For nyligt fik 2. og 3. semester mulighed for at stemme om en forlængelse af deres praktikperiode på journalistuddannelsen. Afstemningen har dog ifølge flere elever været en kritisabel affære. På vegne af Illustreret Bunker har jeg sat mig for at undersøge, hvorfor skolen afviklede afstemningen, som de gjorde – og om de kunne have gjort det anderledes.
Skribent: Frederikke Elberth Møller
Illustration: Charlotte Stentebjerg-Hansen
Med opladte sind og brune knæ mødte 2. og 3. semester direkte ind fra sommerferien for at afgive en vigtig stemme: Ville de have ændret deres praktikperiode fra 12 til 18 måneder? Jeg har opsøgt ledelse, bestyrelse og elever for at få forskellige vinkler på afstemningsprocessen.
DMJX fik på kort tid eksekveret både informationsmøde og afstemning blandt de studerende, og resultatet lå klart i indbakken på efterårets første dag: 3. semester fortsætter med deres nuværende studieordning med 12 måneders praktik, mens 2. semester med nød og næppe fik et kvalificeret overtal. Derfor sætter de nu kurs mod en praktiklængde på 18 måneder.
Stemmegrænsen for at godtage praktikforlængelse var 75 procent.
Med en samlet stemmeprocent på 71 fordelt over 2. og 3. semester ville alle elever som planlagt gå i 12 måneders praktik, hvis ikke resultatet var blevet opdelt. Men var det hele tiden meningen at dele stemmerne op?
DMJX’ uddannelseschef Henrik Berggren udtaler:
”Ja, det var meningen. Eller i hvert fald at vi kunne vælge at opdele det. Vi havde to meget forskellige resultater.”
Han henviser til, at 76,7 procent fra 2. semester stemte for en forlængelse af praktikken, mens 64,9 procent på 3. semester ønskede 18 måneders praktik. Henrik Berggrens svar stritter dog lidt. Først forklarer han, at skolen kunne vælge at dele stemmerne op. Efterfølgende skifter han til, at han gik ud fra, eleverne var klar over stemmeopdelingen mellem semestrene. Men eleverne har intet fået at vide om den opdeling – hverken mundtligt eller på skrift.
Et oplyst valg på uoplyst grundlag
Jeg søger videre efter et entydigt svar, og det burde kunne findes i skolebestyrelsens seneste mødereferater. De ligger frit tilgængelige på DMJX’ hjemmeside, men både dagsorden, bilag og mødereferat fra 22. juni 2020 er som sunket i jorden. Det var den dag, bestyrelsen havde et møde om praktikperioden. Men alt fra den dato er væk.
Prorektor Jens Grund, som ligeledes sidder i bestyrelsen for DMJX, tager heller ikke sin telefon trods gentagne forsøg på kontakt. Jeg formulerer flere beskeder til ham i håbet om et interview, men bliver mødt af følgende:
”Kære Frederikke. Jeg er optaget.”
Danmarks Medie – og Journalisthøjskoles prorektor har ikke tid til et interview på 30 minutter, selvom han får en frist på 12 dage. Med en SMS-besked gør jeg opmærksom på, at jeg ville ønske, svaret lå i bestyrelsens mødereferat fra 22. juni, men at det er blevet slettet fra skolens hjemmeside.
Intet svar.
Som et sidste forsøg på at finde afklaring på, om 2. og 3. semesters stemmer oprindeligt skulle adskilles, kontakter jeg en person, som er mere tilgængelig end skolens rektorat. Denne person bliver daværende studenterrepræsentant, Mats Piilmann Magnussen. Han sad i skolens bestyrelse, da der blev drøftet tidligere afbrydelse af den nuværendes studieordnings 12 måneders praktikperiode, og han mener ikke, at der blev talt om opdeling af stemmeresultaterne.
”Det husker jeg ikke, at vi gjorde. Jeg vidste i hvert fald ikke, at der ville blive skelnet mellem semestrene”.
Mats sender mig ligeledes referatet fra bestyrelsesmødet, da han som tidligere bestyrelsesmedlem heldigvis har det liggende. I det står heller intet om, at 2. og 3. semesters stemmer skulle deles op. Der står i stedet følgende – som kunne tyde på det modsatte:
“Bestyrelsen besluttede (…) at søge ministeriet om afbrydelse af forsøgsordningen for Journalistik med virkning fra 2019, såfremt 25% af de studerende i den foreslåede undersøgelse ikke anser det for problematisk.”
Efter flere interviews samt gennemgang af mødereferater peger ingen pile i retning af, at opdelingen hele tiden var planlagt – det har eleverne i så fald intet hørt om. Det efterlader en undren.
Har skolen haft interesse i at få så mange som muligt i 18 måneders praktik? Svaret ligger måske begravet hos de højere magter. Men prorektor Jens Grund er 16 dage efter min sidste henvendelse ikke vendt tilbage. Ligeledes er mødereferatet fra 22. juni stadig ikkeeksisterende på DMJX’ hjemmeside.
Utilfredshed og uoplyste elever
Det er altså ikke umiddelbart til at finde svar på, om skolen fra start havde intention om separering af stemmerne.
Derfor dykker Illustreret Bunker i stedet ned i processen før den vigtige afstemning. Vi spoler tiden tilbage til to uger inden, eleverne fik stemmeresultaterne. I forbindelse med at DMJX overhovedet besluttede sig for at afholde en afstemning, skrev vores prorektor nemlig følgende 17. august:
”Det er vigtigt for os, at I kan afgive jeres stemme på et oplyst grundlag.”
Hvis skolen ønsker, at de studerende skal tage en beslutning på oplyst grundlag, kan det umiddelbart forekomme irrationelt at åbne afstemningen syv dage inden, uddannelseschef Henrik Berggren og praktikkoordinator Martin Vestergaard holder det famøse green-screen-informationsmøde. Hvordan kan skolens elever tage et oplyst valg uden at være blevet oplyst først?
Henrik Berggren forklarer det med, at en tidlig åbning af den virtuelle stemmeurne blev igangsat for at få højere stemmeprocent.
”Vi tvang ingen til at stemme inden informationsmødet. Vidste man ikke nok, kunne man bare stemme efter mødet. Det er ikke vanskeligt.”
Meget tyder dog på, at en stor del af DMJX’ studerende faktisk stemte, inden de blev oplyst af skolen. Illustreret Bunker igangsatte en spørgeskemaundersøgelse – som kun kan besvares én gang – hvor omkring 25 procent af eleverne på 2. og 3. semester har svaret på, hvornår i processen de har afgivet deres stemme. 55 procent af de adspurgte har svaret ”før skolens online infomøde.”
Jeg spørger studenterrepræsentant Mats Piilmann Magnussen, hvad han tænker om skolens prioritering om at åbne afstemningen før informationsmødet.
”DMJX skulle selvfølgelig have afholdt informationsmødet inden afstemningen. Det er præcis ligesom til et folketingsvalg, hvor man i en lang periode op til afstemningen informerer om, hvad det handler om. Man skulle have gjort det samme på skolen,” siger han.
Netop Mats’ formulering stemmer godt overens med, hvordan Simone Nielsen, 2. semester, har afgivet sin stemme. Hun stemte nemlig for en praktikperiode på 12 måneder inden informationsmødet, men gør opmærksom på, at hendes valg ikke var velfunderet.
”Jeg var blank på, hvad jeg ville stemme, og at skolen åbnede afstemningen først, bidrog blot mere til forvirringen. Jeg mener bestemt ikke, vi fik nok tid og information til at tage et velbegrundet valg”.
Med manglende information henviser Simone Nielsen til, at hun savnede erfaringer fra mediebranchen og praktikanter, som har prøvet en 18 måneders praktikperiode.
”Jeg vidste jo ikke, hvad jeg ville få ud af henholdsvis 12 eller 18 måneders praktik. Jeg ville gerne have hørt noget fra praktikanternes og mediebranchens egen mund. Hvad tænker de om det?,” siger hun.
Henrik Berggren lægger dog stor vægt på, at skolens online informationsmøde skulle være upartisk. Han og praktikkoordinator Martin Vestergaard ville altså ikke sælge den ene praktikmodel bedre end den anden.
Han anerkender, at skolen godt kunne have brugt flere ressourcer på at oplyse eleverne med aktører udefra, men understreger, at det ville være et stort set-up at sætte i søen. I stedet henviser han til, at tvivlsomme elever kunne have taget spaden i egen hånd.
”Vi følte, at vores infomøde var nok. Hvis eleverne manglede oplysninger, kunne de bare selv have søgt dem, så de kunne stemme på et oplyst grundlag inden informationsmødet”.