Fremadrettet digitalisering af optagelsesprøven

Fremadrettet digitalisering af optagelsesprøven

Fremadrettet digitalisering af optagelsesprøven

I år blev optagelsesprøven til journalistuddannelsen på DMJX afholdt digitalt, og det er efter sigende gået så godt, at en digital optagelsesprøve kan blive normen. En overvejelse, der både vækker begejstring og betænkning blandt ansøgere.  

Skribent: Emma Katrine Bjerre Christiansen
Illustration: Andreas Vinther

Udgivet den 07. juli 2020

Igen i år sad forventningsfulde journalistdrømmere bag skærmen til den årlige optagelsesprøve på DMJX, men for første gang nogensinde var omgivelserne ikke de vanlige. Klasselokalerne og automatkaffen var byttet ud med spisebordet og hjemmeskoene, og de i alt 865 aspiranter skulle i år blot klikke sig ind på et link fra deres egne stuer for at deltage i prøven.

En af dem er 21-årige Mikkel Langerhuus. I år var det anden gang, han deltog i optagelsesprøven. En noget anderledes oplevelse end sidste år: 

”Sidste år var jeg væsentligt mere nervøs, da jeg skulle køre turen op på journalisthøjskolen. I år kunne jeg bare tage kaffen med fra køkkenet og sætte mig ind i stuen, helt for mig selv,” siger Mikkel Langerhuus.

Netop nervøsiteten forblev langt væk i år, hvor Mikkel Langerhuus derimod var bange for, at han ikke ville tage prøven seriøst nok:

”Jeg frygtede, at jeg ville tage for let på det hele, nu hvor formaliteten ikke var tilstede,” siger han.

Trods hans egne overvejelser, var han yderst tilfreds med selve optagelsesprøven, fordi det gav ham ro at kunne sidde med opgaverne alene derhjemme.

En ekstra delprøve
Optagelsesprøven indeholdt i år fem forskellige delprøver. Det er én mere end sidste år, så der er tænkt nyt i tilpasningen af den nye optagelsesprøve.

Ifølge uddannelseschef på DMJX, Henrik Berggren, måtte de, der står for optagelsesprøven på skolen på rekordtid overveje, hvordan de kunne gentænke prøven og tilpasse den bedst muligt til hjemmeformatet. Særligt ét emne blev vendt:

”Det er klart, at vi var bange for snyd. Et af de nye tiltag for blandt andet at mindske snyd var at give ansøgerne kortere tid til videnstesten,” siger Henrik Berggren.

Netop videnstestens tidsramme faldt da også fra de normalt 25 minutter til bare 15 minutter.

”Jeg blev stresset i starten, da jeg så, vi kun havde 15 minutter Det er jo 16 sekunder til både at læse og svare på hvert spørgsmål. En af mine venner, der også deltog i prøven, manglede at svare på 10. Og det er jo mega ærgerligt,” siger Mikkel Langerhuus.

Den kortere tid til videnstesten er ikke kun til for at mindske snyd. Henrik Berggren mener også, at det på sin vis er positivt at kunne få frasorteret en gruppe ansøgere tidligt i processen. Det vil dog betyde, at de, der ikke læser hurtigt nok, vil falde fra allerede ved videnstesten:

”Så kan vi jo spørge os selv, om der er nogen, der bare skal bruge lidt mere tid til at tænke sig om, men som i virkeligheden, hvis de får den tid, tænker meget bedre?” siger Henrik Berggren.

Det er ikke noget, Henrik Berggren frygter, men han understreger, at det er en af de ting, der skal evalueres grundigt. Han er positiv over for et digitalt optagelsesforløb, da processen også kan bidrage positivt for de kommende studerende på uddannelsen.

Det vil blandt andet sikre, at de, der hvert år ikke er i landet, når der er optagelsesprøve, også har mulighed for at deltage. Det vil samtidig spare ansøgerne for transporttid- og udgifter.

Et ønske om samtale til alle
En anden ting, der er helt ny i år, er, at alle ansøgere skal igennem en optagelsessamtale med en underviser. Det har ifølge Henrik Berggren længe været et ønske fra DMJX:

”Vi kan se, at de, der har været til en samtale forud for optagelse, faktisk har større chance for at gennemføre studiet,” siger Henrik Berggren.

Det har været og er fortsat et ressourcespørgsmål, at alle ansøgere ikke normalvis kommer til en samtale. Måske kan årets digitale afholdelse af være med til at sætte skub i den drøm. Ifølge Mikkel Langerhuus er ideen om at få alle til en samtale ikke helt ved siden af. Han mener samtidig, at DMJX burde overveje, hvorvidt den skal foregå online eller ej:

”Jeg følte ikke, at jeg kunne give et indtryk på samme måde, som da jeg var til samtalen sidste år. De lægger jo vægt på, om man kan være nærværende og holde øjenkontakt, og det er svært at vise gennem computerens kamera,” siger Mikkel Langerhuus.

Henrik Berggren forstår frustrationen, men siger også, at lærernes oplevelse med at vurdere ansøgerne generelt har været god. Han ser også en mulighed i at afholde prøven digitalt og samtalerne fysisk. Han understreger, at det er noget, der skal tages op til den endelige evaluering af forløbet, når hele dette års ansøgningsproces er ovre.

En anden udfordring, der skal vurderes er, at der hvert år kan opstå en række tekniske problemer undervejs i prøven. I de foregående år har ansøgerne haft tekniske hjælpere til stede til at guide undervejs. I år var det derimod bare ærgerligt, hvis internettet brød sammen, eller programmet ikke ville virke. Der var ingen mulighed for at tage prøven om. 

Der er registreret lige omkring 25 tekniske klager fra ansøgere, hvis forbindelse røg.

”Den fysiske hjælp kan vi ikke tilbyde dem, når vi laver prøven digitalt, så det er jo også noget af det på minussiden, vi skal se på. Det hele er en afvejning,” siger Henrik Berggren.

Nu hvor samtlige 400 samtaler er afholdt, kan den store evaluering gå i gang. Årets optagelsesprøve har været en blandet fornøjelse, men overordnet mener ledelsen på DMJX, at det er gået godt. Om det er gået så godt, at prøven i år er den første i en digitaliseret fremtid, ved ingen helt endnu.

Praktikant under pandemien: ”Hvis der ikke havde været corona, havde det været nogle helt andre artikler, jeg havde skrevet”

Praktikant under pandemien: ”Hvis der ikke havde været corona, havde det været nogle helt andre artikler, jeg havde skrevet”

Praktikant under pandemien: ”Hvis der ikke havde været corona, havde det været nogle helt andre artikler, jeg havde skrevet”

Praktiktiden skal være en smagsprøve på livet som journalist og kulminationen på journalistuddannelsen. Men hvad gør man, når hverdagen pludselig ændrer sig? Tre journalistpraktikanter fra DMJX fortæller om redaktionsmøder på zoom, intensiv corona-dækning og hvordan det er at være i praktik under en pandemi.

Skribent: Nanna Niemann
FOTO: Johanne Teglgård Olsen

Udgivet den 06. juli 2020

For de fleste har corona betydet store ændringer i hverdagen, og tiden som journalistpraktikant er ingen undtagelse. Olivia Høj Fälling er praktikant hos Børsen. Her startede hun på økonomisektionen, halvanden måned inden corona brød løs. Olivia havde lige vænnet sig til at være på redaktionen, hvor der hele tiden var mulighed for at tage fat i sine redaktører og bede om hjælp. Men efter corona-krisen måtte hun arbejde hjemmefra.

”Det er anderledes at være derhjemme. Jeg har skullet være mere selvstændig og træffe valg om artikler, jeg måske ikke havde truffet alene, hvis jeg havde siddet på redaktionen,” siger Olivia.

Ligesom Olivia er Benjamin Lillelund også i praktik under corona, hvor han sidder på Jyllands-Postens sportssektion. Her skriver han artikler, idéudvikler, ringer kilder hjem og arbejder på egne historier. Ligesom Olivia nåede han at være kort på sin praktikplads, inden det hele lukkede ned. Derefter måtte han arbejde hjemmefra i sin lejlighed. Ligesom for Olivia, har skiftet til at arbejde hjemmefra betydet en del ændringer for Benjamins arbejde.

Journalistpraktikant Benjamin Lillelund sidder på Jyllands-Postens sportssektion, hvor corona blandt andet har medført en del aflysninger af sportsbegivenheder.

”Hvis man lige har et spørgsmål til noget rent lavpraktisk, så kan man godt føle, at man forstyrrer, fordi man som praktikant har mange ”dumme spørgsmål”. Jeg har dog oplevet en stor velvilje fra de andre på redaktionen og min redaktør, men man har været overladt mere til sig selv end ellers,” fortæller Benjamin.

Fuld plade på nederen
For Andreas Mortensen, der er praktikant hos nyhedsbureauet Reuters, betød corona-krisen en masse aflysninger. Både en tur til Færøerne i april, planlagte OL-optakt historier med danske atleter og et kursus i London blev aflyst. Den helt store kransekagefigur var dog EM i Danmark, der blev aflyst, som Andreas skulle have dækket for Reuters TV.

”De sidste måneder er dem, hvor man skal brage igennem og vise, hvad man har lært. Jeg havde planlagt alt det her, og det er rigtigt træls. Der er fuld plade på nederen,” siger Andreas.

På nyhedsbureauet Reuters kan journalistpraktikant Andreas Mortensen mærke, hvordan corona-krisen har påvirket de historier, han har lavet.

 Selvom corona har medført en masse aflysninger, har det samtidig betydet større international interesse i historier fra Danmark, da Danmark har været et af de hurtigste lande til at lukke ned og genåbne. Den store efterspørgsel for danske historier er noget, Andreas kan mærke:

”Lige pludselig siger regeringen, at der bliver åbnet op for noget, og så skal vi bare være der. Det har været anderledes og sjovt at prøve.”

Andreas laver også TV for Reuters, og særligt her har der været interesse for corona-historier med en menneskelig vinkel.

”Jeg har forsøgt at få en menneskelig vinkel på krisen. Da skolerne åbnede, var jeg ude på en skole og finde en mor, der ikke vil sende sine børn i skole,” fortæller Andreas.  

I forhold til kilderne er der blevet taget nye forholdsregler, holdt afstand og sprittet af. For Andreas har det ikke været det store problem, når han skulle producere historier, men han har godt kunnet mærke, at det har været mere på kildernes præmisser:

”Hvis kilderne ikke har villet have os ind i deres hjem på grund af smittefare, har vi holdt interviewet udenfor.”

Når Andreas kigger tilbage på det sidste halvandet års praktik, understreger han, at den ikke har ændret sig vanvittig meget. For ham er det kun de sidste par måneder, der bliver noget anderledes end forventet:

”Mange af de ting, jeg havde planlagt, bliver ikke til noget, og det er træls. Men jeg sætter pris på, at jeg fik lov til at være en del af Reuters under corona.”

Andreas er nu vendt tilbage til livet på redaktionen, men også her er tingene lidt anderledes, end de plejer, hvor både hverdagen og historierne er præget af corona.

Tilbage på Jyllands-Postens sportssektion har Benjamin også oplevet, at corona har påvirket de historier, han har lavet, da de fleste sportsbegivenheder har været aflyst de sidste par måneder.

”Vi har skullet være kreative. Det er klart, at hvis der ikke havde været corona, havde det været nogle helt andre artikler, jeg havde skrevet. Det havde i hvert fald været mere sportsfokuseret,” siger Benjamin.

Det kan godt være, at historiernes format havde været det samme, men det havde været med andre vinkler og perspektiver, hvor man ville have mulighed for at dække kampe og sportsbegivenheder frem for corona-sportshistorier. De historier, Benjamin har lavet de sidste par måneder, har haft fokus på fremtiden for sport og det økonomiske perspektiv ved corona-krisen.

Redaktionsmøder rykker på zoom
Corona har betydet, at de fleste medier har måttet finde alternative arbejdsformer og rykke en stor del af det daglige arbejde online. Her har Olivia oplevet, at Børsen var hurtig til at omstille sig. Både efterkritik og redaktionsmøder har de afholdt på zoom, men det har ikke helt været det samme som at se hinanden i virkeligheden.

”Når man er sammen fysisk, lærer man jo hinanden bedre at kende. Og det er især vigtigt, når man er ny,” fortæller Olivia.

På Jyllands-Posten rykkede redaktionsmøderne også online.

”Vi har mødtes til teams-møde klokken ni om morgenen, kommet med idéer og planlagt, hvilke historier der skulle laves, og så er arbejdet gået i gang,” siger Benjamin.

Benjamin har ligesom Olivia savnet det sociale ved at være på redaktionen. Derfor har han nydt, at de for nylig er vendt tilbage:

”Man holder ikke den sociale pause derhjemme. Det er meget rart at have mulighed for bare at stå og snakke sammen om noget andet. Det gør en del for det sociale at være på arbejdspladsen.”

Praktikken efter pandemien
For de fleste er hverdagen nu stille og rolig ved at vende tilbage til normalen igen. Det gælder også for praktikanterne. Andreas ser frem til flere ting:

”Der er jo superligaen, der starter op, og det er helt vildt. Vi dækker stort set aldrig dansk fodbold, men der er nogle klubber, der laver nogle nye initiativer på grund af corona, så det skal vi dække. Selvfølgelig også på TV.”

Før Andreas igen kunne vende tilbage til redaktionen på Reuters, måtte han arbejde hjemmefra. 

 Der er også en række andre ting, der er ved at åbne, som Andreas skal dække for Reuters. En af tingene er zoologisk haves genåbning.

”Det virker som om, at nogle af vores modtagere er ved at være trætte af at høre om corona, så det bliver fedt at skrive om andre ting,” fortæller Andreas.

På Børsen er der også mindre fokus på corona, især for Olivias vedkommende, der i dag er på livsstilssektionen, hvor hun skriver artikler til weekend-tillægget.

”Det fede ved at arbejde på livsstil er, at man let kan snige sig uden om corona, for det er jo ikke, fordi alles liv stopper. Vi skal stadig give folk følelsen af weekend. På den måde er det fedt, at man kan få lov at lave artikler om noget andet,” siger Olivia.

For tiden er hun blandt andet i gang med at sætte et interview op med den første dansker, der har besteget Mount Everest uden kunstig ilt. Desuden skriver hun på et format, der hedder God Weekend, hvor man hører om forskellige prominente personers weekend. Her har Olivia interviewet forskellige personer fra Mathilde Gøhler om hendes weekend rutiner til Helle Thorning, for høre hvordan hun holder weekend i London.

Olivia er for nylig vendt tilbage på redaktionen i stedet for at arbejde hjemmefra. Her har corona også medført nogle ændringer.

Selvom corona har betydet ændringer og udfordringer i hverdagen, har det også åbnet op for nye muligheder.

”Jeg tror, corona har gjort, at jeg har fået lov at sidde med større historier, end jeg ellers ville have gjort. Det er enormt vigtige historier, vi har skrevet under corona. Jeg startede på økonomisektionen, og alt, vi har lavet i den tid, har været vigtigt. Der har ikke rigtig været nogle kedelige dage,” fortæller Olivia.

Efter Danmark er begyndt at åbne op igen, er Benjamin vendt tilbage til Jyllands-Postens redaktion. Tiden under pandemien har betydet ændringer for den seneste tid som praktikant:

”Jeg har været ærgerlig over, at der har været nogle måneder, hvor jeg ikke har kunnet mødes med folk. Det giver mere at mødes end at snakke i telefon, men overordnet har det været fint.”

Efter noget tid væk fra sit praktiksted på grund af corona kan Benjamin nu igen møde op i Jyllands-Postens lokaler.

 Selvom corona har påvirket praktikanternes hverdag, bliver de sidste måneder nogle, Andreas vil huske langt frem i tiden:

”Når jeg kigger tilbage på denne periode om ti år, kommer jeg til at have ret optur over, at jeg var en del af Reuters, imens det her skete. Det har været vildt at være en del af, samtidig med at det er Danmarks største krise siden anden verdenskrig.”

DIGITAL PANIKDAG?!?: En fordel eller ulempe for de studerende?

DIGITAL PANIKDAG?!?: En fordel eller ulempe for de studerende?

DIGITAL PANIKDAG?!?: En fordel eller ulempe for de studerende?

Vandrehallen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole huser normalt nervøse praktiksøgende til den omdiskuterede Matchdag. D. 6. maj i år var vandrehallen tom. Matchdagen er blevet digital og det betyder, at computeren lige pludselig bliver stedet, hvor praktikaftaler underskrives. Det har betydet mange ændringer på vejen mod drømmepraktikpladsen, herunder også nye taktiske overvejelser.

Skribent: Sofie Tronier
Illustration: Andreas Vinther

Udgivet den 01. juli 2020

’Store Matchdag’. Det er den officielle betegnelse for dagen, hvor de studerende på fjerde semester skriver under på den praktikaftale, der skal danne rammerne for de kommende to semestre. Blandt de studerende bliver dagen dog stadig omtalt ’Panikdag’. Det er nemlig her flere ugers selvrefleksion og drømmejagt kulminerer, og placerer de studerende i et mekka af forhåndsaftaler, satsninger og afklaring. I år gjorde corona praktiksøgningsprocessen endnu mere digital, selvom det hele tiden var planen, at Matchdagen skulle forløbe digitalt.

Forhåndsaftale eller ej?
Forud for Matchdagen kan Mikkel Nygaard, praktiksøgende ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, torsdag d. 30. april ånde lettet ud. Han har i ugens løb klaret sig gennem coronaens fysiske begrænsninger og har været ved en håndfuld digitale samtaler ved diverse produktionsselskaber og DR Sporten. Ikke længe efter den sidste samtale ringer et produktionsselskab for at tilbyde ham en praktikplads.

”Jeg blev virkelig glad og sagde ja med det samme. Det var jo noget, jeg rigtig gerne ville,” siger han.

Kort efter at have takket ja, dukker en mail op fra DR Sporten. De skriver, at de ikke fortæller om, folks chancer, inden ’hornet lyder’ næste onsdag, hvor Matchdag afvikles. Selvom han egentlig har en forhåndsaftale, som han er glad for, kan han ikke få DR Sporten ud af hovedet.

Det har efterhånden spredt sig blandt de praktiksøgende, at DR, som nogle af de eneste, ikke laver forhåndsaftaler. Hvis man vil have en plads ved det store mediehus, skal man være forberedt på at satse og vente.

Det kender Matias Grønborg alt til. Han er også journaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og han står i en lignende situation som Mikkel. Han har fået tilbudt en plads på TV2 Østjylland, hvilket han er rigtig glad for. Men på Matias’ liste over foretrukne praktiksteder indtog TV2 Østjylland alligevel kun andenpladsen. Førsteprioriteten var DR Ultra.

En hjemme-match-dag
Den 6. maj har Mikkel netop åbnet den første panikdagsøl. Han sidder sammen med sine to studiekammerater og al opmærksomheden falder på de tre computerskærme, som viser hver sit nedtællingsur. Alle ved bordet har en forhåndsaftale. Det er dog ikke ensbetydende med, at Mikkel ved, hvor han skal tilbringe det næste år. Da han skrev ansøgninger til praktikstederne, endte han nemlig med at sende en afsted til DR Sporten. Også selvom han egentlig havde takket ja til produktionsselskabet.

”Det gik op for mig, at jeg allerhelst ville på DR Sporten,”siger han.

Et andet sted i Aarhus sidder Matias. I selskab med sin studiekammerat har han også sat sig til rette ved et spisebord. På de to computerskærme står der ’2 minutter’. Han er ret sikker på at få mindst én grøn knap, men det er også det eneste, han kan vide side nogenlunde sikker på.  

”Jeg håbede da, at jeg også ville få en grøn knap fra Ultra,”siger han.

Det digitale praktiksystem (Rød, gul eller grøn)
Senest en time før hornet lyder skal de studerende sende ansøgninger til de medier, hvor de ønsker en praktikplads. Det er, ligesom det plejer.

Derefter har medierne en time til at gennemlæse ansøgningerne og melde tilbage. Mediernes tilbagemelding vises som enten en rød, gul eller grøn knap på computerskærmen.

Rød: Mediet har takket nej til ansøgeren. Gul: Den studerende er ikke førsteprioritet, men er stadig i betragtning. Grøn: Mediet har tilbudt den studerende en plads.

De studerende kan på samme måde svare tilbage med enten rød, gul eller grøn. Hvis de studerende svarer ’accepter’ til en grøn knap, er der et match. Mediet har fået en praktikant, og den studerende har fået en praktikplads.

Dette sker á tre runder, hvor de studerende og medierne hver især har ti minutters betænkningstid efter hver runde.

Udover at runderne blev forlænget et par gange, bestod systemet.

”Hornet lyder”
Klokken slår 13.30 og det digitale horn lyder. Siden loader blot i et par sekunder, der dog føles som 100 år for Mikkel. På hans skærm afsløres to grønne knapper. Både produktionsselskabet og DR Sporten har tilbudt ham en plads.

”Det var egentlig ikke svært at vælge,” siger han.   

Mikkel trykker ja til DR Sporten og nej til produktionsselskabet. På den måde forløb hans panikdag egentlig gnidningsfrit, men det havde den nok ikke gjort på samme måde, hvis dagen var forløbet som normalt. Mikkel mener nemlig selv, at det var en ret stor fordel for ham, at panikdagen var digital. 

”Jeg slap for at skulle tænke over, hvor jeg skulle stille mig. Det er da en bekymring mindre som praktiksøger, at man ikke skal vælge om man skal stå på den ene eller den anden side af vejen,” siger han. 

DR ligger nemlig lige over for skolen, hvor produktionsselskabet ville have holdt til, hvis Matchdag var fysisk. Hjemme ved Matias er det hele lidt mere forvirrende. Matias har fået én grøn og én gul knap. En grøn fra TV2 Østjylland, som han har en aftale med, og en gul fra DR Ultra, hans drømmepraktikplads. Det er her, det bliver lidt mere kompliceret. 

Matias får at vide, at en anden praktiksøger har fået en rød tilbagemelding fra DR Ultra. Altså ved han, at DR Ultra har sagt nej til nogle, og ikke ”bare” givet alle ansøgere, undtagen den ene, som har fået grøn, en gul knap. Han vurderer derfor, at han har en god chance. Han ringer til DR Ultra, for at høre til hvor gode odds han har, så han ikke forspilder sin chance ved TV2 Østjylland. DR Ultra vil ikke sige noget. 

”Jeg overvejede om jeg skulle gå planken ud og satse,” siger han. 

Men for Matias føles det som et endnu større sats i anden runde, fordi han kan se den grønne knap ved TV2 Østjylland, og han vil ikke brænde sine broer ved dem. Matias ender med at takke ja til TV2 Østjylland. 

For meget viden
En anden grund til, at Matias ikke valgte at satse på DR Ultra, var det psykologiske i, at han vidste, at han ikke var deres førsteprioritet.

”Den viden ville jeg egentlig hellere have været foruden,” siger han. 

Og det er ikke det eneste, som han ville ønske, at han ikke vidste. DR Ultra endte nemlig i Matchroom og var altså med i alle tre runder. Hvis Matias havde satset, ville han med meget stor sandsynlighed skulle starte på DR Ultra til august, fordi det var der han havde stillet sig fysisk. Fordi det var hans førsteprioritet til at starte med, kan man sige, at den digitale panikdag har været en ulempe for ham. 

”Det var da lidt bittert, men jeg er virkelig glad for at skulle starte et sted, hvor jeg ved, at de vil have mig og hvor jeg ved, at jeg kan lære en hel masse,” siger han. 

Det med prioriteterne er også noget som Mads Damm, praktikantansvarlig ved DR Nyheder, har tænkt over efter panikdag. Der er nemlig flere studerende, som har landet en praktikplads, hvor de ikke fik ”grønt lys” i første runde. Mads Damm forstår godt, hvis det for nogle af de studerende lige skal synke ind, at de ikke fik grønt lys i første omgang, men opfordrer dem til at lade være med at overtænke det. 

”Den dag de starter, har jeg i hvert fald glemt, hvem der var favoritter,” siger han om de nye praktikanter på DR Nyheder.

The Aftermath
Efter panikdag tager Matias ud og spiser med sine gode venner og sin kæreste. Mikkel tager i sommerhus med seks andre kommende journalistpraktikanter. Selvom Mikkel på en måde vandt under den digitale Matchdag og Matias var mindre heldig, ser de alligevel tilbage på dagen med lettelse. 

”Jeg skulle bare hygge mig og drikke Sprite og Fanta,” siger Mikkel. 

Siden har de også begge reflekteret over det digitale system og mener begge, at det fungerede fint. Mikkel håber for de studerendes skyld, at næste Matchdag også bliver online. Matias er mere skeptisk, for han ved godt, at det er den enkelte studerendes situation, der afgør, om det er en fordel eller ulempe. 

Mads Damm sætter ikke spørgsmålstegn ved, om det nye system virkede. Inden forløbet gik i gang, var hans bekymring da også mest rettet mod de coronavenlige praktiksamtaler og messer. 

”Jeg kan godt lide, at man møder hinanden og giver hinanden et håndtryk,” siger han. 

Efterfølgende syntes Mads Damm dog, at det hele fungerede rigtig godt. Han mener, at han fik snakket mere med de studerende, end hvis det havde været som plejer, hvor man møder fysisk op. 

”Selv hvis der ingen restriktioner er næste gang, kunne vi godt finde på at gøre det på den måde igen,” siger han.

Fra Bunkeren til Skyen

Fra Bunkeren til Skyen

Fra Bunkeren til Skyen

Den nye skole strækker sig mod himlen og byder solskinnet ind. Store glaspartier og lysegule nuancer skaber en stærk kontrast til Bunkerens beton. Men Skyen mangler også den patina, man måtte efterlade i flytningsprocessen.

Skribent: Amanda Frisk
FOTO: Hannah Vasconcellos Andresen

Udgivet den 22. juni 2020

Solen skinner, mens første semester trodser COVID-19 og bevæger sig ind i den nybyggede skole, hvor kun få DMJX’ere før har trådt.

Bygningen har et fundament af gule mursten og derefter tre etagers tårn af glas og metal, designet til at ligne en sky. Den eneste på himlen denne dag. 

 Et swush lyder, da hovedindgangens automatiserede skydedøre åbner. Forenden af rummet trænger solstrålerne igennem de lettere støvede vinduer og lægger sig dovent på kantinegulvet.

Et mennesketomt rum fyldt med borde og små træer med løv, der oplyses af strålerne. Et levn fra Bunkerens mørke, og nu står de her, badet i solskin.

Bunkerens kolde, hårde betonvægge er skiftet ud med glasfacader, ovenlysvinduer og trætrapper. Lyst træ og sarte, lysegule nuancer går igen på alle etager og kaster solstrålerne ud i klasseværelser og grupperum. 

På en solskinsdag som i dag er hele den nye skole lyst op.

Frøberts og TV-audi er blevet forladt til fordel for nye, lysere auditorier med så inspirerende navne som blåt auditorium og gult auditorium. Men man må sige, at de lever op til deres navne. Især sidstnævntes farvetema er i den grad et levn fra dengang, hvor trompetbukser og hjemmestrik hærgede. 

Man kan tage DMJX ud af 70’er bygningen, men man kan ikke tage 70’er stilen ud af DMJX.

Det blå auditorium giver derimod lidt en følelse af togkupe. De mørkeblå, sæde-lignende stole kan drejes, således at man kan sidde i grupper og debattere under forelæsninger.

Det kan vist bedst beskrives som et samtaleauditorium og er bestemt Lars Bjerg værdigt.

Selv fra de stejle auditorier fortsætter skolen opad. I de splinternye elevatorer, som desværre er forbudte for eleverne, tælles fire etager op og to kælderetager ned.

Det bliver god træning for dem, der ikke har set skyggen af deres fitnesscentre siden marts.

Trods højden føles bygningen mindre end Bunkeren, og man kan ikke undgå at overveje, om alle skolens personligheder, store som større, kan passe i denne bygning, taget COVID-19-venlig distancering i betragtning.

 Et bibliotek, der er på størrelse med et kollegiekøkken, huser nu alle skolens bøger. Omkring seks reoler står tilbage. Rummet er gult med gult på, som at blive stoppet ned i en citronmarengs.

To etager længere oppe og til højre finder man hjørne-klasseværelset 3.20, der ikke blot huser en skøn udsigt over midtbyen, men også de famøse første semester-stole med klapbord, som Mette Mørk enerådigt gjorde krav på i flytningsprocessen.

Bestiger man alle trapperne, kan man på femte og sidste etage finde en terrasse med udsigt over industrihavnen og vandet. Man kan sågar ane et Mærsk Line containerskib, der langsomt bliver lastet i horisonten.

I alt pryder to terrasser skolens tage. Man kan allerede forstille sig de kæderygende journalistspirer med kantinekaffen i hånden og kampgejst i øjnene, stå på taget og spejde efter den næste regeringsvæltende historie. Dog uden en smøg, for områderne er røgfrie. 

Når så dagen er slut, skal man hele vejen ned igen. Lige før hovedindgangen kan man finde alle de studerendes nye yndlingssted.

Den nye fredagsbar er det eneste sted på skolen, der udstråler, at det bevidst er blevet gjort dunkelt. Vægge, lofter og gulve er mørkegrå. Man kan ikke undlade at tænke, at stedet mangler den sjæl, der kommer efter år med fyraftensøl og beerpong-turneringer.

Ingen journalistveteraner er malet på væggene. Måske bliver det de studerende, der hele foråret har siddet bag computeren til zoomfester og teamsforelæsninger, der en dag kommer til at pryde dem.

Måske er den æra slut. Alt, man nu kan sige med sikkerhed, er, at en ny er begyndt.

Og hvis du en dag savner Bunkeren, så frygt ej. Find blot den nærmeste brandtrappe. Her er der rig mulighed for nostalgi og følelsen af underjordisk beton-hygge.

Nekrolog: Kurt er død

Nekrolog: Kurt er død

Vores elskede ven i medgang og i modgang

Kurt Strandbar

 Født 2013  Død 2020

Kurt, en kær ven gennem lange tider, har forladt os. Alle os, der kendte ham, har jo nok set det komme. Ja, nærmest planlagt, har det jo været. Men stadig alt for tidligt.

Uden muligheden for et ømt, hjertevarmt farvel som fortjent. Uden muligheden for en sidste tur i manegen med en fjer i hatten. Inden vi kunne nå at udbringe en sidste skål, må vi, med fugtige øjne og bævrende hænder, lægge kæmpen til hvile.

Med tanke på den senere tids fysiske forfatning, ja, så kommer det jo ikke som et chok. Hvorfor så også trække pinen i langdrag, kan man sige?

Alle har vi vores minder med Kurt. Vilde historier. Vovede Historier. Pinlige historier.

Enkelte af de særligt nærmeste, er blevet præget ind i selve materien. Blevet en del af DNA’en.

Med spænding, skuer vi nu mod fremtiden. Tilbage har vi kun minderne, og med dem i vores hjerter, må vi buldre og brage ind i det, der snart bliver nutiden.

Med essensen af Kurts væsen i tankerne, er der kun tilbage at dvæle ved Dylan Thomas, der så rammende skriver:

”Gå ikke stilfærdigt ind i den gode nat,
Alderdom skal gnistre og rase, når dagen svinder;
Ras, ras imod det lys, der bliver mat.”

Tak for alt, Kurt Strandbar.

Tekst og billeder af Tobias Stidsen

Panikdag

Panikdag

Video: Sara Hodzic, Tobias Stidsen, Walther Bølge og Kasper Heden Andersen

Udgivet den 30. april 2020

‘De studerende har magten, når de om få uger går ind til den digitale panikdag,’ sådan lyder det fra Journalisten d. 24 april i år. 

Der er en ny panikdag lige rundt om hjørnet. Her skal de journaliststuderende fra 4. semester klare den ultimative test om en kommende praktikplads. Panikdagen er ofte forbundet med en nervøsitet, man måske har undertrykt, siden man bestod optagelsesprøven. Men for knap 100 elever er det nu en realitet, som de skal forholde sig til om små to uger. Ifølge artiklen fra Journalisten og udtalelser fra praktikkoordinator, Martin Vestergaard, vil der igen i år være pladser nok til de studerende. 

Illustreret Bunker var med til panikdag d. 6 november sidste år. Dagen var forbundet med næsten alt andet end panik, hvor glade studerende jublede og krammede, mens de poppede champagne og knappede bajere op. Her var der nemlig også pladser nok, og den frygtindgydende dag, der ellers varsler om panik og gråd, viste sig at være en del mere fredelig end forventet. Man kan håbe, at sidste års glæde smitter af på begivenheden i år, nu hvor det ser ud til, at der igen er et overskud af pladser. Billedet vil dog langt fra være det samme. I stedet for den velkendte Bunker som ramme, er det nu en computerskærm hjemme i stuerne. 

Det digitale system skal døbes, og vi på Illustreret Bunker håber, at det er køreklart. Her kan du gense panikdagen fra sidste år. Den er særlig, for det er den sidste af sin slags. Ikke mere grå beton Bunker, og måske heller ikke mere panik..