Med nye retningslinjer for brugen af AI er kunstig intelligens så småt begyndt at snige sig ind i klasser og auditorier på DMJX. Men hvordan bliver man en ansvarlig ChatGPT-bruger? Hvem har ansvaret for, at AI ikke bare tager vores jobs? Og er det overhovedet ansvarligt at bruge AI i journalistisk arbejde?

Giv mig et eksempel på en rubrik? Hvad er et underemne til dette emne? Hvilke kilder bør jeg kontakte?

Sådan spørger flere og flere studerende på DMJX ChatGPT. På få sekunder kan maskinen komme med inspiration, finde skjulte emner eller også kan den hjælpe med at finde ud af, hvad man i hvert fald ikke skal skrive om. Men når man bruger generativ AI i forbindelse med studieopgaver, kan det ikke undgås, at der kommer nogle etiske spørgsmål om bias og plagiat. Og hvem har egentlig ansvaret for det? 

 De sidste par måneder har flere og flere studerende på DMJX oplevet, at der fra skolens side er blevet opfordret til, at man bruger AI til sparring. Ledelsen besluttede nemlig dette forår, at der skulle indføres retningslinjer for, hvordan de studerende må bruge generativ AI. Disse retningslinjer trådte i kraft fra august og kan nu findes i studieordningen. Retningslinjerne er ifølge skolen ikke indført for at stoppe de studerende i at bruge AI-maskiner, men for at få de studerende til at reflektere over, hvorfor de har brugt AI, og hvordan det kan påvirke deres produkter.  

En oplagt samarbejdspartner
”Hvis I overholder de regler, vi har lavet, så skal I bare give den gas. I skal eksperimentere med det og prøve at bruge det, fordi det er nok den bedste måde at lære AI at kende på, ” siger Peder Hammerskov.

Han underviser på journalistuddannelsens 2. semester på DMJX, og derudover er han også en del af et nyt udviklingsprojekt på DMJX, som netop handler om kunstig intelligens. Projektet skal blandt andet undersøge, hvordan medier allerede nu bruger AI ude på redaktionerne, men det skal også undersøge, hvordan journalister får mest muligt ud af AI. Det er viden, der også kommer til at blive inkorporeret i undervisningen. Det forklarer Peder Hammerskov, som allerede nu kan se en masse fordele ved ChatGPT: 

”AI kan komme med inspiration til de studerendes journalistiske produkter. Hvordan fortæller jeg bedst en historie? Hvor mange kilder har jeg brug for at have med? AI er en oplagt samarbejdspartner til at komme ud i krogene af et emne.” 

Han understreger dog vigtigheden i, at man fortæller og reflekterer over sin brug af AI, hvis man har brugt maskinen i forbindelse med en opgave på studiet. Det er også et af kravene, der er kommet med i de nye retningslinjer. 

”Hvis du bruger AI, er det vigtigste, at du fortæller, du har brugt det,” siger Henrik Berggren, institutchef for journalistik på DMJX.

Han har været med til at lave de nye retningslinjer. Han er enig med Peder Hammerskov i, at udviklingen inden for generativ AI kun går én vej, og derfor er det vigtigt, at de studerende bliver trygge ved maskinerne. 

”AI-værktøjer bliver helt naturlige redskaber for journalister. Det tror jeg ikke, at der er nogen tvivl om,” siger Henrik Berggren.  

Tager robotten mit job? 
Der er nok flere studerende på DMJX, der har tænkt, om ChatGPT og andre generative AI-programmer kommer til at overtage deres fremtidige jobs. Ifølge Peder Hammerskov er det ikke noget, man behøver at ligge vågen om natten over. 

”Jeg tror ikke, at AI kommer til at tage jeres job. Men en person, der kan finde ud af at bruge AI, kommer til at have forrang til jobbet,” siger han. 

Det er Henrik Berggren enig i, men han beroliger samtidig de studerende, der måske synes, at det går lige lovlig stærkt med kunstig intelligens:

”Toget vil køre, selvom man siger nej, men jeg tror, at det bliver ret naturligt for de studerende,” siger Henrik Berggren. 

Og spørger man ChatGPT, skal vi heller ikke være helt så nervøse endnu:

”Jeg er bare et computerprogram, og jeg har ikke evnen til at overtage journalistiske job. Det menneskelige aspekt af journalistik, herunder etisk overvejelse, analyse og følelsesmæssig forståelse, er stadig afgørende og kan ikke fuldstændigt erstattes af kunstig intelligens på nuværende tidspunkt.”

Eksamen med AI 
Selvom skolen ser på AI med åbent sind, har tilladelsen dog medført, at enkelte eksamener har skullet ændres. Blandt andet eksamen i Politik og medier. En skriftlig prøve, hvor der før har været mulighed for alle hjælpemidler inklusive internettet, blev i september ændret til at foregå inde i en lukket browser uden mulighed for at bruge internettet. Netop fordi de studerende ikke skulle have mulighed for at smide spørgsmålene ind i en chatbot. Op til denne eksamen blev der af en studerende spurgt, om man måtte bruge ChatGPT som reference, hvis man inden eksamen havde fået den til at besvare et spørgsmål eller definere et begreb. 

Det måtte man godt, lød svaret fra underviseren i faget, Roger Buch, men det vil være de studerendes ansvar, at det, maskinen fortæller, er korrekt. 

”Hvis man til eksamen citerer fra en lærebog, så kan censor og jeg hurtigt slå op og se, om det er korrekt forstået. Men det kan vi ikke med ChatGPT, og det giver jo et særligt ansvar til den studerende i forhold til at sikre sig, at svaret er korrekt,” siger Roger Buch.

Bias i maskinen 
Men AI er ikke helt uden konsekvenser. Mange medier har dækket den bias, der er at finde ved ChatGPT. Ved emner som blandt andet krig, sociale problemer, køn og etnicitet besvares mange af spørgsmålene fra et vestligt perspektiv – ofte med stereotyper.

Det er også et ansvar, som DMJX er opmærksom på, der følger med, når man vælger at bruge AI. 

”Vi har også et ansvar i forhold til at diskutere bias. De her maskiner er ejet af nogle ganske få virksomheder, og de skal tjene penge, så hvem bestemmer resultaterne?” spørger Henrik Berggren.

Det er også noget af det, som Peder Hammerskov med sit forskningsprojekt skal undersøge for at finde ud af, hvordan det giver mening at bruge i undervisningen. For han mener ikke, at de studerende skal undervises i at bruge maskinerne, men mere i det etiske aspekt: 

”Det handler mere om ordentligheden, når I skal bruge AI. Men også om at fjerne frygten for kunstig intelligens, hvis der er nogen studerende, der har den,” siger Peder Hammerskov.

Note
Brug af generativ AI: 
I denne artikel er der blevet brugt generativ AI til sparring i forhold til valg af rubrik og mellemrubrik.
Derudover bliver ChatGPT brugt som kilde, men jeg tager ansvar for, at det, den siger, er korrekt.