Ritzau Finans bruger et computerprogram til at skrive nyheder, når der komme nye regnskaber ud, og den digitale erhvervsavis Lasso News har slet ikke levende journalister ansat. De to medier er enige om, at teknologien vil hjælpe journalisterne i deres arbejde og ikke erstatte dem.
Skribent: Ida Sejersdal Dreiager
Den digitale avis Lasso News har eksisteret i halvandet år og har allerede produceret cirka otte milliarder artikler. Journalisterne Mimi og Jason arbejder produktivt og skriver cirka 1500 artikler hver eneste dag. Det kan de, fordi de er robotter.
”Vi har fået meget positiv feedback. Fra mediebranchen har det været ret interessant. Vi troede, det ville gøre journalister bange, men de har været interesserede,” siger den daglige redaktør, Tea Sylvest.
Selvom Lasso News har oplevet mere interesse end frygt, kommer det uundgåeligt til at få indflydelse på faget, når robotterne for alvor bliver en del af redaktionerne.
Teknikken bag
Mimi og Jason er computerprogrammer, der skriver om henholdsvis virksomheder og erhvervspersoner. Deres artikler bygger udelukkende på den offentligt tilgængelige information, man kan finde i CVR-registeret. Hver gang der sker en ændring, som hvis en virksomhed kommer med et nyt regnskab eller får en ny direktør, bliver det registreret i CVR-registeret. Og hver gang, der sker en ændring, skriver Mimi automatisk en artikel. Hun skriver altså om alle virksomheder lige fra LEGO til Randers Sportsdykkerklub. Jason skriver om personer. Han henter også sin viden fra CVR-registreret og leverer små portrætter om erhvervspersoners arbejdsliv.
Som bruger kan du søge på en virksomhed eller en erhvervsperson og læse alle Lasso News’ artikler om dem. Du kan følge en virksomhed og få en mail, hver gang der sker en ændring. Du kan scrolle på forsiden, hvor der er nyheder om de største virksomheder, eller gå på opdagelse i Discover, hvor artiklerne er inddelt efter emner som ”Politikere” eller ”Løvens Hule.”
”Det gælder om at være først”
Formidlingen på Lasso News er ret tør, men nyhederne er forståelige, og de er hurtige. Netop hurtigheden er også noget af det første direktør og nyhedschef for Ritzau, Søren Funch, nævner, da han skal forklare, hvordan programmet Autoflash er en fordel for journalisterne på Ritzau Finans.
”Tid er penge. Det gælder om at være først med nyheden, hvis for eksempel Novo Nordisks årsregnskab kommer ud,” fortæller Søren Funch.
Før sad journalisterne og gennemgik pdf-filer og råbte nøgletal op, så de kunne blive noteret. De var hurtige, så det tog kun 15-20 minutter at gennemgå et regnskab og skrive nøgletallene ud. Men Autoflash kan klare det samme på få sekunder. Desuden er der meget færre fejl, for en computer kommer ikke til at råbe et forkert tal, fordi den skal skynde sig.
Flere robotter i fremtiden
Både hos Ritzau og Lasso News arbejder de på at udvikle programmerne, så flere opgaver kan automatiseres. Søren Funch fortæller, at Ritzau arbejder på at udvikle Autoflash, så den også kan levere nyheder baseret på Danmarks Statistik. Han håber også på, at Ritzaus dækning af lokale nyheder på sigt kan klares af robotter.
Tea Sylvest fortæller, at Lasso News har en vision om at gøre robotterne mere intelligente. De er i samarbejde med Børsen i gang med at udvikle programmet, så journalisterne i fremtiden kan gå ind og rette i de artikler, robotten skriver, så de bliver bedre formidlet. Programmet skal så registrere ændringerne og lære af dem til næste gang. På den måde skal journalisterne faktisk kunne træne robotten.
Større krav til journalisterne
På trods af de store visioner mener hverken Tea Sylvest fra Lasso News eller Søren Funch fra Ritzau, at robotterne vil overtage journalisternes job.
”Jeg synes, det er meget positivt for faget. Det er et nødvendigt slavearbejde, robotterne kan overtage,” siger Søren Funch.
Den tid, man vinder, kan man så bruge på mere tidskrævende journalistik. For eksempel har Autoflash givet journalisterne på Ritzau Finans bedre tid til at analysere virksomhedernes regnskaber.
Tea Sylvest er enig:
”Jeg tror, robotjournalistik kan være med til at sikre, at journalister bruger tid på det, de er rigtig gode til, og ikke på dumt faktaskrivearbejde.”
Både hun og Søren Funch fortæller også, at medier og journalister har været utrolig interesserede og positive omkring de muligheder, som robotterne giver.
Når robotjournalistikken slår rigtigt igennem, bliver det dog svært for journalister, der kun vil referere nyhederne. ”Hvis journalister sætter som mål, at de kun skal skrive om, hvad der sker, så tror jeg ikke, der er nogen tvivl om, at robotterne overtager på et tidspunkt,” siger Tea Sylvest.
Men den kreative formidling og de analyser og vurderinger, der er vigtige for rigtigt at forstå nyhederne, kan robotterne ikke levere. Den opgave får vi fortsat brug for journalister til at løse:
“Hvis journalister sætter som mål, at de skal skrive, hvorfor det sker, og hvilken betydning det har, så er jeg helt sikker på, at de ville kunne arbejde rigtigt godt hånd i hånd med en robot,” siger Tea Sylvest.