13 gange inden for den sidste måned omtales den amerikanske præsidentvalgkamp i tweets på den tidligere USA-korrespondent Johannes Langkildes Twitter.

Opslagene på hans Twitter-profil med opdateringer på den amerikanske valgkamp går direkte ud i stuerne til hans følgere.

Med Twitter får Johannes Langkilde nemlig mulighed for at supplere med mere end bare det, man ser på fjernsynet.

”Jeg får lov til at komplimentere det, jeg står for, og det jeg repræsenterer – som person, som journalist, som studievært,” siger Johannes Langkilde.

Søgelyset følger den, der stikker næsen frem

Johannes Langkilde har som journalist været i offentlighedens søgelys i mange år. At blive en offentlig person er noget, han var opmærksom på, da han trådte ind i sin profession. 

”Det er et vilkår, man må leve med, når man stikker snuden frem, og det har jeg også været bevidst om siden dag et,” siger han.

Derfor har han også været bevidst om, at han måtte vise noget mere af sig selv for at fremstå troværdig.

”Jeg synes, at det er helt nødvendigt at være personlig, fordi upersonlige mennesker er i sagens natur både kedelige og utroværdige. Det giver ikke folk mulighed for at vurdere det fulde menneske.”

Den direkte kommunikation skaber et tættere bånd mellem studievært og seere.

Derfor deler Johannes Langkilde også selfies, der tager seeren med ind bag det store kamera i TV Avisen og viser, hvad der sker inde bagved.

Personlig vs. privat

Johannes Langkilde er dog meget bevidst om, at der er nogle ting, han ikke ønsker at komme ind på. 

”Alt, hvad der hedder politisk overbevisning, er fuldstændig no-go. Jeg har aldrig gjort det, og jeg kunne aldrig finde på det.”

Selvom han også argumenterer for den enorme vigtighed i at være personlig, så er der også en grænse for, hvor nært han ønsker at gå. Her skelner Johannes Langkilde især imellem privat og personlig.

”Det private er mere et spørgsmål om at involvere folk i tanker eller noget, som kun er den inderste kerne forundt. Det er super svært at definere, og det er også svært at komme med eksempler på, for det er en vurdering fra gang til gang, men jeg har en meget veludviklet mavefornemmelse for, hvad der går, og hvad der ikke går.”

Det helt private kunne være at fortælle, at man havde skændtes med sin kone eller genfortælle, hvad Moster Erna sagde til en familiefødselsdag, forklarer Johannes Langkilde.

Udviklingen fra sladderblade til SoMe

Sociale medier er nye for mange af os, men sladder og snagen i den verden inde bagved, som vi normalt ikke ser, er en gammel dyd, forklarer Johannes Langkilde:

”Hvis vi to havde talt sammen for ti år siden, så havde det handlet om, hvordan det er at være i bladene. Men nu ringer du og spørger om de sociale medier, for det er hvad der er relevant i dag. Men det er jo to sider af samme sag. Det handler om, at der er mennesker, som følger med i dit liv via en eller anden kanal.”

Publikum har altid gerne ville ind bag skærmen og vide, hvem det er, de sidder og ser på hver aften i TV Avisen. Derfor har Johannes Langkilde også oplevet som en offentlig person og en såkaldt kendis at havne i diverse kulørte blade.

”Nu har jeg gjort det her i så mange år og har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg er havnet i de kulørte blade. Der ser man på et billede af et menneske og læser en artikel, som jo er envejs. De sociale medier har været med til at afmontere hele den der kendisaura, fordi man bliver meget mere lettilgængelig, og man kan få en dialog med folk,” siger han.

Med sociale medier får publikum lettere ved at komme ind under facaden hos Johannes Langkilde, men han får også større mulighed for at sætte ansigt på sit publikum – på hans egne præmisser.