På internettet, i aviser og på TV-skærme optræder Trine Larsen ofte som hofreporter eller kongehusekspert, men spørger man hende, hvad hun er, så er hun journalist. Hun beskæftiger sig bare tilfældigvis med de kongelige lige nu:

”Jeg betegner aldrig mig selv som hofreporter, det er sådan en titel, som andre gerne vil give en. Jeg er journalistuddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus og beskæftiger mig bare tilfældigvis nu med kongestoffet,” siger Trine Larsen.

Et biluheld i Sydfrankrig

Tidligere har Trine Larsen været sportsjournalist, kriminalreporter, studievært hos TV2 og reportagejournalist med katastrofer i hele verden som kontor.

Det var tilbage i august 1988, mens Trine arbejdede som reportagejournalist på BT, at Prins Joachim og Kronprins Frederik kørte galt nær deres forældres vinslot i Caix i Sydfrankrig. Hun blev fluks sendt afsted for at dække begivenheden, og herefter begyndte hun at få flere og flere opgaver, hvor hun skulle ud og dække de kongelige.

Da hun nogle år senere blev ansat som journalist på Billed-Bladet, gav det således god mening, at det var det royale, hun skulle dække.

Genkendelsens glæde

Når kongehusets medlemmer ikke udgør nogen specielt stor flok, betyder det selvsagt også, at man kommer til at interviewe de samme personer mange gange. Det gør, ifølge Trine Larsen, hofjournalistikken til et spøjst emne. Når mennesker mødes flere gange, så opstår der altid en eller anden form for relation.

”Genkendelsens glæde er god for begge sider. Når jeg kommer med en fotograf, og vi står et eller andet sted i Afrika, så bilder jeg mig i hvert fald ind, at det er trygt og godt for dem at vide, hvem de har stående overfor sig.”

Når Trine interviewer de kongelige, så står hun foran dem som journalist, og de står foran hende som mennesker og som kilder. Hun forholder sig kritisk til idéen om, at interviews altid skal være kritiske, for der skal også være en mening med det.

”Det kommer meget an på, hvad man vil have folk til at fortælle om. Men spørger jeg kongelige om de samme ting, som jeg ville have spurgt andre om? På mange måder ja.”

Hendes tommelfingerregel er, at man kan spørge om alt, fordi det altid er bedre, at folk får lov til at svare. Og hvis bare man spørger respektfuldt, så vil folk gerne svare. De kongelige er også bare mennesker som alle andre. Når de skal interviewes, er ­udgangspunktet derfor det samme. Som journalist må man også turde stille de mere kontroversielle spørgsmål.

Trine husker for eksempel engang, hvor hun spurgte dronningen, om hun havde overvejet at få lavet en plastikoperation, som var meget oppe i tiden dengang. Selvom spørgsmålet måske virker kontroversielt at stille til nogen så fornem som dronningen af Danmark, så svarede hun alligevel ganske pænt på spørgsmålet. Hun mente, at eftersom hun var født 16. april 1940, og at det var kendt af alle, så var der ingen grund til at lyve sig yngre, end hun var. Desuden var hendes indtryk, at sådan noget alligevel ofte endte med at hænge nede mellem knæene.

”Man skal have respekt for kongehuset og for de mennesker, man taler med, men det skal man altid som journalist,” siger Trine Larsen.

Det samlende kongehus

Jobbet som hofreporter byder på mange enestående oplevelser. Hvor de kongelige er, er Trine Larsen eller en af hendes kolleger som regel at finde et sted i baggrunden. Det betyder somme tider adgang til store arrangementer eller rejser til udlandet for at dække kongehusets færden. Selv synes hun, at hun har verdens bedste job. Hun elsker at være journalist, blandt andet fordi hun får lov til at møde en masse skægge og skæve mennesker.

Der er nu engang bare det med kongehuset, at det huser en forholdsvis afgrænset gruppe mennesker. Om end de sagtens kan være skægge og skæve, så er de ikke ret mange.

”Vi har jo kun én dronning. De journalister, der skriver om filmstjerner og andre kendte har lidt mere stof at vælge imellem,” siger Trine Larsen.

Heldigvis har vi ifølge Trine en dronning, som leverer varen. Med det mener hun, at vi har en populær dronning, som gør sit job godt. Hun formår at samle danskerne. Folk streamer løs på nettet, ser sjældent det samme på TV og er ifølge Trine Larsen ofte mere interesserede i, hvad naboen får at spise, end hvad der er på tallerkenen foran dem. Kongehuset derimod er så integreret en del af Danmark og det selvbillede, vi har af kongeriget, at det er noget, som de fleste har et forhold til.

”De kongelige er med til at skabe noget, som vi er fælles om. Folk har måske en forkærlighed for dronningen eller synes, at kronprinsen er sej, og at kronprinsessen er smuk. Og hvis det så ikke går godt for landsholdet i fodbold eller håndbold, så har de pludseligt noget andet at samles om.”

Det viste sig senest i form af den store opbakning og sympati, som danskerne viste deres dronning i forbindelse med H.K.H Prins Henriks bortgang.