Det er lykkedes De Studerendes Råd at kæmpe sig tilbage efter medlemsflugten sidste efterår. Nu ser DSR fremad mod nye projekter. Målet er at gøre foreningen mere attraktiv og at synliggøre dens betydning for skolens elever.
Forkvinde Janê Gad Akrawi og næstforkvinde Kassandra Thylstrup vil sørge for, at DSR har handling bag ordene.
Skribent: Selma Hildebrand Frederiksen
Foto: Rikke Kjær Poulsen
Den 19. september skulle De Studerendes Råd holde bestyrelsesmøde, og vigtigste punkt på dagsordenen var valget af ny formand og næstformand. Daværende næstforkvinde Janê Gad Akrawi var nervøs for, om der overhovedet ville møde nogen op. Hendes bekymring blev dog gjort til skamme.
Da mødet gik i gang, sad der 15 mennesker i lokale 300 klar til både valg og foreningsliv. Janê Gad Akrawi blev valgt som ny forkvinde, og efter et kampvalg mod to andre blev Kassandra Thylstrup valgt som næstforkvinde. Det var en uvant situation for studenterrådet, der ikke har oplevet sådan en tilslutning i længere tid.
I foråret bragte Illustreret Bunker en artikel om medlemsflugt fra DSR. I det forgangne semester var ti blevet til to, da både formanden og næstformanden trak sig og satte gang i en kædereaktion blandt medlemmerne, der trak sig én efter én. De to resterende medlemmer blev automatisk indsat som forkvinde og næstforkvinde. I foråret stod de i front for endnu et bestyrelsesmøde, hvor de fik tre nye medlemmer. To blev til fem, og genopbygningen af foreningen begyndte at tage form. Fremgangen efter krisen kulminerede foreløbigt til seneste bestyrelsesmøde, hvor medlemstallet altså blev tredoblet og i dag består af 15 medlemmer.
En plan for fremtiden
Fremgangen blandt medlemmerne i DSR skaber en tro på, at foreningen er på vej mod bedre tider. Men hvad skal der til for at gøre DSR endnu mere attraktiv for nye studerende fremover? Det er noget, som de nyvalgte medlemmer tænker meget over.
”Vi har nedsat et udvalg til at gøre DSR lidt mere attraktivt, så vi kan vise, at DSR er nice at være med i og ikke bare et sted, hvor man sidder i fem timer og diskuterer noget bureaukratisk,” siger Janê Gad Akrawi.
I dette semester er der derfor fokus på at rebrande DSR, så fremgangen vil fortsætte. Derfor er der blevet nedsat et udvalg til at gøre foreningen mere attraktiv. For eksempel arbejder de på at få det sociale i fokus, så nye studerende får følelsen af, at et medlemskab i DSR også giver dem et socialt fællesskab på tværs af årgange og uddannelser. Derudover tilføjer Kassandra Thylstrup, at det også handler om at sælge, at indflydelse er fedt. Spørgsmålet er så, hvordan man gør det.
Arbejdsgrupper og idéudvikling
Hvis du også sidder og undrer dig over, hvad DSR egentlig laver på skolen, og om de har nogen reel indflydelse, så forstår formanden det faktisk godt. Grundet den tidligere medlemsflugt i foreningen er meget af de tilbageværendes tid blevet brugt på at få styr på resterne af DSR. Derfor har det ikke været så tydeligt, hvad DSR konkret har bidraget med.
Tidligere har DSR skaffet mikrobølgeovne og lavet pantsystemer som små forbedringer i de studerendes hverdag, og foreningen har planer om mere af den slags. For at tydeliggøre DSR’s opgaver på skolen har foreningen nedsat nogle konkrete grupper, der skal i gang med at finde ud af, hvordan skolen kan blive bedre. Der er en gruppe for bæredygtighed, en for buddyordningen, et kantineudvalg, en rebrandinggruppe og til sidst en intern gruppe, der skal sørge for hyggen i De Studerendes Råd. Målene for de forskellige grupper er at sætte konkrete tiltag i gang, som skal forbedre hverdagen for den enkelte studerende på DMJX.
Grupperne er først lige blevet sammensat, så de er stadig i gang med idéudviklingen, og der er endnu ikke mange konkrete planer på tegnebrættet. Her skal buddyordningen nævnes som undtagelsen, for det projekt er allerede i fuld gang. De udvekslingsstuderende er netop blevet parret med deres danske makkere, og forhåbentligt betyder det, at de bliver mere integrerede i hverdagen på DMJX.
DSR har en finger med i spillet
DSR laver dog ikke kun projekter, der er synlige til hverdag. De er for eksempel også med til at udvikle den nye skole på Katrinebjerg, hvor de sørger for, at de studerende har en stemme, og at deres behov bliver tænkt ind i indretningen.
Så når vi i det kommende år forhåbentligt sætter os til rette i de nye klasseværelser på Katrinebjerg, så tænk lige over indretningen. Er nærmeste vandautomat pludselig kommet tættere på? Sidder du overraskende behageligt i din stol, og er der en knagerække i klasselokalet, du kan hænge din våde regnjakke på? Hvis det er tilfældet, så send en kærlig tanke til DSR, for de har prøvet at minde ledelsen om de hverdagsbehov, vi elever har.
Kassandra Thylstrup pointerer, at det er vigtigt at have en fast gruppe, der henvender sig til ledelsen. På den måde har DSR opbygget en relation og dermed skabt et bedre samarbejde mellem de studerende og skolens ledelse. Det betyder også, at ledelsen overordnet set bakker op om initiativer fra DSR.
Janê Gad Akrawi mener, at skolen ville have sværere ved at hænge sammen uden dem. DSR er talerøret for de studerende og dem, der sørger for, at ledelsen ikke træffer alle beslutningerne over hovedet på de studerende. Akrawi pointerer også, at når de snakker med ledelsen, så gør de det ikke som enkeltpersoner.
Tværtimod er de repræsentanter for alle skolens elever, og Janê Gad Akrawi opfordrer derfor til, at man tager fat i en af repræsentanterne fra DSR, hvis der er noget administrativt, man går og undrer sig over. Man kan selv vælge, om man vil følge sit projekt helt til dørs, eller om man bare vil plante et frø hos DSR og få dem til at videreføre projektet. Så hvis du går og undrer dig over, hvorfor du ikke får rabat på kaffe, når du medbringer din egen kop, eller hvis du har andre essentielle spørgsmål, så skynd dig at hive fat i din nærmeste repræsentant. De er her for at hjælpe os alle.