Etik er en del af kernen, når man arbejder med true crime. Pernille Brunse har lavet podcasten ‘Narkobetjenten og den kriminelle underverden’ for at belyse det parallelsamfund, som de færreste kender til. De fortællinger er omgivet af etiske overvejelser.

Sexarbejdere, narkohandlere, stofmisbrugere, bandemedlemmer og eksrockere. Fælles for dem er, at de har gæstet podcasten ‘Narkobetjenten og den kriminelle underverden’. Det er en podcastserie med journalist Pernille Brunse og den tidligere narkobetjent René Dahl Andersen som vært. Nogle af gæsterne har alvorlige forbrydelser og grov vold på samvittigheden, og nogle af dem er kommet ud på den anden side. 

Sammen udgør de en del af den kriminelle underverdens stemmer. 

Etiske overvejelser er subjektive, så der er derfor mange holdninger til at give kriminelle taletid. Man fristes til at spørge, om true crime-podcasts romantiserer den kriminelle løbebane, hvor det er nemt at skaffe kolde kontanter udenom den danske lovgivning.

‘Narkobetjenten og den kriminelle underverden’

Pernille Brunse er meget opmærksom i sin portrættering af nuværende og tidligere kriminelle personer. Hun lægger vægt på, at det er den enkeltes historie, og hvis kilden ikke har oplevet nogle negative konsekvenser i forbindelse med sit virke i den kriminelle underverden, så er det for Pernille Brunse, også en historie der skal frem.

“Jeg mener bare ikke, at det er mit ansvar. Det er misforstået, hvis man som journalist tror, at man skal vise verdenen, som man selv vil have, den skal se ud. Det er journalistens fornemste opgave at vise verdenen, som den er og politikernes opgave at lave den om,” siger Pernille Brunse.

Fortællingerne i podcasten er et portræt af det enkelte individ, hvor fokus ikke er på at forholde sig kritisk til udtalelserne, men i stedet at vise et mere nuanceret billede af kilden.

I et interview med en tidligere prostitueret fortæller kilden til Pernille Brunse, at hun synes, det var pissefedt at tjene en masse penge. Pernille Brunse fanger sig selv i at tænke, at hun gerne ville have kilden til at svare det modsatte, så det ikke opfordrer unge piger til at vælge den levevej. 

“Når jeg interviewer en prostitueret, så kan jeg mærke, at jeg har lyst til, at hun skal sige, at det ikke er et godt erhverv,” siger Pernille Brunse.

Prostitution er et fag, der er delte meninger om, men hvis kilden siger noget andet, skal det selvfølgelig også frem. I en sådan situation, mener Pernille Brunse, at man som journalist kan spørge mere indirekte for at belyse flere aspekter af branchen.

“Hvordan havde du det psykisk? Hvordan har du det med lugten af sæd i dag eller med sex? Og ville du gerne have, at din datter fik det her job?”

True crime er vigtigt, etikken lige så vigtig

Kristine Bugbee og Camilla Aurvig, der er værter på ‘Mørkeland’, gør sig også etiske overvejelser i deres tilgang til true crime-genren.

“Vi udgiver ikke noget, som ikke er gennemtænkt, talt igennem og overvejet nøje i forhold til valg og fravalg af oplysninger, og i en del tilfælde har de pårørende selv henvendt sig med et ønske om, at vi taler om deres sag,” siger Kristine Bugbee.

Mørkeland har et unikt fællesskab omkring podcasten, hvor lytteren har en fornemmelse af, at de sidder med i samtalen, fordi de to værter deler ud af deres person. Det giver nærvær. Det skriver ‘Mørkeland’ i et skriftlig svar.

True crime er blevet et emne, der virkelig interesserer danskerne. ‘Narkobetjenten og den kriminelle underverden’ er tilmeldt Pressenævnet og derfor underlagt de etiske retningslinjer i Medieansvarsloven. Dette er ikke tilfældet for ‘Mørkeland’. De to værter er dog enige med Pernille Brunse i, at det er et emne, der skal behandles nøje i formidlingen.

“Det er vigtigt at beskæftige sig med vores fælles kriminalhistorie, men vi forstår også, at der følger et stort ansvar med,” siger Kristine Bugbee.

Pernille Brunse er også opmærksom på, at der sidder ofre på den anden side, som kan blive påvirket af, at de igen bliver konfronteret af en kriminel persons gerninger. Her mener Pernille Brunse, at journalistens opgave om at oplyse borgerne trumfer.

“Hvis det ikke er en offentlig kendt historie, så skal man selvfølgelig anonymisere, men når man har gjort det, så mener jeg, at man kan fortælle historien,” siger Pernille Brunse.

‘Mørkeland’ beskæftiger sig primært med ældre kriminalsager netop af hensyn til de involverede parter. De fortæller om de informationer, der kan findes på nettet og giver en dybdegående gennemgang af eksempelvis en seriemorder. Det er primært danske mordsager, men i nogle tilfælde også udenlandske. 

Pernille Brunse fortæller kun historier om kriminelle i Danmark i samarbejde med den tidligere politibetjent René Dahl Andersen eller en tidligere kriminel. Sager der giver lytteren et sjældent indblik i en del af det danske samfund.

Etik er individuelt

”Der er meget på spil, når journalister arbejder med true crime. Der sidder familier og pårørende tilbage, der i visse tilfælde kan opleve det yderst krænkende, overvældende og uetisk, at journalister tager deres afdøde familiemedlems forfærdelige tragedie og gør det til en god historie, der sælger,” siger Maria Bendix Wittchen, der forsker i presseetik og krimijournalistik ved Roskilde Universitet.

Dog pointerer hun også, at der er pårørende, som gerne vil have, at journalister fortæller deres historie om, hvordan de har oplevet det at miste.

I kontrast hertil mener Pernille Brunse, at journalister har til opgave at formidle den information, som der er til rådighed. Det er altså ikke en journalistisk opgave at tegne et billede af verdenen, som man personligt ønsker, at den skal se ud, men i stedet at tegne et portræt af virkeligheden, som den er.

For hende handler ‘Narkobetjenten og den kriminelle underverden’ om at tegne portrætter af personer fra en verden, som de færreste kender til. Og der er faktisk meget få kilder, som Pernille Brunse ikke vil interviewe. Hun holder egne holdninger i armslængde, når det kommer til at udvælge kilder, der skal i studiet, og når hun bliver bedt om at sætte det på spidsen, så siger hun:

“Hvilken journalist vil ikke med en tidsmaskine tilbage til 1940’erne og få et interview med Hitler.”