Fra kuglepen og blok til kostumer og replikker: Snart skal journalisterne på scenen

Fra kuglepen og blok til kostumer og replikker: Snart skal journalisterne på scenen

Fra kuglepen og blok til kostumer og replikker: Snart skal journalisterne på scenen

DMJX’s nye forening, Revyen, er ikke lig så mange andre foreninger på skolen. Revyen skal være et mødested for alle og bygge broer på tværs af semestre og uddannelser. Den store ambition er, at den skal fortsætte, når initiativtagerne ikke længere går på skolen. Foreningen er dog stærkt udfordret af corona, hvilket gør det usikkert, om Revyen overhovedet bliver til noget.

Skribent og foto: Kevin Doherty

Udgivet den 10. december 2020

Du har måske hørt det i krogene på skolen. Du aner måske slet ikke noget om det. Eller måske er du udmærket klar over, at foreningslivet på skolen har fået et nyt friskt pust. Der er nemlig en helt ny forening på DMJX, Revyen.

Idéen startede egentlig, som mange idéer nu gør. Med alkohol i blodet. Signe Bertram, der nu går på 3. semester på journalistuddannelsen, luftede idéen til en holdfest tilbage på 2. semester. Signe Bertram, Laura Nissen og Bonna Haagen Pedersen, der alle tre læser journalistik på 3. semester, sidder i bestyrelsen i foreningen. De er tre ildsjæle, der håber, at Revyen kan cementere sin plads som en fast del af de mange foreninger på skolen. Revyen møder dog udfordringer på vejen.

Fra invishows til revy

Ildsjælene bag revyen har hver især nogle kvaliteter og færdigheder, som de bidrager med, når revyen skal planlægges og udføres. Signe Bertram er formand for foreningen, Laura Nissen skal stå for teaterspillet på scenen, og Bonna Haagen Pedersen får ansvaret for rekvisitter og kostumer.

Signe Bertram har tidligere læst økonomi og arbejdet med opstillingen af en revy. Samme tradition vil hun skabe på DMJX. Men selvom hun er initiativtageren bag foreningen, har hun ikke selv tidligere prøvet kræfter med teater eller musik.

”Min plan var, at jeg gerne ville starte det og lave alt det kedelige arbejde og få sat rammerne, men jeg ville have nogle andre, der kunne stå for selve det at sætte forestillingen op, for det har jeg ikke talent for. Jeg synes bare, det kunne være sjovt,” siger Signe Bertram.

 Her kommer Laura Nissen ind i billedet. Hun har spillet teater og har kendskab til, hvordan det fungerer på en scene. Men på trods af, hun har ansvaret for teaterspillet, er hun tydelig om, at alle skal være med til at skabe forestillingen.

”Det skal være et fælles projekt. Selvfølgelig skal der være nogen bagved, der kan styre en forestilling, men jeg har ikke på noget tidspunkt haft en idé til en forestilling, jeg bare skulle have ført ud i livet,” siger Laura Nissen.

De tre kvinder lagde allerede tidligt i deres tid på skolen mærke til, at folk på stedet kan mere end bare at skrive artikler og ringe til kilder.

”Vi så med invishows, at alle havde mega gode idéer,” siger Signe Bertram.

Bonna Haagen Pedersen var heller ikke i tvivl om, at folk havde mere at byde på end journalistik.

”Det virkede som om, at der var rigtig meget uforløst talent på skolen. Folk kan så mange forskellige ting, så hvorfor ikke en revy?” siger Bonna Haagen Pedersen.

En forening for alle

Der er mange foreninger på DMJX, men kun et par stykker, der ikke bunder i noget fagligt relevant som radio eller TV. Kurt Strandbar og rusværterne er de bedste eksempler, men for at være en del af disse, kræver det at klare optagelsesprøverne. For Signe Bertram, Laura Nissen og Bonna Haagen Pedersen har det været vigtigt at lave en forening, som alle kan være en del af.

”Det har været en nøgleting for os, at det er åbent for alle. Også for folk, der ikke har lyst til at stå på en scene eller ikke kan spille musik. Hvis du bare har lyst til at bidrage med noget tid og energi i projektet, er du velkommen,” siger Laura Nissen.

Og foreningen skal favne bredt på tværs af uddannelserne, der findes på skolen.

”Det skal være en forening, der ikke kun går på tværs af semestrene, men også på tværs af uddannelserne, altså journalistik, kommunikation og fotojournalistik,” siger Signe Bertram.

 Med Kurt Strandbar lukket på ubestemt tid og ingen fælles fester på skolen, er der ikke mange muligheder for at møde nye personer udover dem på ens eget semester. De tre kvinder håber, at Revyen kan bygge broer på tværs af semestre og uddannelser på DMJX. 

”Mit drømmescenarie er helt sikkert, at det kan være et møderum for alle. Det er bare svært at møde nogen fra et andet semester. Man går bare ikke over til folk og siger, ’hey, skal vi lige drikke en øl?’, hvis man ikke kender folk. Man skal have noget at mødes om,” siger Laura Nissen.

 Corona spiller hovedrollen på scenen

Corona har lammet alle større begivenheder, og Revyen er ingen undtagelse. Forsamlingsforbuddet på ti personer satte en stopper for, at alle interesserede i Revyen kunne mødes og planlægge. Alligevel er der dog plads til at håbe. Stakladen er allerede reserveret seks dage i slutningen af marts, og de tre kvinder krydser fingre for, at forsamlingsforbuddet bliver løftet, så man kan begynde med øvningen. Det er nemlig på scenen, at forsamlingsforbuddet driller.

”Problemet ligger hos de medvirkende i Revyen. Fordi vi ikke er en professionel produktion, vil scenen ikke blive vores arbejdsplads. Derfor er forsamlingsforbuddet på ti personer gældende,” siger Signe Bertram. 

Det er også meget usikkert, om der overhovedet vil blive en revy. Forsamlingsforbuddet kan ændres flere gange inden marts, men hvis det ligger på ti personer i marts, ser det sort ud.

 ”Så er afvejningen, hvor mange timer vi vil investere i det her, hvis vi ikke har en reel formodning om, at det bliver muligt at spille. Og det er bare en virkelig svær overvejelse,” siger Signe Bertram. 

 En anden udfordring ved at starte en revy på DMJX er også, at man ikke når at være med så mange semestre, før man skal i praktik. For de tre kvinder er foråret 2021 den sidste mulighed, de har, for at gøre drømmen til virkelighed. Deres ambition er, at nogen vil overtage, når de skal i praktik.

”Det kunne være fedt, hvis det er en forening, der får lov til at eksistere i mere end ét semester. Problemet er jo, at vi skal i praktik, og på grund af corona kunne vi ikke spille det her semester. Marts vil være den eneste mulighed for, at vi får lov til at røre ved noget, der hedder revy. Derfor kunne det være nice, hvis der var nogle andre, der kunne komme med på holdet nu og tage den videre, når der forhåbentlig ikke er en global pandemi,” siger Bonna Haagen Pedersen.

 Bestyrelsen afventer lige nu, om der sker ændringer i forsamlingsforbuddet, så personer, der er interesserede, kan mødes. Ellers kan de være nødsaget til at afholde møderne på zoom. Én ting er dog sikker. De er klar og spændte på at løfte DMJX’s første revy fra idé til virkelighed. 

DMJX’s nye sky: Kom med på digital rundvisning

DMJX’s nye sky: Kom med på digital rundvisning

DMJX’s nye sky: Kom med på digital rundvisning

Har du svært ved at finde rundt på den nye journalisthøjskole? Eller er du blot nysgerrig på, hvordan de nye lokaler tager sig ud? Illustreret Bunker giver dig en digital rundvisning, hvor du selv kan gå på opdagelse i alt fra studierum til tagterrasser.

DMJX’s nye sky: Kom med på digital rundvisning

Har du svært ved at finde rundt på den nye journalisthøjskole? Eller er du blot nysgerrig på, hvordan de nye lokaler tager sig ud? Illustreret Bunker giver dig en digital rundvisning, hvor du selv kan gå på opdagelse i alt fra studierum til tagterrasser.

Skribent: Bonna Haagen Pedersen
Foto: Signe Duedahl Nørgaard og Arkitema/Niels Nygaard

Udgivet den 10. december 2020

Skribent: Bonna Haagen Pedersen
Foto: Signe Duedahl Nørgaard og Arkitema/Niels Nygaard

Udgivet den 10. december 2020

Tryk på “fullscreen” og tag på digital rundvisning i den nye journalisthøjskole. Rundvisningen er optaget med 360 grader foto, så du kan med musen dreje rundt i billedet og se rummene fra alle vinkler. Du kan desuden selv klikke dig frem og tilbage ved hjælp af pilene. Prøv også at tryk på de små kryds undervejs og lær nye ting om bygningen. Med den gule knap øverst kan du altid få et overblik over bygningen. Foto: Signe Duedahl Nørgaard.

Tryk på “fullscreen” og tag på digital rundvisning i den nye journalisthøjskole. Rundvisningen er optaget med 360 grader foto, så du kan med musen dreje rundt i billedet og se rummene fra alle vinkler. Du kan desuden selv klikke dig frem og tilbage ved hjælp af pilene. Prøv også at tryk på de små kryds undervejs og lær nye ting om bygningen. Med den gule knap øverst kan du altid få et overblik over bygningen. Foto: Signe Duedahl Nørgaard.

Der er en sky på himlen over Katrinebjerg, som virker større og mere firkantet end de andre. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har fået nye lokaler, og her nærmest svæver den øverste del af skolen over bygningens nederste niveauer. 

Sådan ser det i hvert fald ud, når man kigger på den konceptskitse, der har været inspirationen for den nye skole. 

Der er en sky på himlen over Katrinebjerg, som virker større og mere firkantet end de andre. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har fået nye lokaler, og her nærmest svæver den øverste del af skolen over bygningens nederste niveauer. 

Sådan ser det i hvert fald ud, når man kigger på den konceptskitse, der har været inspirationen for den nye skole. 

Men det er ikke kun på papiret, at skyen findes. Lader man øjnene glide fra bygningens fundament af gule mursten, ser man store transparente glasfacader, der med lidt fantasi godt kunne få bygningens øverste del til at se svævende ud.

Netop transparens er et ord, der går igen, når man spørger to af byggeudvalgets deltagere om ønskerne bag skolens arkitektoniske udtryk. Gennemsigtighed og glas var der ikke meget af i Bunkeren, og ifølge Jan Dyberg Larsen har transparens været et gennemgående ønske for den nye skoles udtryk.

Jan Dyberg Larsen er lektor på DMJX og har siddet med i byggeudvalget, der udover medarbejdere også talte repræsentanter fra De Studerendes Råd, arkitektfirmaet Arkitema, entreprenørfirmaet Jørgen Friis Poulsen A/S og flere.

 

 

”Vi har både tænkt fleksibilitet som, at møblerne skal kunne flyttes, men også at fleksibiliteten består i en perlerække af mere faste fasciliteter, så man kan flytte sig efter behov.”

 

– Anna Kathrine Bisgaard Sørensen, arkitekt og kreativ leder hos Arkitema Architect

 

 

Ønsket om transparens ses også inde i bygningen. Her peger Anna Kathrine Bisgaard Sørensen, arkitekt og kreativ leder fra Arkitema Architect, på de mange glaspartier som et konkret eksempel på arbejdet med et transparent udtryk. Glasset er et gennemgående materiale for både undervisningslokaler, bibliotek, computerlokaler og lærernes kontorer.

Et andet ønske for byggeudvalget har været en skole med mere fleksibilitet. For Jan Dyberg Larsen giver det sig helt konkret til udtryk i de 350 studiearbejdspladser fordelt rundt på skolens etager.

De forskellige størrelser på undervisningslokaler og typer af møbler er et andet sted, hvor Anna Kathrine Bisgaard Sørensen ser konkrete eksempler på ønsket om fleksibilitet.

“Vi har både tænkt fleksibilitet, som at møblerne skal kunne flyttes, men også at fleksibiliteten består i en perlerække af mere faste faciliteter, så man kan flytte sig efter behov.”

Fleksibilitet og transparens har ikke været de eneste ønsker for det arkitektoniske udtryk på campus Katrinebjerg, men to bærende begreber for skolens udformning. Tag med på rundvisning øverst i artiklen og se, hvordan ønskerne for den nye skole er lykkedes.

Fakta om DMJX Campus Katrinebjerg
  • Hvor: Helsingforsgade 6a, 8200 Aarhus N – Campus Katrinebjerg
  • Færdig: April 2020 – men grundet COVID-19 blev den nye skole først rigtigt taget i brug i september 2020
  • Areal: 12.478 kvadratmeter inklusiv P-kælder 
  • Anlægssum: DKK 145 mio.

Men det er ikke kun på papiret, at skyen findes. Lader man øjnene glide fra bygningens fundament af gule mursten, ser man store transparente glasfacader, der med lidt fantasi godt kunne få bygningens øverste del til at se svævende ud.

Netop transparens er et ord, der går igen, når man spørger to af byggeudvalgets deltagere om ønskerne bag skolens arkitektoniske udtryk. Gennemsigtighed og glas var der ikke meget af i Bunkeren, og ifølge Jan Dyberg Larsen har transparens været et gennemgående ønske for den nye skoles udtryk.

Jan Dyberg Larsen er lektor på DMJX og har siddet med i byggeudvalget, der udover medarbejdere også talte repræsentanter fra De Studerendes Råd, arkitektfirmaet Arkitema, entreprenørfirmaet Jørgen Friis Poulsen A/S og flere.

 

 

”Vi har både tænkt fleksibilitet som, at møblerne skal kunne flyttes, men også at fleksibiliteten består i en perlerække af mere faste fasciliteter, så man kan flytte sig efter behov.”

 

– Anna Kathrine Bisgaard Sørensen, arkitekt og kreativ leder hos Arkitema Architect

 

 

Ønsket om transparens ses også inde i bygningen. Her peger Anna Kathrine Bisgaard Sørensen, arkitekt og kreativ leder fra Arkitema Architect, på de mange glaspartier som et konkret eksempel på arbejdet med et transparent udtryk. Glasset er et gennemgående materiale for både undervisningslokaler, bibliotek, computerlokaler og lærernes kontorer.

Et andet ønske for byggeudvalget har været en skole med mere fleksibilitet. For Jan Dyberg Larsen giver det sig helt konkret til udtryk i de 350 studiearbejdspladser fordelt rundt på skolens etager.

De forskellige størrelser på undervisningslokaler og typer af møbler er et andet sted, hvor Anna Kathrine Bisgaard Sørensen ser konkrete eksempler på ønsket om fleksibilitet.

“Vi har både tænkt fleksibilitet, som at møblerne skal kunne flyttes, men også at fleksibiliteten består i en perlerække af mere faste faciliteter, så man kan flytte sig efter behov.”

Fleksibilitet og transparens har ikke været de eneste ønsker for det arkitektoniske udtryk på campus Katrinebjerg, men to bærende begreber for skolens udformning. Tag med på rundvisning øverst i artiklen og se, hvordan ønskerne for den nye skole er lykkedes.

Fakta om DMJX Campus Katrinebjerg
  • Hvor: Helsingforsgade 6a, 8200 Aarhus N – Campus Katrinebjerg
  • Færdig: April 2020 – men grundet COVID-19 blev den nye skole først rigtigt taget i brug i september 2020
  • Areal: 12.478 kvadratmeter inklusiv P-kælder 
  • Anlægssum: DKK 145 mio.
Manglende diversitet udfordrer ikke kun mediebranchen, men også skolen

Manglende diversitet udfordrer ikke kun mediebranchen, men også skolen

Manglende diversitet udfordrer ikke kun mediebranchen, men også skolen

Der uddannes ikke nok journalister med anden etnisk herkomst end dansk, og det går ud over den journalistiske produktion. Det mener både DMJX’s ledelse, forperson for Ansvarlig Presse, Hanan Chemlali, og Sami Kleit, journaliststuderende på DMJX. Ifølge uddannelseschef for Journalistik, Henrik Berggreen, arbejder ledelsen med en løsning på udfordringen.

Manglende diversitet udfordrer ikke kun medie-branchen, men også skolen

Der uddannes ikke nok journalister med anden etnisk herkomst end dansk, og det går ud over den journalistiske produktion. Det mener både DMJX’s ledelse, forperson for Ansvarlig Presse, Hanan Chemlali, og Sami Kleit, journaliststuderende på DMJX. Ifølge uddannelseschef for Journalistik, Henrik Berggreen, arbejder ledelsen med en løsning på udfordringen.

Tekst: Josephine Falck Barfod
Foto: Kim Frost

Udgivet den 10. december 2020

Der efterspørges generelt flere journaliststuderende med anden etnisk herkomst end dansk.

Sami Kleit er journaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han går på fjerde semester og er snart på vej i praktik og ud i medieverdenen. Samis mor er dansker, og hans far er libaneser. Sami er en af de få studerende på skolen med anden etnisk herkomst end dansk, og for ham forpligter hans ophav i forhold til journalistikken. 

”I og med at islam og integration fylder så meget i debatten herhjemme, så har dem, der har mulighed for at dykke ned i det, også lidt et ansvar for og en forpligtelse til at gøre det,” siger Sami.

I sidste version af Illustreret Bunker kunne skribent Simon Stensgaard fortælle, at det er under to procent af de studerende på DMJX, som har anden oprindelse end dansk.

En undersøgelse fra i sommer lavet af Slots- og Kulturstyrelsen viser, at der kun er 5,6 procent med anden etnisk herkomst, der arbejder i mediebranchen. Mediebranchen er sammen med politi, forsvar og offentlig administration de brancher, der har dårligst repræsentation i forhold til anden etnisk herkomst. Henrik Berggreen, Uddannelseschef på DMJX, kommenterede dengang sagen i Journalisten den 2. juli 2020.

Det fremgår af artiklen, at han føler det essentielt, at der kommer flere studerende med anden etnisk herkomst end dansk, da det gavner journalistikken. 

Henrik Berggren mener stadig i dag, at der er mindre end 5,6 procent med anden etnisk herkomst på journalistuddannelsen, men der findes ikke nøjagtige tal.

Diversitet giver bedre journalistik

Hanan Chemlali er forperson for Ansvarlig Presse. En forening, der siden 2007 har arbejdet for bedre repræsentation i mediebranchen, både i forhold til kildevalg og på de redaktionelle gange. Målet er at få danske medier til at dække mere mangfoldigt. Hun mener, at det ikke er hensigtsmæssigt, at der endnu ikke er flere i journaliststanden med anden etnisk herkomst end dansk. 

”Den manglende diversitet er virkelig problematisk, når det er inden for journalistikken. Journalister har enormt meget indflydelse på, hvilke historier, der bliver fortalt, og hvilken information, der kommer ud. Det går ud over oplysningen,” siger Hanan Chemlali. 

Denne udlægning er Henrik Berggreen enig i. Og ledelsen på DJMX har været klar over problemet i mange år. Faktisk blev der allerede for 18 år siden igangsat et projekt for at komme problemet til livs.

Skolen oprettede et diplomhold for folk med anden etnisk herkomst. De havde en anden uddannelse i forvejen og ville gerne være journalister. De fik en etårig uddannelse som fagjournalister og et ekstra år skræddersyet til dem. Pengene blev tildelt gennem et treårigt EU-projekt. Efter det projekt søgte skolen midler hos de danske myndigheder til at køre videre ud fra de erfaringer, de havde fået gennem projektet, men det lykkedes ikke.

Der efterspørges generelt flere journaliststuderende med anden etnisk herkomst end dansk.

Sami Kleit er journaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han går på 4. semester og er snart på vej i praktik og ud i medieverdenen. Samis mor er dansker, og hans far er libaneser. Sami er en af de få studerende på skolen med anden etnisk herkomst end dansk, og for ham forpligter hans ophav i forhold til journalistikken. 

”I og med at islam og integration fylder så meget i debatten herhjemme, så har dem, der har mulighed for at dykke ned i det, også lidt et ansvar for og en forpligtelse til at gøre det,” siger Sami.

I sidste version af Illustreret Bunker kunne skribent Simon Stensgaard fortælle, at det er under to procent af de studerende på DMJX, som har anden oprindelse end dansk.

En undersøgelse fra i sommer lavet af Slots- og Kulturstyrelsen viser, at der kun er 5,6 procent med anden etnisk herkomst, der arbejder i mediebranchen. Mediebranchen er sammen med politi, forsvar og offentlig administration de brancher, der har dårligst repræsentation i forhold til anden etnisk herkomst. Henrik Berggreen, Uddannelseschef på DMJX, kommenterede dengang sagen i Journalisten den 2. juli 2020.

Det fremgår af artiklen, at han føler det essentielt, at der kommer flere studerende med anden etnisk herkomst end dansk, da det gavner journalistikken. 

Henrik Berggren mener stadig i dag, at der er mindre end 5,6 procent med anden etnisk herkomst på journalistuddannelsen, men der findes ikke nøjagtige tal.

Diversitet giver bedre journalistik

Hanan Chemlali er forperson for Ansvarlig Presse. En forening, der siden 2007 har arbejdet for bedre repræsentation i mediebranchen, både i forhold til kildevalg og på de redaktionelle gange. Målet er at få danske medier til at dække mere mangfoldigt. Hun mener, at det ikke er hensigtsmæssigt, at der endnu ikke er flere i journaliststanden med anden etnisk herkomst end dansk. 

”Den manglende diversitet er virkelig problematisk, når det er inden for journalistikken. Journalister har enormt meget indflydelse på, hvilke historier, der bliver fortalt, og hvilken information, der kommer ud. Det går ud over oplysningen,” siger Hanan Chemlali. 

Denne udlægning er Henrik Berggreen enig i. Og ledelsen på DJMX har været klar over problemet i mange år. Faktisk blev der allerede for 18 år siden igangsat et projekt for at komme problemet til livs.

Skolen oprettede et diplomhold for folk med anden etnisk herkomst. De havde en anden uddannelse i forvejen og ville gerne være journalister. De fik en etårig uddannelse som fagjournalister og et ekstra år skræddersyet til dem. Pengene blev tildelt gennem et treårigt EU-projekt. Efter det projekt søgte skolen midler hos de danske myndigheder til at køre videre ud fra de erfaringer, de havde fået gennem projektet, men det lykkedes ikke.

 

”Det er ikke usædvanligt, at man som helt almindeligt menneske har brug for at kunne spejle sig. Det er meget naturligt, at det er det, vi bliver drevet af.”

 

– Hanan Chemlali, forperson Ansvarlig Presse

 

Det er ikke kun fagpersoner og ledelsen, som synes, at den manglende repræsentation er et problem. Også Sami Kleit finder det ærgerligt. Hvis gruppen af studerende er for homogen, mener Sami, at der kommer en forudsigelighed i den journalistik, der produceres på skolen:

”Hvis man går ind på DMJX Kildebørs-gruppen på Facebook og scroller tilbage, så synes jeg virkelig, der er mange tanker, der ikke rigtig har flyttet sig. De idéer, folk får, ligner meget hinanden.”

Mere end én forklaring

Det er endnu uklart, hvorfor der er manglende repræsentation af folk med anden etnisk herkomst på journalistuddannelsen. Om det skyldes, at der ikke er særlig mange, der søger ind, eller om det skyldes, at de har sværere ved at klare optagelsesprøven, er endnu uklart. Henrik Berggreen mener, at det nok er en blanding:  

”Jeg tror, at det blandt andet handler om, at for nogle af de folk med anden etnisk herkomst har journalistik en anden status. Og formentlig en noget lavere status. Så tror jeg også, at jobsikkerheden spiller ind. Der er formentlig også noget i optagelsesprøven, der sorterer folk fra.”

Hanan Chemlali kan heller ikke pege på én forklaring. For hende er det vigtigt at se på hønen eller ægget-dilemmaet. Der er få folk, som søger ind med anden etnisk herkomst. Det fører til, at der er få ude i mediebranchen; så der ikke er mange, som potentielle kommende ansøgere kan spejle sig i. Hvilket fører til, at der ikke er mange med anden etnisk herkomst, der søger ind.  

Derfor mener hun, at det ikke kun er uddannelserne, som har et ansvar for at uddanne.

”Man skal også kigge på de redaktionelle gange. Det er ikke usædvanligt, at man som helt almindeligt menneske har brug for at kunne spejle sig. Det er meget naturligt, at det er det, vi bliver drevet af,” siger Hanan Chemlali.

”Man skal ikke begynde at lempe på optagelsesprøven, for det er klart, at der skal være noget kvalitet over det. Ikke hvem som helst skal kunne komme ind,” siger journaliststuderende Sami Kleit.

Også en fordel

Sami Kleit har ikke oplevet konsekvenser af sine libanesiske rødder på skolen. Faktisk har det på flere måder været en fordel for ham.

Da han på sidste semester skulle lave fortællende journalistik om en uledsaget flygtningepige, kunne han gennem sit ophav finde en kilde, som han kontaktede på arabisk. Og hvis der opstår kulturelle diskussioner på holdet, kan han ligeledes bidrage med andre aspekter:

”Hvis vi for eksempel diskuterer Muhammed-tegningerne, kan jeg bidrage med, at Muhammed faktisk har været tegnet i den muslimske verden i over 700 år.” 

Sami kan ikke udelukke, at han havde oplevet benspænd, hvis han havde heddet Hassan eller Ali, men han har endnu ikke oplevet negativ bias på skolen i sit virke som journaliststuderende.

Og de fordele, hans baggrund giver ham, synes han, skolen burde markedsføre, når de leder efter nye studerende.

Der arbejdes på sagen

DMJX er i gang med at se på, hvordan de kan få flere studerende med anden etnisk baggrund.

Lektor Solveig Schmidt er ifølge Henrik Berggren i gang med at se på, hvordan man for eksempel kan skrue på spørgsmålene til videnstesten, så den kan være mere hensigtsmæssig for folk med en anden kulturel baggrund.

”Vi kommer også til at gøre noget i forhold til markedsføring. Vi skal lave åbent hus online i år, og det vil sige, at vi skal have forproduceret nogle ting. Her vil det være oplagt at have nogle af de studerende med anden etnisk herkomst med, så man som ungt menneske med den baggrund måske bedre kan spejle sig i det,” siger Henrik Berggren.

Hanan Chemlali for Ansvarlig Presse er glad for, at der rent faktisk bliver kigget på det nu.

Hun mener, at Henrik Berggrens markedsføringsidé har potentiale:

”Det er et forsøg værd at finde nogle kampagneambassadører, fordi det er så enormt vigtigt at kunne spejle sig i nogle, der har klaret sig godt. Det gør bare, at ens drømme virker mulige, når der er nogle, der har været der før.” 

Ifølge Sami Kleit vil det være enormt gavnligt for skolen, hvis der kommer flere studerende med anden etnisk herkomst end dansk. Men det er ikke helt betænkningsfrit for ham:

”Man skal ikke begynde at lempe på optagelsesprøven, for det er klart, at der skal være noget kvalitet over det. Ikke hvem som helst skal kunne komme ind.”

Udover at skolen allerede kigger på optagelsesprøven og markedsføring, er planen, at der skal startes et projekt. Idéen med projektet er, at der kan søges nogle midler, så der kan findes en årsag og løsning på, at der ikke er flere journaliststuderende med anden etnisk herkomst end dansk.

Journaliststuderende er ikke overraskende ens

Journaliststuderende er ikke overraskende ens

Journaliststuderende er ikke overraskende ens

Når journaliststuderende går rundt på journalisthøjskolens gange, ser de studerende overraskende ens ud. Illustreret Bunker har undersøgt, hvem de studerende er.

Skribent og grafik: Simon Stensgaard

Udgivet den 29. oktober 2020

Hvor ens er journaliststuderende egentlig? Er der overvægt af piger eller drenge? Er der virkelig så få etniske minoriteter, som det ser ud til?

I denne artikel kan du finde svar på disse spørgsmål.

Køn er det punkt, hvorpå de studerende er mest balancerede. I 2019 var der ifølge Danmarks Statistik 1944 studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Det gælder alle uddannelser – både på Helsingsforsgade i Aarhus og i Emdrup. Af dem var 812 mænd og 1132 kvinder. Det svarer til 58 procent kvinder og 42 procent mænd.

Sådan fordeler kønnene sig på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole:

Det er en rimelig ny udvikling. Fra 2005 til 2014 var der en overvægt af mænd på studiet. I 2014 vendte det rundt – her var 48 procent mænd, mens 52 procent var kvinder på studiet. Året før var fordelingen omvendt – 52 procent mænd og 48 procent kvinder.

Alder

Nogle studerende har brugt mange forsøg på at komme ind, mens andre end ikke færdiggør gymnasiet. Andre kom i gang med en anden uddannelse, før de indså at journalistik var vejen frem. Alle disse ting kan have indflydelse på gennemsnitsalderen på skolen.

Sådan er de studerendes alder fordelt:

Ifølge Danmarks Statistik var 95 procent af de studerende, der gik på skolen i 2019, mellem 20 og 29 år gamle. Kigger man nærmere på denne aldersgruppe, er der en overvægt i alderen 20-24 år, hvor man finder 60 procent af de studerende. I den andenstørste gruppe, 25-29 år, finder man 35 procent af de studerende.

Kun fire studerende var under 20 år. En enkelt studerende har rundet de halvtreds.

Generelt er mændene ældre end kvinderne.

Se, hvordan de studerendes alder er i forhold til deres køn:

 

 En af dem, der ligger over gennemsnitsalderen, er 62-årige Carsten Mortensen. Han studerer på 4. semester og er i øjeblikket i gang med praktikforberedelse.

Han fortæller, at han i starten tænkte en del over, at han var alderspræsidenten. Han fik frygteligt mange spørgsmål om sin alder. Men med tiden fyldte det mindre og mindre for ham.

”Så skal man også huske på, at der altid vil være én, der er ældst,” siger han.

 

Nu føler han sig tilpas på semesteret og oplever, at han er blevet en del af flokken.

Oprindeligt er han uddannet i historie med sidefag i samfundsfag. I mellemtiden har han dog nået at arbejde på et skibsværft, som orkesterbetjent og i en skolefritidsordning.

Politisk parti

 Også de studerendes stemmer til sidste valg ligner hinanden.

Helt overordnet svinger vægten mod rød blok. 70 procent af de studerende stemte på et parti fra rød blok, mens 21 procent stemte på et parti fra blå blok. De resterende stemte enten blankt, på et andet parti eller slet ikke.

Den klare vinder blandt journaliststuderende er Radikale Venstre, som fik næsten hver fjerde af de studerendes stemme ved sidste valg. På andenpladsen kommer Enhedslisten med 17 procent, mens Venstre indtager tredjepladsen med hver tiende stemme.

En enkelt stemme gik til både Stram Kurs og Kristendemokraterne, mens Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige fik to hver.

Etnicitet 

National oprindelse er klart den største skillelinje. Det er blot to procent af de studerende, der ikke har dansk oprindelse. De er henholdsvis indvandrere og efterkommere.

Ud af de 1994 studerende er der blot 45 med anden etnisk oprindelse. 17 af disse har indvandrerbaggrund, mens de resterende 28 er efterkommere.

 

Danmarks Statistik opgør national oprindelse på denne måde:

Dansk oprindelse: En eller begge forældre er født i Danmark og har dansk statsborgerskab.

Indvandrer: Født i udlandet, og ingen af forældrene er både født i Danmark og har dansk statsborgerskab.

Efterkommer: Født i Danmark, men ingen af forældrene er født i Danmark eller har dansk statsborgerskab.

Sami Kleit går på 4. semester og er også i gang med sin praktiksøgning. Hans far er libaneser, mens han mor er dansker. Det betyder, at han tæller med i statistikken under dansk oprindelse.

Lige siden jeg startede, har jeg undret mig over, at der ikke er flere med immigrantbaggrund. Der er jo generelt et åbentsindet miljø på skolen, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at man vil trives bedre her end på andre uddannelser,” siger han.

Selv er han ikke tilhænger af, at man forsøger at ramme en bestemt andel elever med anden etnisk baggrund. Han mener, at mange indvandrer og efterkommere slet ikke overvejer at blive journalister.

SÅDAN GJORDE SKRIBENTEN:

Danmarks Statistik fører statistik over de studerende på professionsbachelorerne i Danmark. Ved at hente tallene for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har Illustreret Bunker beregnet, hvor store de forskellige grupper for køn, alder og etnicitet er.

Tallene om de studerendes politiske overbevisning stammer fra et spørgeskema, som de studerende bliver bedt om at udfylde, når de starter på uddannelsen. Her skal de studerende svare på en lang række spørgsmål.

Dermed er der blandt andet mulighed for at undersøge, hvilke partier de studerende stemte på ved sidste valg.

En kort, en lang, et splittet resultat og en klagesang. Hvordan håndterede DMJX afstemningen om 18 måneders praktik?

En kort, en lang, et splittet resultat og en klagesang. Hvordan håndterede DMJX afstemningen om 18 måneders praktik?

En kort, en lang, et splittet resultat og en klagesang. Hvordan håndterede DMJX afstemningen om 18 måneders praktik?

For nyligt fik 2. og 3. semester mulighed for at stemme om en forlængelse af deres praktikperiode på journalistuddannelsen. Afstemningen har dog ifølge flere elever været en kritisabel affære. På vegne af Illustreret Bunker har jeg sat mig for at undersøge, hvorfor skolen afviklede afstemningen, som de gjorde – og om de kunne have gjort det anderledes. 

Skribent: Frederikke Elberth Møller
Illustration: Charlotte Stentebjerg-Hansen

Udgivet den 29. oktober 2020

Med opladte sind og brune knæ mødte 2. og 3. semester direkte ind fra sommerferien for at afgive en vigtig stemme: Ville de have ændret deres praktikperiode fra 12 til 18 måneder? Jeg har opsøgt ledelse, bestyrelse og elever for at få forskellige vinkler på afstemningsprocessen.

DMJX fik på kort tid eksekveret både informationsmøde og afstemning blandt de studerende, og resultatet lå klart i indbakken på efterårets første dag: 3. semester fortsætter med deres nuværende studieordning med 12 måneders praktik, mens 2. semester med nød og næppe fik et kvalificeret overtal. Derfor sætter de nu kurs mod en praktiklængde på 18 måneder.

Stemmegrænsen for at godtage praktikforlængelse var 75 procent.

Med en samlet stemmeprocent på 71 fordelt over 2. og 3. semester ville alle elever som planlagt gå i 12 måneders praktik, hvis ikke resultatet var blevet opdelt. Men var det hele tiden meningen at dele stemmerne op?

DMJX’ uddannelseschef Henrik Berggren udtaler:

”Ja, det var meningen. Eller i hvert fald at vi kunne vælge at opdele det. Vi havde to meget forskellige resultater.”

Han henviser til, at 76,7 procent fra 2. semester stemte for en forlængelse af praktikken, mens 64,9 procent på 3. semester ønskede 18 måneders praktik. Henrik Berggrens svar stritter dog lidt. Først forklarer han, at skolen kunne vælge at dele stemmerne op. Efterfølgende skifter han til, at han gik ud fra, eleverne var klar over stemmeopdelingen mellem semestrene. Men eleverne har intet fået at vide om den opdeling – hverken mundtligt eller på skrift.

 

Et oplyst valg på uoplyst grundlag

Jeg søger videre efter et entydigt svar, og det burde kunne findes i skolebestyrelsens seneste mødereferater. De ligger frit tilgængelige på DMJX’ hjemmeside, men både dagsorden, bilag og mødereferat fra 22. juni 2020 er som sunket i jorden. Det var den dag, bestyrelsen havde et møde om praktikperioden. Men alt fra den dato er væk.

Prorektor Jens Grund, som ligeledes sidder i bestyrelsen for DMJX, tager heller ikke sin telefon trods gentagne forsøg på kontakt. Jeg formulerer flere beskeder til ham i håbet om et interview, men bliver mødt af følgende:

”Kære Frederikke. Jeg er optaget.”

Danmarks Medie – og Journalisthøjskoles prorektor har ikke tid til et interview på 30 minutter, selvom han får en frist på 12 dage. Med en SMS-besked gør jeg opmærksom på, at jeg ville ønske, svaret lå i bestyrelsens mødereferat fra 22. juni, men at det er blevet slettet fra skolens hjemmeside.

Intet svar.

Som et sidste forsøg på at finde afklaring på, om 2. og 3. semesters stemmer oprindeligt skulle adskilles, kontakter jeg en person, som er mere tilgængelig end skolens rektorat. Denne person bliver daværende studenterrepræsentant, Mats Piilmann Magnussen. Han sad i skolens bestyrelse, da der blev drøftet tidligere afbrydelse af den nuværendes studieordnings 12 måneders praktikperiode, og han mener ikke, at der blev talt om opdeling af stemmeresultaterne.

”Det husker jeg ikke, at vi gjorde. Jeg vidste i hvert fald ikke, at der ville blive skelnet mellem semestrene”.

Mats sender mig ligeledes referatet fra bestyrelsesmødet, da han som tidligere bestyrelsesmedlem heldigvis har det liggende. I det står heller intet om, at 2. og 3. semesters stemmer skulle deles op. Der står i stedet følgende – som kunne tyde på det modsatte:

“Bestyrelsen besluttede (…) at søge ministeriet om afbrydelse af forsøgsordningen for Journalistik med virkning fra 2019, såfremt 25% af de studerende i den foreslåede undersøgelse ikke anser det for problematisk.”

Efter flere interviews samt gennemgang af mødereferater peger ingen pile i retning af, at opdelingen hele tiden var planlagt – det har eleverne i så fald intet hørt om. Det efterlader en undren.

Har skolen haft interesse i at få så mange som muligt i 18 måneders praktik? Svaret ligger måske begravet hos de højere magter. Men prorektor Jens Grund er 16 dage efter min sidste henvendelse ikke vendt tilbage. Ligeledes er mødereferatet fra 22. juni stadig ikkeeksisterende på DMJX’ hjemmeside.

 

Utilfredshed og uoplyste elever

Det er altså ikke umiddelbart til at finde svar på, om skolen fra start havde intention om separering af stemmerne.

Derfor dykker Illustreret Bunker i stedet ned i processen før den vigtige afstemning. Vi spoler tiden tilbage til to uger inden, eleverne fik stemmeresultaterne. I forbindelse med at DMJX overhovedet besluttede sig for at afholde en afstemning, skrev vores prorektor nemlig følgende 17. august:

”Det er vigtigt for os, at I kan afgive jeres stemme på et oplyst grundlag.”

Hvis skolen ønsker, at de studerende skal tage en beslutning på oplyst grundlag, kan det umiddelbart forekomme irrationelt at åbne afstemningen syv dage inden, uddannelseschef Henrik Berggren og praktikkoordinator Martin Vestergaard holder det famøse green-screen-informationsmøde. Hvordan kan skolens elever tage et oplyst valg uden at være blevet oplyst først?

Henrik Berggren forklarer det med, at en tidlig åbning af den virtuelle stemmeurne blev igangsat for at få højere stemmeprocent.

”Vi tvang ingen til at stemme inden informationsmødet. Vidste man ikke nok, kunne man bare stemme efter mødet. Det er ikke vanskeligt.”

Meget tyder dog på, at en stor del af DMJX’ studerende faktisk stemte, inden de blev oplyst af skolen. Illustreret Bunker igangsatte en spørgeskemaundersøgelse – som kun kan besvares én gang – hvor omkring 25 procent af eleverne på 2. og 3. semester har svaret på, hvornår i processen de har afgivet deres stemme. 55 procent af de adspurgte har svaret ”før skolens online infomøde.”

Jeg spørger studenterrepræsentant Mats Piilmann Magnussen, hvad han tænker om skolens prioritering om at åbne afstemningen før informationsmødet.

”DMJX skulle selvfølgelig have afholdt informationsmødet inden afstemningen. Det er præcis ligesom til et folketingsvalg, hvor man i en lang periode op til afstemningen informerer om, hvad det handler om. Man skulle have gjort det samme på skolen,” siger han.

Netop Mats’ formulering stemmer godt overens med, hvordan Simone Nielsen, 2. semester, har afgivet sin stemme. Hun stemte nemlig for en praktikperiode på 12 måneder inden informationsmødet, men gør opmærksom på, at hendes valg ikke var velfunderet.

”Jeg var blank på, hvad jeg ville stemme, og at skolen åbnede afstemningen først, bidrog blot mere til forvirringen. Jeg mener bestemt ikke, vi fik nok tid og information til at tage et velbegrundet valg”.

Med manglende information henviser Simone Nielsen til, at hun savnede erfaringer fra mediebranchen og praktikanter, som har prøvet en 18 måneders praktikperiode.

”Jeg vidste jo ikke, hvad jeg ville få ud af henholdsvis 12 eller 18 måneders praktik. Jeg ville gerne have hørt noget fra praktikanternes og mediebranchens egen mund. Hvad tænker de om det?,” siger hun.

Henrik Berggren lægger dog stor vægt på, at skolens online informationsmøde skulle være upartisk. Han og praktikkoordinator Martin Vestergaard ville altså ikke sælge den ene praktikmodel bedre end den anden.

Han anerkender, at skolen godt kunne have brugt flere ressourcer på at oplyse eleverne med aktører udefra, men understreger, at det ville være et stort set-up at sætte i søen. I stedet henviser han til, at tvivlsomme elever kunne have taget spaden i egen hånd.

”Vi følte, at vores infomøde var nok. Hvis eleverne manglede oplysninger, kunne de bare selv have søgt dem, så de kunne stemme på et oplyst grundlag inden informationsmødet”.