Du har måske hørt, at DMJX har fået et gravercenter for undersøgende lokaljournalistik. Men hvad betyder det egentlig for dig og skolen? Illustreret Bunker har mødt graverchef Bruno Ingemann og undersøgt centret, som skal undersøge de lokale skandaler. Hvis altså pengene snart kommer.
TEKST: ELISA MORTENSEN
FOTO: KATRINE ÅSLEFF EDVARDSEN
Da medieaftalen landede sidste år i november, var der jubel på DMJX. Et af aftalens punkter sikrer nemlig fem millioner kroner hvert år i tre år til et nyt gravercenter for lokalt undersøgende journalistik, som skolen skal huse. Siden sidste år er Bruno Ingemann blevet hyret som graverchef. Samarbejde med undervisere er sat i værk og et dansk og internationalt advisory board, som skal rådgive centeret, er blevet nedsat.
Men centret er endnu ikke helt oppe at flyve, fordi pengene stadig lader vente på sig. Først trak finansloven ud i historiske længder, og nu skal medieaftalen lige genforhandles.
”Men pengene kommer,” forsikrer Bruno Ingemann. Det siger politikerne i hvert fald udenfor citat, og det tager vi udgangspunkt i til denne artikel.
Den nyansatte graverchef Bruno Ingemann har, siden han dimitterede hos Danmarks Journalisthøjskole i 1983, haft en lang karriere ved forskellige lokale medier, hvor han især har beskæftiget sig med den undersøgende journalistik. I år 2000 stiftede han med nogle kollegaer organisationen Et Spadestik Dybere, som fremmer og fejrer lokale og regionale mediers undersøgende journalistik. Det gør de blandt andet gennem seminarer, netværk og den store pris på 100.000 kroner, Spadestiksprisen.
Alt sammen fordi de lokale mediers mulighed for at lave gravearbejde er trængt. De små redaktioner har ikke samme ressourcer og overskud, som de store redaktioner og gravergrupper på TV2 eller Berlingske har til at agere fjerde. statsmagt. Her kommer det nye gravercenter ind i billedet.
Hvis et medie, en borgergruppe eller en enkeltperson får et tip eller snuser en lokal historie frem, som de har brug for hjælp til at løfte, kan de nemlig kontakte gravercentret. Centret stiller så sine ressourcer til rådighed og kan hjælpe med at gennemtrævle store mængder data, søge aktindsigt eller håndtere sårbare kilder. Alt det som i dag kan være svært at finde tid til som en lille redaktion.
”Når de ikke gør det i tilstrækkeligt omfang i dag, er der mange forklaringer. De vigtigste grunde er mangel på ressourcer, altså mandskab og tid, og mangel på kompetencer og værktøjer.” siger Bruno Ingemann.
Et lykketræf
Ideen til gravercentret opstod, da Bruno Ingemann for et par år siden tilfældigvis stødte ind i Roger Buch, som bekendt underviser på DMJX. De faldt i snak netop over de lokale mediers mangel på ressourcer til at grave. Det er sværere at være graverjournalist i Sønderjylland end på Slotsholmen. Og det måtte man kunne gøre noget ved.
”Hvorfor er det ikke sket noget før? Det giver sig selv, at det er en god idé at hjælpe de lokale medier.”
– Bruno Ingemann, graverchef DMJX
Den analyse var flere af medieordførene på Christiansborg enige i, og på den måde fik Roger og Bruno deres ide om et gravercenter med på finansloven, da det netop skal hjælpe de lokale medier med undersøgende journalistik.
”Det var et lykketræf. Timingen var god,” siger Bruno Ingemann og uddyber: ”Mange, jeg har snakket med om det, siger, at det er en indlysende idé. Hvorfor er det ikke sket noget før? Det giver sig selv, at det er en god ide at hjælpe de lokale medier.”
Undersøgende undervisning
En del af gravercentrets rolle på skolen bliver også at engagere de studerende til at opsøge den lokale, undersøgende journalistik.
”Vi vil motivere og inspirere journaliststuderende til at få en interesse for den her type journalistik. Vi har brug for flere journalister, der kommer ud med den interesse og de værktøjer og kompetencer,” fortæller Bruno Ingemann.
Hvis alt går vel, får nogle af de studerende på 4. semester i efteråret allerede lov til at få gravearbejdet i fingrene.
I samarbejde med underviserne Jan Dyberg og Kresten Roland på forløbet om datajournalistik skal de studerende hjælpe med at undersøge en konkret sag fra gravercentret. Kresten Roland håber, at samarbejdet træder i kraft allerede i efteråret, formentlig i uge 41.
”Det er oplagt, når man laver sådan et gravercenter her, at det også kommer skolen og de studerende til gode,” siger Kresten Roland.
Efter de studerende har fået Excel og andre dataværktøjer under huden, får de fem sammenhængende dage, hvor de skal assistere på et af gravercentrets projekter. Kresten Roland tror, at de studerende vil få stor gavn af samarbejdet.
”Det med at have et virkeligt samarbejde med dygtige journalister og rigtige medier, det kan bare noget. Så kan man løfte nogle historier, som man ellers ikke vil kunne løfte. Det kan give noget erfaring med at arbejde sammen om et stort projekt, som vi ellers ikke øver så meget på skolen,” siger Kresten Roland.
Men som tidligere nævnt, er der stadig det store aber dabei, at pengene lader vente på sig. De studerende på det kommende dataforløb behøver dog ikke bekymre sig om, at de vil stå uden noget at lave.
”Det er jo et eksperiment, så der er ingen garantier. Men hvis det hele falder til jorden, kan vi jo falde tilbage til det, vi plejer at lave,” understreger Kresten Roland.
Udover undervisningsforløb kommer gravercentret også til at få brug for studentermedhjælpere og frivillige kræfter fra skolen. På lang sigt håber Bruno Ingemann, at gravercentret bliver en forankret del af DMJX’ identitet. Vi skal være kendt som stedet, der graver.