HØR SKRIBENTEN FORTÆLLE ARTIKLEN
HØR SKRIBENTEN FORTÆLLE ARTIKLEN
Trine Lønbro Nielsen har i sin tid på Frederiksborg Amts Avis lavet forsidehistorier, opbygget et kildenetværk og lært, at det er en kæmpe gave at komme ud og lave fejl. Illustreret Bunker har været med Trine på reportageopgave.
Anne Baungaard
Skribent
Anne Baungaard
Fotograf
Skribent: Anne Baungaard
”Jeg håber, jeg kan finde nogle børn. De er svære at interviewe, men også enormt sjove,” siger Trine Lønbro Nielsen, mens hun skimmer en pressemeddelelse. ”De kan sige de skøreste ting.”
På tredje sal, i en lejlighed midt i Helsingør, holder en del af Frederiksborg Amts Avis til. Her er der indrettet med brede skriveborde, en dartskive og brune fliser i køkkenet. Byens tagrygge tager sig særligt godt ud i den klare efterårssol.
Det er mandag, det er efterårsferie, og i disse dage afholder Kronborg Slot deres årlige Renæssancefestival for børn og voksne – et af den slags arrangementer, der er oplagt for Helsingørredaktionen at dække.
For Trine er reportageopgaver blevet hverdag. Siden hun i starten af året begyndte som journalistpraktikant på Frederiksborg Amts Avis, har hun beskæftiget sig meget med netop dén genre. Andre gange kan man finde hende i byretten. Den slags opgaver er hun vild med, fordi hun får indblik i nogle helt andre miljøer end dem, de fleste danskere færdes i. Andre dage, som i dag, skriver Trine reportager fra arrangementer i Helsingørområdet.
Oprindeligt er Trine fra Hillerød. Derfor havde hun allerede et godt kendskab til Frederiksborg Amts Avis, som dækker hele Nordsjælland, før hun startede i praktik:
”Jeg sagde helt fra starten af, at det kunne være sjovt, hvis jeg havnede i praktik her,” siger hun.
Kildekontakten er vigtig
I festsalen på Kronborg Slot danser unge og voksne renæssancedans til tonerne fra et tremandsorkester. Selvom Trine forsøger at holde sig i baggrunden, bliver hun inviteret til at deltage i kædedansen; ellers er det ”lidt ligesom at tage på stranden uden at hoppe i vandet”, som en dansende ridder bemærker. Fotograf Allan Nørgaard sænker sit kamera. Han kan jo ikke have journalisten med på billederne.
Herefter er det tid til at gå udenfor på markedspladsen, hvor Trine bevæger sig rundt mellem sværdfægtere, akrobater og ferieramte børnefamilier. Engang imellem stopper hun op for at notere noget på sin blok. Trine vil hellere snakke med lidt for mange end for lidt, og hun får da også både snakket med dansere, en kvinde, der sælger sennep iført lang kjole, og Emma på fire år.
Selvom hun synes, det er spændende at interviewe mere medievante personer, kan hun også godt lide at møde helt almindelige mennesker. De bliver ikke sure, og de har ikke en skjult dagsorden.
Ifølge Trine er kontakten til kilderne vigtig, og her handler det om at være imødekommende.
”Det er fedt at have et kildenetværk, når folk kontakter mig med historier,” siger Trine.
Praktik blev en øjenåbner
De utallige modeller for vinkelsætninger og argumentanalyse, som Trine lærte i sin tid på Journalisthøjskolen, bruger hun ikke så meget til daglig – i hvert fald ikke bevidst. Det er der ikke tid til. Måske med undtagelse af nyhedstrekanten, som hun har i baghovedet, når hun skal skrive sine artikler.
”Jeg spørger mig selv: Hvad ville jeg selv gerne læse? Er det her pissekedeligt?” siger Trine.
Da hun startede i praktik, følte Trine sig ikke helt forberedt på, hvor benhårdt arbejde, det ville være – i en branche, der også er presset af nedskæringer. Omvendt gik det også op for hende, hvor meget brugbart, hun kunne tage med sig fra undervisningen. Især viden om samfundsøkonomi og Roger Buchs forløb om kommunalpolitik:
”Roger Buch er en stor gave,” griner Trine.
Det handler om at sige ja
Med sig hjem til redaktionen har Trine medbragt en duft af bålplads og en blok med notater. Nu skal historien skrives. Men der er en anden historie, der lige nu fylder lidt mere i Trines hoved. Hun er tidligere blevet kontaktet af en kvinde, der har en historie om plejefamilier, der ikke har nogen rettigheder. En historie, der har potentiale til at udvikle sig til en artikelserie.
Dorte Møller Rasmussen, som er Trines redaktør, giver Trine ret i, at det er sådan en interviewsituation, hvor Trine skal bruge diktafon for at få alle detaljerne med. Begge har i et stykke tid gerne ville have, at Trine skulle dække en stor sag.
”Jeg vil gerne vise, hvad jeg kan,” siger Trine.
Hun tilføjer, at hun ikke oplever så høj en grad af hierarki på redaktionen. Det betyder, at hun som journalistpraktikant jævnligt skriver forsidehistorier til Frederiksborg Amts Avis. I omegnen af 20 er det blevet til indtil videre.
Det handler for Trine i høj grad om at sige ja til de muligheder, hun bliver tilbudt:
”Det er vildt vigtigt at eksperimentere og tage chancer,” siger Trine. ”Det er en kæmpe gave at komme ud og lave fejl og lære af dem.”