De seneste tre år er antallet af ansøgere til landets journalistuddannelser faldet. Efter dette års opsigtsvækkende fald er flere
parter enige om, at det er på tide at få brudt den negative udvikling.

Fyringsrunde på fyringsrunde, befolkningens ændrede medievaner og manglende praktikpladser er velkendte nedturshistorier om mediebranchen. Nu giver et faldende antal ansøgere til landets journalistuddannelser anledning til at skabe en ny fortælling.

Særligt faldet i antallet af ansøgere ved dette års optag har sat tankerne i gang på DMJX.

For Henrik Berggren, der er institutchef for journalistuddannelsen på DMJX i Aarhus, gav de nye tal ingen mening.

“Jeg tænkte, at der måtte være en fejl et eller andet sted, men det var der så ikke,” siger han. 

Når Henrik Berggren ser på tallene, ser han et udtryk for en ny udvikling. 

“Det tyder på, at der sker et eller andet. Der er en udvikling, som nu slår igennem her. Det skal vi tage alvorligt,” siger han.

Henrik Berggrens bekymring går på, om kvaliteten bliver ved med at være god.

“Jeg mener, at antallet af ansøgere betyder noget. Vi vil gerne have flere ansøgere, end der kommer,” siger han.

Rektor på DMJX, Julie Sommerlund, ser også med bekymring på udviklingen, men netop det, at alle tre journalistuddannelser i landet oplever et fald, får hende til at tænke, at det ikke nødvendigvis knytter sig specifikt til journalistuddannelsen på DMJX.

“Det gør det på en måde bare mere besværligt at håndtere,” siger Julie Sommerlund.

Selv peger hun på, at krisefortælling og misforståelser om branchen kan være årsag til faldet i antal ansøgere. Ifølge hende kan der med fordel ændres på den gængse fortælling om, hvad en rigtig journalist er, og hvilke muligheder uddannelsen giver.

“Vi kan jo se, at vores studerende får job, så mediebranchens krise er ikke de studerendes krise. Det er der ikke så mange, der fortæller,” siger Julie Sommerlund.

Det er derimod hendes opfattelse, at der er en selvforståelse blandt de studerende, hvor det ikke er lige så spændende at blive ansat i en kommunikationsafdeling på et ministerium, som det er at blive ansat som journalist på Politiken. 

Julie Sommerlund medgiver her, at når kommunikationsjobs er en type job, der begynder at være flere af, så skal skolen gøre mere for at formidle den gode fortælling om dem.

“I de kommunikationsafdelinger, hvor man ansætter journalister, er det, fordi man vil have en journalist. Det er ikke, fordi man ikke kunne finde en kommunikatør. Det er med vilje,” siger hun.

Det skal der oplyses mere om, samtidig med at udviklingen kræver at tænke i flere baner.

Krudtet skal findes frem

Indtil nu har journalistuddannelserne ikke været vant til at skulle reklamere for sig selv for at tiltrække et tilfredsstillende antal ansøgere, men den virkelighed er ifølge Julie Sommerlund forbi.

“Vi skal til at gøre det, som mange af de andre uddannelser gør. Det vil formentlig kræve, at vi sætter penge af i budgettet og for eksempel er til stede på uddannelsesmesser og den slags steder,” siger hun.

Julie Sommerlund tilføjer, at det især er på gymnasierne, DMJX skal målrette synligheden.

“Vi bør rykke ind og holde events, hvor der er elever, der har medielinjer, vise vores uddannelser frem og sige ‘se os! Det er dødspændende,’” siger hun.

Også hos Peter Bro, der er forsker og centerleder for journalistik på SDU, har de seneste ansøgertal skabt incitament til aktivt at forsøge at tiltrække flere ansøgere.

“Vi har nok været lidt forvænte hen over årene. Der er kommet rigeligt, så det behøvede vi ikke at bruge krudt på. Det krudt skal vi til at finde frem nu og få fyret af,” siger han.

Ligesom Julie Sommerlund er Peter Bro optaget af de fortællinger og myter, der florerer. Er optagelsesprøven sindssygt svær? Er der ingen, der går videre? Bryder folk sammen? Kan man ikke få job som journalist bagefter?

Det er nogle af de myter, der ifølge Peter Bro skal slås ihjel, og som man ikke har været opmærksomme nok på.

“Vi skal simpelthen blive bedre til at komme ud og fortælle, hvad det egentlig vil sige at læse journalistik. Hvad er en journalist, og hvad kan det føre med sig? Også for at få mulighed for at slå nogle af de der myter og misforståelser ihjel,” siger Peter Bro.

Dertil kommer, at der skal kigges på, hvordan uddannelsens form kan følge med de ændringer, der sker i samfundet, hvad angår det journalistiske håndværk.

“Det kan bruges i mange forskellige sektorer og mange forskellige brancher, også selvom det måske ikke altid er klassisk journalistik. Det, tænker jeg, bare er en styrke for faget, men det skal vi selvfølgelig også have en snak om,” siger han.

Alle overvejelserne og tankerne er del af en ny proces på SDU under navnet ’Fremtidens Journalistuddannelse’. I processen vil SDU se på, hvad der kan gøres for at øge ansøgertallet.

Ifølge Peter Bro er der tale om alt fra markedsføring til ændring af journalistuddannelsens indhold, men det er ikke besluttet endnu.

“Vi har et udviklingsarbejde foran os,” siger Peter Bro.

Nytænkning af uddannelsen

På DMJX er uddannelsens indhold også med i overvejelserne om, hvad der aktivt kan gøres for at hæve antallet af ansøgere. Hvordan bliver uddannelsen mere relevant? Hvordan kan den tilpasse sig, i takt med at mediesektoren ændrer sig?

“Medieforbrugeren ændrer sig, og folk orienterer sig mindre og mindre mod et bestemt dagblad, men mere imod den konkrete afsender. Vi skal til at se anderledes på vores uddannelse, hvor vi stadig har vores neutralitet og objektivitet, men også koble den sammen med den stærke personlige afsender, som vil kræve noget nyt af os,” siger Julie Sommerlund.

Ifølge hende viser mange undersøgelser, at mediebrugerne er mere interesserede i journalisten bag artiklen, end det dagblad artiklen udkommer på. Derfor skal DMJX også til at overveje, om den del af uddannelsen, der går på journalistens rolle, skal nytænkes.

Det er dog vigtigt at understrege, at der endnu ikke er udformet en konkret handlingsplan for ændringer, men at DMJX med sikkerhed påtænker at markedsføre uddannelsen frem mod næste optagelsesrunde i år 2025.

Både diversitet og flere ansøgere, tak

For KaJ, der er DMJX i Aarhus’ studenterorganisation under Dansk Journalistforbund, er udviklingen et klart signal om, at skolen må handle.

“Vi ser det ikke som et sundhedstegn, at der er sket sådan et fald. Det er klart. Skolen skal gøre noget ved det her. De skal ud og brande sig selv og fortælle folk om den mega fede uddannelse, vi har her på skolen”, siger Mads Norman Søndergaard, der er formand i KaJ.

Han tilføjer, at hvor meget af kommunikationen om uddannelsen tidligere er gået fra mund til mund, må skolen i gang med at gøre reklame. Både på gymnasierne og på sociale medier.

“Vi kan se, at det ikke kun gælder om at få mere diversitet ind, som der allerede er blevet talt om, men også om at tiltrække flere af den type ansøgere, der i forvejen søger,” tilføjer Mads Norman Søndergaard.

Her henviser han til den igangværende proces, hvor DMJX, SDU og RUC er gået sammen i forsøg på at finde ud af, hvordan mangfoldigheden på journalistuddannelserne kommer til at afspejle den, der er i det danske samfund.

I forhold til at øge ansøgertallet er det udover markedsføring endnu uvist, hvad de konkrete udspil bliver. Men der er bred enighed. Ansøgertallet skal op.