Stine Østergaard havde en turbulent praktikstart, men endte med det fulde ansvar for Ebeltoft Folketidende

Stine Østergaard havde en turbulent praktikstart, men endte med det fulde ansvar for Ebeltoft Folketidende

Stine Østergaard havde en turbulent praktikstart, men endte med det fulde ansvar for Ebeltoft Folketidende

Selvom Stine Østergaards største ønske var Regional-TV, måtte hun først igennem tre afslag og en omstilling fra en praktikplads i Vejle til en plads i Aarhus for at ende ved Ebeltoft Folketidende. Selvom det er meget lokalt, er det ikke for småt for hende.

Skribent: Anja Søndergård

Både radiovolumen og varmen skærpes, og lynlåsen sitrer, idet den hives op til halsen på denne grå decembermorgen. I det åbne handskerum kløjes CD-covers om den trænge plads, og i dørlommen hviler resterne af en blå pakke tyggegummi.

Det er en typisk morgen for Stine Østergaard, der drejer fra på motorvejen mod Ebeltoft. Google Maps pludrer fra midterpartiets kopholder, men hun behøver den ikke. Asfalten til Ebeltoft er fast inventar.

I dag har hun to interviewaftaler i den syddjurske by. Egentlig plejer hun at bruge torsdage på at skrive artikler, som trives bedst med deadline fredag middag, inden det kommer i trykken mandag. Men planlægningen denne uge snublede, så hun må bruge torsdagen både på at interviewe og på at skrive, for nogle gange må hun tage, hvad hun kan få.

Hendes næsten hvide hår har stadig halvvåde lokker. Urviserne løb ikke fra hende denne morgen, hvor hun først skulle afsted klokken 9. Hendes hverdag udspilles ellers oftest i den hvide Citroën C1 fra 8-tiden.

”Der er dage, hvor det er ensomt i bilen, men så får jeg krydset min alenetid af,” siger Stine Østergaard.

 

Fra Vejle til Aarhus til Ebeltoft

Stine Østergaards plan var aldrig at skrive for Lokalavisen, men efter tre afslag på panikdagen og en halvflytning til Vejle ledte de hektiske omstillinger hende til Djursland, hvor hun nu disponerer hele Ebeltoft Folketidende, der udkommer hver tirsdag.

”Jeg troede, jeg ville lave regional-TV, og jeg ville vise, at jeg kunne være ambitiøs, så jeg søgte TV-Midtvest, TV Syd og TV2 Østjylland,” siger hun.

Men panikdagen varede kun 30 sekunder for Stine Østergaard, der tog hjem efter de tre afslag. Der var for mange praktiksøgende til de få praktikpladser, så hun endte med at gå i match-room sidst på dagen.

”Det var mærkeligt, at nogle poppede champagne, mens andre græd,” siger hun.

Der manglede en til Lokalavisen Vejle, men det krævede, at man flyttede til byen. Men det skræmte ikke Stine Østergaard, som takkede ja til pladsen og fandt en lejlighed i Vejle. Men i sommeren, hvor hun skulle starte, blev avisen solgt til Jyskfynske Medier, som ikke beholdt praktikpladsen.

”De sagde, at de i stedet kunne tilbyde mig en plads på Aarhus Onsdag. Så jeg skulle lige finde ud af, hvad det var,” siger hun.

Stine Østergaard vidste kun, at det lå i Aarhus og måtte opsige lejligheden i Vejle for at finde en ny i smilets by. Hendes ønske var at lave portrætter og reportager, men avisen var en slags kulturguide for Aarhus.

”Jeg troede aldrig, det ville være mig, men det var faktisk fedt, for det var lettilgængeligt, og jeg lærte en masse om formidling og kommunikation,” siger hun.

Kontrakten var kun på 12 måneder, men til Stine Østergaards held kom de til at mangle en på Lokalavisen for Djursland, som hun startede ved efter syv måneder på Aarhus Onsdag. Men også her krævede det, at hun var omstillingsparat, for kontoret lå i Ebeltoft. Men heldigvis fik hun lov at have base på kontoret i Aarhus, så hun ikke skulle til Ebeltoft hver dag.

 

Interviews ved Byhistorisk Arkiv og Busses Radio

Gaderne i Frigattens by er øde på denne årstid, men det emmer af forestillinger om det lokale byliv i sommertiden. Det første stop er ved Byhistorisk Arkiv, der kobler sig til brandstationen. Stine Østergaard griber kameratasken på bagsædet og tjekker, at hun har skriveblok, kuglepen og SD-kortet med.

Inde bag de gule mursten overrumples hun af mapper og tidsskrifter fra attenhundrede-og-hvidkål. Reoler fra gulv til loft danner vejen ind til et halvkoldt lokale, hvor Else Marie Laigaard sidder med sin nye bog ’På Vej’, der rummer alle de gamle myter og historier om byens vejnavne.

Stine Østergaard tager plads på den brune stol overfor den frivillige pensionist ved et grønt bord med ridser. Mellem dem står tre dåser, hvor julenisser er afbildet. Interviewet begynder med baggrundslarm fra kaffemaskinen, men overdøves hurtigt af Else Marie Laigaards fortælling om vejskiltet ’Fedt-Mikkels Gang’, der er blevet stjålet flere gange.

Stine Østergaard læner sig ind over bordet i sin himmelblå striktrøje, mens hendes hånd haster over notesblokken. De er omringet af jordfarvede mapper, men Stine Østergaard holder blikket på sin kilde, når hun ser op fra papiret.

”Jeg vil gerne selv vide, hvorfor det hedder Adelgade,” siger Stine Østergaard.

Inden hun forlader det historiske rum, giver hun sit visitkort og snupper et billede af Else Marie Laigaard i lyset fra en bordlampe. Om et kvarter har hun en aftale i den brostensbelagte gågade hos Busses Radio, som efter en årrække lukker den fysiske forretning.

Butikken er spækket med alle slags radioer og tilbehør, og ejeren imødekommer Stine Østergaard ved disken i sin sandfarvede vest, hvor brillerne hænger udover i en tynd snor. De gennes væk i et baglokale, der minder om et værksted med skruetrækkere, opslagstavle og otte forskellige vægure med hver deres visekapløb. Igen får hendes notesblok opmærksomhed, mens butiksejeren fortæller.

”Jeg vil også skrive om Ebeltoft Håndbold, for de er rykket op, og én fra foreningen har adresse ved Sportigan, så der kigger jeg lige ind,” siger hun efter interviewet, inden turen går til Aarhus.

 

Det lokale er nærværende

Selvom Stine Østergaard nogle gange er idétom, finder hun altid en måde at fylde avisen ud på. Faktisk har hun ikke skrevet noget, som ikke er blevet udgivet. Idéerne kommer især fra befolkningen, som sender pressemeddelelser og tips om begivenheder i byen.

”Og min praktikvejleder fodrer mig med idéer,” siger hun.

For Stine Østergaard handler det om at finde en balance, hvor hun ikke har for meget eller for lidt stof, for hun har ansvaret for at fylde avisen ud og har stor indflydelse på, hvad der udgives.

”Jeg havde en idé om, at det var nemmere at gøre, som folk fortalte mig, men det er federe at blande sig og have noget at sige,” siger hun.

Selvstændighed og frihed karakteriserer Stine Østergaards hverdag, men nogle gange kan det være overvældende at have så meget ansvar.

”Hvis jeg bruger noget af min fritid på arbejde, er jeg også god til at trække det fra i den anden ende, og i nogle uger når jeg ikke alt det, jeg ønsker. Men man bliver skarp af at producere og få det ud i virkeligheden,” siger hun.

For Stine Østergaard er det vigtigt at have ejerskab over stoffet, selvom Midtjylland ikke byder på lige så meget som Sjælland. Desuden prioriterede hun at være tæt på sit netværk i det jyske.

”Jeg ledte efter et praktiksted, hvor det var vigtigt, hvad man skrev, selvom man ikke vælter en borgmester, og et sted hvor jeg var glad efter arbejdet,” siger hun.

Stine Østergaard værdsætter, at hun endte på Lokalavisen og er på ligefod med de andre journalister, selvom det værste var, at hun skulle omstille sig så mange gange.

”Jeg er overrasket over, hvor engagerede folk er i lokalsamfundet. Intet er for småt, for der er altid nogen, der synes, det er det vigtigste i verden, og det er fantastisk,” siger hun.

Og efter at have lært bylivet at kende, føler hun, at hun er blevet en del af det.

”Jeg kan godt lide lokallivet. Det er nærværende. Jeg mærker det, når folk går op i det, de fortæller mig,” siger hun.

 

Mere afprøvelse inden fast arbejde

Stine Østergaard kravler ud af sin bil på parkeringspladsen ved Lokalavisen i Aarhus. I dag har hun ikke skriveblokade, for hun har allerede skabeloner i sit hoved til, hvordan artiklerne skal skrives.

”Til historien fra byarkivet, skal jeg have noget tekst omkring tilblivelsen af bogen og nogle forskellige indgangsvinkler som faktabokse om historierne bag vejnavnene,” siger hun, mens hun snor sig op ad trappen til den lange gang med omkring 20 døre ind til større kontorer.

Hun sætter sig på kontorstolen ved sit skrivebord, hvor computerskærmen dominerer. Papirer og blokke flyder, og på hendes fastnettelefon står hendes navn i displayfeltet. Udsigten er til nyere lejligheder gemt væk tæt på Ceres-byen.

”Jeg lærte det med at få mange indgangsvinkler til mine artikel på Aarhus Onsdag. Og fordi lokalavisen ikke lægger så meget op til det, vil jeg gerne udfordre det med snack-reading og billeder,” siger hun.

Selvom Stine Østergaard godt kan se sig selv arbejde på Lokalavisen engang i fremtiden, vil hun ud at prøve andre ting af, inden hun slår sig ned efter DMJX.

”Formidling er spændende, og jeg har fundet det interessant med billeder og video. Så måske noget kommunikation og noget teknisk,” siger hun.

Hvis Stine Østergaard selv kunne bestemme, ville hun lave gakket underholdning. Men i dag skal hun skrive de to artikler, udfylde kørebogen og være klar til at udfylde de tomme felter i Ebeltoft Folketidende. Og når hun den 31. januar er færdig i praktikken, drager hun videre til Madrid i fire måneder på udveksling.

En arbejdsdag med en praktikant: Emil Winckler

En arbejdsdag med en praktikant: Emil Winckler

En arbejdsdag med en praktikant: Emil Winckler

Som journalistpraktikant hos DR Nyheder har Emil Winckler hele tiden mange bolde i luften og er nu kommet så langt, at han selv producerer indslag til TV Avisen. Illustreret Bunker har været med Emil på arbejde.

Skribent: Anne Baungaard

Fotograf: Andreas Vinther

”Emil Winckler, DR Nyheder – har justitsministeren mulighed for at stille op til interview i dag? Han er stadig i USA?”

Emil Winckler siger tak og farvel. På sin blok har han en liste med navne og er allerede ved at ringe den næste op, imens han læser en sms på sin anden telefon. På computerskærmen scroller han gennem sit Twitterfeed.

”Emil Winckler, DR Nyheder,” siger han, mens han hurtigt skimmer en artikel på dr.dk. ”Har Karina Adsbøl tid til at udtale sig om forslaget om stemmeret i dag?”

Om halsen har han en nøgleringskæde. Folketinget, står der på den. Fra hans skrivebord ved vinduet kan man se ud på Christiansborg Slotsplads.

Høj grad af samarbejde mellem redaktioner

Da Emil skulle finde sig en praktikplads, troede han ikke, det var realistisk at skrive kontrakt med DR Nyheder; der var simpelthen for mange ansøgere. Men DR Nyheder ville have ham, og det fik de. Et års tid senere har Emil været på forskellige redaktioner som Deadline, P3 og Hurtig Indland. Det sidste halve år af sin praktiktid tilbringer han på Christiansborgredaktionen, der holder til i slottets kælder.

Kl. 9 er der redaktionsmøde. Det er tirsdag i efterårsferien, og der skal produceres fremad til weekenden, som normalt er mere nyhedsfattig. Der bliver drukket kaffe og diskuteret, hvorvidt der kan koges mere suppe på kulturborgmester Niko Grünfelds CV. I dag skal Emil lave et indslag til TV Avisen. Nyheden er et forslag til en lovændring, regeringen har sendt til høring: De vil give nogle umyndiggjorte psykisk handicappede stemmeret til folketingsvalg.

Nu handler det om at få interviewaftaler på plads i god tid. Specielt i efterårsferien, hvor folk kan være alle vegne, bemærker redaktøren. Søren Pape er uden for rækkevidde, men Thomas Gruber fra landsforeningen for udviklingshæmmede er i Næstved. Det skulle ikke være noget problem.

”Der er en høj grad af samarbejde mellem de forskellige redaktioner,” siger Emil og afbryder sig selv, da han kommer igennem på telefonen til DR Byen.

”Emil Winckler, DR Nyheder. Kan I sende nogen til Thomas Gruber i Næstved?”

Hvor glad er du i dag?

Ved 11-tiden tager Emil og fotograf Klaus Bach til TV-Glads lokaler i Københavns Nordvestkvarter. Her skal de snakke med historiens case, Martin Rosenlind, som er receptionist og udviklingshæmmet. Han har i flere år kæmpet for retten til at stemme til folketingsvalg.

Interviewet skal skydes over tre omgange. Der skal optages lydbidder til Radioavisen klokken 12, en ’forskudt live’-reportage til DR2 Dagen klokken 17 og så klip til Emils indslag klokken 18.30. Klokken 19 skal Martin en tur i Aftenshowet.

”Det er det, der kan ske, når vi føler os lidt kildefattige i DR,” griner Klaus Bach.

På forhånd har Emil forhørt sig, om der er noget, han skal være opmærksom på. Han har fået at vide, at Martin bedst kan lide, når man er rolig. Nu spørger han lavtmælt og smilende ind til Martin, mens Klaus sætter kameraudstyr op. Begge Emils telefoner er pakket væk for en tid.

”Jeg ved, at du er rigtig glad for det her lovforslag,” siger Emil til Martin. ”Kan du måske prøve at vise det med dine arme – hvor glad er du i dag?”

Martin nikker og løfter sine hænder, så der er et stort mellemrum mellem dem.

”Jeg er mega glad i dag,” siger han.

Mange bolde i luften

”På de andre DR-redaktioner er der gratis frugtordning, men her er der sodavandsordning i stedet for,” griner Emil.

Tilbage på Christiansborgredaktionen drikker han en cola. Det er tid til at skrive op- og nedlæg, hvilket efterhånden går hurtigt og smertefrit. Det er Klaus Bach, der skal klippe indslaget – ifølge Emil er han ”den hurtigste i hele DR”.

Emil er så langt i sit praktikforløb, at han nærmest kan styre det selv. Ellers er der aldrig langt til hjælp fra redaktionen. Han synes selv, han fik ansvar relativt hurtigt.

”Her er der hele tiden mange bolde i luften. Hvis man ikke vil det, er det nok ikke her, man skal arbejde,” siger Emil.

Det høje tempo er ifølge Emil én af de måder, tingene foregår anderledes på i virkeligheden, når han sammenligner DR Nyheder med tiden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Men selvom han har arbejdet som praktikant i over et år nu, har han ikke sluppet skolebænken helt; hver tirsdag aften læser han normativ etik og politisk filosofi på Københavns Universitet.

”Jeg begyndte at savne det med at gå i skole,” siger Emil. ”Og så har jeg 15 ECTS-point, jeg kan tage med mig på 7. semester.”

 

Usikker fremtid for det nye Store Match Dag-system

Usikker fremtid for det nye Store Match Dag-system

Usikker fremtid for det nye Store Match Dag-system

Store Match Dag var om muligt endnu mere panikfyldt end nogensinde før. Det nye digitale system fejlede og kunne ikke håndtere de mange brugere på en gang. Især mediehusene var i vildrede, og stadig 60 praktikpladser står tomme.

Skribent: Mia Ginnerup Velling

Onsdag d. 7. november blev der holdt den første elektroniske Store Match Dag nogensinde, men det var ingen dans på roser. Det nye digitale system, der skulle gøre det nemmere for de studerende, blev i stedet en hæmsko. Systemet kunne ikke håndtere de mange studerende og alle mediehusene på én gang. Det betød, at mange oplevede, at deres computerskærme frøs, og at der var lange svartider fra matchsiden.

Systemet stod ikke sin prøve i 2018 og skal derfor igennem en omfattende test, inden man beslutter, om systemet skal have endnu en chance i 2019. Til foråret indkalder Pia Færing til endnu en testdag, hvor alle der skal søge praktik til foråret 2019 og diverse medier, bliver inviteret til skolen. Her vil man sørge for, at serveren er stor nok til at kunne håndtere 10.000 brugere, selvom der i realiteten kun er omkring 1000.

 

Usikker fremtid for systemet

Hvis der ikke opstår fejl i den omfattende test til foråret, så får systemet endnu en chance til den endelige praktiksøgning i 2019. Men hvis der findes fejl, trækkes systemet tilbage.

”Hvis der er det mindste galt med testen, siger vi ’time out’ og kører almindelig panikdag i 2019. Det er vigtigt, at folk har tillid til systemet, for hvis de ikke har, så begynder de at finde på alternative løsninger, og det er det, vi skal undgå. Hvis ikke tilliden er der fra alle parter, så tør vi ikke prøve igen i 2019,” siger Pia Færing.

Netop troværdigheden og tilliden til systemet er på spil, hvis det fejler igen til foråret. Et nyt system skal nemlig stå helt klar til 2020, hvor Danmarks Medie- og Journalisthøjskole flytter til Katrinebjerg og ikke længere kan huse den fysiske Store Match Dag. Heller ikke RUC og SDU har plads til at afholde matchdagen, derfor er det helt essentielt, at det står klar i 2020. På Jyllandsposten er man ærgerlige over den langsomme server, som ifølge dem bestemt ikke hjalp med at styrke tilliden til systemet.

”Vi var med til den første test af systemet og oplevede, at vi havde ansat en, som vi ikke havde søgt. Der var store huller i systemet, som blev lovet rettede. Det stolede vi på, men var da nervøse for, at det skulle gå galt igen. Det gjorde det så også, og det er meget uheldigt, at man ikke havde fået kalibreret systemet til at kunne trække os alle sammen,” siger Morten Bundgaard, der er Erhvervsredaktør ved Jyllandsposten Finans.

Selvom matchdagen i sidste uge ikke levede op til forhåbningerne, så er Pia Færing optimistisk om systemets fremtid.

”Jeg tror, vi har fundet de fejl, der kunne opstå og muligheden for at rette dem. Samtidig så tror jeg, at vi har fået advarslen ’tag ikke noget som helst for givet’, og test igen for en sikkerheds skyld. Hvis systemet viser nul fejl i testen til foråret, så har jeg tillid til det,” siger Pia Færing. 

Kaos hos Pia Færing

På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus gik Pia Færing rundt blandt de omtrent 20 elever, der havde valgt at møde op på skolen. Det nye system gør det nemlig muligt for de studerende at sidde hjemme eller endda på den anden side af jorden. Da første runde går i gang, kan serveren ikke længere følge med, og kaosset begynder at indfinde sig. Det betød, at mange studerende hverken kunne trykke ”accepter” eller ”afvis” til de tilbudte praktikpladser de havde fået, inden runden udløb.

”Stemningen var god, men det er klart, folk var nervøse og spændte. Min computerskærm fryser fast, da første runde går i gang, og jeg kommer faktisk aldrig igennem til systemet. Jeg bliver ringet op af mit praktiksted, som forklarer mig situationen. Det ender med, at de sender mig en kontrakt, som jeg så skriver under og sender tilbage,” siger Freja Marquardt, der skal være praktikant hos Berlingske.

Fejlen gav også genlyd i Lille Audi, hvor Pia Færings telefon glødede med utilfredse medier. Mange studerende ligesom Freja Marquardt blev ringet op af deres praktiksteder eller fik tilsendt kontrakter på mail udenom systemet. Mediehusene havde meget at tabe i denne praktikrunde på grund af den nye studieordning. Det gjorde, at der var meget få studerende at kæmpe om.

”De studerende tog det pænt. Det var medierne, der var rasende. De var bange for ikke at få de praktikanter, de søgte, og det var jo med god grund – for der er 60 pladser, der står tomme,” siger Pia Færing, der er praktik- og karrierevejleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

 

Manglende kommunikation

I den anden ende af røret sad medierne nervøse og frustrerede og ventede på, om de var købt eller solgt. På grund af den langsomme server blev første runde forlænget og anden runde udsat, men det var langt fra alle medier, der var klar over det. Morten Bundgaard fra Jyllandsposten Finans var en af mange, der søgte svar på de sociale medier, men Pia Færing var kun online på mediepraktik.dk.

”En af de ting, der ikke fungerede, var kommunikationen. Mange mediehuse var på Twitter og Facebook, og jeg var et helt andet sted. Det er urealistisk at skulle fange medierne på så mange forskellige platforme, og jeg ville formentlig ikke fange alle alligevel,” siger Pia Færing.

Inden næste Store Matchdag er ideen at indføre en sms-ordning, hvor alle medier får direkte besked, hvis der skulle opstå fejl. Selvom systemet er langt fra fejlfrit, så mener Morten Bundgaard, at det har potentiale.

”Jeg tror, det er mere behageligt for alle parter. De studerende har et bedre overblik over deres muligheder og har tid til at tænke sig om, inden de vælger. I forhold til tidligere praktiksøgninger har det trods alt været roligere den her gang, fordi vi har kunnet sidde hjemme. Systemet er godt tænkt, men når det så ikke virker, så bryder kaos jo hurtigt ud og den gode idé falder til jorden,” siger Morten Bundgaard.

Jyllandsposten søgte i denne praktiksøgning fire praktikanter. Da systemet begyndte at vise fejl, kontaktede de deres praktikanter og fik skrevet kontrakter udenom systemet.

 

På arbejde med en praktikant: Trine Lønbro Nielsen

På arbejde med en praktikant: Trine Lønbro Nielsen

HØR SKRIBENTEN FORTÆLLE ARTIKLEN

af Anne Baungaard | 5 min

HØR SKRIBENTEN FORTÆLLE ARTIKLEN

af Anne Baungaard | 5 min

På arbejde med en praktikant: Trine Lønbro Nielsen

Trine Lønbro Nielsen har i sin tid på Frederiksborg Amts Avis lavet forsidehistorier, opbygget et kildenetværk og lært, at det er en kæmpe gave at komme ud og lave fejl. Illustreret Bunker har været med Trine på reportageopgave.

Anne Baungaard

Skribent

Anne Baungaard

Fotograf

Skribent: Anne Baungaard

”Jeg håber, jeg kan finde nogle børn. De er svære at interviewe, men også enormt sjove,” siger Trine Lønbro Nielsen, mens hun skimmer en pressemeddelelse. ”De kan sige de skøreste ting.”

På tredje sal, i en lejlighed midt i Helsingør, holder en del af Frederiksborg Amts Avis til. Her er der indrettet med brede skriveborde, en dartskive og brune fliser i køkkenet. Byens tagrygge tager sig særligt godt ud i den klare efterårssol.

Det er mandag, det er efterårsferie, og i disse dage afholder Kronborg Slot deres årlige Renæssancefestival for børn og voksne – et af den slags arrangementer, der er oplagt for Helsingørredaktionen at dække.

For Trine er reportageopgaver blevet hverdag. Siden hun i starten af året begyndte som journalistpraktikant på Frederiksborg Amts Avis, har hun beskæftiget sig meget med netop dén genre. Andre gange kan man finde hende i byretten. Den slags opgaver er hun vild med, fordi hun får indblik i nogle helt andre miljøer end dem, de fleste danskere færdes i. Andre dage, som i dag, skriver Trine reportager fra arrangementer i Helsingørområdet.

Oprindeligt er Trine fra Hillerød. Derfor havde hun allerede et godt kendskab til Frederiksborg Amts Avis, som dækker hele Nordsjælland, før hun startede i praktik:

”Jeg sagde helt fra starten af, at det kunne være sjovt, hvis jeg havnede i praktik her,” siger hun.

 

Kildekontakten er vigtig

I festsalen på Kronborg Slot danser unge og voksne renæssancedans til tonerne fra et tremandsorkester. Selvom Trine forsøger at holde sig i baggrunden, bliver hun inviteret til at deltage i kædedansen; ellers er det ”lidt ligesom at tage på stranden uden at hoppe i vandet”, som en dansende ridder bemærker. Fotograf Allan Nørgaard sænker sit kamera. Han kan jo ikke have journalisten med på billederne.

Herefter er det tid til at gå udenfor på markedspladsen, hvor Trine bevæger sig rundt mellem sværdfægtere, akrobater og ferieramte børnefamilier. Engang imellem stopper hun op for at notere noget på sin blok. Trine vil hellere snakke med lidt for mange end for lidt, og hun får da også både snakket med dansere, en kvinde, der sælger sennep iført lang kjole, og Emma på fire år.

Selvom hun synes, det er spændende at interviewe mere medievante personer, kan hun også godt lide at møde helt almindelige mennesker. De bliver ikke sure, og de har ikke en skjult dagsorden.

Ifølge Trine er kontakten til kilderne vigtig, og her handler det om at være imødekommende.

”Det er fedt at have et kildenetværk, når folk kontakter mig med historier,” siger Trine.

 

Praktik blev en øjenåbner

De utallige modeller for vinkelsætninger og argumentanalyse, som Trine lærte i sin tid på Journalisthøjskolen, bruger hun ikke så meget til daglig – i hvert fald ikke bevidst. Det er der ikke tid til. Måske med undtagelse af nyhedstrekanten, som hun har i baghovedet, når hun skal skrive sine artikler.

”Jeg spørger mig selv: Hvad ville jeg selv gerne læse? Er det her pissekedeligt?” siger Trine.

Da hun startede i praktik, følte Trine sig ikke helt forberedt på, hvor benhårdt arbejde, det ville være – i en branche, der også er presset af nedskæringer. Omvendt gik det også op for hende, hvor meget brugbart, hun kunne tage med sig fra undervisningen. Især viden om samfundsøkonomi og Roger Buchs forløb om kommunalpolitik:

”Roger Buch er en stor gave,” griner Trine.

 

Det handler om at sige ja

Med sig hjem til redaktionen har Trine medbragt en duft af bålplads og en blok med notater. Nu skal historien skrives. Men der er en anden historie, der lige nu fylder lidt mere i Trines hoved. Hun er tidligere blevet kontaktet af en kvinde, der har en historie om plejefamilier, der ikke har nogen rettigheder. En historie, der har potentiale til at udvikle sig til en artikelserie.

Dorte Møller Rasmussen, som er Trines redaktør, giver Trine ret i, at det er sådan en interviewsituation, hvor Trine skal bruge diktafon for at få alle detaljerne med. Begge har i et stykke tid gerne ville have, at Trine skulle dække en stor sag.

”Jeg vil gerne vise, hvad jeg kan,” siger Trine.

Hun tilføjer, at hun ikke oplever så høj en grad af hierarki på redaktionen. Det betyder, at hun som journalistpraktikant jævnligt skriver forsidehistorier til Frederiksborg Amts Avis. I omegnen af 20 er det blevet til indtil videre.

Det handler for Trine i høj grad om at sige ja til de muligheder, hun bliver tilbudt:

”Det er vildt vigtigt at eksperimentere og tage chancer,” siger Trine. ”Det er en kæmpe gave at komme ud og lave fejl og lære af dem.”

 

Journalisthøjskolen skal forvandles til et moderne forsamlingshus

Journalisthøjskolen skal forvandles til et moderne forsamlingshus

Journalisthøjskolen skal forvandles til et moderne forsamlingshus

Bunkerens dage er talte. I hvert fald som undervisningsinstitution for de journaliststuderende. I 2020 flytter Journalisthøjskolen til Katrinebjerg, men skolen bliver til en vis grad bevaret. Planen er at forvandle den til et moderne forsamlingshus for lokalområdet.

Skribent: Nina Gaunø Fredberg

Det har længe været kendt, at Journalisthøjskolen skal flytte til nye, mere moderne og studievenlige lokaler, når den nye Journalisthøjskole på Katrinebjerg efter tidsplanen står klar i første kvartal af 2020. Men selvom DMJX forlader de grå betonmure, så får Bunkeren til vis grad lov at leve videre, dog med fornyet indhold og funktion.

Ejendomsforeningen Domis har købt bygningen og har i samarbejde med blandt andet FO Aarhus og Aarhus Kommune planer om at forvandle Bunkeren og området omkring til et nyt bykvarter med 1.100 beboere. En del af Bunkeren vil derfor skulle rives ned for at skabe plads til det nye boligområde. Hovedbygningen fra Olof Palmes Allé og ned gennem vandrehallen vil dog blive bevaret som moderne forsamlingshus.

Et forsamlingshus, som skal danne fysisk ramme som aktivitets- og mødested for beboerne i Skejby-området.

“Det kommer til at bestå af både café, værksteder, konference- og mødelokaler og plads til forskellige små som større frivillige aktiviteter,” siger Torben Drejer fra FO Aarhus, der er en del af den nye ejerkreds bag Skejby Forsamlingshus, som Bunkeren får navneforandring til, når DMJX flytter.

Kurt Strandbar bevares

Prorektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Lars Poulsen, fortæller, at Bunkeren, på trods af sin nye funktion, overordnet ikke kommer til at ændre sig meget i forhold til, hvordan man kender den i dag. Noget som vækker begejstring, da det giver dem, som er kommet på skolen i mange år, mulighed for også i fremtiden at kunne besøge Bunkeren.

Han kan blandt andet oplyse, at de studerendes fredagsbar, Kurt Strandbar, vil blive bevaret.

“De nye ejere ønsker at bevare mest muligt, som det er. De vil måske skifte gulvtæppet nede i fredagsbaren, men de vil stadigvæk bevare de røde barbænke og selve baren. På den måde kan folk, som benytter forsamlingshuset til møder og andre arrangementer, fortsat slutte dagen af med en fredagsøl,” siger Lars Poulsen.

Samtidigt bliver det muligt for de studerende, som i sin tid har studeret på Bunkeren, at vende tilbage til der, hvor det hele startede, når de senere hen for eksempel ønsker at holde 20 års jubilæum med deres tidligere studiekammerater. Planen er nemlig at etablere et bookingsystem, så man kan leje Kurt Strandbar og andre lokaler til festlige arrangementer.

Nyt fyld – samme lokaler

Ligesom Kurt Strandbar bibeholdes, vil den røde kantine, lærerværelset, Frøberts og Lille Audi ligeledes blive bevaret.

Torben Drejer fra FO fortæller, at han drømmer om at benytte Frøberts til filmvisninger, debatskabende arrangementer, foredrag og kunstneriske optrædener, mens Lille Audi blandt andet vil kunne benyttes som værksted for børn, hvor de for eksempel vil kunne arbejde kreativt med malerier. Samtidig vil kantinen og glasburet, der i dag fungerer som lærerværelse, kunne benyttes til café, så brugerne af forsamlingshuset har et sted, hvor de kan få en kop kaffe eller en hurtig frokost.

Museum Overtaci flytter ind på biblioteket

Også det eksisterende bibliotek i Bunkeren skal bevares. Her har Museum Overtaci lejet sig ind. Et kunstmuseum, der blandt andet rummer en af Europas største samlinger af kunst lavet af mennesker med psykiske lidelser. Siden 1951 har det været placeret på Psykiatrisk Hospital i Risskov, men da det psykiatriske hospital er blevet solgt, har museet skullet finde nye lokaler.

Derfor flytter museet ind på biblioteket. En placering som Mia Lejsted, muserumsleder på Ovartaci Museum, er begejstret for.

“Biblioteket rummer flere niveauer, hvilket giver os gode muligheder for at ryste posen og skabe nogle helt nye udstillinger. Desuden kan det være en fordel for os, at vi er en del af et forsamlingshus i forhold til at tiltrække nye besøgende, da nogle vil komme i forbindelse med andre aktiviteter og måske dermed også besøge museet,” siger Mia Lejsted.

Hvornår Skejby Forsamlingshus kan tages i brug er endnu ikke sikkert, da det afhænger af, hvornår den nye Journalisthøjskole på Katrinebjerg står endeligt færdig. Torben Drejer håber dog på at kunne åbne Skejby Forsamlingshus i løbet af 2021.

DMJX’er har fået den første e-sportspraktikplads nogensinde

DMJX’er har fået den første e-sportspraktikplads nogensinde

DMJX’er har fået den første e-sportspraktikplads nogensinde

Alexander Søgaard Brisling fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har fået den første praktikplads, der udelukkende dækker e-sport. Han mener, det skal dækkes som en rigtig sport, fordi det er en rigtig sport. Derfor vil han fremover skabe flere nuancer i historierne om sportsgrenen.

Skribent: Solveig Helles Eriksen
Fotograf: Sophie Plougheld Voisin

Den første februar kan 24-årige Alexander Søgaard Brisling træde ind på e-sportsredaktionen på TV3 Sport. Han er den første praktikant, der kommer til at have sin daglige gang på redaktionen i et helt år. Op til Panikdag oprettede TV3 Sport den første praktikplads nogensinde indenfor e-sport. Og på dagen var det Alexander, der er journaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der takkede ja til pladsen.

”Det er fedt, at jeg kan hoppe med på vognen nu, hvor e-sport er på vej op. Dækningen af det er stadig så meget i opstartsfasen, at jeg kan være med til at sætte mit præg på den,” siger Alexander.

“E-sport skal dækkes som en rigtig sport”

”Vi var på udkig efter en, der brænder for historierne om e-sport. En, der kan folde historierne ud, så de er interessante for alle vores kunder,” siger Rune Knudsen, der er redaktionschef hos MTG Sport. Det er den organisation, TV3 Sport formelt hører under.

Alexander har selv en idé om, hvorfor valget faldt på ham.

”Jeg tror, de kan mærke, at jeg brænder meget for det, og at jeg tager det meget seriøst,” siger han.

Under sin samtale med TV3 Sport lagde Alexander blandt andet vægt på, hvad han synes, der fungerer i dækningen af e-sport, og hvad der kan gøres bedre. Ifølge ham fokuserer dækningen af e-sport i Danmark tit på to ting: At en dansk spiller har vundet noget, eller at spillerne tjener mange penge. Det er ikke nuanceret nok, for e-sport er fuld af historier.

”E-sport mangler at blive dækket som om, det er en rigtig sport, for det synes jeg, det er. Jeg vil gerne komme nogle andre vinkler på tingene end de klassiske og typiske, som danskerne bare lige hurtigt kan relatere til. Der er for eksempel mange intriger, og der er folk, der bliver udelukket fra sporten på grund af aftalt spil. Det hører vi aldrig om i Danmark,” siger han.

I sin praktikperiode kommer Alexander til at lave indslag til tv-stream og arbejde med sociale medier. MTG Sport laver produkter for den store e-sportsvirksomhed ESL, og det er disse, Alexander skal være med til at producere indhold til. Han vil blandt andet dække ESL Pro League, som er e-sportens svar på Champions League samt de internationale nyhedsmagasiner World of Esports og Esports Weekly.

Efterspørgsel på e-sportpraktikplads

Det er blandt andet den voksende efterspørgsmål på indhold om e-sport, der har fået TV3 Sport til at oprette praktikpladsen. Rune Knudsen var med til at træffe beslutningen om det.

”Vi har oplevet en del praktiksøgende, der har vist interesse for en ren e-sportspraktikplads. Det fik os til at kigge på, om det kunne lade sig gøre,” siger han.

Tidligere har nogle praktikanter på TV3 Sport været i praktik i et par måneder på stationens e-sportsredaktion for så at rykke videre til en ny redaktion. Denne gang mente MTG Sport dog, at deres dækning af e-sport havde okset sig stor nok til, at de kunne tilbyde en praktikant en ordentlig uddannelse på e-sportsredaktionen.

Redaktionen består af 10-12 fastansatte, der kun dækker e-sport.

”Vores dækning bliver ikke anderledes af, at vi får en fast praktikant. Men unge mennesker som Alexander kommer jo med et andet syn på tingene, og det kan skubbe os i nye retninger,” siger Rune Knudsen.

Alexander har opbygget en stor viden om sporten, fordi han selv spiller meget og følger med på den professionelle scene. Derfor var et år på e-sportsredaktionen en drømmeplads.

”Alt det, jeg skal lære i praktikken, får jeg lov at lære gennem min største fritidsinteresse. Jeg tror ikke, jeg kan forestille mig noget, der er federe,” siger han.