Det forbudte blæk: Da en tatovering vendte op og ned på Anders Mielkes sommer

En tatovering, der blev til en artikel, der blev til en sommer i vælten.

Nej, det er ikke et vers i en Nik & Jay-sang fra nullerne, men derimod en opsummering af Anders Mielkes sommer i år, der blev den hidtil travleste for ham. En tatovering af barndomsvennen Mads Pedersens navn under Tour de France igangsatte en debat om grundstenene i dansk sportsjournalistik. En debat med nyuddannede Anders Mielke i centrum.

”Det var en tid, der påvirkede mig mere, end jeg tilkendegav. Det var hårdt mentalt. Især når jeg var alene på hotellet under løbet, og min familie ringede og spurgte, om jeg var okay. Det var ikke sjovt, men det var lærerigt,” siger Anders Mielke.

Aftalen med Mads Pedersen om den meget omtalte tatovering kom i stand, allerede inden verdens største cykelløb startede, da Anders Mielke og den tidligere verdensmester indgik et væddemål med blæk på højkant: Hvis Mads Pedersen vandt en etape i Touren, skulle Anders Mielke have Mads Pedersens navn foreviget i huden. Omvendt skulle Mads Pedersen have ’Forhjulslir’ tatoveret, hvis sejren skulle glippe.

Så da den danske Lidl-Trek-rytter kørte først over stregen på ottende etape i Limoges, var der ingen vej udenom for Anders Mielke, der måtte holde sit løfte. I kølvandet på tatoveringen fulgte en klumme i Euroman, som satte spørgsmålstegn ved tatoveringen, og som efterfølgende kastede både debatprogrammer og en artikel i fagbladet ’Journalisten’ af sig. Anders Mielke vidste, at tatoveringen var på grænsen af det, som dansk journalistik normalt tillader. Men mængden af reaktioner kom alligevel bag på ham, og tiden i et uforstyrret cykelparadis var slut.

”Jeg havde tænkt over muligheden for negative reaktioner fra Danmark, så jeg nævnte det for min arbejdsgiver Eurosport/GCN, der jo er et internationalt medie, og hvor jeg er eneste dansker. Min britiske chef, som var med mig under Touren, var cool med det, og i udlandet grinte de bare af det, men herhjemme blev reaktionerne vildere end forventet,” siger han.

Anders Mielke prøvede at være ligeglad, men rigtig mange mennesker henvendte sig til ham, samtidig med at han var ’på’ og skulle performe foran kameraet hver dag. Han troede, det ville drive over i løbet af Touren, men det blev ved, selv efter løbet sluttede. 

Tatoveringen blev allerede en realitet i anden uge af det tre uger lange cykelløb, der hvert år gennemtrawler Frankrig, men da rytterne nåede den sidste målstreg i Paris, fortsatte debatten om Anders Mielkes ageren i P1 Debat i episoden ’Tour de Klaphat’. Her tog flere journalister og redaktører emnet op, mens hovedpersonen ikke selv kunne deltage live, da han skulle kommentere kvindernes Tour de France. Han gav dog et båndet interview til nogle af spørgsmålene.

En utraditionel journalist

På et tidspunkt ebbede interessen for tatoveringen stille og roligt ud. Det gav tid til refleksion for Anders Mielke, der, udover at være barndomsvenner med Mads Pedersen, også selv har cyklet på højt plan i ungdomsrækkerne i Danmark. Derfor har han mange bekendtskaber i det nuværende professionelle cykelfelt. 

De bekendtskaber var blandt andet det, der gjorde det muligt for Anders Mielke i en meget ung alder at slå igennem som podcastvært på sit eget program, Forhjulslir. Cykelpodcasten har i snart fem år været et anerkendt sportsmedie i Danmark. Uden kontakter og venner i sporten tror Anders Mielke ikke, at den skude nogensinde havde forladt havnen.

Roskilde-drengen er derfor ikke en helt klassisk dansk journalist, for hvem det at være venner med sine kilder er et rendyrket no-go. Det står han ved, selvom han også erkender, at han fuldt ud respekterer den tilgang.

”Jeg synes, det er en vigtig debat at tage, selvom det i mine øjne kørte lidt ud af en tangent. Nogen tog det meget ilde op. Måske fordi man som dansk journalist bliver oplært meget i kritisk journalistik. Alle de udenlandske journalister syntes bare, det var sjovt,” siger Anders Mielke.

”Den danske sportspresse er meget seriøs, og der er næsten en forventning om, at sport bliver dækket som politik. Det har jeg stor respekt for, men under Tour de France arbejdede jeg jo for udenlandsk TV, hvor der er andre forventninger til journalisterne og reporternes rolle, hvilket, jeg syntes, blev glemt i debatten. Jeg kom jo ikke fra DR, men fra Eurosport International.”

”Jeg har oplevet, hvilke konsekvenser, det kan få, når man har røven i klaskehøjde”

 

– Anders Mielke

 

Med popularitet følger ansvar

Forskellen på den danske og den udenlandske sportspresse er en vigtig pointe for Anders Mielke, og det er da også rigtigt, at hans engelske arbejdsgivers Twitter-opslag (ja, dengang hed det altså Twitter!) om tatoveringen har kommentarsporet fyldt med positive reaktioner og grinende emojis. 

Ikke desto mindre er Anders Mielke dansker, udenlandsk arbejdsgiver eller ej, så sommeren har lært ham en ting eller to om, hvordan hans arbejde bliver modtaget – og hvordan han gerne vil have, det skal modtages. 

”Jeg har gjort mig nogle overvejelser om, hvordan jeg skal fremstille mig selv fremover. Jeg har lært, at jo mere populær man bliver, jo større ansvar og opmærksomhed får man, og jeg har også oplevet, hvilke konsekvenser, det kan få, når man har røven i klaskehøjde,” siger han. 

”Det har været en lektion i at kunne præstere, mens man selv er et samtaleemne i medierne. Ikke at man kan sammenligne det 1:1 med den situation, rytterne står i, men det er interessant at tænke på, hvad rytterne gennemgår, når de skal performe, mens de er i vælten i medierne. Det tager jeg nogle gange for givet, når det er mig selv, der stiller spørgsmålene. Nu ved jeg, hvordan det er at være i vælten,” siger Anders Mielke.