Seks gode råd: Sådan skriver du en sexet klimahistorie

Klimaet er et kompliceret emne, som altid trækker tråde til et større billede, uanset historiens størrelse. Men det er også vigtigt, at klimahistorierne bliver dækket. Så hvordan undgår vi at lave kedelige eller utilstrækkelige historier om klima og biodiversitet?

Alexander Holm er biolog og nok bedst kendt som manden bag podcasten Den Dyriske Time, hvor han videreformidler forskningsartikler, naturvidenskabelige undersøgelser og nyheder om klima og biodiversitet. Når Alexander ikke trawler medierne og den videnskabelige verden for historier, der skal fortælles videre, holder han også foredrag, deltager i debatter, eller bokser med politikere og lobbyister på Twitter.

Mangler i dækningen

Og Alexander Holm er langt fra positivt indstillet overfor den nuværende klimadækning i danske medier.

”Der er nærmest ikke nogen, der laver klimadækning, og hvis de gør, er det fucking skraldet. De aner ikke, hvad de snakker om. Men man kan heller ikke bebrejde dem. Journalister er jo ikke biologer eller geologer,” siger han.

Ifølge Alexander Holm fejler medierne ofte i deres valg af eksperter. Han påpeger eksempelvis, at den borgerlige tænketank CEPOS ofte bliver brugt som ekspertkilde til klimahistorier, og at Bjørn Lomborg, politolog og kontroversiel debattør, stadig citeres i flere artikler.

”Det svarer jo til at invitere en flat-earther med til en diskussion om geopolitik. Alle skal ikke høres, og alle synspunkter er ikke lige vigtige,” siger han.

For Alexander Holm er klimakrisen ikke et holdningsspørgsmål. Videnskaben bag er allerede på plads. Vi skal ikke snakke videre om, hvorvidt kriserne er rigtige, og hvor presserende de så er.

Han mener i stedet, vi skal snakke om, hvordan vi gør noget ved det. Og til det skal vi bruge kvalificerede eksperter. Alexander påpeger, at der er massevis af kloge hoveder, som aldrig bliver brugt, mens førnævnte stadig får taletid.

Alexander Holm bliver også irriteret over mediernes tilgang til kriserne, som han mener er alt for rolig og laissez faire. IPCC-rapporterne fra FN’s klimapanel er et godt eksempel. De er nærmest dommedagsprofetier med evidens, men de bliver ofte kun dækket i en uge efter udgivelse og ikke seriøst nok, mener Alexander. Problemet er bare, at lange rapporter og havetraktorers CO2 udledning ikke er særlig sexet.

Sex din klimadækning op

Alexander Holm mener, at Danmarks befolkning er blevet immun overfor de ekstreme klimafortællinger og billeder af døde elefanter og tør jord, men den alt for laissez faire dækning er også en fejl. I stedet skal vi ifølge Alexander Holm huske at blande humor ind i klimadækningen, og vi skal huske at udstille de ansvarshavende, som de vagthunde vi er.

Så når Morten Bødskov (S), tidligere skatteminister og nuværende forsvarsminister, tager beslutningen om skatterabat til hybridbiler, på baggrund af en rundspørge blandt en mindre gruppe bilejere, skal vi være der. Når Danish Crown lancerer kampagner om bæredygtigt svinekød fra industrielt landbrug, skal vi være der. Vi skal bare have styr på tingene, når vi angriber de magthavende, mener han.

”Skal man være kildekritisk og byde de ansvarshavende op til dans, så skal man være sikker på, at man ikke siger noget forkert. Hvis man har styr på fakta, må man godt drille,” siger Alexander Holm.

Han synes i øvrigt, at der nogle gange er et sjovt element i historier om hykleri, løgne, selvmodsigelser og ren dumhed. Socialdemokratiet er nu mere grønt end rødt, og Shell lancerer grøn benzin, det er ret dumt, og dermed også ret sjovt, synes Alexander Holm.

Det vigtigste er, at folk engagerer sig i klimahistorierne, og for at det kan ske, skal de være sjove, spændende og sandfærdige. Hvordan gør man så det? Nu er vi jo glade for det konkrete her på skolen, så hvorfor ikke sætte klimajournalistik ind i en model, det er jo så dejligt overskueligt. Lad os kalde den ISKHSS.

ISKHSS-modellen

Rasmus Thirup Beck er uddannet journalist og antropolog. Som journalist har Rasmus blandt andet arbejdet som reporter for Politiken og lavet radio på P1, men hans fokus har siden 2008 været at dække klima. Han er medstifter af Klimajournalisterne.dk, som består af en lille gruppe journalister, hvis formål er at rådgive om klimajournalistik, foruden selv at formidle det. Derudover er Rasmus medforfatter til bogen ”Hvis vi vil – den absolut realistiske guide til at bremse klimakrisen, før det er for sent.”

Her får du Rasmus’ seks råd til at formidle klimastof.

Mindre fokus på individet: Rasmus Thirup Beck mener, at vi bør skrue ned for historier, der er rettet mod individet. De historier, som kan lyde i retning af ”så meget CO2 kan du spare, hvis…” eller ”hvilken salat skal du vælge, for at spare mest.”

De historier bliver hurtigt ulidelige, mener han. Både fordi det ikke er hos individet, de store CO2 besparelser skal findes, men også fordi det tager ansvaret væk fra de strukturelle ændringer, der skal til for at løse krisen.

Kom væk fra skrivebordet: Ifølge Rasmus Thirup Beck fortælles de bedste historier gennem mennesker, og det er ikke anderledes, når man skal dække klima. Det er gennem mennesker, at historierne får deres gennemslagskraft og bliver til fortællinger om ansigter og oplevelser i stedet for en bunke tal og forklaringer af grafer.

Konstruktiv journalistik: Det er måske efterhånden en gammel traver, men der findes få emner, hvor en konstruktiv tilgang giver bedre mening end ved klimaformidling, mener Rasmus Thirup Beck. Hvis vi farver dommedagsprofetierne med lidt håb og handling, bliver billedet knap så sort.

Spark til den med research: Rasmus har de seneste år set en stigning i antallet af klimahistorier, men det er ikke udelukkende godt, mener han. Der er ikke altid mulighed for at gå i dybden med en historie i flere uger, men spark alligevel til den med research. Tænk lidt ekstra over formidlingen, vinklen og fakta, så vi ikke kun sidder tilbage med historier om, hvor meget CO2 man kan spare hvis…

Selvuddannelse: Den giver lidt sig selv. Klima er et relativt svært og kompliceret stofområde, så for at kunne se de store sammenhænge og sætte nye udmeldinger i relief til gamle, må man læse lidt op på lektien.