Journaliststuderende er ikke overraskende ens

Journaliststuderende er ikke overraskende ens

Journaliststuderende er ikke overraskende ens

Når journaliststuderende går rundt på journalisthøjskolens gange, ser de studerende overraskende ens ud. Illustreret Bunker har undersøgt, hvem de studerende er.

Skribent og grafik: Simon Stensgaard

Udgivet den 29. oktober 2020

Hvor ens er journaliststuderende egentlig? Er der overvægt af piger eller drenge? Er der virkelig så få etniske minoriteter, som det ser ud til?

I denne artikel kan du finde svar på disse spørgsmål.

Køn er det punkt, hvorpå de studerende er mest balancerede. I 2019 var der ifølge Danmarks Statistik 1944 studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Det gælder alle uddannelser – både på Helsingsforsgade i Aarhus og i Emdrup. Af dem var 812 mænd og 1132 kvinder. Det svarer til 58 procent kvinder og 42 procent mænd.

Sådan fordeler kønnene sig på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole:

Det er en rimelig ny udvikling. Fra 2005 til 2014 var der en overvægt af mænd på studiet. I 2014 vendte det rundt – her var 48 procent mænd, mens 52 procent var kvinder på studiet. Året før var fordelingen omvendt – 52 procent mænd og 48 procent kvinder.

Alder

Nogle studerende har brugt mange forsøg på at komme ind, mens andre end ikke færdiggør gymnasiet. Andre kom i gang med en anden uddannelse, før de indså at journalistik var vejen frem. Alle disse ting kan have indflydelse på gennemsnitsalderen på skolen.

Sådan er de studerendes alder fordelt:

Ifølge Danmarks Statistik var 95 procent af de studerende, der gik på skolen i 2019, mellem 20 og 29 år gamle. Kigger man nærmere på denne aldersgruppe, er der en overvægt i alderen 20-24 år, hvor man finder 60 procent af de studerende. I den andenstørste gruppe, 25-29 år, finder man 35 procent af de studerende.

Kun fire studerende var under 20 år. En enkelt studerende har rundet de halvtreds.

Generelt er mændene ældre end kvinderne.

Se, hvordan de studerendes alder er i forhold til deres køn:

 

 En af dem, der ligger over gennemsnitsalderen, er 62-årige Carsten Mortensen. Han studerer på 4. semester og er i øjeblikket i gang med praktikforberedelse.

Han fortæller, at han i starten tænkte en del over, at han var alderspræsidenten. Han fik frygteligt mange spørgsmål om sin alder. Men med tiden fyldte det mindre og mindre for ham.

”Så skal man også huske på, at der altid vil være én, der er ældst,” siger han.

 

Nu føler han sig tilpas på semesteret og oplever, at han er blevet en del af flokken.

Oprindeligt er han uddannet i historie med sidefag i samfundsfag. I mellemtiden har han dog nået at arbejde på et skibsværft, som orkesterbetjent og i en skolefritidsordning.

Politisk parti

 Også de studerendes stemmer til sidste valg ligner hinanden.

Helt overordnet svinger vægten mod rød blok. 70 procent af de studerende stemte på et parti fra rød blok, mens 21 procent stemte på et parti fra blå blok. De resterende stemte enten blankt, på et andet parti eller slet ikke.

Den klare vinder blandt journaliststuderende er Radikale Venstre, som fik næsten hver fjerde af de studerendes stemme ved sidste valg. På andenpladsen kommer Enhedslisten med 17 procent, mens Venstre indtager tredjepladsen med hver tiende stemme.

En enkelt stemme gik til både Stram Kurs og Kristendemokraterne, mens Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige fik to hver.

Etnicitet 

National oprindelse er klart den største skillelinje. Det er blot to procent af de studerende, der ikke har dansk oprindelse. De er henholdsvis indvandrere og efterkommere.

Ud af de 1994 studerende er der blot 45 med anden etnisk oprindelse. 17 af disse har indvandrerbaggrund, mens de resterende 28 er efterkommere.

 

Danmarks Statistik opgør national oprindelse på denne måde:

Dansk oprindelse: En eller begge forældre er født i Danmark og har dansk statsborgerskab.

Indvandrer: Født i udlandet, og ingen af forældrene er både født i Danmark og har dansk statsborgerskab.

Efterkommer: Født i Danmark, men ingen af forældrene er født i Danmark eller har dansk statsborgerskab.

Sami Kleit går på 4. semester og er også i gang med sin praktiksøgning. Hans far er libaneser, mens han mor er dansker. Det betyder, at han tæller med i statistikken under dansk oprindelse.

Lige siden jeg startede, har jeg undret mig over, at der ikke er flere med immigrantbaggrund. Der er jo generelt et åbentsindet miljø på skolen, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at man vil trives bedre her end på andre uddannelser,” siger han.

Selv er han ikke tilhænger af, at man forsøger at ramme en bestemt andel elever med anden etnisk baggrund. Han mener, at mange indvandrer og efterkommere slet ikke overvejer at blive journalister.

SÅDAN GJORDE SKRIBENTEN:

Danmarks Statistik fører statistik over de studerende på professionsbachelorerne i Danmark. Ved at hente tallene for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har Illustreret Bunker beregnet, hvor store de forskellige grupper for køn, alder og etnicitet er.

Tallene om de studerendes politiske overbevisning stammer fra et spørgeskema, som de studerende bliver bedt om at udfylde, når de starter på uddannelsen. Her skal de studerende svare på en lang række spørgsmål.

Dermed er der blandt andet mulighed for at undersøge, hvilke partier de studerende stemte på ved sidste valg.

En kort, en lang, et splittet resultat og en klagesang. Hvordan håndterede DMJX afstemningen om 18 måneders praktik?

En kort, en lang, et splittet resultat og en klagesang. Hvordan håndterede DMJX afstemningen om 18 måneders praktik?

En kort, en lang, et splittet resultat og en klagesang. Hvordan håndterede DMJX afstemningen om 18 måneders praktik?

For nyligt fik 2. og 3. semester mulighed for at stemme om en forlængelse af deres praktikperiode på journalistuddannelsen. Afstemningen har dog ifølge flere elever været en kritisabel affære. På vegne af Illustreret Bunker har jeg sat mig for at undersøge, hvorfor skolen afviklede afstemningen, som de gjorde – og om de kunne have gjort det anderledes. 

Skribent: Frederikke Elberth Møller
Illustration: Charlotte Stentebjerg-Hansen

Udgivet den 29. oktober 2020

Med opladte sind og brune knæ mødte 2. og 3. semester direkte ind fra sommerferien for at afgive en vigtig stemme: Ville de have ændret deres praktikperiode fra 12 til 18 måneder? Jeg har opsøgt ledelse, bestyrelse og elever for at få forskellige vinkler på afstemningsprocessen.

DMJX fik på kort tid eksekveret både informationsmøde og afstemning blandt de studerende, og resultatet lå klart i indbakken på efterårets første dag: 3. semester fortsætter med deres nuværende studieordning med 12 måneders praktik, mens 2. semester med nød og næppe fik et kvalificeret overtal. Derfor sætter de nu kurs mod en praktiklængde på 18 måneder.

Stemmegrænsen for at godtage praktikforlængelse var 75 procent.

Med en samlet stemmeprocent på 71 fordelt over 2. og 3. semester ville alle elever som planlagt gå i 12 måneders praktik, hvis ikke resultatet var blevet opdelt. Men var det hele tiden meningen at dele stemmerne op?

DMJX’ uddannelseschef Henrik Berggren udtaler:

”Ja, det var meningen. Eller i hvert fald at vi kunne vælge at opdele det. Vi havde to meget forskellige resultater.”

Han henviser til, at 76,7 procent fra 2. semester stemte for en forlængelse af praktikken, mens 64,9 procent på 3. semester ønskede 18 måneders praktik. Henrik Berggrens svar stritter dog lidt. Først forklarer han, at skolen kunne vælge at dele stemmerne op. Efterfølgende skifter han til, at han gik ud fra, eleverne var klar over stemmeopdelingen mellem semestrene. Men eleverne har intet fået at vide om den opdeling – hverken mundtligt eller på skrift.

 

Et oplyst valg på uoplyst grundlag

Jeg søger videre efter et entydigt svar, og det burde kunne findes i skolebestyrelsens seneste mødereferater. De ligger frit tilgængelige på DMJX’ hjemmeside, men både dagsorden, bilag og mødereferat fra 22. juni 2020 er som sunket i jorden. Det var den dag, bestyrelsen havde et møde om praktikperioden. Men alt fra den dato er væk.

Prorektor Jens Grund, som ligeledes sidder i bestyrelsen for DMJX, tager heller ikke sin telefon trods gentagne forsøg på kontakt. Jeg formulerer flere beskeder til ham i håbet om et interview, men bliver mødt af følgende:

”Kære Frederikke. Jeg er optaget.”

Danmarks Medie – og Journalisthøjskoles prorektor har ikke tid til et interview på 30 minutter, selvom han får en frist på 12 dage. Med en SMS-besked gør jeg opmærksom på, at jeg ville ønske, svaret lå i bestyrelsens mødereferat fra 22. juni, men at det er blevet slettet fra skolens hjemmeside.

Intet svar.

Som et sidste forsøg på at finde afklaring på, om 2. og 3. semesters stemmer oprindeligt skulle adskilles, kontakter jeg en person, som er mere tilgængelig end skolens rektorat. Denne person bliver daværende studenterrepræsentant, Mats Piilmann Magnussen. Han sad i skolens bestyrelse, da der blev drøftet tidligere afbrydelse af den nuværendes studieordnings 12 måneders praktikperiode, og han mener ikke, at der blev talt om opdeling af stemmeresultaterne.

”Det husker jeg ikke, at vi gjorde. Jeg vidste i hvert fald ikke, at der ville blive skelnet mellem semestrene”.

Mats sender mig ligeledes referatet fra bestyrelsesmødet, da han som tidligere bestyrelsesmedlem heldigvis har det liggende. I det står heller intet om, at 2. og 3. semesters stemmer skulle deles op. Der står i stedet følgende – som kunne tyde på det modsatte:

“Bestyrelsen besluttede (…) at søge ministeriet om afbrydelse af forsøgsordningen for Journalistik med virkning fra 2019, såfremt 25% af de studerende i den foreslåede undersøgelse ikke anser det for problematisk.”

Efter flere interviews samt gennemgang af mødereferater peger ingen pile i retning af, at opdelingen hele tiden var planlagt – det har eleverne i så fald intet hørt om. Det efterlader en undren.

Har skolen haft interesse i at få så mange som muligt i 18 måneders praktik? Svaret ligger måske begravet hos de højere magter. Men prorektor Jens Grund er 16 dage efter min sidste henvendelse ikke vendt tilbage. Ligeledes er mødereferatet fra 22. juni stadig ikkeeksisterende på DMJX’ hjemmeside.

 

Utilfredshed og uoplyste elever

Det er altså ikke umiddelbart til at finde svar på, om skolen fra start havde intention om separering af stemmerne.

Derfor dykker Illustreret Bunker i stedet ned i processen før den vigtige afstemning. Vi spoler tiden tilbage til to uger inden, eleverne fik stemmeresultaterne. I forbindelse med at DMJX overhovedet besluttede sig for at afholde en afstemning, skrev vores prorektor nemlig følgende 17. august:

”Det er vigtigt for os, at I kan afgive jeres stemme på et oplyst grundlag.”

Hvis skolen ønsker, at de studerende skal tage en beslutning på oplyst grundlag, kan det umiddelbart forekomme irrationelt at åbne afstemningen syv dage inden, uddannelseschef Henrik Berggren og praktikkoordinator Martin Vestergaard holder det famøse green-screen-informationsmøde. Hvordan kan skolens elever tage et oplyst valg uden at være blevet oplyst først?

Henrik Berggren forklarer det med, at en tidlig åbning af den virtuelle stemmeurne blev igangsat for at få højere stemmeprocent.

”Vi tvang ingen til at stemme inden informationsmødet. Vidste man ikke nok, kunne man bare stemme efter mødet. Det er ikke vanskeligt.”

Meget tyder dog på, at en stor del af DMJX’ studerende faktisk stemte, inden de blev oplyst af skolen. Illustreret Bunker igangsatte en spørgeskemaundersøgelse – som kun kan besvares én gang – hvor omkring 25 procent af eleverne på 2. og 3. semester har svaret på, hvornår i processen de har afgivet deres stemme. 55 procent af de adspurgte har svaret ”før skolens online infomøde.”

Jeg spørger studenterrepræsentant Mats Piilmann Magnussen, hvad han tænker om skolens prioritering om at åbne afstemningen før informationsmødet.

”DMJX skulle selvfølgelig have afholdt informationsmødet inden afstemningen. Det er præcis ligesom til et folketingsvalg, hvor man i en lang periode op til afstemningen informerer om, hvad det handler om. Man skulle have gjort det samme på skolen,” siger han.

Netop Mats’ formulering stemmer godt overens med, hvordan Simone Nielsen, 2. semester, har afgivet sin stemme. Hun stemte nemlig for en praktikperiode på 12 måneder inden informationsmødet, men gør opmærksom på, at hendes valg ikke var velfunderet.

”Jeg var blank på, hvad jeg ville stemme, og at skolen åbnede afstemningen først, bidrog blot mere til forvirringen. Jeg mener bestemt ikke, vi fik nok tid og information til at tage et velbegrundet valg”.

Med manglende information henviser Simone Nielsen til, at hun savnede erfaringer fra mediebranchen og praktikanter, som har prøvet en 18 måneders praktikperiode.

”Jeg vidste jo ikke, hvad jeg ville få ud af henholdsvis 12 eller 18 måneders praktik. Jeg ville gerne have hørt noget fra praktikanternes og mediebranchens egen mund. Hvad tænker de om det?,” siger hun.

Henrik Berggren lægger dog stor vægt på, at skolens online informationsmøde skulle være upartisk. Han og praktikkoordinator Martin Vestergaard ville altså ikke sælge den ene praktikmodel bedre end den anden.

Han anerkender, at skolen godt kunne have brugt flere ressourcer på at oplyse eleverne med aktører udefra, men understreger, at det ville være et stort set-up at sætte i søen. I stedet henviser han til, at tvivlsomme elever kunne have taget spaden i egen hånd.

”Vi følte, at vores infomøde var nok. Hvis eleverne manglede oplysninger, kunne de bare selv have søgt dem, så de kunne stemme på et oplyst grundlag inden informationsmødet”.

Fremadrettet digitalisering af optagelsesprøven

Fremadrettet digitalisering af optagelsesprøven

Fremadrettet digitalisering af optagelsesprøven

I år blev optagelsesprøven til journalistuddannelsen på DMJX afholdt digitalt, og det er efter sigende gået så godt, at en digital optagelsesprøve kan blive normen. En overvejelse, der både vækker begejstring og betænkning blandt ansøgere.  

Skribent: Emma Katrine Bjerre Christiansen
Illustration: Andreas Vinther

Udgivet den 07. juli 2020

Igen i år sad forventningsfulde journalistdrømmere bag skærmen til den årlige optagelsesprøve på DMJX, men for første gang nogensinde var omgivelserne ikke de vanlige. Klasselokalerne og automatkaffen var byttet ud med spisebordet og hjemmeskoene, og de i alt 865 aspiranter skulle i år blot klikke sig ind på et link fra deres egne stuer for at deltage i prøven.

En af dem er 21-årige Mikkel Langerhuus. I år var det anden gang, han deltog i optagelsesprøven. En noget anderledes oplevelse end sidste år: 

”Sidste år var jeg væsentligt mere nervøs, da jeg skulle køre turen op på journalisthøjskolen. I år kunne jeg bare tage kaffen med fra køkkenet og sætte mig ind i stuen, helt for mig selv,” siger Mikkel Langerhuus.

Netop nervøsiteten forblev langt væk i år, hvor Mikkel Langerhuus derimod var bange for, at han ikke ville tage prøven seriøst nok:

”Jeg frygtede, at jeg ville tage for let på det hele, nu hvor formaliteten ikke var tilstede,” siger han.

Trods hans egne overvejelser, var han yderst tilfreds med selve optagelsesprøven, fordi det gav ham ro at kunne sidde med opgaverne alene derhjemme.

En ekstra delprøve
Optagelsesprøven indeholdt i år fem forskellige delprøver. Det er én mere end sidste år, så der er tænkt nyt i tilpasningen af den nye optagelsesprøve.

Ifølge uddannelseschef på DMJX, Henrik Berggren, måtte de, der står for optagelsesprøven på skolen på rekordtid overveje, hvordan de kunne gentænke prøven og tilpasse den bedst muligt til hjemmeformatet. Særligt ét emne blev vendt:

”Det er klart, at vi var bange for snyd. Et af de nye tiltag for blandt andet at mindske snyd var at give ansøgerne kortere tid til videnstesten,” siger Henrik Berggren.

Netop videnstestens tidsramme faldt da også fra de normalt 25 minutter til bare 15 minutter.

”Jeg blev stresset i starten, da jeg så, vi kun havde 15 minutter Det er jo 16 sekunder til både at læse og svare på hvert spørgsmål. En af mine venner, der også deltog i prøven, manglede at svare på 10. Og det er jo mega ærgerligt,” siger Mikkel Langerhuus.

Den kortere tid til videnstesten er ikke kun til for at mindske snyd. Henrik Berggren mener også, at det på sin vis er positivt at kunne få frasorteret en gruppe ansøgere tidligt i processen. Det vil dog betyde, at de, der ikke læser hurtigt nok, vil falde fra allerede ved videnstesten:

”Så kan vi jo spørge os selv, om der er nogen, der bare skal bruge lidt mere tid til at tænke sig om, men som i virkeligheden, hvis de får den tid, tænker meget bedre?” siger Henrik Berggren.

Det er ikke noget, Henrik Berggren frygter, men han understreger, at det er en af de ting, der skal evalueres grundigt. Han er positiv over for et digitalt optagelsesforløb, da processen også kan bidrage positivt for de kommende studerende på uddannelsen.

Det vil blandt andet sikre, at de, der hvert år ikke er i landet, når der er optagelsesprøve, også har mulighed for at deltage. Det vil samtidig spare ansøgerne for transporttid- og udgifter.

Et ønske om samtale til alle
En anden ting, der er helt ny i år, er, at alle ansøgere skal igennem en optagelsessamtale med en underviser. Det har ifølge Henrik Berggren længe været et ønske fra DMJX:

”Vi kan se, at de, der har været til en samtale forud for optagelse, faktisk har større chance for at gennemføre studiet,” siger Henrik Berggren.

Det har været og er fortsat et ressourcespørgsmål, at alle ansøgere ikke normalvis kommer til en samtale. Måske kan årets digitale afholdelse af være med til at sætte skub i den drøm. Ifølge Mikkel Langerhuus er ideen om at få alle til en samtale ikke helt ved siden af. Han mener samtidig, at DMJX burde overveje, hvorvidt den skal foregå online eller ej:

”Jeg følte ikke, at jeg kunne give et indtryk på samme måde, som da jeg var til samtalen sidste år. De lægger jo vægt på, om man kan være nærværende og holde øjenkontakt, og det er svært at vise gennem computerens kamera,” siger Mikkel Langerhuus.

Henrik Berggren forstår frustrationen, men siger også, at lærernes oplevelse med at vurdere ansøgerne generelt har været god. Han ser også en mulighed i at afholde prøven digitalt og samtalerne fysisk. Han understreger, at det er noget, der skal tages op til den endelige evaluering af forløbet, når hele dette års ansøgningsproces er ovre.

En anden udfordring, der skal vurderes er, at der hvert år kan opstå en række tekniske problemer undervejs i prøven. I de foregående år har ansøgerne haft tekniske hjælpere til stede til at guide undervejs. I år var det derimod bare ærgerligt, hvis internettet brød sammen, eller programmet ikke ville virke. Der var ingen mulighed for at tage prøven om. 

Der er registreret lige omkring 25 tekniske klager fra ansøgere, hvis forbindelse røg.

”Den fysiske hjælp kan vi ikke tilbyde dem, når vi laver prøven digitalt, så det er jo også noget af det på minussiden, vi skal se på. Det hele er en afvejning,” siger Henrik Berggren.

Nu hvor samtlige 400 samtaler er afholdt, kan den store evaluering gå i gang. Årets optagelsesprøve har været en blandet fornøjelse, men overordnet mener ledelsen på DMJX, at det er gået godt. Om det er gået så godt, at prøven i år er den første i en digitaliseret fremtid, ved ingen helt endnu.

Praktikant under pandemien: ”Hvis der ikke havde været corona, havde det været nogle helt andre artikler, jeg havde skrevet”

Praktikant under pandemien: ”Hvis der ikke havde været corona, havde det været nogle helt andre artikler, jeg havde skrevet”

Praktikant under pandemien: ”Hvis der ikke havde været corona, havde det været nogle helt andre artikler, jeg havde skrevet”

Praktiktiden skal være en smagsprøve på livet som journalist og kulminationen på journalistuddannelsen. Men hvad gør man, når hverdagen pludselig ændrer sig? Tre journalistpraktikanter fra DMJX fortæller om redaktionsmøder på zoom, intensiv corona-dækning og hvordan det er at være i praktik under en pandemi.

Skribent: Nanna Niemann
FOTO: Johanne Teglgård Olsen

Udgivet den 06. juli 2020

For de fleste har corona betydet store ændringer i hverdagen, og tiden som journalistpraktikant er ingen undtagelse. Olivia Høj Fälling er praktikant hos Børsen. Her startede hun på økonomisektionen, halvanden måned inden corona brød løs. Olivia havde lige vænnet sig til at være på redaktionen, hvor der hele tiden var mulighed for at tage fat i sine redaktører og bede om hjælp. Men efter corona-krisen måtte hun arbejde hjemmefra.

”Det er anderledes at være derhjemme. Jeg har skullet være mere selvstændig og træffe valg om artikler, jeg måske ikke havde truffet alene, hvis jeg havde siddet på redaktionen,” siger Olivia.

Ligesom Olivia er Benjamin Lillelund også i praktik under corona, hvor han sidder på Jyllands-Postens sportssektion. Her skriver han artikler, idéudvikler, ringer kilder hjem og arbejder på egne historier. Ligesom Olivia nåede han at være kort på sin praktikplads, inden det hele lukkede ned. Derefter måtte han arbejde hjemmefra i sin lejlighed. Ligesom for Olivia, har skiftet til at arbejde hjemmefra betydet en del ændringer for Benjamins arbejde.

Journalistpraktikant Benjamin Lillelund sidder på Jyllands-Postens sportssektion, hvor corona blandt andet har medført en del aflysninger af sportsbegivenheder.

”Hvis man lige har et spørgsmål til noget rent lavpraktisk, så kan man godt føle, at man forstyrrer, fordi man som praktikant har mange ”dumme spørgsmål”. Jeg har dog oplevet en stor velvilje fra de andre på redaktionen og min redaktør, men man har været overladt mere til sig selv end ellers,” fortæller Benjamin.

Fuld plade på nederen
For Andreas Mortensen, der er praktikant hos nyhedsbureauet Reuters, betød corona-krisen en masse aflysninger. Både en tur til Færøerne i april, planlagte OL-optakt historier med danske atleter og et kursus i London blev aflyst. Den helt store kransekagefigur var dog EM i Danmark, der blev aflyst, som Andreas skulle have dækket for Reuters TV.

”De sidste måneder er dem, hvor man skal brage igennem og vise, hvad man har lært. Jeg havde planlagt alt det her, og det er rigtigt træls. Der er fuld plade på nederen,” siger Andreas.

På nyhedsbureauet Reuters kan journalistpraktikant Andreas Mortensen mærke, hvordan corona-krisen har påvirket de historier, han har lavet.

 Selvom corona har medført en masse aflysninger, har det samtidig betydet større international interesse i historier fra Danmark, da Danmark har været et af de hurtigste lande til at lukke ned og genåbne. Den store efterspørgsel for danske historier er noget, Andreas kan mærke:

”Lige pludselig siger regeringen, at der bliver åbnet op for noget, og så skal vi bare være der. Det har været anderledes og sjovt at prøve.”

Andreas laver også TV for Reuters, og særligt her har der været interesse for corona-historier med en menneskelig vinkel.

”Jeg har forsøgt at få en menneskelig vinkel på krisen. Da skolerne åbnede, var jeg ude på en skole og finde en mor, der ikke vil sende sine børn i skole,” fortæller Andreas.  

I forhold til kilderne er der blevet taget nye forholdsregler, holdt afstand og sprittet af. For Andreas har det ikke været det store problem, når han skulle producere historier, men han har godt kunnet mærke, at det har været mere på kildernes præmisser:

”Hvis kilderne ikke har villet have os ind i deres hjem på grund af smittefare, har vi holdt interviewet udenfor.”

Når Andreas kigger tilbage på det sidste halvandet års praktik, understreger han, at den ikke har ændret sig vanvittig meget. For ham er det kun de sidste par måneder, der bliver noget anderledes end forventet:

”Mange af de ting, jeg havde planlagt, bliver ikke til noget, og det er træls. Men jeg sætter pris på, at jeg fik lov til at være en del af Reuters under corona.”

Andreas er nu vendt tilbage til livet på redaktionen, men også her er tingene lidt anderledes, end de plejer, hvor både hverdagen og historierne er præget af corona.

Tilbage på Jyllands-Postens sportssektion har Benjamin også oplevet, at corona har påvirket de historier, han har lavet, da de fleste sportsbegivenheder har været aflyst de sidste par måneder.

”Vi har skullet være kreative. Det er klart, at hvis der ikke havde været corona, havde det været nogle helt andre artikler, jeg havde skrevet. Det havde i hvert fald været mere sportsfokuseret,” siger Benjamin.

Det kan godt være, at historiernes format havde været det samme, men det havde været med andre vinkler og perspektiver, hvor man ville have mulighed for at dække kampe og sportsbegivenheder frem for corona-sportshistorier. De historier, Benjamin har lavet de sidste par måneder, har haft fokus på fremtiden for sport og det økonomiske perspektiv ved corona-krisen.

Redaktionsmøder rykker på zoom
Corona har betydet, at de fleste medier har måttet finde alternative arbejdsformer og rykke en stor del af det daglige arbejde online. Her har Olivia oplevet, at Børsen var hurtig til at omstille sig. Både efterkritik og redaktionsmøder har de afholdt på zoom, men det har ikke helt været det samme som at se hinanden i virkeligheden.

”Når man er sammen fysisk, lærer man jo hinanden bedre at kende. Og det er især vigtigt, når man er ny,” fortæller Olivia.

På Jyllands-Posten rykkede redaktionsmøderne også online.

”Vi har mødtes til teams-møde klokken ni om morgenen, kommet med idéer og planlagt, hvilke historier der skulle laves, og så er arbejdet gået i gang,” siger Benjamin.

Benjamin har ligesom Olivia savnet det sociale ved at være på redaktionen. Derfor har han nydt, at de for nylig er vendt tilbage:

”Man holder ikke den sociale pause derhjemme. Det er meget rart at have mulighed for bare at stå og snakke sammen om noget andet. Det gør en del for det sociale at være på arbejdspladsen.”

Praktikken efter pandemien
For de fleste er hverdagen nu stille og rolig ved at vende tilbage til normalen igen. Det gælder også for praktikanterne. Andreas ser frem til flere ting:

”Der er jo superligaen, der starter op, og det er helt vildt. Vi dækker stort set aldrig dansk fodbold, men der er nogle klubber, der laver nogle nye initiativer på grund af corona, så det skal vi dække. Selvfølgelig også på TV.”

Før Andreas igen kunne vende tilbage til redaktionen på Reuters, måtte han arbejde hjemmefra. 

 Der er også en række andre ting, der er ved at åbne, som Andreas skal dække for Reuters. En af tingene er zoologisk haves genåbning.

”Det virker som om, at nogle af vores modtagere er ved at være trætte af at høre om corona, så det bliver fedt at skrive om andre ting,” fortæller Andreas.

På Børsen er der også mindre fokus på corona, især for Olivias vedkommende, der i dag er på livsstilssektionen, hvor hun skriver artikler til weekend-tillægget.

”Det fede ved at arbejde på livsstil er, at man let kan snige sig uden om corona, for det er jo ikke, fordi alles liv stopper. Vi skal stadig give folk følelsen af weekend. På den måde er det fedt, at man kan få lov at lave artikler om noget andet,” siger Olivia.

For tiden er hun blandt andet i gang med at sætte et interview op med den første dansker, der har besteget Mount Everest uden kunstig ilt. Desuden skriver hun på et format, der hedder God Weekend, hvor man hører om forskellige prominente personers weekend. Her har Olivia interviewet forskellige personer fra Mathilde Gøhler om hendes weekend rutiner til Helle Thorning, for høre hvordan hun holder weekend i London.

Olivia er for nylig vendt tilbage på redaktionen i stedet for at arbejde hjemmefra. Her har corona også medført nogle ændringer.

Selvom corona har betydet ændringer og udfordringer i hverdagen, har det også åbnet op for nye muligheder.

”Jeg tror, corona har gjort, at jeg har fået lov at sidde med større historier, end jeg ellers ville have gjort. Det er enormt vigtige historier, vi har skrevet under corona. Jeg startede på økonomisektionen, og alt, vi har lavet i den tid, har været vigtigt. Der har ikke rigtig været nogle kedelige dage,” fortæller Olivia.

Efter Danmark er begyndt at åbne op igen, er Benjamin vendt tilbage til Jyllands-Postens redaktion. Tiden under pandemien har betydet ændringer for den seneste tid som praktikant:

”Jeg har været ærgerlig over, at der har været nogle måneder, hvor jeg ikke har kunnet mødes med folk. Det giver mere at mødes end at snakke i telefon, men overordnet har det været fint.”

Efter noget tid væk fra sit praktiksted på grund af corona kan Benjamin nu igen møde op i Jyllands-Postens lokaler.

 Selvom corona har påvirket praktikanternes hverdag, bliver de sidste måneder nogle, Andreas vil huske langt frem i tiden:

”Når jeg kigger tilbage på denne periode om ti år, kommer jeg til at have ret optur over, at jeg var en del af Reuters, imens det her skete. Det har været vildt at være en del af, samtidig med at det er Danmarks største krise siden anden verdenskrig.”

DIGITAL PANIKDAG?!?: En fordel eller ulempe for de studerende?

DIGITAL PANIKDAG?!?: En fordel eller ulempe for de studerende?

DIGITAL PANIKDAG?!?: En fordel eller ulempe for de studerende?

Vandrehallen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole huser normalt nervøse praktiksøgende til den omdiskuterede Matchdag. D. 6. maj i år var vandrehallen tom. Matchdagen er blevet digital og det betyder, at computeren lige pludselig bliver stedet, hvor praktikaftaler underskrives. Det har betydet mange ændringer på vejen mod drømmepraktikpladsen, herunder også nye taktiske overvejelser.

Skribent: Sofie Tronier
Illustration: Andreas Vinther

Udgivet den 01. juli 2020

’Store Matchdag’. Det er den officielle betegnelse for dagen, hvor de studerende på fjerde semester skriver under på den praktikaftale, der skal danne rammerne for de kommende to semestre. Blandt de studerende bliver dagen dog stadig omtalt ’Panikdag’. Det er nemlig her flere ugers selvrefleksion og drømmejagt kulminerer, og placerer de studerende i et mekka af forhåndsaftaler, satsninger og afklaring. I år gjorde corona praktiksøgningsprocessen endnu mere digital, selvom det hele tiden var planen, at Matchdagen skulle forløbe digitalt.

Forhåndsaftale eller ej?
Forud for Matchdagen kan Mikkel Nygaard, praktiksøgende ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, torsdag d. 30. april ånde lettet ud. Han har i ugens løb klaret sig gennem coronaens fysiske begrænsninger og har været ved en håndfuld digitale samtaler ved diverse produktionsselskaber og DR Sporten. Ikke længe efter den sidste samtale ringer et produktionsselskab for at tilbyde ham en praktikplads.

”Jeg blev virkelig glad og sagde ja med det samme. Det var jo noget, jeg rigtig gerne ville,” siger han.

Kort efter at have takket ja, dukker en mail op fra DR Sporten. De skriver, at de ikke fortæller om, folks chancer, inden ’hornet lyder’ næste onsdag, hvor Matchdag afvikles. Selvom han egentlig har en forhåndsaftale, som han er glad for, kan han ikke få DR Sporten ud af hovedet.

Det har efterhånden spredt sig blandt de praktiksøgende, at DR, som nogle af de eneste, ikke laver forhåndsaftaler. Hvis man vil have en plads ved det store mediehus, skal man være forberedt på at satse og vente.

Det kender Matias Grønborg alt til. Han er også journaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og han står i en lignende situation som Mikkel. Han har fået tilbudt en plads på TV2 Østjylland, hvilket han er rigtig glad for. Men på Matias’ liste over foretrukne praktiksteder indtog TV2 Østjylland alligevel kun andenpladsen. Førsteprioriteten var DR Ultra.

En hjemme-match-dag
Den 6. maj har Mikkel netop åbnet den første panikdagsøl. Han sidder sammen med sine to studiekammerater og al opmærksomheden falder på de tre computerskærme, som viser hver sit nedtællingsur. Alle ved bordet har en forhåndsaftale. Det er dog ikke ensbetydende med, at Mikkel ved, hvor han skal tilbringe det næste år. Da han skrev ansøgninger til praktikstederne, endte han nemlig med at sende en afsted til DR Sporten. Også selvom han egentlig havde takket ja til produktionsselskabet.

”Det gik op for mig, at jeg allerhelst ville på DR Sporten,”siger han.

Et andet sted i Aarhus sidder Matias. I selskab med sin studiekammerat har han også sat sig til rette ved et spisebord. På de to computerskærme står der ’2 minutter’. Han er ret sikker på at få mindst én grøn knap, men det er også det eneste, han kan vide side nogenlunde sikker på.  

”Jeg håbede da, at jeg også ville få en grøn knap fra Ultra,”siger han.

Det digitale praktiksystem (Rød, gul eller grøn)
Senest en time før hornet lyder skal de studerende sende ansøgninger til de medier, hvor de ønsker en praktikplads. Det er, ligesom det plejer.

Derefter har medierne en time til at gennemlæse ansøgningerne og melde tilbage. Mediernes tilbagemelding vises som enten en rød, gul eller grøn knap på computerskærmen.

Rød: Mediet har takket nej til ansøgeren. Gul: Den studerende er ikke førsteprioritet, men er stadig i betragtning. Grøn: Mediet har tilbudt den studerende en plads.

De studerende kan på samme måde svare tilbage med enten rød, gul eller grøn. Hvis de studerende svarer ’accepter’ til en grøn knap, er der et match. Mediet har fået en praktikant, og den studerende har fået en praktikplads.

Dette sker á tre runder, hvor de studerende og medierne hver især har ti minutters betænkningstid efter hver runde.

Udover at runderne blev forlænget et par gange, bestod systemet.

”Hornet lyder”
Klokken slår 13.30 og det digitale horn lyder. Siden loader blot i et par sekunder, der dog føles som 100 år for Mikkel. På hans skærm afsløres to grønne knapper. Både produktionsselskabet og DR Sporten har tilbudt ham en plads.

”Det var egentlig ikke svært at vælge,” siger han.   

Mikkel trykker ja til DR Sporten og nej til produktionsselskabet. På den måde forløb hans panikdag egentlig gnidningsfrit, men det havde den nok ikke gjort på samme måde, hvis dagen var forløbet som normalt. Mikkel mener nemlig selv, at det var en ret stor fordel for ham, at panikdagen var digital. 

”Jeg slap for at skulle tænke over, hvor jeg skulle stille mig. Det er da en bekymring mindre som praktiksøger, at man ikke skal vælge om man skal stå på den ene eller den anden side af vejen,” siger han. 

DR ligger nemlig lige over for skolen, hvor produktionsselskabet ville have holdt til, hvis Matchdag var fysisk. Hjemme ved Matias er det hele lidt mere forvirrende. Matias har fået én grøn og én gul knap. En grøn fra TV2 Østjylland, som han har en aftale med, og en gul fra DR Ultra, hans drømmepraktikplads. Det er her, det bliver lidt mere kompliceret. 

Matias får at vide, at en anden praktiksøger har fået en rød tilbagemelding fra DR Ultra. Altså ved han, at DR Ultra har sagt nej til nogle, og ikke ”bare” givet alle ansøgere, undtagen den ene, som har fået grøn, en gul knap. Han vurderer derfor, at han har en god chance. Han ringer til DR Ultra, for at høre til hvor gode odds han har, så han ikke forspilder sin chance ved TV2 Østjylland. DR Ultra vil ikke sige noget. 

”Jeg overvejede om jeg skulle gå planken ud og satse,” siger han. 

Men for Matias føles det som et endnu større sats i anden runde, fordi han kan se den grønne knap ved TV2 Østjylland, og han vil ikke brænde sine broer ved dem. Matias ender med at takke ja til TV2 Østjylland. 

For meget viden
En anden grund til, at Matias ikke valgte at satse på DR Ultra, var det psykologiske i, at han vidste, at han ikke var deres førsteprioritet.

”Den viden ville jeg egentlig hellere have været foruden,” siger han. 

Og det er ikke det eneste, som han ville ønske, at han ikke vidste. DR Ultra endte nemlig i Matchroom og var altså med i alle tre runder. Hvis Matias havde satset, ville han med meget stor sandsynlighed skulle starte på DR Ultra til august, fordi det var der han havde stillet sig fysisk. Fordi det var hans førsteprioritet til at starte med, kan man sige, at den digitale panikdag har været en ulempe for ham. 

”Det var da lidt bittert, men jeg er virkelig glad for at skulle starte et sted, hvor jeg ved, at de vil have mig og hvor jeg ved, at jeg kan lære en hel masse,” siger han. 

Det med prioriteterne er også noget som Mads Damm, praktikantansvarlig ved DR Nyheder, har tænkt over efter panikdag. Der er nemlig flere studerende, som har landet en praktikplads, hvor de ikke fik ”grønt lys” i første runde. Mads Damm forstår godt, hvis det for nogle af de studerende lige skal synke ind, at de ikke fik grønt lys i første omgang, men opfordrer dem til at lade være med at overtænke det. 

”Den dag de starter, har jeg i hvert fald glemt, hvem der var favoritter,” siger han om de nye praktikanter på DR Nyheder.

The Aftermath
Efter panikdag tager Matias ud og spiser med sine gode venner og sin kæreste. Mikkel tager i sommerhus med seks andre kommende journalistpraktikanter. Selvom Mikkel på en måde vandt under den digitale Matchdag og Matias var mindre heldig, ser de alligevel tilbage på dagen med lettelse. 

”Jeg skulle bare hygge mig og drikke Sprite og Fanta,” siger Mikkel. 

Siden har de også begge reflekteret over det digitale system og mener begge, at det fungerede fint. Mikkel håber for de studerendes skyld, at næste Matchdag også bliver online. Matias er mere skeptisk, for han ved godt, at det er den enkelte studerendes situation, der afgør, om det er en fordel eller ulempe. 

Mads Damm sætter ikke spørgsmålstegn ved, om det nye system virkede. Inden forløbet gik i gang, var hans bekymring da også mest rettet mod de coronavenlige praktiksamtaler og messer. 

”Jeg kan godt lide, at man møder hinanden og giver hinanden et håndtryk,” siger han. 

Efterfølgende syntes Mads Damm dog, at det hele fungerede rigtig godt. Han mener, at han fik snakket mere med de studerende, end hvis det havde været som plejer, hvor man møder fysisk op. 

”Selv hvis der ingen restriktioner er næste gang, kunne vi godt finde på at gøre det på den måde igen,” siger han.

Fra Bunkeren til Skyen

Fra Bunkeren til Skyen

Fra Bunkeren til Skyen

Den nye skole strækker sig mod himlen og byder solskinnet ind. Store glaspartier og lysegule nuancer skaber en stærk kontrast til Bunkerens beton. Men Skyen mangler også den patina, man måtte efterlade i flytningsprocessen.

Skribent: Amanda Frisk
FOTO: Hannah Vasconcellos Andresen

Udgivet den 22. juni 2020

Solen skinner, mens første semester trodser COVID-19 og bevæger sig ind i den nybyggede skole, hvor kun få DMJX’ere før har trådt.

Bygningen har et fundament af gule mursten og derefter tre etagers tårn af glas og metal, designet til at ligne en sky. Den eneste på himlen denne dag. 

 Et swush lyder, da hovedindgangens automatiserede skydedøre åbner. Forenden af rummet trænger solstrålerne igennem de lettere støvede vinduer og lægger sig dovent på kantinegulvet.

Et mennesketomt rum fyldt med borde og små træer med løv, der oplyses af strålerne. Et levn fra Bunkerens mørke, og nu står de her, badet i solskin.

Bunkerens kolde, hårde betonvægge er skiftet ud med glasfacader, ovenlysvinduer og trætrapper. Lyst træ og sarte, lysegule nuancer går igen på alle etager og kaster solstrålerne ud i klasseværelser og grupperum. 

På en solskinsdag som i dag er hele den nye skole lyst op.

Frøberts og TV-audi er blevet forladt til fordel for nye, lysere auditorier med så inspirerende navne som blåt auditorium og gult auditorium. Men man må sige, at de lever op til deres navne. Især sidstnævntes farvetema er i den grad et levn fra dengang, hvor trompetbukser og hjemmestrik hærgede. 

Man kan tage DMJX ud af 70’er bygningen, men man kan ikke tage 70’er stilen ud af DMJX.

Det blå auditorium giver derimod lidt en følelse af togkupe. De mørkeblå, sæde-lignende stole kan drejes, således at man kan sidde i grupper og debattere under forelæsninger.

Det kan vist bedst beskrives som et samtaleauditorium og er bestemt Lars Bjerg værdigt.

Selv fra de stejle auditorier fortsætter skolen opad. I de splinternye elevatorer, som desværre er forbudte for eleverne, tælles fire etager op og to kælderetager ned.

Det bliver god træning for dem, der ikke har set skyggen af deres fitnesscentre siden marts.

Trods højden føles bygningen mindre end Bunkeren, og man kan ikke undgå at overveje, om alle skolens personligheder, store som større, kan passe i denne bygning, taget COVID-19-venlig distancering i betragtning.

 Et bibliotek, der er på størrelse med et kollegiekøkken, huser nu alle skolens bøger. Omkring seks reoler står tilbage. Rummet er gult med gult på, som at blive stoppet ned i en citronmarengs.

To etager længere oppe og til højre finder man hjørne-klasseværelset 3.20, der ikke blot huser en skøn udsigt over midtbyen, men også de famøse første semester-stole med klapbord, som Mette Mørk enerådigt gjorde krav på i flytningsprocessen.

Bestiger man alle trapperne, kan man på femte og sidste etage finde en terrasse med udsigt over industrihavnen og vandet. Man kan sågar ane et Mærsk Line containerskib, der langsomt bliver lastet i horisonten.

I alt pryder to terrasser skolens tage. Man kan allerede forstille sig de kæderygende journalistspirer med kantinekaffen i hånden og kampgejst i øjnene, stå på taget og spejde efter den næste regeringsvæltende historie. Dog uden en smøg, for områderne er røgfrie. 

Når så dagen er slut, skal man hele vejen ned igen. Lige før hovedindgangen kan man finde alle de studerendes nye yndlingssted.

Den nye fredagsbar er det eneste sted på skolen, der udstråler, at det bevidst er blevet gjort dunkelt. Vægge, lofter og gulve er mørkegrå. Man kan ikke undlade at tænke, at stedet mangler den sjæl, der kommer efter år med fyraftensøl og beerpong-turneringer.

Ingen journalistveteraner er malet på væggene. Måske bliver det de studerende, der hele foråret har siddet bag computeren til zoomfester og teamsforelæsninger, der en dag kommer til at pryde dem.

Måske er den æra slut. Alt, man nu kan sige med sikkerhed, er, at en ny er begyndt.

Og hvis du en dag savner Bunkeren, så frygt ej. Find blot den nærmeste brandtrappe. Her er der rig mulighed for nostalgi og følelsen af underjordisk beton-hygge.