Klubhuset er blevet online: Clubhouse er den nye spiller blandt de sociale medier
Clubhouse er en ny social platform, der i år for alvor har fået medvind. Her foregår alt på lyd, og brugerne kan oprette rum, hvor de kan snakke om alt mellem himmel og jord. Men er der overhovedet brug for et nyt medie? Og hvilke udfordringer kan det medføre?
Skribent: Katrine Mengel & Selma Hildebrand Frederiksen
ILLUSTRATION: lOUISE RIX
Lyt til artiklen her
Når du vågner om morgenen, hvad er så det første, du gør? Det kan være, du rækker ud efter din mobil og tjekker en af dine små firkantede bokse. De sociale medier.
Instagram, Facebook, Twitter. Vi kender dem allesammen. Men nu er der en ny spiller i byen. Den hedder Clubhouse, og den er (måske) kommet for at blive.
Clubhouse adskiller sig fra Twitter og Facebook ved at være et auditivt medie, altså kun baseret på lyd. Forestil dig et stort åbent Zoom-opkald, hvor alle medlemmer kan deltage; men kun med lyd. Det er det, Clubhouse tilbyder. Her handler det ikke om sjove opslag, pæne billeder og likes, men om at lytte og være en aktiv del af samtalen.
Ligesom Facebook har grupper, har Clubhouse rum med forskellige temaer. Emnerne spænder vidt – fra en talk med Elon Musk, til en samtale om iværksætteri eller bare en let snak i rummet “lørdagskaffe”.
Podcastens sociale medie
Men er der overhovedet brug for en ny social platform?
Jesper Tække er lektor i Medievidenskab på Aarhus Universite og forsker blandt andet i sociale medier. Han mener, at Clubhouse har fundet sin niche på det helt rigtige tidspunkt.
“Podcast har haft stor succes over de sidste par år. Der har jo været et hul i markedet til at lave et auditivt socialt medie, og det har de fundet et glimrende setup til.”
Jesper Tække pointerer, at brugerne har mulighed for at gøre andre ting, mens de bruger platformen. De kan arbejde, køre bil eller vaske vinduer. På Clubhouse sker tingene her og nu, og man behøver ikke at scrolle eller skrive for at deltage.
Det kan til gengæld også være en udfordring, mener Aminata Amanda Corr. Hun er kulturjournalist på Berlingske og har blandt andet skrevet om Clubhouse.
“Clubhouse er du nødt til at dedikere dig til. Enten skal du tale, eller høre efter, hvad der bliver sagt. For hvis du ikke hører det, mens det bliver sagt, så er det væk igen,” siger Aminata Amanda Corr.
Lektor Jesper Tække mener, at Clubhouse har en fordel som lydmedie, da brugerne kan beskæftige sig med andre ting, imens de bruger platformen.
En demokratisk udfordring?
Aminata Amanda Corr påpeger Clubhouses her og nu-element som en potentiel udfordring for mediets levetid, da det kræver en vis dedikation fra brugerne. Derudover pointerer hun, at der også er udfordringer ved Clubhouse set ud fra et journalistisk synspunkt. Ifølge Clubhouses retningslinjer må man ikke optage samtaler derinde, medmindre det er blevet sagt på forhånd.
Aminata Amanda Corr peger på en situation, hvor to politikere fra Radikale Venstre startede et rum ved navn ‘Ugen der gik i dansk politik’. Her gjorde de klart for deltagerne, at man ikke måtte citere dem direkte. Det er ifølge platformens retningslinjer helt berettiget, men ifølge Aminata Amanda Corr medfører det et principielt problem.
Aminata Amanda Corr, journalist på Berlingske, tror, at det er nemmere at skrive noget grimt online, end at sige det højt.
“Så er det jo pludseligt ikke længere en offentlig samtale på en offentlig platform. Hvis en politiker sagde noget kontroversielt, kan man så dække sig ind ved at sige, at det her vil jeg ikke citeres for? Det er ligesom en blindgyde, som ikke rigtigt giver mening,” mener kulturjournalisten.
Du må ikke transkribere, optage eller på anden måde reproducere og/eller dele informationer fremskaffet i Clubhouse uden forudgående tilladelse.
Kilde: Clubhouse Community Guidelines
Samtidigt skal man inviteres, hvis man vil være medlem af Clubhouse. Det betyder at det ikke er alle, der har adgang til de debatter, der foregår.
Skal man så være utryg ved, hvad Clubhouse gør ved den offentlige debat? Det mener medieforsker Jesper Tække ikke, da mediet endnu ikke er stort nok i Danmark til at have reel indflydelse for offentligheden.
“Den offentlige debat i Danmark går bestemt ikke glip af noget, selvom det kan være meget sjovt at være med,” siger han.
Intimitetens rum
Selvom Clubhouse på mange måder minder om andre platforme som Instagram og Facebook, kan mediets format muligvis begrænse de hadske beskeder og den hårde tone, som man kan finde andetsteds.
“Jeg tror simpelthen, at det er nemmere at skrive noget grimt, end hvis man skal sige det og høre folks umiddelbare reaktion,” siger Aminata Amanda Corr, når hun beskriver, hvordan kommunikationen over lyd adskiller sig fra at skrive beskeder til profilbilleder på Facebook.
For Maya Tekeli, journalist hos Ekstra Bladet og aktiv bruger af Clubhouse, er det netop lydformatet, der gør, at vi har en pænere samtale.
“På andre sociale medier kan man skrive ‘Hey, du er dum’ og skride igen, uden at der er et ansvar,” siger hun.
På Clubhouse oplever hun, at der bliver skabt et mere intimt rum, hvor man som bruger er tæt på at føle, at man har en reel relation.
“Det er ligesom telefonsamtaler. Det kan være intimt at tale i telefon med andre. Det er det samme, du får her.”
Maya Tekeli har på hendes færd på Clubhouse stødt på nogle af de rum, hvor brugerne har udviklet en relation til hinanden. Her har hun erfaret, at man kan blive frygtelig upopulær, hvis man snakker imod den gængse holdning. Det kan få hende til at frygte, at der på sigt kan blive udviklet kraftfulde ekkokamre.
Journalist Maya Tekeli oplever, at brugere på Clubhouse kan udvikle stærke relationer
– på godt og ondt.
Det er Aminata Amanda Corrs oplevelse, at det primært er folk fra samme brancher, der snakker løs på Clubhouse. Måske kan årsagen være, at det kræver en invitation at komme ind.
“Lige nu er det mest IT-konsulenter, eksperter og mediefolk, der er der. Hvis man forestiller sig, at det kun var de mennesker, der var på Facebook, ville det blive trægt i længden,” siger Aminata Amanda Corr.
“Jeg tror, der er nogle mennesker, der kunne være rigtigt gode for Clubhouse-miljøet, men som har svært ved at tilgå det. Altså mennesker med noget på hjertet, der ikke er smarte og fra de ‘rigtige’ brancher.”
Clubhouse er stadig ved at finde sin plads på den sociale mediehylde i Danmark, og det kan være svært at spå om fremtiden.
Lydformatet rammer noget helt unikt, og allerede nu viser Twitter interesse for at lave deres eget lydunivers. Hvis Clubhouse får udnyttet sit potentiale og foreløbige monopol som auditivt socialt medie, så mener Jesper Tække, at Clubhouse kan have en lang levetid.
