‘Borgen – Idealisten, Kynikeren og Æren’
En ny sæson, et nyt kig bag tæppet. Gennem ‘Borgen’ kommer vi tæt på fiktionens journalister, der står over for etiske indre kampe. Ifølge Adam Price er konflikterne sat på spidsen, dog med et ønske om, at journalister skal kunne genkende dele af deres hverdag.
TEKST: SILJE QVIST & FREDERIK PRÆSTIIN
ILLUSTRATION: LOUISE RIX
”Torben, sig du ringer tilbage!”
På tv-stationens paraboldækkede tag står nyhedschef Torben Friis med telefonen trykket mod øret og en smøg i hånden.
”Sig, du ringer tilbage!” råber den unge journalist Katrine Fønsmark endnu engang. Hun har ild i øjnene. Blikket genkender Torben med det samme.
Han lægger på og ånder tungt ud, så røgen finder vej gennem hans næse.
Katrine fortæller ham, at hun denne morgen blev vækket af PET. Hun kan bevise, at USA benytter Thulebasen i Grønland til mellemlandinger af ulovlige CIA-fanger. Hun kigger forventningsfuldt på Torben. Han placerer begge hænder på tagets gelænder og kigger ned for at undgå øjenkontakt med hende.
”Jeg kan ikke køre den her sag, medmindre den holder hundrede procent i retten. Det kan jeg ikke.”
Katrine lyner sin sorte lædertaske op og overrækker Torben en gul papirpose.
”Se på det! Det holder hele vejen” siger hun. Han forbliver tavs.
”Torben, er du stået af?” Katrine kigger bebrejdende på sin chef. Hendes kilde risikerer sit liv for afsløringen.
”Det her har afgørende betydning for hele landet. Er det ikke derfor, vi er blevet journalister?”
”Hold nu kæft for helvede!” Torben Friis har fået nok. Han skuler ud over byen i et par sekunder, inden han træffer sin beslutning. Den unge journalist vinder kampen.
”Det er pissegodt det her. Vi breaker den i radioen klokken 12, og så giver vi den fuld gas i aften.”
Vi startede her med et tilbageblik på seriens første sæson. Efter ni års stilhed er ‘Borgen’ nu tilbage med sin fjerde sæson. ‘Borgen – Riget, magten og æren’. I serien møder vi journalister, der ligesom os selv, står over for at træffe de rigtige valg, i en branche, hvor balancen mellem idealisme og kynisme kan være svær at finde. Der blæser nye vinde gennem redaktionslokalet denne sæson. Kom med bag ‘Borgen’, når vi undersøger, hvilke tanker, der ligger bag fremstillingen af journalistrollen, og hvordan den fungerer i det politiske drama.
”Jeg håber ikke, der er noget, jeg ikke har tænkt over, imens jeg skriver.”
– Adam Price
Intet er tilfældigt
Da Adam Price første gang pitchede serien, blev modtagelsen ikke just som han havde tænkt. Han blev grinet ud af lokalet af den tidligere DR dramachefs kontor. Men på trods af det, fik han lov til at lave den. Nu har ‘Borgen’ og Adam Price opnået international succes. En blanding af samfundsdebat, kulørte, private forhold og spænding var lige noget for danskerne. Ved sidste sæson så gennemsnitligt 1,5 millioner med hver uge.
Intet er tilfældigt i ‘Borgen’. Adam Price fortæller, at hver en tomme er planlagt og gennemdiskuteret – og skrevet igennem seks-syv gange.
“Jeg håber ikke, der er noget, jeg ikke har tænkt over, imens jeg skriver,” siger Adam Price.
En af de karakterer, som vi følger tættest i ‘Borgen’ er journalisten Katrine Fønsmark. Da vi mødte hende for første gang var hun en ambitiøs, ung og talentfuld journalist og tv-vært. Hun havde høj moral og et idealistisk forhold til sandheden.
I Katrines lille lejlighed midt i København hænger filmplakaten ’Alle Præsidentens Mænd’ på væggen.
Filmen er en gammel klassiker fra 1976, der filmatiserede ‘Watergate-skandalen’. To journalister fra The Washington Post kommer tilfældigt på sporet af en forbindelse mellem et indbrud i Demokraternes hovedkvarter og Det Hvide Hus, hvor republikanerne regerer i starten af 70’erne. De besidder en farlig viden, men ender med at præsidenten, Nixon, forlader sit embede før tid som den første præsident nogensinde. Journalisterne ofrer alt for historien og ender som helte.
At plakaten hænger i Katrines lejlighed, er ikke nogen tilfældighed. Den illustrerer for den skarpe seer hendes idealistiske forhold til journalistikken.
Journalisterne i ‘Borgen’
‘Borgen’ er skabt med virkeligheden in mente. Serien hviler på en politisk og en journalistisk side. Det tekniske plot kommer af journalistens ønske om at afdække og politikerens ønske om at tildække.
Tænker man politisk fiktion, kommer mange til at tænke på film som ’Alle Præsidentens Mænd’ eller andre heltefremstillinger af journalisten. Det kunne også være nyere produktioner som eksempelvis filmen ’Spotlight’ fra 2015, der vandt en Oscar-statuette for bedste film. Filmen handler om, hvordan avisen The Boston Globe afslørede den massive skandale om børnemisbrug inden for den katolske kirke.
Men det, som kendetegner den hidtil danskproducerede politiske fiktion, er samspillet mellem journalisterne, politikerne og spindoktorerne. Her ser vi ikke altid heltebilledet af journalisten, men kommer med ind bagved og ser bagsiden.
Helle Kannik Haastrup fra Københavns Universitet forsker i mediekultur, og hun ser tydelige nuancer i de journalister, der portrætteres i ‘Borgen’.
“Vi ser blandt andet nuancerne gennem Katrine Fønsmark, som både arbejder som studievært, spindoktor og nyhedschef og i spillet mellem tabloidpressen over for TV1. Det er både en forenklet skildring af flere journalistiske roller og flere perspektiver på, hvordan politik fremstilles i medierne,” siger Helle Kannik Haastrup.
Noget, som var vigtigt for Adam Price, at få med.
”Det er klart mit ønske af hensyn til den journalistiske del af plottet, at det holder sig inden for tålelig realisme. Det skal dog hvile på dramaets betingelser, for hverdagsrealisme ville næppe kunne underholde et stort, bredt publikum,” siger Adam Price.
Den nye chef
“Narciza, må jeg låne dig i to minutter?”
Narciza vender sig på kontorstolen og kigger skeptisk på nyhedschefen Katrine Fønsmark, der vil udveksle et par alvorsord med hende. Narciza er fast vært på 18-udsendelsen, men denne aften vil Katrine have hende rykket til den sene udsendelse kl 21.30. Årsagen er klar: Landets statsminister, Birgitte Nyborg, stiller op til interview kl. 18. Et interview, som Katrine ikke tør overlade til Narciza.
”Det gik ikke fantastisk, sidste gang du interviewede hende”, siger Katrine efter først at have padlet rundt med halvlunkne undskyldninger. En bemærkning, der får Narcizas øjenbryn til at rykke længere op i panden af ren forundring. Narciza udfordrer Katrines argumenter, for hun er ikke klar til at give op. Det leder op til en diskussion. De vil begge gerne høres, men ingen lytter.
Katrine stirrer intenst på Narciza, frustrationen stråler ud af hende. Katrine går nu hårdere til værks.
”Du blev kørt rundt i manegen. Hvis det her var en fodboldkamp, så vil jeg sige, at du var inde i første halvleg, og du scorede ikke. Nu prøver vi sgu en anden angriber.”
Narciza føler sig på den anden side angrebet af sin chef. Hendes blik fyldes med afsky.
”Så du rykker mig fra en udsendelse til en anden på grund af påstået inkompetence?”
”Det er min beslutning. Jeg er ked af, at vi ikke er enige, nu kan vi ikke diskutere det mere,” siger Katrine uden tøven og forlader samtalen.
Idealist eller kyniker?
I den nye sæson af ‘Borgen’ møder vi en mere moden og erfaren journalist i Katrine Fønsmark. Håret, der før var løst, sidder nu stramt sat op. ‘Alle Præsidentens Mænd’-plakaten hænger ikke i landejendommen, som hun nu er flyttet til. Hun er nu 40 år og har overtaget Torben Friis’ stilling som nyhedschef. Hun skal finde sig til rette i den nye rolle, og det kommer med sine udfordringer.
”Katrine beskriver et journalistliv på godt og ondt. Hun har den afdækkende graverjournalists hjerte og tager sin position som den fjerde statsmagt meget alvorligt. Men når man bliver chef i en større institution som TV1, ændrer ens prioriteringer sig,” siger Adam Price.
Katrines karakter, som vi kender hende, brister en smule i den nye sæson, når hun må vælge mellem at være kynisk eller idealistisk. Seerne er aldrig sikre på, hvilket valg hun vil træffe i sidste ende.
“De interessante historier er dem, hvor karaktererne er komplekse. Hvor de befinder sig i en moralsk gråzone, og vi ikke helt kan vide, hvilken side de ender med at vælge. Her kan man virkelig se, at der er noget på spil,” siger medieforsker Helle Kannik Haastrup.
Hun peger på, at journalisten i fiktion bevæger sig mellem to poler. På den ene side har vi den idealistiske yderpol, hvor journalisten er den klassiske fjerde statsmagt, der gør alting efter bogen og føler sig forpligtet til at arbejde sådan. På den anden side er kynikeren. En udspekuleret type, der vil gøre alt for den gode historie, som sætter succes over personlige forhold ,og som ved yderste grænse vil pynte på virkeligheden for forsiden.
Hovedspørgsmålet, som Adam Price ville have os til at tænke over, lød: Kan du bevare magten og bevare dig selv samtidigt? Det er kendetegnet for alle karakterne, at kampen mellem deres poler udgør, hvem de er i sidste ende. Og måske er det noget, vi også selv kan tænke over som unge journalister på vej ud i mediebranchen. Hvad er vi selv?
Virkeligheden forenkles
På trods af at ‘Borgen’ altid har lignet virkeligheden, går vi glip af få nuancer. Og selvom Adam Price tænkte over at få nuancerne med, da han skrev serien, måtte han også erkende, at det er umuligt at skrive underholdning 1:1 med virkeligheden.
”Konflikterne i ‘Borgen’ er sat på spidsen, og journalister skal kunne holde ud at se serien og genkende deres verden, selvom det er simplificeret,” fortæller Adam Price.
Prisen for at lave et velfungerende drama er, at man må forenkle. Det forklarer Helle Kannik Haastrup. Alle journalistiske afsløringer får ikke store samfundsmæssige konsekvenser. Men som ‘Borgen’ viser, kan aktuelle politiske spørgsmål også skabe drama om journalistens rolle. Skal journalisterne agere kynisk eller idealistisk.
Er forenklingen så god eller dårlig for vores forståelse af journalister?
Ifølge Helle Kannik Haastrup er det ikke til at svare entydigt på. Men forskning viser, at vi tager moralsk stilling til de karakterer, som film og tv præsenterer os for, og derfor vil det afhænge af, om fortællingen tilbyder os enten en heroisk idealist eller verdenstræt kyniker.
”Seeren skal man tænke bedre om, end man måske umiddelbart gør. Folk er i stand til at adskille fiktion fra virkelighed,” siger Adam Price.
Forsøg på forsoning
”Jeg vil gerne sige undskyld.”
Katrine har stoppet Narciza på gangen. Narciza tror ikke sine egne ører, hun står blot og kigger forundret på den chef, der for et par dage siden anklagede hende for inkompetence. Hun kvitterer med et monotont: “Okay.”
”Jeg synes fandme bare ikke, at det var i orden det der.” Narciza blinker med øjnene imens hun usikkert flakker med øjnene.
”Det er du i din gode ret til at mene, men i sidste ende så er det mig, der er chefen,” siger Katrine. En kommentar, der lægger et stykke brænde på et bål, man ellers skulle tro langsomt var ved at dø ud.
”Og det er så det?” spørger Narciza skuffet.
”Ja, det er jo sådan det er.”
”Ja. Det er sådan det er.” Tonefaldet afslører skuffelsen over, at Katrine ikke er i stand til at give en ordentlig undskyldning. Hun vender ryggen til Katrine, der spørger om, de er videre. Narciza bevæger sig med raske skridt væk fra sin chef. Hælene bliver banket i gulvet og giver genklang i hele gangen.