Tryklufthorn, røve i sæder og fremtidsdrømme: Kom med på praktikmesse

Tryklufthorn, røve i sæder og fremtidsdrømme: Kom med på praktikmesse

Fjerde semester har været på praktikmesse! I løbet af seks runder kan de studerende og medierne lærer hinanden at kende, inden der skal søges om praktik. Se vores reportage for at få et indblik i eventet.

TEKST & video: Victor Heide-Jørgensen

Udgivet den 27. oktober 2022
Tovtrækkeri på DMJX: De studerende kræver at blive hørt, og bestyrelsen forventer at blive spurgt

Tovtrækkeri på DMJX: De studerende kræver at blive hørt, og bestyrelsen forventer at blive spurgt

Tovtrækkeri på DMJX: De studerende kræver at blive hørt, og bestyrelsen forventer at blive spurgt

De Studerendes Råd inviterede til reception som kritik af skolens økonomistyring. Receptionen startede en debat om dårlig kommunikation mellem de studerende og ledelsen på DMJX. Men hvem har det primære ansvar?

TEKST: Lærke Kobberup FOTO: Rasmus Breum ILLUStration: Louise Rix

Udgivet den 12. oktober 2022

”Det har aldrig været vores hensigt, at receptionen skulle være provokerende,” siger Anton Dahl Andersen, næstforperson for De Studerendes Råd. Kort tid efter receptionen som DSR afholdte, erkendte han dog, at DSR ikke har været helt skarpe i deres kommunikation. 

”Der var sgu noget rugbrødsarbejde, som vi fløj lidt for elegant henover,” siger Anton Dahl Andersen

I Radio Genlüds program ‘Interne Affærer,’ prikkede værterne til argumenterne bag receptionen. Efter et kort interview med skolens økonomichef, Jørgen Johannsen, blev det hurtigt etableret at det aldrig havde været planen, at pengene skulle være gået til de studerendes foreninger. En af mærkesagerne bag receptionen var ellers, at pengene blev taget fra de studerende og foreningerne og i stedet brugt på receptioner og et gyldent håndtryk. 

DSR skrev således i deres invitation:

“Vi ville gerne have fejret nye toiletter, flere penge til foreningerne eller et fredagsbarlokale, hvor vi alle sammen kan være. Desværre har skolen brugt svimlende 2,1 millioner på et gyldent håndtryk til den tidligere rektor og 130.000 kroner på receptioner, så det fik vi ikke lov til.”

Internt i DSR udsprang receptionen også af en utilfredshed med skolens forhandlinger af fondsmidler til foreningerne, som er blevet udskudt siden sommerferien. Anton Dahl Andersen oplyser, at ledelsen har givet udtryk for, at der ikke er udsigt til flere penge til foreningerne i den nærmeste fremtid. 

Han uddyber, at antallet af foreninger er vokset, men mængden af fondsmidler ikke er fulgt med og blevet revurderet. De få midler betyder, at nogle foreninger føler sig presset økonomisk.

“Hvis skolen vil skabe et godt foreningsliv, bør man nok overveje at investere mere end 15.000 kroner i os,” siger Kevin Landor Laursen, ansvarshavende chefredaktør for det nystartede Magasinet Tendens. 

Dette blev dog ikke kommunikeret tydeligt i forbindelse med annonceringen af receptionen.

Hør afsnittet om skolens økonomi fra ‘Interne Affærer’ under:

Hvem starter samtalen?

Økonomichefen på DMJX, Jørgen Johannsen, bekræfter, at der ikke havde været nogen forbi for at spørge ind til eller forstå skolens økonomi inden arrangementet. Han havde blot hørt, at receptionen havde noget med økonomi at gøre.

”Der er en pointe i, at vi skulle have rakt ud, men der er også en pointe i, at ledelsen skulle have rakt ud,” siger Anton Dahl Andersen.

Et mentalt billede kan dukke op. To børn siddende overfor hinanden i frustreret stilhed. Begge er for sure til at ville indlede samtalen.

Henrik Berggren, uddannelseschef for journalistuddannelserne på DMJX, forklarede til Radio Genlüd forud for receptionen, at det irriterer ham, at de studerende ikke havde rakt ud til ham. Han var nemlig ikke klar over, at de studerende følte, at der manglede kommunikation.

Han understreger dog, at han blev glædeligt overrasket over synet af den lille bod og de smilende arrangører, da han frygtede noget meget mere demonstrativt. 

 

Jan Dyberg til tasterne
Ingen fra ledelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har sagt, at receptionen var provokerende. Ifølge Anton Dahl Andersen var der rigtig mange, der talte om receptionen. Både elever og ansatte. Det var ikke kun receptionens pointe, der blev diskuteret. En stor del af snakken gik på, om argumenterne i sig selv holdt vand. 

Jan Dyberg Larsen, lektor på DMJX tog sagen i egen hånd og kontaktede arrangørerne. Han var interesseret i, om DSR havde lavet nok research i forhold til emnet, og om de følte, at deres intention var tydelig nok. Underviseren skrev til arrangørerne inden receptionen og påpegede vigtigheden i at researche. Han påpeger også vigtigheden i, at kritikken omhandler den tidligere bestyrelse. 

”Jeg tror godt, at jeg kan sige, at alle ansatte her er utroligt åbne over for at snakke med de studerende om tingene. Man skal bare spørge,” siger Jan Dyberg Larsen.

Den stille bestyrelse

Alle medlemmer af bestyrelsen er underlagt tavshedspligt i sager om ansættelsesretlige forhold. 

Siden bestyrelsesmødet om det gyldne håndtryk i juni 2021 er fem medlemmer blevet skiftet ud. Det skal påpeges, at udskiftningerne omfatter tunge poster som formand, rektor og økonomichef. Det er stadig uvist, hvem der har været til stede under mødet i juni 2021.

Det er blevet bekræftet af Roger Buch, forskningslektor på DMJX og medlem af bestyrelsen, at studenterrepræsentanterne har haft lige så mange informationer, som han selv har haft. Også om det gyldne håndtryk. 

Ifølge Julie Sommerlund, rektor på DMJX, blev det tydeligt meldt ud til hende via mail fra DSR, at kritikken ikke var rettet mod den nye bestyrelse. Hun pointerer dog, at hun ikke helt synes, det var tydeligt i omtalen af receptionen. 

”Samtidig håber jeg, at vi også kan have dialogen mere direkte end gennem happenings,” skriver hun i en mail. 

Denne dialog er Julie Sommerlund ikke den eneste, der efterlyser. 

Var receptionen en succes?

”Hele situationen virker sgu lidt rodet. Og når ting er rodet, bliver vi her på skolen uddannet til at stille spørgsmål. Men hvis der så ikke er nogen, der svarer på spørgsmålene, hvad gør man så?” siger Anton Dahl Andersen.

Man kan ikke stille spørgsmål til folk, man ikke kan finde. Jan Dyberg Larsen mener dog, at skolens ansatte har været let tilgængelige for de studerende. Så er spørgsmålet måske mere, om de studerende har ledt nok efter de relevante ansatte?

”Vi har nok ikke stillet tilstrækkeligt med spørgsmål, men jeg synes stadig, at det er et fælles ansvar,” siger Anton Dahl Andersen.

Han er frustreret over, at ledelsen ikke selv har italesat økonomisagen med de studerende. Selvom der har været tydelige problematikker med receptionen, mener Anton Dahl Andersen stadig, at det til en vis grad var en succes.

”Vi snakker om det nu, og jeg kan høre, at flere andre også gør det. Kommunikationen mellem de studerende og ledelsen er blevet et taleemne,” siger han.

Læs reportagen fra DSR’s reception d. 16. september her

Kommunikatørerne skal selv forhandle løn til praktik: “Bliver jeg valgt fra, hvis jeg siger et for højt tal?”

Kommunikatørerne skal selv forhandle løn til praktik: “Bliver jeg valgt fra, hvis jeg siger et for højt tal?”

Kommunikatørerne skal selv forhandle løn til praktik: “Bliver jeg valgt fra, hvis jeg siger et for højt tal?”

Kommunikationsstuderende på DMJX har ikke en fælles overenskomst. Situationen skaber usikkerhed under praktiksøgningen. Fagforeningen DJ anerkender problemet og opfordrer til, at de studerende selv kontakter forbundet.

TEKST: Nicoline Winther
Illustration: Louise Rix

Udgivet den 12. oktober 2022

Kommunikationsstuderende på Danmarks Medie og Journalisthøjskole skal selv forhandle løn, når de søger praktik på sjette semester. Dansk Journalistforbund har nemlig ikke etableret en fast overenskomst mellem virksomhederne og fagforeningen. Under et praktikmøde på DMJX i foråret blev et af de kommunikationsstuderendes kritiske spørgsmål mødt med ordene: 

“Vi fik at vide, at frokostordning jo også er en form for kompensation,” siger Kenni Klaris Øllgaard, kommunikationsstuderende på femte semester. 

Kigger man på tallene, er der en markant forskel på, hvad kommunikatørerne og journalisterne får i praktikløn. Journalisterne, som har en fast overenskomst, får 14.200 kr. om måneden. De kommunikationsstuderende får i gennemsnit 12.408 kr. Et løngab på knap 2.000 kr. om måned. 

De praktiksteder, som DMJX har indgået en aftale med, har indvilliget i at give de studerende løn. Men aftalen indbefatter ingen minimumsløn. Søger de studerende udenom listen, er de ikke sikret nogen løn overhovedet og kan derfor risikere et halvt år uden indkomst.

 

Risikerer at underbyde hinanden

I kampen om de ”gode” pladser risikerer de studerende at underbyde hinanden i lønforhandlingen. 

”Det er en tanke, der har strejfet mig. For hvis jeg nu siger et tal, der er for højt, bliver jeg så valgt fra på det og ikke på mine kompetencer?” siger Karoline Lenius, kommunikationsstuderende på femte semester. 

Hvis Karoline vil have 9.000 kr., og en anden studerende tilbyder 8.000 kr, så er der en fare for, at hun bliver valgt fra på baggrund af løn og ikke på kvalifikationer. Dette kan også være med til at trække løngennemsnittet ned generelt.

Modsat journalisterne, som har indgået alliance med de to andre journalistuddannelser, er kommunikatørerne på DMJX i konkurrence om praktikpladser med universitetsstuderende fra blandt andet Nordisk Sprog og Medievidenskab. De er nemlig billigere end kommunikatørerne fra DMJX, for de skal ikke have løn fra virksomhederne, da de har deres SU med sig. 

”De store virksomheder kan jo gøre, lige hvad de vil, for de skal jo nok få praktikanter, og vi kæmper jo også mod universitetsstuderende,” siger Kenni Klaris Øllgaard,  kommunikationsstuderende. 

 

Mangel på tid og ressourcer

Dansk Journalistforbund erkender også, at det er ærgerligt, at der ikke ligger en aftale for kommunikationsuddannelsen. 

”De studerende råber os op, fordi de gerne vil have en overenskomst, og det kan jeg godt forstå,” siger Henrik Bruun, forhandlingskonsulent i Dansk Journalistforbund. Han tilføjer, at forbundet er ærgerlige over, at det ikke er lykkedes at samle branchen under en fælles overenskomstaftale. 

”Vi vil vildt gerne lave en aftale, men det er jo let at sige, for alle fagforeninger er sat i verden for at lave aftaler på vegne af deres medlemmer, ” siger Henrik Bruun.  

Hvis der sidder nogle medlemmer, som føler, at de ikke får nok for pengene i deres fagforening, så er opfordringen fra Henrik Bruun, at man melder ind til studenterorganisationerne Kaj eller Andrea og fortæller, hvor man er i praktik, og hvad man får i løn. Det kan nemlig være med til at sikre, at de studerende ikke efterspørger en lavere løn, end der tidligere er givet og dermed kollektivt sænker lønniveauet.

“De store virksomheder kan jo gøre lige hvad de vil. De skal jo nok få praktikanter, og vi kæmper jo også mod universitetsstuderende.”

– Kenni Klaris Øllgaard, kommunikationsstuderende 

Adspurgt om Dansk Journalistforbund kan gøre mere for de kommunikationsstuderende, svarer Henrik Bruun, at det et politisk spørgsmål, der handler om ressourcer. For selvom Dansk Journalistforbund i teorien godt kunne besøge hver enkelt praktikvirksomhed og lave en aftale med dem, så kræver det enormt mange ressourcer, som de på nuværende tidspunkt ikke har. 

”Hvis det var lige ud af landevejen, så var det sket. Problemet er, at det er ret tidskrævende,” siger Henrik Bruun.

 

DMJX har forsøgt at lave en aftale

Leder af kommunikationsuddannelsen på DMJX, Helle Birkmose Winding, er også ærgerlig over, at det ikke har været muligt at få lavet en overenskomst på tværs af branchen. 

”Man har fra skolens side i samarbejde med Dansk Journalisthøjskole forsøgt at lave en aftale, dengang uddannelsen blev oprettet, men uden held,” siger Helle Birkmose Winding.

Hun nævner også, at DMJX opfordrer alle praktiksteder til at give de kommunikationsstuderende samme løn som de journaliststuderende.

Helle Birkmose Winding oplyser, at hun har iværksat endnu et forsøg på at få skabt en overenskomst for de kommunikationsstuderende. På et møde med uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne i branchen midten af oktober, vil hun sætte emnet på dagsordenen. 

Fremadrettet vil DMJX ikke acceptere, at praktikvirksomhederne, som er på skolens liste, giver mindre i månedsløn end 6500 kr. for praktikanter på sjette semester. Men Helle Birkmose Winding understreger, at skolen ikke kan garantere det, da lønaftalen udelukkende bliver indgået mellem den studerende og praktikstedet.

  

Forskelsbehandling af studerende

DJ og DMJX fortæller begge, at grunden til, at det ikke har været muligt at samle branchen i én overenskomst, blandt andet er fordi, at branchen er meget bred.  Udvalget af praktiksteder består nemlig af både private virksomheder, statsejede virksomheder og NGO’er. 

Og det argument forstår både Karoline Lenius og Kenni Klaris Øllgaard på femte semester godt. Men hvorfor DMJX ikke kæmper mere for de studerende, er de uforstående over for. 

For Karoline Lenius, er det okay at skulle ud i lønforhandling, for det skal hun jo også, når hun er færdig med sin uddannelsen og skal søge job. For hende ligger problemet et andet sted. 

”For mig  ligger problemet i skolens forskelsbehandling af de journaliststuderende og de kommunikationsstuderende,” siger Karoline Lenius. 

FAKTA OM PRAKTIK PÅ KOMMUNIKATIONSUDDANNLSEN

 

  • De kommunikationsstuderende på DMJX er i praktik i to semestre.
  • På tredje semester får de SU, imens de er i praktik
  • På sjette semester skal de forhandle sig til løn. 
  • De praktiksteder, som DMJX har en aftale med giver løn, men der er ingen nedre grænse for, hvor lidt de må give. 
  • Søger de studerende uden om listen, kan de risikere slet ikke at få noget løn i et halvt år.
Marie er praktikant på Horsens Folkeblad: ”Alt, der påvirker hele landet, påvirker også de små kommuner”

Marie er praktikant på Horsens Folkeblad: ”Alt, der påvirker hele landet, påvirker også de små kommuner”

Marie er praktikant på Horsens Folkeblad: ”Alt, der påvirker hele landet, påvirker også de små kommuner”

Marie Bergholdt er journalistpraktikant og oplever fordomme om lokalmedier, som hun selv gerne vil modbevise. Konrad Cornelius Rasmussen skal snart søge praktikplads, men han søger kun i København.

TEKST: Kathrine Møller Nielsen og Emily Holland-Fischer
ILLUSTRATION: Louise Rix

Udgivet den 12. oktober 2022

På en grå efterårsdag åbner døren sig til Horsens Folkeblads redaktion i Hedensted. Her sidder en smilende praktikant i strømpesokker og løse blåternede bukser. Marie Bergholdt har været ved Horsens Folkeblad i to måneder nu, og hun føler sig godt tilpas.  

Her er helt nede på jorden. Opdelt af en skillevæg sidder annoncesælgere på den ene side og journalister på den anden. Et klassisk kontor pyntet med grønne planter og farverige malerier.

Marie Bergholdt havde meget oppe at vende, før hun søgte praktik. TV2 Østjylland, P4 Fyn eller DR Ultra. En ting er dog helt sikkert, hun vil lave lokaljournalistik.  

”De historier, jeg skriver som lokaljournalist, har betydning for kilderne. De vil gerne snakke og værdsætter det arbejde, vi laver. Den historie, der ved første øjekast virker som en bagatel, ender med at være rigtig vigtig for dem,” siger Marie Bergholdt.

Hun vil gerne ud og møde mennesker og fortælle simple menneskehistorier om yderområderne i Danmark, hvor journalistens trofaste mikrofon sjældent når ud til. For hende er lokalnyheder vigtige, fordi de har betydning for de borgere, der bor i kommunen.  

Frygtede større medier

Da Marie Bergholdt søgte praktik, frygtede hun, at et større medie ikke på samme måde ville værdsætte hende, som de gør på et lokalmedie.  

”Jeg blev skræmt af de store medier. Jeg tænkte, at mine albuer ikke var spidse nok til at arbejde på Politiken. Jeg havde nok en fordom om, at man blev et nummer i rækken. Her er vi fem journalister og en praktikant. Jeg føler, at der er behov for min hjælp,” siger hun.

Modsat Marie Bergholdt har Konrad Cornelius Rasmussen andre overvejelser om sit praktiksted.

”Jeg tager orlov, hvis jeg ikke ender i København,” siger Konrad Cornelius Rasmussen, praktiksøgende journaliststuderende på fjerde semester. Han beskriver, at bekymringer om fremtidens praktikplads begynder at trænge sig på.   

”Praktikken fylder. Hvor vil jeg have det bedst henne? Her tænker jeg, både hvad der passer mig bedst som medietype, men også som menneske,” siger Konrad Cornelius Rasmussen. 

I efterårets praktiksøgning har de kommende journalistpraktikanter på DMJX og RUC mulighed for at søge 161 pladser. 46 af pladserne er på lokalmedier. 

Men lokalmedierne kommer ikke til at se en ansøgning fra Konrad Cornelius Rasmussen. Hvis ikke hans praktikplads ligger i København, vil han tage orlov i seks måneder, for han vil gerne være tættere på sin familie og venner. Plan B er at flytte til København for at arbejde i en børnehave eller som studentermedhjælper på et medie.

Hans drøm er en praktikplads på Altinget. Han håber, det kan være et sted, hvor han selv kan finde sine historier og få trumfet dem igennem. Han søger en praktikplads, hvor hans læring er i fokus, men praktikpladsen behøver ikke være på et stort medie.

”Jeg kan forestille mig, at når man er på et større medie, bliver man en del af et hamsterhjul. Man skal hele tiden levere nyheder, og der er mindre tid til fordybelse. Jeg forestiller mig, at man mere er set som en billig arbejdskraft, og det vil jeg for alt i verden undgå,” siger Konrad Cornelius Rasmussen.   

Marie vokser som journalist

Præcis klokken 13:00 er der redaktionsmøde på Horsens Folkeblad, hvor Marie er i praktik. Det holder de hver mandag for at aftale, hvad de skal lave af kommende historier. Marie Bergholdt og de andre fra redaktionen står spredt rundt i rummet. De skal hver især komme med deres inputs til ugens historier. Med sætningen ”News u can use” skrevet på tavlen går mødet i gang.  

Det store emne er en række høringssvar, som Hedensted Kommune har modtaget i forbindelse med kommunens spareplan. Marie Bergholdt synes, det er en udfordring at være med til ideudviklingen og komme med sine egne ideer. De andre på redaktionen har et stort netværk, og folk i kommunen kender dem rigtig godt.  

 ”Folk ringer ind med historier til de andre journalister, og det gør de jo ikke til mig, fordi de ikke kender mig. Det er den største udfordring,” siger Marie Bergholdt.

 Hun er dog sikker på, at det nok skal blive bedre, da hun efter to måneder i praktik allerede er ved at kende folk rundt omkring i kommunen.  

Generelt synes Marie Bergholdt, at de andre journalister på Horsens Folkeblad er gode til at give konstruktiv feedback og give hende gode råd med på vejen. 

De er også altid klar på at hjælpe hende med at finde historier, hvis hun ikke selv har en. De hjælper hende ikke med at finde kilder og skrive artikler – det skal hun selv klare, og det er hun glad for.  

Hun føler sig tryg i det, fordi hun altid kan komme og spørge, hvis hun er i tvivl om noget. Hun beskriver redaktionen som et sikkerhedsnet.  

Et af Marie Bergholdts mål var at blive bedre til at skrive rubrikker. Da hun startede i praktik hos Horsens Folkeblad fik hendes artikler ikke så mange ‘clicks’, men hun kan allerede nu se, at det går fremad, og der er flere og flere, der læser hendes artikler. 

”Mine tal er steget dobbelt så meget i forhold til sidste måned,” siger Marie Bergholdt.

Hun kan også se, at læserne bliver hængende i længere tid. Hun tror, det skyldes, at hendes indledninger er blevet bedre.  

Det er blevet Marie Bergholdts tur til at komme med sine inputs til historier. Hun nævner, at der åbner en ny tankstation og Youngtown, som er en skaterpark og hæng-ud-sted. De andre nikker anerkendende, og ideerne bliver skrevet op på tavlen.

Fordomme om lokalaviser 

Marie Bergholdt tror, at mange studerende har misforstået, hvor vigtige lokalhistorier er for borgerne.   

”Alt, der påvirker hele landet, påvirker også de små kommuner. Lokaljournalistik er historier, hvor man hurtigt kan tænke: ’Gider folk virkelig læse det her’. Men når man snakker med kilderne, kan man mærke, at det er vigtigt og relevant for dem at læse,” siger Marie Bergholdt.

Hun oplever flere fordomme, som at man ikke laver lige så meget på lokalmedier. Og at historierne ikke er lige så relevante, som dem man laver på de landsdækkende medier.  

”Der er jo heller ikke lige så meget prestige i at sige, at man sidder ved Horsens Folkeblad end eksempelvis ved TV2,” siger Marie Bergholdt.

For hende handler det ikke om prestige, men hun synes, det er ærgerligt, at man som journaliststuderende har sådan et syn på lokalmedier, for det passer ikke, at man som praktikant på et lokalt medie ikke laver noget.

”Jeg får næsten en historie udgivet hver dag, og jeg fik en historie i avisen den første dag. Det er jo ikke alle, der får det,” siger Marie Bergholdt.

Hun har meget frihed, og redaktionen giver hende lov til selv at finde nogle historier, som hun gerne vil skrive om. Hun har blandt andet lavet sin helt egen miniserie. 

I løbet af sine to måneder i praktik har Marie Bergholdt fået meget erfaring som journalist. Hun er blevet kastet ud i at lave artikler med det samme og fortæller, at journaliststuderende gerne må have deres egne holdninger til lokaljournalistikken. Hun ser sig selv som et levende bevis på, at man laver meget journalistik, og at den er relevant for dem, man skriver til. 

Konrad Cornelius Rasmussen er heller ikke blind for lokalmediers værdi, også selvom han ikke selv vil søge en praktikplads andre steder end i København.  

”Journalister er til for borgerne, så lokalmediers rolle er supervigtig. Den enkeltes historie betyder nok bare ikke helt så meget for mig. Jeg ser mere bredt på samfundet, og det vil jeg gerne skrive om, analysere og dygtiggøre mig i, ” siger Konrad Cornelius Rasmussen.

Mangler du et fællesskab på DMJX? Så er du ikke alene

Mangler du et fællesskab på DMJX? Så er du ikke alene

Mangler du et fællesskab på DMJX? Så er du ikke alene

Hver fjerde studerende på DMJX føler sig udelukket af fællesskabet. Skolen erkender, at det er et problem, men har svært ved at finde en løsning på det. En gruppe studerende har taget sagen i egen hånd og startet foreningen DMJX Social.

TEKST: amalie obbekjær jensen 
Illustration: Signe mynster 

Udgivet den 12. oktober 2022

Til foreningsbazaren i starten af hvert semester kan Danmarks Medie- og Journalisthøjskole virke som et slaraffenland af fællesskaber. Et tag-selv-bord fyldt med nye venner og sociale sammenkomster. Musikken pumper, popcornene uddeles og foreningsformændene står klar til at shanghaje dig til lige netop deres forening. DMJX’s kantine forvandles til mulighedernes land.

 Og det bliver det måske for nogle. Men for andre bliver virkeligheden en anden. I hvert fald hvis man skal tro ’Læringsbarometer 2021’. Her er det nemlig hver fjerde studerende, som svarer, at de inden for de sidste 12 måneder har følt sig ’ignoreret eller udelukket fra studiefællesskabet’ på DMJX.

Til gengæld fortæller undersøgelsen ganske lidt om, hvad der egentlig ligger til grund for den her følelse. Og dét er en udfordring, når skolen skal sætte ind.

Druk, fodbold og lukkede foreninger 

I et forsøg på at komme tættere på et svar, åbnede vi i Illustreret Bunker for nogle uger siden en brevkasse, hvor vi opfordrede de studerende på DMJX til at dele deres oplevelser. Overordnet kan svarene deles op i to hovedkategorier: En usund alkoholkultur og et lukket foreningsliv.

“Da jeg startede og hørte om de forskellige foreninger, vidste jeg bare, at jeg skulle prøve at komme ind i én bestemt forening. Jeg glædede mig til fællesskabet og at blive blandet på tværs af semestrene. Jeg sendte en ansøgning, og krydsede alt jeg havde, for at jeg kom ind. Desværre endte det ikke sådan. Jeg forstår 100 procent, at alle ikke kan få en plads. Det var bare rigtig træls alligevel.” 

 

“Jeg føler at fællesskabet er meget internt og lukket især på grund af skolens mange foreninger. Hvis man ikke er blevet accepteret ind i en af disse foreninger kan jeg derfor til tider godt føle mig udenfor. Jeg synes også at det sociale er meget delt op i hierarkier, hvor dem, der er en del af en eller flere foreninger, er øverst.” 

 

“Modus er den eneste grund til, at der er et godt fællesskab på skolen.”

I høj grad en alkoholkultur, der dominerer stedet. Svært at finde fællesskab om noget, der ikke handler om druk eller bold. Føler tit man står på egne ben i forhold til. fællesskabet, f.eks. at man aldrig har et fast hold, studiegruppe eller noget. Tit føles det som om at professionen skal være hele ens person, som det også afspejles i foreningslivet. Til gengæld er størstedelen af eleverne på skolen super åbne og imødekommende, og det er dejligt!”

 

Brevkassen giver selvfølgelig langt fra et retmæssigt indblik, men den afslører en flig af dét, som måske ligger til grund for, at hver fjerde studerende på DMJX føler sig udelukket af studiefællesskabet. 

 

DMJX Social

Nogen, der har taget sagen i egen hånd, er initiativtagerne bag skolens nye forening; DMJX Social. Foreningen er i virkeligheden et socialudvalg, som udspringer fra DSR, og de vil hver måned komme til at holde deres egne events. Navnet DMJX Social har en international klang for at favne alle på hele skolen. Både journalister, fotojournalister, kommunikatører og de internationale studerende.

Alberte Linde og Sofie Wegger, som begge går på 2. semester, er to af tovholderne på projektet. 

”Det kan føles super grænseoverskridende at tage i fredagsbaren, hvis man ikke lige var en af dem, der kom med i fællesskabet fra start. Vi håber, at vi med DMJX Social får et rum, hvor man både kan møde op alene eller med venner,” siger Alberte Linde. 

DMJX Social skal med andre ord være et alternativ til alkoholkulturen og præstationsræset. Og udvalgets syv medlemmer har masser af idéer i ærmet, som skal ryste skolen sammen på tværs af både semestre og uddannelser, blandt andet stand-up, musikquiz, fællesspisning og en valgaften.

”Vi vil gerne skabe et fællesskab, hvor man kan være social uden at alkohol er omdrejningspunktet og hvor man ikke skal præstere andet end at møde op. Man skal ikke præstere fagligt, lave ansøgninger og levere, man skal bare møde op,” siger Sofie Wegger. 

DMJX Social afholder deres første event, som bliver en quizaften, den 26. oktober.

FAKTA OM LÆRINGSBAROMETERET

  • Læringsbarometeret er en spørgeskemaundersøgelse, som gennemføres på alle videregående uddannelser hvert andet år.
  • Det er Uddannelses- og Forskningsministeriet, som står bag, og spørgeskemaet har blandt andet til formål ’at afdække de studerendes oplevelser af læringsmiljøet.’ 
  • I undersøgelsen er der i alt 83 studerende fra DMJX, som svarer, at de inden for de sidste 12 måneder har følt sig udelukket fra studiefælleskabet.

Hvem har ansvaret?

”Udelukkelse fra fællesskabet var klart det, som var mest bekymrende ved rapporten,” siger uddannelseschef for journalistuddannelserne, Henrik Berggren. 

Helt konkret har rapporten ført til, at andet, tredje og fjerde semester har været til oplæg med foredragsholder Frederik Svinth ved studiestart, som havde til formål at sætte trivslen på dagsordenen. 

Oplægget handlede om fællesskaber, og hovedbudskabet var, at vi mennesker trives bedst, hvis vi føler,  at vi hører til – og i den sammenhæng er de ikke-tætte fællesskaber, som man for eksempel kan danne på sit uddannelsessted, lige så vigtige som de nære relationer til venner og familie.

De to initiativtagere bag DMJX Social fortæller også, at idéen netop udsprang fra samtalerne, de havde til Frederik Svinths oplæg.

 ”Jeg tror, det gik op for mig, mens vi sad med de her samtalekort, at det er lige præcis den her type forum, der mangler på skolen. Et rum, hvor der er plads til at snakke lidt dybere,” siger Alberte Linde. 

 Oplæggene ved studiestart er det første og eneste skridt, som skolen indtil videre har taget, for at komme udelukkelsen til livs. Henrik Berggren erkender da også, at der er tale om en relativt begrænset indsats, men begrunder det med, at det er en problematik, som er vanskelig at sætte effektivt ind overfor: 

 ”Jeg synes, det er svært at blive klog på. Det var noget andet, hvis DSR og flere studerende direkte sagde, at det her var et kæmpe problem, men det er ikke det, jeg hører. Næste skridt kunne være at skaffe mere viden om årsagerne, og vi vil helt sikkert også snakke med DSR om det,” siger Henrik Berggren.

 

Højskolens højtaler

Forperson for De Studerendes Råd, Iben Ryberg, bekræfter, at de er opmærksomme på rapporten.

 ”Vi har haft meget fokus på at gøre noget ved, at der måske er nogen, der har svært ved at finde deres plads i drukfællesskaberne. Og hvis man nu heller ikke lige har en genial journalistisk idé, så er der et hul der,” siger Iben Ryberg.

Hun fortæller, at DSR selv taget initiativ til det, som de har valgt at kalde ”Højskolens Højtaler”. 

”Det skal skærpe dialogen fra ledelsesgangen og ned til de studerende – og omvendt,” siger Iben Ryberg.

 Første møde i “Højskolens Højtaler” er den 11. oktober i Blå Audi, hvor emnet er skolens foreninger. Samtidig stemmer Iben Ryberg sig i koret af dem, der mener, at vi mangler viden om årsagerne til problemet.

 ”Ingen af de ting, vi prøver lige nu, er evidensbaseret. Rapporten fortæller os meget lidt om, hvordan folk har følt sig ekskluderet. Så nu prøver vi at gøre noget, og ser om det virker,” siger Iben Ryberg.

 

Usund alkoholkultur 

Mette Mørk er faglig koordinator for de journaliststuderende, og hun fortæller, at den seneste studie evaluering foretaget på 2. semester afslører, at rigtig mange er glade for det sociale miljø på skolen. Det ændrer dog ikke på, at tallene i rapporten skal tages alvorligt.

”Tre der ikke trives er tre for mange, og selvfølgelig er det noget, vi skal tage hånd om, men det er svært at vide, lige præcis hvilken indsats der skal til,” slår Mette Mørk fast. 

Og alkoholkulturen er et af de steder, hvor skolen vil forsøge at tage fat. “Der er faktisk altid nogen, og måske endda lidt flere end der plejer, som fortæller, at der godt nok er meget alkohol i rusforløbet,” siger Mette Mørk.

 Helt konkret vil Mette Mørk, i samråd med det nuværende og det kommende formandskab for rusværterne, se på, hvad man kan gøre anderledes til det kommende rusforløb. 

Hun understreger dog samtidig, at skolen som udgangspunkt har stor tillid til, at rusværterne løser opgaven, og at langt de fleste melder tilbage, at de er glade for forløbet, og at det er en god måde at komme ind på skolen.

 ”Men at nogen føler sig udelukket, det er en oplevelse, man ikke kan tage fra folk, og så er vi nødt til at tilbyde noget mere og begynde at skrue på en masse små knapper, der kan gøre, at man føler sig mindre ekskluderet,” siger Mette Mørk

Reception for eleverne – ”Vi vil gerne have lov til at reagere”

Reception for eleverne – ”Vi vil gerne have lov til at reagere”

Reception for eleverne – ”Vi vil gerne have lov til at reagere”

DMJX’s økonomi er kommet i mediernes søgelys, efter fagbladet Journalisten har udtalt kritik af skolens pengehåndtering. Derfor afholdt De Studerendes Råd (DSR) og KaJ et event fredag d. 16. september for at markere deres utilfredshed.

TEKST: Lærke Kobberup
Foto: Rasmus Breum

Udgivet den 24. september 2022

”Alle studerende fortjener et gyldent håndtryk”.

Disse store påmalede bogstaver hænger på det banner som Iben Marie Ryberg, forperson for DSR, og Josephine Marie Lind, medlem af DSR og KaJ, bærer mellem sig, mens de gør klar til eventet. Et lille bord står klar med sit eget banner med teksten ’$KÅL!’.

Her bliver der fyldt champagne i glas og fremlagt småkager af Anton Dahl Andersen, næstperson for DSR, og Emil Vogelius, forperson for KaJ. På et tilstødende bord bliver håndflader malet med guldmaling. For udover lidt godt til ganen, kan elever og undervisere også få sig et gyldent håndtryk på vej til undervisning.

”Vi har valgt at starte allerede klokken 8, så vi kan nå at fange nogle af de ansatte,” siger Anton Dahl, som er en af hovedplanlæggerne bag receptionen.

Men det er ikke kun de ansatte, de fanger. Flere elever møder tidligere ind end normalt.

”Jeg valgte at møde ind tidligt, så jeg kunne fornemme, hvad det handler om”, siger Emilie Lindahl-Jessen, journaliststuderende på 1. semester.

Mange af de nyankomne får et glas champagne og en småkage, stiller sig ind til siden og venter på en uddybning af arrangementet. Dette sker dog ikke, og de vender sig i stedet til hinanden og begynder at småsnakke. Idet andre nyankomne spørger ind til arrangementet, forklarer arrangørerne ivrigt hvorfor eventet afholdes. Anton Dahl Andersen fortæller, at formålet med receptionen ikke primært er at oplyse eleverne:

”Vi har mere et behov for at markere, at vi ikke synes, skolens håndtering af pengene var i orden. Der ligger en stor provokation i at bruge så mange penge på receptioner og ikke på eleverne,” siger han.

Hvad er der sket med pengene?

Hen over de sidste par måneder har blandt andre fagbladet Journalisten skrevet om det ’gyldne håndtryk’ som DMJX’s tidligere rektor Trine Nielsen fik, da hun forlod posten efter 2,5 år. Det er her kommet frem, at hun fik en fratrædelsesgodtgørelse på 2.1 mio. Dette skete efter en sparingsunde på 3.5 mio., og fratrædelser af fire undervisere.

Derudover er det også kommet frem, at der er blevet brugt over 130.000 kroner på receptioner for ledelsen i 2019.

Disse informationer gjorde skolens elever nysgerrige på økonomien. Resultatet blev en festinvitation slået op på Facebook, hvor DSR og KaJ inviterede alle til reception for de studerende:

”Kom og nyd et køligt glas for os selv, når nu ingen andre gør det.”

Selvom artiklerne omhandler sager behandlet af skolens tidligere bestyrelse, mener Anton Dahl Andersen, at det stadig er vigtigt, at skolens elever markerer deres utilfredshed:

”Vi har skrevet til Julie Sommerlund, rektor på DMJX, og understreget, at eventet i dag ikke handler om den nuværende bestyrelse. Pointen i dag er primært at snakke med de studerende om situationen. Og så selvfølgelig at få lov til at reagere,” siger han.

Tiden går og flaskerne bliver tømt

En del elever og ansatte kommer forbi receptionen inden undervisning. Der bliver joket om gyldne håndtryk og yndlingssmag inden for børnechampagne. Selvom mange frabeder sig champagnen, da de lige har børstet tænder, bliver der tømt over ni flasker og givet så mange gyldne håndtryk, at den påmalede guldmaling begynder at krakelere på hænderne. Også Anton Dahl Andersen mener, at eventet er gået godt:

”Vi fik markeret os på en måde som er hyggelig, sjov og rar, men stadig med en pointe i, at vi er her og går op i, hvad der foregår. Det har dog aldrig været meningen, at det skulle være en demonstration. Der er det blevet blæst op af medierne. Men det kan vi jo ikke styre,” siger han med et glimt i øjet.