Det er umuligt for DR at levere det samme udbud til danskerne, som de gør i dag, når de skal spare, lyder det fra ekspert. Fællestillidsrepræsentant i DR frygter både for den alsidige musik og for de ansatte.
Skribent: Andreas Nykjær
Når danskerne tænder for radioen, kan de i dag lytte til anderledes musik som jazz og indie på DR’s radiokanaler. Men mediegiganten vil fremover få sværere ved at tilbyde et alsidigt udbud af programmer til alle dele af befolkningen som følge af besparelser.
”DR kan ikke producere lige så meget som tidligere, fordi der bliver skåret i økonomien. Derfor vil den alsidighed og de muligheder, som brugerne præsenteres for i dag, blive mindre,” siger medieforsker ved Københavns Universitet Henrik Søndergaard og nævner lukningen af P8 Jazz som et eksempel.
Han påpeger, at DR har valgt at lukke de radiokanaler, som har relativt få lyttere og skånet kanaler som P3 og P4 – altså de mest populære kanaler. Men selvom DR forsøger at prioritere de mest populære kanaler og programmer, vil færre danskere bruge mediekoncernen fremover.
”Jeg er overbevist om, at DR’s markedsandele vil blive mindre. Det er også det, som politikerne har villet, fordi man har syntes, at DR er blevet for stort. DR bliver ikke kun mindre i den forstand, at de får færre penge, men også i den forstand at de kommer til at fylde mindre i mediemarkedet. Public service vil dermed blive svækket,” siger medieforskeren.
Man sparer, hvor det gør mindst ondt
Henrik Friis Vilmar, formand for Journalistgruppen i DR, er bekymret for, at for eksempel jazz helt vil forsvinde fra programmerne.
”Den smalle musik vil ikke længere have nogen faste kanaler. Jeg er bekymret for, at vi ikke længere vil spille ret meget jazz, selvom det er vigtigt for en institution som DR, at der er de her smalle kanaler,” siger han og tilføjer, at det er vigtigt, at DR som kulturinstitution bringer anderledes musik.
”Hvis ikke vi spiller anderledes musik, er der næppe andre, som gør det,” siger han.
I den nye public service-kontrakt står det, at DR skal fokusere mere på at producere indhold, som de kommercielle medier ikke gør. Alligevel er det som sagt fx jazz og indie-musik, som bliver sparet væk.
”Man kan godt sige, at det er et paradoks, at DR skal fokusere på ting, som ikke er så populære, når de samtidig sparer P8 Jazz væk. Men det skyldes, at DR gerne vil spare der, hvor det gør mindst ondt,” siger Henrik Søndergaard.
Fyringer på vej
Journalisterne er den største faggruppe i DR, og mange af disse vil blive fyret eller flyttet til andre afdelinger.
”Den måske alvorligste konsekvens af besparelserne er, at mange journalister mister deres arbejde. Der er også mange, som vil blive flyttet til andre afdelinger, og som derfor får nye kolleger, så det skaber meget kaos i DR,” siger Henrik Friis Vilmar.
Men selvom der vil blive fyret journalister, påpeger Henrik Søndergaard, at ledelsen i DR forsøger at beholde flest muligt af dem.
”DR har prøvet at beskytte de journalistiske arbejdspladser bedst muligt, og det er derfor, at de også har tænkt sig at spare i ledelseslaget og inden for administration,” siger han.
Skal spare 420 mio. kr.
Baggrunden for, at DR skal trimme sin organisation, er, at et flertal i Folketinget bestående af regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet, at DR skal spare 20 procent af sit budget frem mod 2020. Det svarer til 420 millioner kroner.
DR har for nylig fremlagt en plan for, hvordan besparelserne skal gennemføres. Den indebærer blandt andet lukning af P8 Jazz samt P7 Mix og P6 Beat. Derudover vil tv-kanalerne DR3 og DR Ultra fremover kun blive vist som web-tv, mens DRK og DR2 vil blive lagt sammen til én tv-kanal.
I alt vil 382 stillinger blive nedlagt frem mod 2020. Den 10. oktober fik 205 DR-medarbejdere beskeden om, at de står til at blive fyret. De resterende stillinger nedlægges gennem frivillige aftrædelser og omplaceringer af stillinger internt i DR.