forbundet med ordningen.

Det gamle rektorat under Jens Otto Kjær Hansen, og senere Jens Grund Pedersen, besluttede, at den nye skole på Katrinebjerg skulle være udbredt papirløs. Det var primært for at tilslutte sig den digitale udvikling af branchen, men også et klimahensyn for at mindske spild fra tilbageværende aviser. Skolen oplevede nemlig, at særligt de lokale og regionale aviser var uberørte, når skoledagen var omme. 

Det var dog ikke alle, der var tilfredse med, at avisordningen skulle udfases. Søren Boy Skjold beskriver grundlaget for beslutningen som tyndt og fremhæver skolens ansvar overfor branchen og de kommende praktikanter.

“Jeg synes, det er gammeldags at tro, at alt bliver digitalt om nogle år, hvis man fjerner det fysiske. Diskussionen minder om, da e-bogen kom frem. Jeg mener ikke, det er os som uddannelsesinstitution, der skal være med til at understøtte, at aviserne ikke bevares,” siger han.

Bred opbakning til papiravisen

En undersøgelse blandt de journaliststuderende viser, at der er relativt stor opbakning til at genindføre en ny avisordning. Mere end 80% af de 120 svar viser, at de gerne ser skolen tilbyde en fysisk avis. Formand for Kredsen af Journaliststuderende (KaJ), Markus Valentin Jakobsen, tilslutter sig opfordringen og uddyber, at ledelsen hænger lidt i bremsen, når det handler om at give skolen personlighed.

“Det er bizart, at vi går på en medieskole, hvor der ikke er fysiske aviser. Man mærker ikke, at man er på en journalisthøjskole. Selvfølgelig har vi adgang til et fåtal af aviser digitalt, men det slår ikke at kunne læse papiraviser på skolen,” siger Markus Valentin Jakobsen, der sammen med andre tiltag ser en avisordning som et vigtigt led i at give de studerende et bedre tilhørsforhold til bygningen.

Ifølge formanden har ledelsen begrundet fraværet af de fysiske aviser med, at det koster penge at have en medarbejder til at bære dem frem og tilbage.

Det er dog ikke det økonomiske aspekt, der ifølge prorektor på DMJX, Helle Kryger Aggerholm, er det afgørende argument. Hun er også forsknings- og udviklingschef og har derfor ansvaret for biblioteket. 

“Det er ikke det afgørende for mig. Vi havde nok klaret at skulle bruge en studentermedhjælper en time om dagen,” siger Helle Kryger Aggerholm, der ikke selv var med til at afskaffe avisordningen. 

“Vi har fået de vilkår at drive bibliotek på et meget lille område. Derfor har vi ikke kunnet tage aviserne med, som fyldte rigtig meget. Jeg har ikke selv en kæphest om at lægge papiraviser i graven,” siger Helle Kryger Aggerholm.

Hun fremhæver, at alle landets aviser kan læses online på bibliotekets to computere, ligesom de studerende kan tilgå blandt andet Jyllands-Posten og Ekstra Bladet på egen hånd.

Mener du, at skolen bør sætte fysiske aviser til rådighed for eleverne?

Dialog om ny ordning

Trods papiravisernes generelle tilbagetog i en digitaliseret medievirkelighed er der måske håb for de papirglade medieforbrugere på DMJX. 

Ifølge Markus Valentin Jakobsen har KaJ overvejet at give økonomisk støtte til, at de fysiske aviser på ny kan blive en realitet. Men det er endnu ikke blevet drøftet på et bestyrelsesmøde. 

Helle Kryger Aggerholm vil dog hellere finde en løsning i samarbejde med KaJ, frem for at studenterorganisationen skal finansiere gildet, hvilket ifølge prorektoren ville være en falliterklæring fra skolen. 

“Jeg vil rigtig gerne i dialog med KaJ, men jeg synes ikke, de skal finansiere det. Vi har jo vores gratisordninger, og vi kan godt lave beslutningen om,” siger hun og understreger, at hun gerne ser mere aktivitet på biblioteket, som i forvejen stort set er stuvet for bøger.

For at finde plads på det beskedne bibliotek kunne en ny ordning indeholde bare 5-10 aviser med en begrænset mængde eksemplarer for at mindske papirspild. En sådan mellemvej bakker Søren Boy Skjold op om, men underviseren pointerer, at udvalget skal afspejle hele medievirkeligheden.

“De skal vise den bredde, aviserne har. Noget lokalt, nationalt, niche og omnibus. Aviser, der på en eller anden måde favner de ting, de studerende kan komme ud i som praktikanter,” siger han.

Netop hensynet til praktikken er også afgørende i spørgsmålet om en avisordning. Det var ifølge Helle Kryger Aggerholm værdifuldt for mediehusene, at de kommende journalister kunne tilgå og orientere sig i deres papiraviser. 

DMJX har ligesom alt andet været dybt påvirket af coronapandemien. Det kan være en forklaring på, at de studerende ikke har forholdt sig til en avisordning, som det kun er de studerende på fjerde semester, der reelt kender til i dag. Helle Kryger Aggerholm har i hvert fald ikke været bevidst om et savn blandt de studerende, men lægger ikke skjul på, at afskaffelsen af ordningen har medført en ophedet debat mellem undervisere og uddannelseschefer. Hvis ønsket også er der fra de studerende, er Helle Kryger Aggerholm ikke afvisende overfor de fysiske aviser.

“Så kan det være, vi skal genoverveje beslutningen. Vi skal bare have de rigtige aviser – dem, de studerende gerne vil læse, for ellers kommer vi til at smide dem ud igen,” siger hun.