I en undersøgelse af Illustreret Bunker svarer 69 procent af de medvirkende studerende, at de har følt et præstationspres på DMJX. Ifølge studievejleder Joan Husted er det vigtigt, at eleverne taler om presset.

Lene Hardt Andresen går på 1. semester af journalistuddannelsen på DMJX. Hun er én af de studerende, som af og til kan føle sig presset på studiet.

Interviewet er overstået. Historien er på plads. Nu skal hun bare få den ned på papiret. Men hvordan skal hun kunne det, når hun ikke føler sig dygtig nok? Hver gang hun skriver noget ned, bliver hun i tvivl. Afspejler det virkeligheden godt nok? Hun skriver tre linjer ned. Sletter dem igen. Intet kan hamle op med de forventninger, Lene Hardt Andresen har til sig selv.

Ifølge en undersøgelse af Uddannelses- og Forskningsministeriet oplever knap hver femte studerende stress i deres dagligdag. En lignende tendens kommer til udtryk på DMJX i Aarhus. Illustreret Bunker har lavet en spørgeskemaundersøgelse, delt over Facebook, hvor 120 studerende fortæller om deres oplevelser med præstationspres på skolen. 69 procent svarer, at de har følt et præstationspres, mens de har gået på skolen.

Undersøgelsen viser, at presset opleves som både positivt og negativt, og det kan ifølge de studerende være mange forskellige ting, der bidrager til en følelse af præstationspres.

For høje forventninger til sig selv

Flere elever beskriver i undersøgelsen, at en af de ting, der bidrager til et præstationspres, er de studerendes egne forventninger til sig selv.

Lene Hardt Andresen, som studerer journalistik på 1.semester, kan nikke genkendende til den følelse. Ved den første opgave med erfaringsinterview mærkede hun presset over at ville præstere godt.

“Det var ikke for min egen eller lærerens skyld, men for kildens skyld. Jeg sad med en historie, jeg syntes, var super vigtig, men samtidig følte jeg mig slet ikke dygtig nok til at varetage den opgave,” siger hun.

Mange elever kæmper med at justere forventningerne til dem selv på et studie, hvor det i høj grad handler om at lære af sine fejl. Dette dilemma kan Joan Husted, studievejleder på DMJX i Aarhus, også se hos flere af de studerende, der kommer til hende.

“Skolens pædagogik og didaktik kan opleves som et stort pres. Et af grundvilkårene i faget er, at man skal stille sine produktioner frem og få feedback. Det at sætte sine uperfekte ting frem i søgelyset og få tilbagemelding kan være rigtig hårdt for nogle,” siger hun.

Mange af de studerende skriver også i undersøgelsen, at de blandt andet bliver pressede, fordi de kommer til at spejle sig i andre studerende.

“Det kan være svært ikke at sammenligne sig med andre og tænke, at man ikke er lige så god, endnu i hvert fald. Det er også et pres, at man skal have nogle specielle kvaliteter som journalist, altså være udadvendt og opsøgende, som jeg er bange for, at jeg ikke har,” skriver en studerende i undersøgelsen.

Tal med hinanden

Selvom de studerende oplever at blive pressede af hinandens præstationer, opfordrer studievejleder Joan Husted til, at de taler med hinanden om det. Hun oplever nemlig ofte, at de studerende ikke får italesat deres problemer. 

“Der er tit elever, der ikke har snakket med andre om deres pres, fordi de synes, det er lidt skamfuldt,” siger hun.

Men Joan Husted understreger, at det er vigtigt at tale om presset, fordi det åbner op for støtte fra medstuderende.

“Det slående er, at når jeg opfordrer dem til at sige det højt til nogle fra studiegruppen eller klassen, så kommer de næsten altid tilbage med en god oplevelse. Når man først får lukket op, ser mange, at de ikke er de eneste, der har udfordringer med for høje krav til sig selv,” siger Joan Husted.

For Lene Hardt Andresen har det også været en stor hjælp at tale med sine medstuderende og studievejledningen om presset.

“Jeg tror, at flere af os har det på samme måde. Vi kan snakke om tingene, og man kan sagtens spørge: ‘Er du også presset?’ Det er rart at høre, at jeg ikke er den eneste, der til tider føler, at jeg sidder i en båd, der er ved at synke,” siger Lene Hardt Andresen.

Pres kan også være positivt

Pres på uddannelsen behøver dog ikke være negativt. Mange af de studerende i undersøgelsen har faktisk både oplevet positivt og negativt pres. Mens 61 procent har oplevet at føle sig presset negativt inden for den seneste måned, har hele 81 procent oplevet at føle sig presset på en positiv måde.

Respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen sætter også ord på, hvordan det positive pres føles i deres hverdag.

De fortæller, at det positive pres “giver ekstra energi,” at “det forbereder én på den virkelighed, der venter derude,” og at “det virker motiverende, hvis man arbejder bedst under pres.” En studerende i undersøgelsen fortæller også, at “det positive pres kommer, når der er mange bolde i luften og korte deadlines. Det trives jeg bedst i.”

Lene Hardt Andresen har også oplevet presset som en motiverende faktor. Blandt andet har det gjort, at hun har haft lettere ved at springe ud i opgaver, som tidligere har føltes angstprovokerende.

“Det har været grænseoverskridende for mig at blive presset ud i interviews, men jeg kan mærke, at jeg er blevet meget mere tryg i det. Presset fra skolen har gjort, at jeg har udviklet mig virkelig hurtigt, og jeg har lært sindssygt meget. Min læringskurve er virkelig gået opad, og det er jo netop, fordi vi bliver udsat for et vist pres.”

Joan Husted understreger, at det er naturligt, at man føler sig presset fra tid til anden. Der vil i perioder være flere deadlines, mere læsestof og måske ting udenfor skolen, der gør, at man føler sig ekstra presset. Sommetider kan pres være en motivationsfaktor, der får én til at arbejde hårdere og giver øvelse i at strukturere ens tid.

Dog skal man være opmærksom, hvis man begynder at udvise stresssymptomer gennem en længere periode. Det kan være hjertebanken, lettere til gråd eller problemer med søvn.
Hvis man oplever dette, kan det være en god idé at række ud til for eksempel familie, venner, lærere eller studievejledningen.