Fremtidens nye ansigter i mediebranchen

Fremtidens nye ansigter i mediebranchen

Fremtidens nye ansigter i mediebranchen

Satire, illustrationer og Snapchat er nogle af mediebranches nye tiltag i et omskifteligt nyhedsbillede. Mød tre, der arbejder med hvert sit nye område i medierne, og læs blandt andet, hvad det vil sige at være nyhedsvært på Snapchat.

Frederik Damborg

Skribent

Skribent: Frederik Damborg

Søren Hviid Melsen – tilrettelægger bag satiriske indslag til P3 og DR3 SoMe-sider

DR3 og P3 har de seneste år haft stor succes med satirevideoer til deres Facebooksider. Flere af videoerne har over en million visninger og tusindvis af likes og kommentarer. En af hovedpersonerne bag er Søren Hviid Melsen, der kom til DR i starten af 2016, da en stilling blev slået op med beskrivelsen ”satiriske aktualitets indslag til P3’s sociale medier” og fangede hans opmærksomhed .

”Min ambition har altid været, at jeg ville lave sjove sketches til de sociale medier, så stillingen var oplagt,” siger Søren Hviid Melsen.

Han fik jobbet og blev sat sammen med sin nuværende makker Lasse Schøber, der allerede var ansat på P3. Tilat starte med var meningen, at de skulle samarbejde med de faste P3-værter. Det viste sig hurtigt at være kompliceret, fordi de har deres faste radioprogrammer og derfor ikke havde den samme tid til projektorerne.

”Lasse og jeg valgte at fokusere på de satiriske indslag, og resultatet blev derfor et mere fiktionsdrevet spor. Vi byttede værtsrollerne ud med roller som skuespillere og statister,” siger Søren Hviid Melsen.

At duoen i dag er succesfulde med det, de laver, er der ikke længere nogen tvivl om. De har fanget de unges opmærksomhed på de sociale medier. En platform, hvor der er en konstant kamp om brugernes opmærksomhed, og som er enormt svært at slå igennem på.

”Et af de sværeste områder i mediebranchen er at nå ud til de unge på sociale medier, så hvis du lykkes bare nogenlunde med det, så er folk oppe at køre,” siger Søren Hviid Melsen.

I de knap tre år de har arbejdet sammen, har deres samarbejde udviklet sig til en sammentømret duo, hvor de i dag klarer mange opgaver selv. De udarbejder en idé, finder en passende lokation og tilhørende rekvisitter, filmer sekvensen og klipper det sammen.

”I den perfekte verden møder vi ind mandag morgen og får en original, skarp og satirisk idé, men det gør vi sjældent, så det er en stor stressfaktor,” siger Søren Hviid Melsen og tilføjer:

”Stressfaktoren er den ene side af medajlen, men på den anden side er det netop det fede ved jobbet – det gør jobbet enormt levende, og vi arbejder aldrig med det samme.”

 

 

Pernille Bækholm Sloth – illustrator ved DR

En anden tendens, man ser mere og mere af i mediebranchen, er grafiske illustrationer. Figurer i farverige nuancer eller karikerede politikere giver liv til artiklerne og fanger læsernes interesse i en ellers konstant strøm af nyheder. Pernille Bækholm Sloth er en af dem, der leverer de opmærksomhedsskabende illustrationer til det danske medielandskab.

”Med illustrationer kan man servere nyhederne lækkert for læserne, og i forhold til fotos kan vi give den lidt mere gas med farverne,” siger Pernille Bækholm Sloth.

Pernille har altid kunnet lide at tegne og er uddannet i visuelt design fra KADK, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering i sommeren 2017. Under hendes uddannelse kom hun i praktik ved Information som illustrator, hvor hun fik øjnene op for illustrationer i mediebranchen.

”Jeg havde altid drømt om at lave grafik og layout, men ved Information fik jeg øjnene op for, at man kunne bruge illustrationer på mange måder, og det fangede mig,” siger Pernille Bækholm Sloth.

Siden januar 2018 har Pernille været ansat ved DR, hvor hun primært er tilknyttet videnskabsredaktionen som illustrator. Her hjælper hun med at gøre ellers tunge videnskabelige artikler mere spiselige for læserne ved hjælp af illustrationer, der underbygger artiklens pointer. De bliver udarbejdet i tæt samarbejde med den øvrige redaktion, så det passer sammen.

”Noget af det bedste ved jobbet er, at jeg har rigtig meget medbestemmelse over, hvordan slutproduktet skal se ud. Det giver en enorm frihed,” siger Pernille Bækholm Sloth. 

 

Lasse Winther – nyhedsvært på DR-snapchat

Lasse Winther har ikke nogen baggrund inden for mediebranchen, men det er ikke nødvendigvis negativt. Han mener, at mange journalister bliver skolet på samme måde, og derfor har han en anden tankegang, når det kommer til at formidle nyheder. Derudover forsøger han at skabe en relation til brugeren.

”På grund af min alder og den personlige fortællerform bliver jeg på en måde deres ven. Det bliver meget ærligt, og det kan de unge godt lide,” siger Lasse Winther.

Udover at opbygge en relation til brugerne, så bruger han i dagligdagen meget tid på at besvare henvendelser fra de unge. Ifølge Lasse er det med til at udvikle formatet, fordi det giver et indblik i, hvad de unge synes om produktet.

”Feedbacken er det eneste, vi har. Ingen har prøvet det her før, så det kan være svært at vide, hvornår det fungerer. Det skaber en form for præcedens,” siger Lasse Winther.

Flere medier har eksperimenteret med Snapchat, men der er ingen konkrete læring fra det, og derfor ikke nogen foruddefineret opskrift. Men han tror, at det er et tiltag, der er blevet taget godt imod blandt de unge brugere. Han mener, at de unge føler sig set, og de derfor forbinder sig mere i forhold de andre medier.

”Det fedeste ved jobbet er, når jeg oplever en reaktion fra en bruger. Det kan være en aha-, wow- eller fuck-oplevelse. Det er en reaktion, der handler om følelser,” siger Lasse Winther.

Medieforsker: DR’s udbud til danskerne vil blive forringet

Medieforsker: DR’s udbud til danskerne vil blive forringet

Medieforsker: DR’s udbud til danskerne vil blive forringet

Det er umuligt for DR at levere det samme udbud til danskerne, som de gør i dag, når de skal spare, lyder det fra ekspert. Fællestillidsrepræsentant i DR frygter både for den alsidige musik og for de ansatte.

Skribent: Andreas Nykjær

Når danskerne tænder for radioen, kan de i dag lytte til anderledes musik som jazz og indie på DR’s radiokanaler. Men mediegiganten vil fremover få sværere ved at tilbyde et alsidigt udbud af programmer til alle dele af befolkningen som følge af besparelser.

”DR kan ikke producere lige så meget som tidligere, fordi der bliver skåret i økonomien. Derfor vil den alsidighed og de muligheder, som brugerne præsenteres for i dag, blive mindre,” siger medieforsker ved Københavns Universitet Henrik Søndergaard og nævner lukningen af P8 Jazz som et eksempel.

Han påpeger, at DR har valgt at lukke de radiokanaler, som har relativt få lyttere og skånet kanaler som P3 og P4 – altså de mest populære kanaler. Men selvom DR forsøger at prioritere de mest populære kanaler og programmer, vil færre danskere bruge mediekoncernen fremover.

”Jeg er overbevist om, at DR’s markedsandele vil blive mindre. Det er også det, som politikerne har villet, fordi man har syntes, at DR er blevet for stort. DR bliver ikke kun mindre i den forstand, at de får færre penge, men også i den forstand at de kommer til at fylde mindre i mediemarkedet. Public service vil dermed blive svækket,” siger medieforskeren.

Man sparer, hvor det gør mindst ondt

Henrik Friis Vilmar, formand for Journalistgruppen i DR, er bekymret for, at for eksempel jazz helt vil forsvinde fra programmerne.

”Den smalle musik vil ikke længere have nogen faste kanaler. Jeg er bekymret for, at vi ikke længere vil spille ret meget jazz, selvom det er vigtigt for en institution som DR, at der er de her smalle kanaler,” siger han og tilføjer, at det er vigtigt, at DR som kulturinstitution bringer anderledes musik.

”Hvis ikke vi spiller anderledes musik, er der næppe andre, som gør det,” siger han.

I den nye public service-kontrakt står det, at DR skal fokusere mere på at producere indhold, som de kommercielle medier ikke gør. Alligevel er det som sagt fx jazz og indie-musik, som bliver sparet væk.

”Man kan godt sige, at det er et paradoks, at DR skal fokusere på ting, som ikke er så populære, når de samtidig sparer P8 Jazz væk. Men det skyldes, at DR gerne vil spare der, hvor det gør mindst ondt,” siger Henrik Søndergaard.

Fyringer på vej

Journalisterne er den største faggruppe i DR, og mange af disse vil blive fyret eller flyttet til andre afdelinger.

”Den måske alvorligste konsekvens af besparelserne er, at mange journalister mister deres arbejde. Der er også mange, som vil blive flyttet til andre afdelinger, og som derfor får nye kolleger, så det skaber meget kaos i DR,” siger Henrik Friis Vilmar.

Men selvom der vil blive fyret journalister, påpeger Henrik Søndergaard, at ledelsen i DR forsøger at beholde flest muligt af dem.

”DR har prøvet at beskytte de journalistiske arbejdspladser bedst muligt, og det er derfor, at de også har tænkt sig at spare i ledelseslaget og inden for administration,” siger han.

Skal spare 420 mio. kr.

Baggrunden for, at DR skal trimme sin organisation, er, at et flertal i Folketinget bestående af regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet, at DR skal spare 20 procent af sit budget frem mod 2020. Det svarer til 420 millioner kroner.

DR har for nylig fremlagt en plan for, hvordan besparelserne skal gennemføres. Den indebærer blandt andet lukning af P8 Jazz samt P7 Mix og P6 Beat. Derudover vil tv-kanalerne DR3 og DR Ultra fremover kun blive vist som web-tv, mens DRK og DR2 vil blive lagt sammen til én tv-kanal.

I alt vil 382 stillinger blive nedlagt frem mod 2020. Den 10. oktober fik 205 DR-medarbejdere beskeden om, at de står til at blive fyret. De resterende stillinger nedlægges gennem frivillige aftrædelser og omplaceringer af stillinger internt i DR.

Tag chancen og vind en Kravling

Tag chancen og vind en Kravling

Tag chancen og vind en Kravling

Hvert år i maj uddeles Kravlingprisen, som hylder danske mediestuderende. Men hvad skal der egentlig til for at kunne stå med trofæet? Hvis man snakker med dette års vindere af Kravlingprisen i journalistik, handler det om at turde tage en chance.

Skribent: Caroline Rossmeisl

”En historie, som intet dansk medie ville turde satse en krone på,” lyder det fra talerstolen.

Alles øjne er rettet mod scenen.

Midt i scenelysets blålige skær står journalist på Berlingske Chris Kjær Jessen. Han har en konvolut i hånden. Om få sekunder ved salen, hvem der vinder årets Kravling i journalistik.

Kravlingprisen er en pris, der hædrer de danske mediestuderende. Ikke blot indenfor journalistik, som den gjorde før i tiden. I dag er det en pris, der uddeles i både kommunikation, design, foto og journalistik.

Denne 19. Maj i Bremen Teater er rækkerne fyldt med studerende fra de forskellige medieuddannelser. Stemningen er ekstatisk. Overalt ses brede smil, og øllene skvulper i glassene, når de studerende rejser sig til tonerne fra et af aftenens gæstebands, FOOL.

Et stærkt felt

Udvælgelsen til de Kravling-nominerede bliver foretaget af professionelle indenfor området. I Kravlings journalistkomite i år sidder blandt andet Chris Kjær Jessen, Kristoffer Eriksen og Abdel Aziz Mahmoud. Spørger man dem, har det ikke været en nem opgave at finde de nominerede. Komiteen har i år valgt at nominere ikke bare fire men hele fem til prisen.

”Der er et meget stærkt felt. Der er mange projekter, som kan noget forskelligt. Der er både avis, radio, og tv-projekter blandt de nominerede,” siger Chris Kjær Jessen.

Samtidig påpeger han, at det især er den undersøgende journalistik, der brænder igennem i mange af projekterne.

”Der er en stærk undersøgende journalistik i de indstillede projekter, og de studerende viser generelt et højt niveau,” siger Chris Kjær Jessen.

De kongelige er også bare mennesker

De kongelige er også bare mennesker

De kongelige er også bare mennesker

Trine Larsen er mangeårig hofreporter på Billed-Bladet. Her fortæller hun om, hvordan det er at interviewe landets fornemste personligheder, og om hvorfor hun ikke bryder sig om at blive kaldt andet end journalist.

Skribent: Rasmus Schulz

På internettet, i aviser og på TV-skærme optræder Trine Larsen ofte som hofreporter eller kongehusekspert, men spørger man hende, hvad hun er, så er hun journalist. Hun beskæftiger sig bare tilfældigvis med de kongelige lige nu:

”Jeg betegner aldrig mig selv som hofreporter, det er sådan en titel, som andre gerne vil give en. Jeg er journalistuddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus og beskæftiger mig bare tilfældigvis nu med kongestoffet,” siger Trine Larsen.

Et biluheld i Sydfrankrig

Tidligere har Trine Larsen været sportsjournalist, kriminalreporter, studievært hos TV2 og reportagejournalist med katastrofer i hele verden som kontor.

Det var tilbage i august 1988, mens Trine arbejdede som reportagejournalist på BT, at Prins Joachim og Kronprins Frederik kørte galt nær deres forældres vinslot i Caix i Sydfrankrig. Hun blev fluks sendt afsted for at dække begivenheden, og herefter begyndte hun at få flere og flere opgaver, hvor hun skulle ud og dække de kongelige.

Da hun nogle år senere blev ansat som journalist på Billed-Bladet, gav det således god mening, at det var det royale, hun skulle dække.

Genkendelsens glæde

Når kongehusets medlemmer ikke udgør nogen specielt stor flok, betyder det selvsagt også, at man kommer til at interviewe de samme personer mange gange. Det gør, ifølge Trine Larsen, hofjournalistikken til et spøjst emne. Når mennesker mødes flere gange, så opstår der altid en eller anden form for relation.

”Genkendelsens glæde er god for begge sider. Når jeg kommer med en fotograf, og vi står et eller andet sted i Afrika, så bilder jeg mig i hvert fald ind, at det er trygt og godt for dem at vide, hvem de har stående overfor sig.”

Når Trine interviewer de kongelige, så står hun foran dem som journalist, og de står foran hende som mennesker og som kilder. Hun forholder sig kritisk til idéen om, at interviews altid skal være kritiske, for der skal også være en mening med det.

”Det kommer meget an på, hvad man vil have folk til at fortælle om. Men spørger jeg kongelige om de samme ting, som jeg ville have spurgt andre om? På mange måder ja.”

Hendes tommelfingerregel er, at man kan spørge om alt, fordi det altid er bedre, at folk får lov til at svare. Og hvis bare man spørger respektfuldt, så vil folk gerne svare. De kongelige er også bare mennesker som alle andre. Når de skal interviewes, er ­udgangspunktet derfor det samme. Som journalist må man også turde stille de mere kontroversielle spørgsmål.

Trine husker for eksempel engang, hvor hun spurgte dronningen, om hun havde overvejet at få lavet en plastikoperation, som var meget oppe i tiden dengang. Selvom spørgsmålet måske virker kontroversielt at stille til nogen så fornem som dronningen af Danmark, så svarede hun alligevel ganske pænt på spørgsmålet. Hun mente, at eftersom hun var født 16. april 1940, og at det var kendt af alle, så var der ingen grund til at lyve sig yngre, end hun var. Desuden var hendes indtryk, at sådan noget alligevel ofte endte med at hænge nede mellem knæene.

”Man skal have respekt for kongehuset og for de mennesker, man taler med, men det skal man altid som journalist,” siger Trine Larsen.

Det samlende kongehus

Jobbet som hofreporter byder på mange enestående oplevelser. Hvor de kongelige er, er Trine Larsen eller en af hendes kolleger som regel at finde et sted i baggrunden. Det betyder somme tider adgang til store arrangementer eller rejser til udlandet for at dække kongehusets færden. Selv synes hun, at hun har verdens bedste job. Hun elsker at være journalist, blandt andet fordi hun får lov til at møde en masse skægge og skæve mennesker.

Der er nu engang bare det med kongehuset, at det huser en forholdsvis afgrænset gruppe mennesker. Om end de sagtens kan være skægge og skæve, så er de ikke ret mange.

”Vi har jo kun én dronning. De journalister, der skriver om filmstjerner og andre kendte har lidt mere stof at vælge imellem,” siger Trine Larsen.

Heldigvis har vi ifølge Trine en dronning, som leverer varen. Med det mener hun, at vi har en populær dronning, som gør sit job godt. Hun formår at samle danskerne. Folk streamer løs på nettet, ser sjældent det samme på TV og er ifølge Trine Larsen ofte mere interesserede i, hvad naboen får at spise, end hvad der er på tallerkenen foran dem. Kongehuset derimod er så integreret en del af Danmark og det selvbillede, vi har af kongeriget, at det er noget, som de fleste har et forhold til.

”De kongelige er med til at skabe noget, som vi er fælles om. Folk har måske en forkærlighed for dronningen eller synes, at kronprinsen er sej, og at kronprinsessen er smuk. Og hvis det så ikke går godt for landsholdet i fodbold eller håndbold, så har de pludseligt noget andet at samles om.”

Det viste sig senest i form af den store opbakning og sympati, som danskerne viste deres dronning i forbindelse med H.K.H Prins Henriks bortgang.

Det nye Detektor må være alt andet end ligegyldigt

Det nye Detektor må være alt andet end ligegyldigt

Det nye Detektor må være alt andet end ligegyldigt

Camilla Stampe og Kristoffer Eriksen er nye værter på DR2’s Detektor. Sammen vil de eksperimentere og gøre det faktatjekkende program mere kritisk og gennemslagskraftigt.

Skribent: Mads Justesen

”Der er sådan en mærkelig fabriksstemning herinde,” siger Kristoffer Eriksen på vej hen til Detektors redaktionslokale.

Han går på torvet på 2. sal i DR-byen i Ørestaden. I midten af det åbne plateau er der en lille kantine. I køen står DR’s Mellemøstkorrespondent Michael S. Lund. Ved et af bordene sidder Thomas Blachman og spiser frokost for sig selv, imens Clement går hastigt forbi.

”Det lå ikke rigtig i kortene, at jeg skulle ende et sted som Detektor, da jeg gik på Journalisthøjskolen,” siger Kristoffer Eriksen, da vi har sat os ved et bord udenfor redaktionslokalet.

Klassisk journalistik interesserede ham ikke. På hans årgang var der en udpræget enighed om, at Politiken var det fineste sted, man som journalist kunne ende. Men det sagde ham ikke noget. I stedet begyndte han at lave satire, efter han blev færdiguddannet på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i år 2011.

”Det var først da jeg startede på 24Syv Morgen, jeg begyndte at lave rigtig journalistik,” siger han og kigger op.

”Der kommer hun jo.”

Camilla Stampe, der er programmets anden vært, kommer gående hen imod os. Hun er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har tidligere arbejdet som journalist på Information og som debatredaktør på Politiken. Inden Detektor var hun redaktør på Clement Kjærsgaards talkshow ”Vi ses hos Clement.”

Sammen med Kristoffer Eriksen står hun nu i spidsen for DR2-programmet Detektor. DR’s journalistiske fyrtårn startede i år 2011 som radioprogram på P1 med den nuværende kanachef på P1, Thomas Buch-Andersen, som vært. Allerede samme år blev Detektor forfremmet til også at blive vist på tv. De to versioner kørte sideløbende frem til 2014, hvor radioudgaven stoppede.

 

Det sjove og det seriøse

Camilla Stampe har været ude og lave et interview til næste uges udsendelse. Det er derfor, hun kommer for sent. Hun spørger, hvad vi har snakket om indtil videre.

”Jeg har egentlig bare sagt, at jeg troede, at jeg skulle lave alt andet end seriøs journalistik. Det tror jeg er sammenfatningen af det,” siger Kristoffer Eriksen og griner.

”Der var det jo helt omvendt med mig,” siger Camilla Stampe og sætter sig ved siden af ham.

”Jeg troede kun jeg skulle lave seriøs journalistik.”

Kristoffer Eriksen spærrer øjnene op.

”Du er præcis en af dem, jeg lige har talt om. En af dem som drømte om at komme i praktik på Politiken. DU VAR PÅ POLITIKEN!”

”Ej, jeg var på Information. Men før det var jeg universitetspraktikant på Politiken.”

Kristoffer Eriksen vender sig om imod mig.

”Hun har virkelig udlevet den hede DMJX-drøm til fulde. Og alligevel er hun endt her,” siger han og banker i bordet med pegefingeren.

”Lige her ved siden af mig.”

”Er det ikke omvendt? Du fandt jo ligesom ud af, at det der satire ikke rigtig holdt i længden. Du blev sgu nød til at blive lidt seriøs,” siger hun.

”Jo, sådan kan man måske godt vende det,” svarer Kristoffer Eriksen.

”Ja, det kan man vist godt,” siger Camilla Stampe og smiler.

Kun de store historier

Trods de to nye værters forskellige tilgange til journalistikken, er de enige om, hvilke historier der skal faktatjekkes. Det skal være ugens store historier, som har været grundlag for den aktuelle politiske debat.

Som for eksempel da TV2 i et indslag fortalte historien om 11 somaliske kvinder, der angiveligt ikke kunne tale dansk. Historien blussede op i alle store medier, og selv statsministeren kommenterede på historien i forbindelse med debatten om parallelsamfund.

Historien undrede de nye Detektor-værter. Kunne det virkelig passe, at ingen af kvinderne talte dansk?
Kristoffer Eriksen tog til Voldsmose, hvor han fandt kvinderne. Det viste sig, at flere af kvinderne faktisk talte fint dansk, og at påstanden var baseret på en yderst tvivlsom håndsoprækningsmetode.

”Jeg synes, det er Detektor fornemmeste opgave at rense ud i sådan noget,” siger Kristoffer Eriksen.

Camilla Stampe nikker.

”Vi skal ind bag ved og undersøge om det, der bliver fremstillet er sandt, ”siger hun.

Mere plads til det kritiske interview

I programmet med de 11 somaliske kvinder, var det ugens eneste historie i Detektor, hvilket er en del af det nye format efter relanceringen. I modsætning til den tidligere udgave med Mette Vibe Utzon som vært, prioriterer det nye makkerpar at lave få men grundige historier. Helst kun en eller to.

Det nye format giver også mere plads til det kritiske interview, der fungerer som ’den store finale’ i hver udsendelse.

”Vi vil gerne lave flere kritiske interview. Jeg synes ikke, at der er nok formater, hvor politikere bliver taget på ordet, og hvor de skal stå til ansvar, for det de har sagt. Ellers bliver det jo bare en gratis omgang. Det vil vi gerne udfordre,” siger Camilla Stampe

Må ikke være ligegyldigt

Det nye Detektor er efter 14 udsendelser stadig i gang med at finde formlen på det perfekte program. Så hvordan programmet kommer til at se ud i fremtiden, ved det nye makkerpar endnu ikke.

”Vi eksperimenter enormt meget. Detektor må gerne være dårligt nogle gange. Det må helst være godt. Men det må aldrig være ligegyldigt. Det må ikke behandle ligegyldige emner, som folk ikke interesser sig for. Det må det bare ikke.” siger Kristoffer Eriksen

”Jeg tror, vi kommer til at lave nogle virkelig dårlige programmer undervejs. Og det er godt. Det skal vi også”, fortsætter han.

”Ja, det har jeg det så lidt svært med… Eller jo. Det er jo rigtig nok,” siger Camilla Stampe, inden de to værter forlader bordet i kantinen. Et program skal laves, og fakta skal tjekkes.