”Emil Winckler, DR Nyheder – har justitsministeren mulighed for at stille op til interview i dag? Han er stadig i USA?”

Emil Winckler siger tak og farvel. På sin blok har han en liste med navne og er allerede ved at ringe den næste op, imens han læser en sms på sin anden telefon. På computerskærmen scroller han gennem sit Twitterfeed.

”Emil Winckler, DR Nyheder,” siger han, mens han hurtigt skimmer en artikel på dr.dk. ”Har Karina Adsbøl tid til at udtale sig om forslaget om stemmeret i dag?”

Om halsen har han en nøgleringskæde. Folketinget, står der på den. Fra hans skrivebord ved vinduet kan man se ud på Christiansborg Slotsplads.

Høj grad af samarbejde mellem redaktioner

Da Emil skulle finde sig en praktikplads, troede han ikke, det var realistisk at skrive kontrakt med DR Nyheder; der var simpelthen for mange ansøgere. Men DR Nyheder ville have ham, og det fik de. Et års tid senere har Emil været på forskellige redaktioner som Deadline, P3 og Hurtig Indland. Det sidste halve år af sin praktiktid tilbringer han på Christiansborgredaktionen, der holder til i slottets kælder.

Kl. 9 er der redaktionsmøde. Det er tirsdag i efterårsferien, og der skal produceres fremad til weekenden, som normalt er mere nyhedsfattig. Der bliver drukket kaffe og diskuteret, hvorvidt der kan koges mere suppe på kulturborgmester Niko Grünfelds CV. I dag skal Emil lave et indslag til TV Avisen. Nyheden er et forslag til en lovændring, regeringen har sendt til høring: De vil give nogle umyndiggjorte psykisk handicappede stemmeret til folketingsvalg.

Nu handler det om at få interviewaftaler på plads i god tid. Specielt i efterårsferien, hvor folk kan være alle vegne, bemærker redaktøren. Søren Pape er uden for rækkevidde, men Thomas Gruber fra landsforeningen for udviklingshæmmede er i Næstved. Det skulle ikke være noget problem.

”Der er en høj grad af samarbejde mellem de forskellige redaktioner,” siger Emil og afbryder sig selv, da han kommer igennem på telefonen til DR Byen.

”Emil Winckler, DR Nyheder. Kan I sende nogen til Thomas Gruber i Næstved?”

Hvor glad er du i dag?

Ved 11-tiden tager Emil og fotograf Klaus Bach til TV-Glads lokaler i Københavns Nordvestkvarter. Her skal de snakke med historiens case, Martin Rosenlind, som er receptionist og udviklingshæmmet. Han har i flere år kæmpet for retten til at stemme til folketingsvalg.

Interviewet skal skydes over tre omgange. Der skal optages lydbidder til Radioavisen klokken 12, en ’forskudt live’-reportage til DR2 Dagen klokken 17 og så klip til Emils indslag klokken 18.30. Klokken 19 skal Martin en tur i Aftenshowet.

”Det er det, der kan ske, når vi føler os lidt kildefattige i DR,” griner Klaus Bach.

På forhånd har Emil forhørt sig, om der er noget, han skal være opmærksom på. Han har fået at vide, at Martin bedst kan lide, når man er rolig. Nu spørger han lavtmælt og smilende ind til Martin, mens Klaus sætter kameraudstyr op. Begge Emils telefoner er pakket væk for en tid.

”Jeg ved, at du er rigtig glad for det her lovforslag,” siger Emil til Martin. ”Kan du måske prøve at vise det med dine arme – hvor glad er du i dag?”

Martin nikker og løfter sine hænder, så der er et stort mellemrum mellem dem.

”Jeg er mega glad i dag,” siger han.

Mange bolde i luften

”På de andre DR-redaktioner er der gratis frugtordning, men her er der sodavandsordning i stedet for,” griner Emil.

Tilbage på Christiansborgredaktionen drikker han en cola. Det er tid til at skrive op- og nedlæg, hvilket efterhånden går hurtigt og smertefrit. Det er Klaus Bach, der skal klippe indslaget – ifølge Emil er han ”den hurtigste i hele DR”.

Emil er så langt i sit praktikforløb, at han nærmest kan styre det selv. Ellers er der aldrig langt til hjælp fra redaktionen. Han synes selv, han fik ansvar relativt hurtigt.

”Her er der hele tiden mange bolde i luften. Hvis man ikke vil det, er det nok ikke her, man skal arbejde,” siger Emil.

Det høje tempo er ifølge Emil én af de måder, tingene foregår anderledes på i virkeligheden, når han sammenligner DR Nyheder med tiden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Men selvom han har arbejdet som praktikant i over et år nu, har han ikke sluppet skolebænken helt; hver tirsdag aften læser han normativ etik og politisk filosofi på Københavns Universitet.

”Jeg begyndte at savne det med at gå i skole,” siger Emil. ”Og så har jeg 15 ECTS-point, jeg kan tage med mig på 7. semester.”