Lea Korsgaard drømmer om, at Journalisthøjskolen skal være en skinnende stjerne

Da telefonen ringede, og uddannelsesministeren var i den anden ende, råbte Lea Korsgaard nærmest ja. Hun var ikke ét sekund i tvivl om, at den tilbudte rolle som bestyrelsesformand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole var en, hun simpelthen måtte tage. I en foranderlig tid med store, komplekse udfordringer som klimaforandring, folkevandring og digitalisering mener Lea Korsgaard, at journalistikken for alvor spiller en vigtig rolle. Hun vil være med til at danne støbeskeen, der skal forme fremtidens journalister. 

For en måned siden gav Lisbeth Knudsen, den tidligere bestyrelsesformand på DMJX, stafetten videre til Lea Korsgaard. På trods af en travl hverdag som udgiver på mediet Zetland sigter Lea Korsgaard højt, når det gælder skolens fremtid.  

”Jeg tror egentlig ikke, at jeg tager munden for fuld, når jeg siger, at vi skal blive blandt verdens bedste medie- og journalistskoler. Og der tror jeg ikke, at vi er endnu,” siger Lea Korsgaard smilende, men seriøst. 

Hendes ambition er at nå dette mål indenfor de næste 10 år.  

”Vi skal sikre, at den her institution skinner helt vildt imponerende. Det skal være os, andre skoler ser mod for at lære, hvordan man uddanner til fremtidens mediebranche,” siger hun.  

Selv valgte hun i sin tid DMJX fra og læste i stedet på den dengang nystartede journalistuddannelse på SDU. Journalisthøjskolen havde ikke nok teori til hendes smag. Her var fokus for stort på håndværket. Det, mener hun, er ændret i dag. 

”Det var rigtig godt, at Journalisthøjskolen fik konkurrence dengang, fordi det gør simpelthen bare, at man står på tæer.” 

Siden skolens monopol på journalistuddannelse blev hævet, har den teoretiske undervisning fået lov til at fylde mere. Og de to ting må aldrig skilles ad igen, slår Lea Korsgaard fast. 

Studerende af højeste kaliber

Teori og håndværk skal gå hånd i hånd. Det er et af Lea Korsgaards fokuspunkter for skolen. Ved sit første møde med underviserne henviste hun til det gamle Grækenland, hvor Aristoteles talte om de tre typer af viden: Episteme, techne og fronesis. Episteme dækker over evnen til at registrere fakta. Techne en praktisk egenskab. Og fronesis etisk klogskab. Sagt med andre ord skal en studerende beherske det journalistiske håndværk, finde den objektive sandhed og være et etisk menneske. 

”I skal kunne forstå fakta på en måde, så I kan rydde op i verden for os andre. Og så skal I være vise, I skal være kloge, og I skal kunne træffe ordentlige, etiske valg. Og være fremragende til jeres håndværk. Alle tre ting er lige vigtige,” lyder budskabet fra Lea Korsgaard til de studerende.

Fagene på skoleskemaet skal være sammensat efter at opnå alle tre evner. Det er dog ikke udelukkende på papiret, at de studerende skal blive klogere.

”Det er ikke bare de studerendes karakterer for de enkelte fag, der er vigtige, men deres menneskelige karakter.”

For at skolen får sin stjernestatus ude i verden, skal de nyudklækkede journalister matche den profil. Kvaliteten skal være af højeste kaliber. De nye journalister skal være så relevante for fremtidens mediehuse, at de bliver revet væk, så snart de træder ud af skolens hoveddør. I øjeblikket er dimittendledigheden nemlig for stor, mener Lea Korsgaard. 

Farvel til den gamle verden

Lea Korsgaard har været med som gæst til ét bestyrelsesmøde. Det var samme dag, Lisbeth Knudsen takkede af efter 16 år med posten. Til december kommer hun til at stå på egne ben på sit første bestyrelsesmøde. 

Lea Korsgaard har store drømme for både skolens omdømme og dens studerende. Det er tydeligt. Hvordan de konkret skal opnås, vil tiden vise. Indtil videre er det hendes oplevelse, at resten af bestyrelsen også har høje forventninger til skolen.  

”Jeg møder ikke nogen, der ikke er sindssygt ambitiøse på DMJX’ vegne. Heldigvis. Ellers ville jeg være bekymret,” siger Lea Korsgaard.   

Det er ikke fordi, hun synes, det går dårligt for skolen nu. Med hendes egne ord rager den i forvejen op i medielandskabet – men det kan godt blive endnu bedre. Især i den forvandling, mediernes rolle er under, bliver journalistuddannelsen spændende for Lea Korsgaard. Selv mener hun at være blandt de sidste årgange, der blev uddannet til det, hun kalder ’den gamle verden’. Dengang massemedier på sin vis havde monopol på nyhedsformidlingen.  

”Nu er nyheder jo noget, alle kan sende ud i stratosfæren. Alle, der har en mobiltelefon i lommen, er i virkeligheden deres eget massemedie,” siger Lea Korsgaard.   

Hun mener, at den transformation giver journalistikken en kæmpe udfordring. Det er også den udfordring, der giver hende blod på tanden for at arbejde med en uddannelsesinstitution. For det er vigtigt for Lea Korsgaard, at de studerende ikke bliver uddannet til den verden, hun selv gjorde.  

”Vi må spørge os selv, hvornår det, vi laver, egentlig giver mening. Hvornår gør vi en forskel for de mennesker, som vi er her for?”

Tilfreds når hendes gamle professor ringer

Relevans og kvalitet er nøgleordene for bestyrelsen. Og står der DMJX på cv’et, skal det være varemærket for det. Selvom Lea Korsgaards plan for skolen er langsigtet, har hun en meget konkret idé om, hvornår succeskriteriet er opfyldt.   

”Jeg vil gerne have, at min gamle professor Jeff Jarvis fra journalistuddannelsen i New York kigger herover og siger: ’Wow, hold da kæft, jeg må straks til Aarhus og Emdrup for at finde ud af, hvad de har gang i der’. Når det sker, er jeg glad.”

Hvad skal ændres på skolen for at nå dertil?

 “I virkeligheden skal jeg ikke give det svar. Det skal ske i kraft af alle de vidunderlige mennesker, der arbejder her og kommer til at arbejde her. Jeg kommer med visionen og drømmene, som er skabt i samarbejde med rektoratet og de ansatte. Men hvordan den skal udføres i en praktisk hverdag bestemmes af skolens ledelse og undervisere.”   

Er der områder, hvor skolen fejler?

“Sikkert. Det gør jeg også selv. Hver anden dag. Men jeg vil næsten være skuffet, hvis vi ikke fejlede. Det kræver jo en konstant udvikling. Og det skal der til for at gøre skolen relevant.”

Nu er det ingen hemmelighed, at man på Zetland gør meget ud af konstruktiv journalistik. Er det den vej, du gerne vil have, at de studerende går mod? 

“Nej, det er ikke min ambition, at der kun skal spyttes Zetland-journalister ud fra DMJX. Så ville verden altså blive en lille smule fattigere og kedeligere, vi har brug for mangfoldigheden. Men det er min ambition, at de, der læser her, får et håndværk og et vidensgrundlag, der gør dem i stand til at komme med modige og vildt kreative svar på, hvordan vi løser fremtidens udfordringer. De skal i virkeligheden fortælle mig, hvordan morgendagens journalistik skal se ud.”